Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt - Naturstyrelsen

Regionplan 2001 

for Frederiksborg Amt 

november 2001



Redaktion og grafisk 

tilrettelæggelse 

Vedtaget 

Udgivet af 

Telefon 

e-mail 

Trykning 

Oplag 

Kort 

ISBN 

Frederiksborg Amt 

Teknik & Miljø 

Kongens Vænge 2 

3400 Hillerød 

26. juni 2001 af 

Hovedstadens Udviklingsråd 

Hovedstadens Udviklingsråd 

Gl. Køge Landevej 3 

2500 Valby 

36 13 14 00 

hur@hur.dk 

Vester Kopi 

5000 

Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens 

tilladelse G13-00 Copyright 

87-90269-91-8



Retningslinier

Retningslinier Forord 

Det glæder mig hermed på Udviklingsrådets 

vegne at kunne præsentere 

den endelige udgave af Regionplan 

2001 for Hovedstadsregionen. 

Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 

overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen 

fra de fem amtslige enheder: 

Københavns Kommune, 

Frederiksberg Kommune, Københavns 

Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg 

Amt, med henblik på at 

udarbejde en samlet regionplan for 

hele Hovedstadsregionen. HUR fik 

overdraget fem politisk vedtagne 

forslag til Regionplan 2001 til videre 

behandling. Det blev vurderet, at 

det ikke inden for en rimelig tid var 

muligt at sammenfatte planforslagene 

til ét samlet forslag for Hovedstadsregionen, 

og det blev derfor 

besluttet at offentliggøre de fem 

forslag uden ændringer, sådan som 

de var vedtaget i enhederne. 

HUR gennemførte en høring af de 

fem regionplanforslag i begyndelsen 

af 2001. I offentlighedsperioden 

holdt HUR en lang række møder 

med borgere og kommunalpolitikere. 

Desuden modtog HUR omkring 

500 breve med indsigelser og 

bemærkninger, som gav anledning 

til en række justeringer af planen. 

En omfattende indsigelse fra miljøog 

energiministeren gav desuden 

anledning til et længere forhandlingsforløb, 

som betød, at en række 

fremsatte indsigelser blev trukket 

tilbage og derfor ikke fremgår af 

den endelige plan. 

Der foreligger nu en vedtaget Regionplan 

2001 for Hovedstadsregionen 

bestående af 5 delplaner, som 

på de fleste områder er harmoniseret. 

De fem enheders regionplanforslag 

byggede på et aftalt fælles 

planlægningsgrundlag, som indeholder 

en fælles hovedstruktur og fælles 

lokaliseringsprincipper. Der har 

desuden været gjort en særlig indsats 

for at harmonisere retningslinierne 

for en række temaer, som nødvendigvis 

må vurderes på tværs af 

amtsgrænserne - ikke alene inden 

for Hovedstadsregionen, men i visse 

tilfælde også i forhold til det øvrige 

Sjælland. Det gælder f.eks detailhandelsplanlægningen, 

grundvandsbeskyttelsen, 

råstofforsyningen 

samt affalds- og jorddeponeringen. 

Temaerne vedrørende natur- 

og miljøforholdene har ikke 

kunnet koordineres i samme grad, 

og en tilpasning på disse områder 

må afvente den næste regionplanrevision. 

Med Regionplan 2001 har HUR 

sikret et godt udbud af velbeliggende 

boliger og erhvervsarealer i 

hele Hovedstadsregionen. Derved 

får også de mindre bysamfund 

rundt omkring i regionen mulighed 

for lokal udviklng. Regionplanen 

styrker endvidere Hovedstadsregionen 

i samarbejdet såvel i forhold 

til hele Øresundsregionen, som i 

forhold til det øvrige Sjælland og 

Danmark. Det samlende princip for 

byudviklingen i Hovedstadsregionen 

er en udvikling af den såkaldte 

Fingerplan, som er bygget op om S- 

bane- og regionalbanenettet. Regionplan 

2001 bygger videre på det 

princip ved at sikre muligheder for 

byudvikling i tilknytning til nye stationer 

i St. Rørbæk ved Frederikssund 

og mellem Hillerød og Allerød 

samt omkring Trekroner station ved 

Roskilde Universitet. Disse arealudlæg 

er vigtige for at kunne tilgodese 

den stigende efterspørgsel i 

regionen på arealer til medico-, ITog 

kontor- /servicevirksomheder. 

Med Regionplan 2001 er der endvidere 

skabt et planlægningsmæssigt 

grundlag for de aktuelle store trafikinvesteringer 

i regionen, herunder 

udvidelserne af Motorringvejen og 

Køge Bugt Motorvejen etablering af 

ringbane på S-togsnettet, Metro’en 

samt baneudlægget mellem København 

og Ringsted. 

