KLIK HER FOR AT DOWNLOADE ... - Realdania Byg

RÅDHUSET SOM TYPE
ESBJERG – EN UNG KØBSTAD
som domicil for de funktioner, som hidtil havde
ligget på slotte og i kirker, og som demonstration
af borgerskabets indflydelse og position i
samfundet.
Således også i Esbjerg, hvor det 120 år gamle
Ting- og Arresthus i de næste par år bliver
overtaget af håndværkere og restaureringsarkitekter,
der er klar til at rykke ind og uden tvivl
gøre en markant forskel i en af Esbjergs ældste
og fredede bygninger.
’ET MULTIANVENDELIGT HUS’
En omfattende plan for restaurering og nyindretning
ligger allerede på tegnebrættet, og det
fryder ikke mindst ”Ting- og Arresthus Fonden
i Esbjerg”, der blev stiftet af Esbjerg kommune
i år 2000, og som i de sidste ti år har arbejdet
ihærdigt på at drive og vedligeholde Ting- og
Arresthuset. Dette arbejde fortsætter – nu blot
med Realea som ejer.
”Et rådhus fra midten af 1800-tallet var først og
fremmest et hus til øvrigheden, det vil sige de lokale
myndigheder, der af staten havde fået bemyndigelse
til at træffe afgørelser med retsvirkning og
til at udøve denne ret. Et typisk købstadsrådhus
rummede derfor forskelligartede funktioner som
bystyre, domstol, politimyndighed og arrest, hvorved
den lokale lovgivende, dømmende og udøvende
magt som regel boede under samme tag.
I de små købstæder skelnede man sjældent
skarpt mellem de forskellige magtinstanser, men
betragtede i stedet rådhuset som et bredtfavnende
symbol på den verdslige magt.
Tidens omfattende rådhusbyggeri udsprang ikke
mindst af en forordning om indretning af landets
arrester, som en statslig fængselskommission i
1841 havde udstedt. Forordningen, der blandt
andet påbød indførelsen af opvarmede og oplyste
enkeltmandsceller ved alle ny- og tilbygninger til
arresthuse, blev startskuddet til en række nye
projekter til fængsler samt til råd-, ting- og arresthuse.
Rådhuset som type bestod som hovedregel af en
toetagers, forholdsvis bred bygning, der havde en
tingstue og en rådhussal på første sal og en arrest
i stueetagen. Rådhussalen fyldte ofte hele husets
dybde og lå typisk ud til den ene gavl, mens tingstuen,
der husede domstolen, var lidt mindre og lå
ud til den anden gavl.
Arrestfunktionen, der også omfattede en bolig til
arrestforvareren, fungerede som regel uafhængigt
af resten af husets aktiviteter og vendte stort set
altid ud til husets bagfacade eller var placeret i en
selvstændig fløj på bagsiden.”
Uddrag fra bogen ’Bindesbølls Rådhus i Thisted’
af lektor ph.d. Peter Thule Kristensen.
Også de eksisterende lejemål fortsætter, hvilket
betyder, at både turistkontoret og nærpolitiet
også fremover vil være lejere i huset. Og
når restaureringen er tilendebragt i 2013, vil
også arresten igen blive taget i brug – ikke som
fængselsceller, men som domicil for funktioner,
der støtter op om de unge esbjergensere i form
af klubaktiviteter, SSP-arbejde og forebyggelsesarbejde.
’Et multianvendeligt hus’ kaldte Esbjergs
borgmester, Johnny Søttrup, det, da aftalen
med Realea var på plads:
– Med disse mange forskellige funktioner
under samme tag vil Ting- og Arresthuset blive
videreudviklet som Byens Hus for mange forskellige
grupper af borgere. Huset vil komme til
at summe af liv næsten døgnet rundt, og placeringen
lige i centrum af Esbjerg vil understøtte
denne multianvendelighed. Det er rigtig godt
både for huset og for byen.
Som en af Danmarks yngre købstæder
har Esbjerg by ikke – som de
traditionelle jyske købstæder og havnebyer
– en historisk bykerne. Byen
blev etableret på bar mark for blot
140 år siden i forbindelse med bygning
af statshavnen, og derfor er der
kun få markante bygninger, der indtager
en helt central plads i esbjergensernes
selvopfattelse og fortællingen
om den vestjyske ”opkomling” af
en by. Foruden Ting- og Arresthuset
er det Esbjerg Posthus, der er opført
1907-08 af arkitekt Ulrik Plesner, og
banegården, der er opført 1902-04 af
arkitekt Heinrich Wenck.
ET STREJF AF FORTIDEN BEVARES
Esbjergs gamle Ting- og Arresthus, der er opført
i 1892 af arkitekt H.C. Amberg, består af
to bygninger, der begge er fredede. Og selv om
bygningen er en hjørnebygning – med Tinghuset
ud til Torvet og Arresthuset med adresse til
Danmarksgade – giver arkitekturen og bygningens
detaljerigdom i form af hjørner og kroge,
tårne og spir, kviste, gesimser og nicher klart
udtryk af at være Byens Hus nr. 1.
Forude venter nu en omfattende restaurering,
som især vil koncentrere sig om arrestbygningen,
hvor alt skal restaureres, genoprettes eller
fornyes – men på en måde, der kombinerer
bygningens fortid som tillukket arrest med
fremtidige og fornuftige anvendelsesmuligheder.
68 / REALEA ÅRBOG 10 EFTERÅR / 69