Det er således min klare opfattelse, 

at Regionplan 2001 udgør et godt 

grundlag for regionens videre udvikling 

og for det videre arbejde med 

Regionplanrevision 2005. 

Med venlig hilsen 

Kristian Ebbensgaard 

Foto. Michael Daugaard

Indholdsfortegnelse 

Indledning ................................................................................................. 6 

1. HOVEDSTRUKTUR 

1.1 Hovedstruktur .................................................................................. 14 

2. LOKALISERING 

2.1 Detailhandel ...................................................................................... 18 

2.2 Erhvervsbyggeri og forurenende virksomheder............................. 34 

2.3 Boligbyggeri og landsbyer .............................................................. 46 

2.4 Sommerhuse .................................................................................... 60 

2.5 Friluftsliv og Turisme...................................................................... 66 

2.5.1 Friluftsliv ................................................................................ 70 

2.5.2 Turisme ................................................................................... 78 

2.6 Landbrug .......................................................................................... 86 

2.7 Skovrejsning .................................................................................... 92 

2.8 Råstoffer .......................................................................................... 96 

3. INFRASTRUKTUR OG TEKNISKE ANLÆG 

3.1 Transportkorridor ........................................................................... 100 

3.2. Kollektiv trafik ............................................................................... 104 

3.3 Vejanlæg og trafikhavne.................................................................. 108 

3.4 Trafikstier ........................................................................................ 114 

3.5 Højspænding- og naturgasanlæg..................................................... 118 

3.6 Vindmøller ....................................................................................... 122 

3.7 Affaldsbehandling og deponering................................................... 128 

3.8 Jorddeponering ................................................................................ 138 

3.9 Spildevand ....................................................................................... 142 

3.10 Kystsikring....................................................................................... 148 

4. BESKYTTELSE 

4.1 Beskyttelsesområder for natur, kulturhistorie 

og landskaber ................................................................................... 152 

4.1.1 Geologi ................................................................................... 156 

4.1.2 Lavbund .................................................................................. 158 

4.1.3 Vandområder ......................................................................... 160 

4.1.4 Dyre- og planteliv .................................................................. 170 

4.1.5 Kystnærhedszonen og de kystnære områder ......................... 174 

4.1.6 Kulturhistorie ......................................................................... 178 

4.1.7 Værdifulde landskaber ........................................................... 184 

4.2 Naturforvaltning .............................................................................. 186 

4.3 Vandressourcer 

4.3.1 Vandindvinding og forbrug .................................................... 190 

4.3.2 Grundvandsbeskyttelse .......................................................... 196 

4.3.3 Indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder ..... 202 

4.4 Støjforebyggelse .............................................................................. 206 

Regionplan2001 5

Lovgrundlag 

Planloven 

Frederiksborg Amts udarbejdelse af 

Forslag til Regionplan 2001 er foretaget 

i henhold til lov om planlægning, 

lovbekendtgørelse nr. 551 af 

28. juni 1999, (den beskrevne lovbekendtgørelse 

nr. 551 af 28. juni 1999 

er afløst af lovbekendtgørelse nr. 

518 af 11. juni 2000), som pålagde 

amterne at udarbejde regionplaner, 

der fastlagde de overordnede rammer 

for den fysiske planlægning i 

amtet i de næste 12 år. Regionplanerne 

skulle indeholde retningslinier for 

de emner, som fremgik af planlovens 

§ 6, stk. 3 og 4. Planloven fastsætter, at 

en regionplan skal ledsages af en redegørelse 

for planens forudsætninger 

og at regionplanen skal revideres 

hvert 4. år. 

I planloven var det forudsat, at regionplanlægningen 

i hovedstadsområdet 

blev koordineret mellem de fem 

enheder. For den enkelte enheds planlægning 

skulle der således ud fra en 

samlet vurdering i amtskommunen 

fastlægges retningslinier for “arealudlæg 

til byzoner og sommerhusområder”. 

Planlægningen skulle udføres 

på grundlag af udviklingen i området 

som helhed, og der skulle yderligere 

fastlægges retningslinier for 

“fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet 

i byzone og rækkefølgen 

herfor”. Det fremgik endvidere særskilt 

for hovedstadsområdet, at retningslinier 

skulle fastsættes med særlig 

hensyntagen til den kollektive trafikplan 

for det samlede område. Den 

kollektive trafikplan blev udarbejdet 

af HT og DSB. 

Folketinget vedtog den 25. maj 

1999 Lov om Hovedstadens Udviklingsråd, 

som overfører hovedstadsamternes 

regionplankompetence til 

HUR fra 1.7.2000. Forslag til Regionplan 

2001 blev således vedtaget i amterne 

og derefter overleveret til HUR 

til offentliggørelse og endelig vedtagelse. 

Regionplanforslagets 

retsvirkning 

Regionplanens retningslinier er bindende 

for den kommunale planlægning 

og anlægsvirksomhed for så vidt 

angår de emner, der er indeholdt i 

planlovens § 6, stk. 3 og 4, eller er udarbejdet 

med hjemmel i lovens § 3 

(landsplandirektiver). 

Regionplanens retningsliner pålægger 

ikke private grundejere en 

handlepligt. 

I henhold til planlovens § 9 skal 

amtsrådet, HUR og kommunalbestyrelserne 

virke for gennemførelse af 

regionplanens retningslinier for forhold 

omfattet af planlovens § 6, stk. 3 

og 4. 

Regionplanmyndigheden skal efter 

planlovens § 29, stk. 2 fremsætte 

indsigelse mod forslag til kommune- 

og lokalplaner, hvis forslagene er 

i strid med de ovenfor omtalte retningslinier. 

Pligten til at fremsætte 

indsigelse gælder dog ikke, hvis forholdet 

er af underordnet betydning for 

regionplanlægningens formål. 

Regionplanmyndighedens og 

kommunalbestyrelsers planlægning 

og anlægsvirksomhed må ikke stride 

mod regionplanlægningen. Det vil sige, 

at myndighederne ikke må træffe 

dispositioner, som kan tilsidesætte 

de igangværende regionplanovervejelser. 

Udtrykket regionplanlægning 

omfatter udover regionplanen med 

tilhørende tillæg også de af amtsrådet 

besluttede forarbejder til et kommende 

regionplantillæg eller en regionplanrevision. 

De kommunale myndigheder skal 

således både i deres faktiske virksomhed, 

f.eks. byggeog anlægsvirksomhed 

og administrativt, f.eks. i kommune- 

og lokalplanlægning arbejde 

for, at regionplanens retningslinier 

omsættes til virkelighed. 

Statslige forudsætninger for 

regionplanlægningen 

Landsplanlægning 

Miljøministeren kan i medfør af planlovens 

§ 3 fastsætte regler for anvendelsen 

af lovens beføjelser og for indholdet 

af planlægningen til varetagelse 

af landsplanmæssige interesser. 

Bestemmelsen er udnyttet ved 

lovbekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 

1999, samlebekendtgørelsen, om supplerende 

regler i medfør af planloven. 

Bekendtgørelsen indeholder således 

bestemmelser om ændring af regionplaner, 

vurdering af større anlægs 

virkning på miljøet (VVM) og varetagelsen 

af støjbeskyttelseshensyn i 

det åbne land. 

Såfremt reglerne retter sig mod 

det planmæssige indhold, er der tale 

om landsplandirektiver. De landsplandirektiver, 

som har relevans for 

denne regionplan er omtalt i redegørelsen. 

Landsplanredegørelse 

1996 og 2000 

Landsplanredegørelserne fokuserer på 

Danmark og den europæiske planpolitik, 

idet planpolitikken er kommet 

på den europæiske dagsorden, samt 

overensstemmelsen mellem erhvervsudviklingen 

og den fysiske planlægning 

i lyset af de processer som både 

globalt og lokalt er medvirkende 

til at ændre erhvervslivets behov. 

Målet er at skabe en effektiv europæisk 

byudvikling på et miljømæssigt 

bæredygtigt grundlag. Der formuleres 

således tre overordnede landsplanmål: 

• Balance i bysystemet, 

• Tilgængelighed på miljøets præmisser, 

• Bevaring af naturog kulturarv 

gennem sammenfattende landskabsplanlægning. 

6 Regionplan2001

Indledning 

Grundlaget er forudsætningen om 

vækst og en stærkt øget trafik på 

europæisk plan samt nødvendigheden 

af en vis centralisering af byfunktioner 

og infrastruktur for at kunne 

konkurrere med det store vækstområde 

i de centrale dele af Europa. 

Der opstilles følgende mål for balance 

i bysystemet: 

• Udvikling af bynetværk mellem 

egnscentre og kommunecentre 

• Øget vægt på en europæisk orientering 

af landsdelscentrene 

• Øresundsregionen som en international 

byregion. 

Disse mål vil regeringen arbejde 

for bl.a. ved at styrke samarbejdet 

med Norge, Sverige og Tyskland 

samt landene omkring Østersøen, 

herunder at udarbejde en fælles planstrategi 

for Øresundsregionen. Desuden 

igangsættes en række analyser 

omkring bynetværk mv. 

I Frederiksborg Amt kan der i 

denne sammenhæng peges på de 

igangværende bycirkelsamarbejder 

i Frederikssundfingeren og Helsingør-Helsingborg 

og amtsrådets repræsentation 

i Øresundskomiteen. 

Der opstilles følgende mål for tilgængelighed 

på miljøets præmisser: 

• Tre internationale trafikakser, 

Frederikshavn-Hamburg, 

Esbjerg-København og 

København-Hamburg 

• Hurtig jernbanetrafik, 

• Velfungerende regionale trafiknet 

• Netværk af trafikknudepunkter 

• Adgang til viden og information 

overalt i Danmark. 

Disse mål skal nås ved at integrere 

Skandinavien i det “Trans-europæiske 

netværk” ved udbygning af højklassede 

jernbaneforbindelser til de 

europæiske storbyer. I denne forbindelse 

undersøges en mulig Femernforbindelse. 

Desuden igangsættes en 

række undersøgelser vedrørende 

transport og miljø samt informationsteknologiens 

konsekvenser for trafikarbejdet. 

Reservationen af transportkorridoren 

i Frederiksborg Amt skal ses 

i sammenhæng med disse fremtidige 

infrastrukturanlæg. 

Målene for bevaring af naturog 

kulturarv gennem sammenfattende 

landskabsplanlægning er formuleret 

som følger: 

• Bæredygtigt landbrug og skovbrug, 

• Indsats for naturgenopretning og 

biologiske spredningskorridorer, 

• Beskyttelse af de åbne kyster, 

• Bevare kulturspor i landskabet, 

• Hindre byspredning. 

Staten vil søge at skabe sammenhæng 

på tværs af grænser, bl.a. ved igangsættelse 

af en række eksempelprojekter. 

Målene er allerede i vid udstrækning 

omfattet af Regionplan 2001 for 

Frederiksborg Amt og areallovgivningen 

i øvrigt. 

Den statslige udmelding 

til regionplanrevision 2001 

Udmeldingen til Regionplanrevision 

2001 tilkendegiver det grundlag for 

regionplanlægningen, som efter Miljø- 

og Energiministeriets opfattelse 

følger af lovgivningen og de statslige 

strategier og regeringsmål. Udmeldingen 

er således udtryk for de rammer, 

som de statslige myndigheder 

har lagt til grund for behandlingen 

af amtsrådenes forslag til Regionplanrevision 

2001 og de forslag til 

regionplantillæg, som bliver fremlagt 

indtil der foreligger en ny statslig 

udmelding. 

Udmeldingen gennemgår hele 

planlovens regionplankatalog, dvs. 

de obligatoriske emner som fremgår 

af planlovens § 6, stk.3, men der sættes 

særligt fokus på en række temaer, 

som vil blive prioriteret særligt i 

den kommende periode. 

En stor del af stoffet er således 

gentagelser fra tidligere udmeldinger 

og er allerede indarbejdet i Regionplan 

1997. Der fokuseres dog 

på en række særlige temaer: 

• Der lægges op til at begrænse 

mulighederne for at inddrage nye 

arealer til byvækst i kommunerne, 

dels for at spare på naturog 

landbrugsressourcerne, dels for at 

koncentrere byudviklingen som 

grundlag for en mere rentabel 

kollektiv trafikbetjening. Byomdannelse 

og fortætning af eksisterende 

byområder skal prioriteres 

fremfor nyudlæg af byarealer 

og der skal foretages en reel vurdering 

af rummeligheden i kommuneplanerne, 

således at dårligt 

beliggende arealer udtages og at 

rammerne for byvækst alene svarer 

til behovet i planperioden. 

• Amterne opfordres til at tilvejebringe 

et regionplantillæg for den 

samlede detailhandelsstruktur 

inden 2001. 

• Amterne opfordres til i samarbejde 

med kommunerne at formulere 

en politik for landdistrikterne 

for at skabe liv i tyndt befolkede 

landdistrikter. Det understreges 

dog, at jordbrugsparceller, som 

er en meget ekstensiv arealanvendelse, 

ikke kan tillades i hovedstadsområdet. 

• Særlige forhold i hovedstadsområdet: 

For hovedstadsområdet 

præciseres det, at lokalisering af 

nye byområder og fortætning og 

omdannelse af eksisterende byområder 

skal ske på stationsnære 

arealer i fingerbystrukturen. 

Der opfordres til at reducere arealrummeligheden 

til byvækst, 

især i områder, som vanskeligt 

lader sig betjene med kollektiv 

trafik. 


• Det forudsættes, at retningslinier 

for tekniske anlæg skal baseres på 

en særlig kortlægning af større, 

uforstyrrede landskaber med henblik 

på at friholde disse for større 

tekniske anlæg. 

• Der skal gennemføres en særlig 

planlægning for udpegning af 

områder for store vindmøller 

(over 70-75 meter totalhøjde). 

• Udmeldingen afventer Folketingets 

behandling af et lovforslag 

som opfølgning på Drikkevandsudvalgets 

betænkning. Der lægges 

op til, at den hidtidige planlægning 

af grundvandsbeskyttelsen 

skal følges op med udpegning 

af nitratfølsomme områder, hvor 

der gennem frivillige ordninger 

eller mod erstatning kan pålægges 

rådighedsindskrænkninger 

for landbruget. Ovennævnte ændringer 

i vandforsyningslovgivningen 

er vedtaget i foråret 1999 

og er indarbejdet i Regionplan 

2001. 

• Amterne skal revurdere deres 

vandkvalitetsmålsætninger med 

henblik på at kunne realisere “en 

god vandkvalitet” senest 2010. 

Dette følger af EU’s Rammedirektiv 

for vandpolitiske foranstaltninger. 

Udmeldingen afventer 

endvidere Folketingets behandling 

af et lovforslag som opfølgning 

på Vandmiljøplan II. 

• Regionplanerne skal udpege værdifulde 

kulturmiljøer, forstået 

som geografisk afgrænsede områder, 

som ved deres fremtræden 

afspejler væsentlige træk af den 

samfundsmæssige udvikling. Det 

forudsættes, at udpegningen sker 

i samarbejde med lokalmuseerne, 

de regionale kulturmiljøråd, lokale 

bevaringsforeninger og kommunerne. 

• Udmeldingen vedrørende ferieog 

fritidsformål er stort set identisk 

med tidligere udmeldinger, 

men er aktuel for Frederiksborg 

Amt på baggrund af forhandlingerne 

med Miljø- og Energiministeren 

om vedtagelsen af Regionplan 

1997. I Regionplan 1997 er 

der således indføjet en retningslinie 

vedrørende udarbejdelse af 

sammenfattende turistpolitiske 

overvejelser i forbindelse med 

Regionplanrevision 2001. Sammenhængende 

turistpolitiske 

overvejelser er en forudsætning 

for nye arealudlæg. Der er således 

stop for nye ferieog fritidsanlæg 

i Frederiksborg Amt, indtil 

sådanne overvejelser foreligger 

og godtgør behovet herfor. Frederiksborg 

Amt har ikke udarbejdet 

en samlet turistpolitisk redegørelse. 

Amterne opfordres desuden til 

at udarbejde en regional friluftsstrategi. 

• Amterne opfordres til at opstille 

reelle alternative udviklingsmuligheder 

i forbindelse med debatten 

om regionplanrevisionen. De 

miljømæssige konsekvenser af de 

forskellige alternativer bør beskrives 

for at kvalificere dialogen med 

offentligheden. 

Kalundborg 

Korsør 

Nakskov 

Odden 

Jyderup 

Skælskør 

Rødby 

Sorø 

Slagelse 

Maribo 

Holbæk 

Frederikssund 

Roskilde 

Næstved 

Vordingborg 

Ringsted 

Hillerød 

Nykøbing F 

Gedser 

Køge 

Haslev 

Fakse 

Höganäs 

Helsingør 

Stege 

Bjuv 

København 

Malmø 

Åstorp 

Helsingborg 

Landskrona 

Vellinge 

Lomma 

Ängelholm 

• Amterne opfordres til at lave miljøkonsekvensvurderinger 

af deres 

regionplanforslag for at kvalificere 

beslutninger om den langsigtede 

udvikling. EU har fremlagt 

forslag til rådsdirektiv om miljøkonsekvensvurderinger 

af planer 

og programmer. 

Samarbejde 

i Øresundsregionen 

Øresundskomiteen 

Øresundskomiteen er et frivilligt samarbejde 

mellem de regionale enheder 

på begge sider af Øresund. Komiteens 

formål er “at styrke og synliggøre 

områdets rolle i såvel national som 

international henseende med det formål 

at skabe grundlag for øget vækst 

i hele Øresundsområdet - økonomisk, 

kulturelt og socialt.” Komiteen består 

af politikere fra de regionale enheder 

på Sjælland: Københavns og 

Frederiksberg kommuner, Københavns, 

Roskilde, Frederiksborg, 

Vestsjællands og Storstrøms amter, 

samt på den svenske side: Regionsforbundet 

i Skåne og Malmø, Hel- 

Kävlinge 

Klippan 

Svalöv 

Lund 

Eslöv 

Staffanstorp 

Svedala 

Trelleborg 

Örkeljunga 

Perstorp 

Hässleholm 

Höör 

Skurup 

Hörby 

Sjöbo 

Ystad 

Kristiansstad 

Tomelilla 

Osby 

Broby/ 

Östra Göinge 

Bromölla 

Simrishamn 

Rønne 

Hasle 

Allinge-Tejn 

Aakirkeby 

Øresundsregionen 

Nexø 


Indledning 

singborg, Lund og Landskrona kommuner. 

De to regeringer deltager med 

observatørstatus. 

INTERREG II 

For at fremme det grænsoverskridende 

samarbejde i Øresundsregionen 

har Europakommissionen udpeget 

Øresundsregionen som et INTER- 

REG II+III område. INTERREG 

II+III er EU-strukturfonde og midlerne 

administreres af Øresundskomiteen. 

INTERREG programmerne 

for Øresundsregionen har bl.a. støttet 

en undersøgelse af mulighederne 

for at etablere en tunnelforbindelse 

mellem Helsingør og Helsingborg 

samt en analyse af Øresundsbroens 

konsekvenser for udviklingen i Helsingør-Helsingborgområdet. 

Frederiksborg 

Amt deltager endvidere i en 

række INTERREG-projekter: Miljøprogrammet, 

Benchmarkingprojektet, 

Tilgængelighed for den kollektive 

trafik, Digitalt geografisk 

informations system. 

Den kollektive trafik 

i Øresundsregionen 

De to statslige jernbaneselskaber SJ 

og DSB samt de regionale trafikselskaber 

Länstrafiken Malmöhus 

og HT har etableret et samarbejde 

omkring det kollektive trafiksystem 

i den kommende Øresundsregion og 

har fastlagt et fælles takstsystem. 

Det fælles grundlag for 

regionplanlægningen 


Hovedstadsområdet er i dag Danmarks 

byområde af høj international 

klasse. Det er afgørende, at denne position 

videreudvikles. Området har 

i disse år fået en række nye muligheder, 

som kan udnyttes til at styrke positionen: 

Samarbejdet med Malmø og 

Skåne om en fremtidig Øresundsregion, 

Øresundsbroen, udbygning af 

Københavns lufthavn og den trafikale 

infrastruktur, som skaber et knudepunkt 

med alle trafikarter af international 

klasse. Adgangen til landene 

øst og syd for Østersøen åbner for 

samarbejde af økonomisk og miljømæssig 

betydning, som det er politisk 

vigtigt at udbygge. 

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende 

byområde. Her er 1/3 

af landets befolkning koncentreret, 

og området står overfor store udviklingsopgaver, 

bl.a. i lyset af den faste 

forbindelse over Øresund. Udviklingen 

vil stille store krav til planlægningen, 

som skal medvirke til, at storbyområdet 

fortsat kan fungere på et 

sammenhængende og bæredygtigt 

grundlag. 

Fingerbystrukturen er hovedstrukturen 

for byudviklingen i hele hovedstadsområdet. 

Fingerbystrukturen 

fastlægger principperne for opdelingen 

af hovedstadsområdet i by og 

land samt principperne for en integreret 

lokaliserings- og trafikplanlægning. 

De kvaliteter og det helhedssyn 

på hovedstadsområdets udvikling, 

som kendetegner fingerbystrukturen, 

udgør det overordnede grundlag 

for regionplanlægningen i det 

samlede område. 

Den helt specielle form, som hovedstadsregionens 

fysiske udvikling har 

fået, er resultatet af næsten 50 års 

kontinuerlig planlægning. 

Fingerplanen blev introduceret i 

1948 og har siden haft afgørende indflydelse 

på storbyens vækst. Boligområderne 

skulle samles i byfingrene, 

som blev forbundet med de centrale 

erhvervsområder af radiale baner 

og veje. Det stærkt stigende arealforbrug 

i efterkrigstiden resulterede 

i en forlængelse og fortykkelse 

af fingrene, og dermed et behov for 

styrkede trafikale forbindelser på 

tværs af fingrene. 

Principskitsen fra 1961 og Regionplan 

1973 var således stadier på 

vej til Hovedstadsrådets Regionplan 

1989, som ved Hovedstadsrådets nedlæggelse 

i 1989 gennem et landsplandirektiv 

blev tillagt retsvirkning som 

regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet, 

Københavns, Roskilde 

og Frederiksborg amter samt Københavns 

og Frederiksberg kommuner. 

I hovedstadsområdet gennemføres 

regionplanlægningen i et samarbejde 

mellem de fem amtskommunale 

enheder. En koordinering har fundet 

sted siden 1993-planerne og ved 

regionplanrevisionen i 2001 er der 

sket en yderligere udvidelse af det 

fælles regionplangrundlag for hovedstadsområdet, 

herunder en koordinering 

af tidsplanerne for gennemførelsen 

samt udarbejdelse af fælles retningslinier 

for vandindvinding og 

grundvandsbeskyttelse, råstofindvinding, 

affaldsdeponering og deponering 

af jord. 

Baggrunden for udarbejdelsen af 

Regionplan 1993 og 1997 i hver af de 

fem enheder var således en fælles hovedstruktur 

og fælles overordnede lokaliseringsprincipper 

suppleret med 

specifikke principper for den enkelte 

enhed, afhængigt af dennes beliggenhed 

i det samlede hovedstadsområde 

samt af den enkelte myndigheds 


målsætning for og prioritering af 

planlægningen. 

Det fælles planlægningsgrundlag, 

som videreføres ved 2001-revisionen 

er følgende: 

• Der forudsættes en kontinuitet i 

planlægningen i forhold til Hovedstadsrådets 

Regionplan 1989 

og de fem enheders 1993/97-planer, 

og det forudsættes, at der alene 

fremlægges regionplanforslag, 

som fastholder eller udvikler den 

fælles hovedstruktur og de dertil 

knyttede principper. 

• Den fremtidige byudvikling bør 

knyttes til den eksisterende infrastruktur 

for at få størst muligt udbytte 

af allerede foretagne investeringer. 

• Arbejdspladser inden for kontorog 

serviceerhverv bør koncentreres 

på stationsnære arealer med 

højfrekvent banebetjening. Tæt 

boligbebyggelse bør ligeledes 

placeres stationsnært. 

• Det skal desuden sikres, at de nye 

muligheder, som kommer til udtryk 

ved, at Hovedstadsområdet 

tillægges øget betydning nationalt 

og internationalt, udnyttes. I lyset 

af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse 

bør det regionale 

samarbejde på tværs af Øresund 

om fysisk planlægning og 

miljøbeskyttelse styrkes. 

Regionplanerne i de fem enheder vil 

blive baseret på de fælles aftalte lokaliseringsprincipper. 

Ved udlæg af nye områder til byformål 

skal afgrænsningen mod det 

åbne land fastlægges under særlig respekt 

for de bevaringshensyn, som 

knytter sig til disse ikke-bymæssige 

områder som en fælles naturressource 

for alle borgere i hovedstadsområdet. 

Heri indgår som et væsentligt 

led de regionale friluftsområder. 

Det fælles planlægningsgrundlag opfylder 

kravene i den statslige udmelding 

til regionplanrevision 1997. 

Det fælles grundlag for 

detailhandelsplanlægningen 

Hovedstadsområdets 

detailhandel 

Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende 

byområde med 1/3 af 

landets befolkning, hvoraf 85% bor 

inden for Fingerbyområdet, hvor befolkningstætheden 

mange steder er 

større end i det øvrige Danmark. 

Indkøbsmønstret i Hovedstadsområdet 

går - især inden for udvalgsvarehandlen 

- på tværs af de administrative 

grænser mellem kommuner 

og amter, ligesom dele af omsætningen, 

specielt i City, hidrører fra borgere 

bosat uden for Hovedstadsområdet 

og fra turister. Center- og indkøbsstrukturen, 

den sammenhængende bebyggelse 

i Fingerbyområdet samt 

det store antal borgere, der pendler 

imellem byområderne, gør det vanskeligt 

at fastlægge de enkelte centres 

handelsoplande. 

De gennemførte detailhandelsanalyser 

i Hovedstadsområdet har vist, 

at dagligvarehandel og udvalgsvarehandel 

er forskellig med hensyn til 

indkøbsmønstre, oplandsstørrelse og 

centerorientering. Der må derfor lægges 

forskellige principper til grund 

for den fremtidige planlægning for 

de to hovedtyper af butikker. 

I Hovedstadsområdet findes stadig 

et fintmasket net af indkøbsmuligheder 

for dagligvarer. Detailhandelsanalyserne 

viser, at relativt få 

centre - herunder centrene med lavprisvarehuse 

- har en dagligvareomsætning, 

som har regional betydning 

for dagligvarehandlen. 

Udvalgsvarehandelen er koncentreret 

i færre centre med et bredt udvalgsvaresortiment 

samt i store udvalgsvarebutikker 

med særlige varer. 

De fastlagte regionale detailhandelscentre, 

der tegner sig for knap 40 % 

af den samlede udvalgsvareomsætning, 

er velbeliggende i Fingerbyen 

og har god tilgængelighed med såvel 

kollektiv som individuel trafik. 

Udvalgsvarebutikkernes oplande 

er meget varierende og afhænger ikke 

kun af butikkernes størrelse, men 

også af hvor specialiseret butikkernes 

varesortiment er. En lille butik 

med et specielt udvalg kan således 

have det meste af regionen som opland, 

mens en langt større butik med 

et mere almindeligt vareudbud kan 

have et meget mindre opland. På baggrund 

af detailhandelsanalyserne vurderes 

det, at butikker under 3.000 m 2 

bruttoareal i Fingerbyområdet normalt 

ikke har nogen større regional 

betydning. 

De regionale enheder i Hovedstadsområdet 

ønsker, at der også i 

den forestående planlægning - begrundet 

i befolkningstætheden og 

den sammenhængende bystruktur - 

bliver mulighed for at fastlægge butiksstørrelser 

i Fingerbyområdet, 

som er større end planlovens anbefalede 

maksimale størrelser på 3.000 m 2 

bruttoareal for dagligvare- og 1.000 m 2 

bruttoareal for udvalgsvarebutikker. 

Lokalisering af detailhandel 

i Hovedstadsområdet 

Fingerbystrukturen og den dertil 

knyttede opdeling af Hovedstadsområdet 

i by og land samt det fælles 

overordnede regionplangrundlag 

med en integreret lokaliserings- og 

trafikplanlægning med vægt på stationsnærhedsprincippet 

er udgangspunktet 

for detailhandelsplanlægningen. 

Det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen 

tager udgangspunkt 

i centerstrukturen i de gældende 

regionplaner samt resultaterne af 

de detailhandelsanalyser, der er gennemført 

i 1998. 

De fem enheder fastlægger den 

fremtidige centerstruktur, tilladte bu- 


Indledning 

tiksstørrelser samt afgrænser centrene 

og fastlægger deres udvidelsesmuligheder 

i regionplan-/ kommuneplantillæg 

efter principperne i det 

fælles plangrundlag. 

Det skønnes, at den forventede 

forbrugsudvidelse, turisthandelen og 

de muligheder Øresundsforbindelsen 

giver samt strukturudviklingen 

i detailhandelen kan begrunde, at der 

i de kommende region- og kommuneplaner 

sikres arealmæssige muligheder 

for opførelse af op til 700.000 

m 2 bruttoareal til butiksformål i Hovedstadsområdet. 

Denne ramme vil 

også give mulighed for at bevare en 

dynamisk konkurrence i detailhandelen, 

inden for de enkelte brancher 

og centrene imellem. Det skønnes, 

at der inden for gældende lokalplaner 

mv. inden for centre i niveau 1 

og 2 kan etableres ca. 175.000 m 2 , 

og der er (foråret 1999) aktuelle planer 

om at udlægge yderligere ca. 

170.000 m 2 . 

Herudover udarbejder de 5 enheder 

særskilte retningslinier for udlæg 

af mindre arealer til butikker, der alene 

betjener en begrænset del af en by 

eller bydel (lokalcentre m.m.), samt 

for arealer til butikker, der alene forhandler 

særligt pladskrævende varegrupper, 

og for mindre butikker til 

salg af egne produkter i tilknytning 

til en virksomheds produktionslokaler. 

Nyt detailhandelsareal placeres i 

eller i tilknytning til eksisterende centre, 

og der etableres ikke nye decentrale 

centerdannelser i Hovedstadsområdet. 

Den regionale centerstruktur 

i Hovedstadsområdet 

Den regionale centerstruktur inden 

for detailhandlen omfatter 3 niveauer. 

Niveau 1 omfatter de regionale detailhandelscentre 

i Hovedstadsområdet: 

Det nationale center i City, de 

regionale detailhandelscentre Ørestad 

City, Høje Tåstrup, Kgs. Lyngby, 

Hundige Centret og købstæderne 

Køge, Roskilde, Frederikssund, 

Hillerød og Helsingør. 

Centrene forsyner større oplande 

på tværs af amts- og kommunegrænser 

med et bredt udbud af især udvalgsvarer, 

der tilgodeser alle eller 

næsten alle behov for indkøb. 

Niveau 2 omfatter kommunecentre 

ved trafikknudepunkter i den regionale 

hovedstruktur (bydelscentre i 

Københavns Kommune) og et kommende 

center ved Flintholm station. 

Endvidere indgår følgende detailhandelscentre 

– Amagerbrogade /Amagercentret, 

Frederiksberg (primære 

butiksstrøg og Frederiksberg Centret), 

Rødovre, Hørsholm, Helsinge 

og Frederiksværk - som på grund af 

deres nuværende størrelse har regional 

betydning. 

Centrene forsyner oplande med 

muligheder for større dagligvareindkøb 

og indkøb af udvalgsvarer ud 

over det daglige behov. 

Niveau 3 omfatter øvrige kommuneog 

bydelscentre. Disse centre forsyner 

næroplande med muligheder for 

indkøb, der dækker det daglige behov. 

Fælles grundlag for planlægning 

af dagligvarehandelen 

For at begrænse trafikarbejdet i forbindelse 

med indkøb og tilgodese befolkningsgrupper 

uden bil, vil der i 

de enkelte enheders detailhandelsplanlægning 

blive lagt vægt på at sikre 

gode bolignære indkøbssteder for 

dagligvarer i kommune-, bydels- og 

lokalcentrene. 

Fælles grundlag for planlægning 

af udvalgsvarehandelen 

I de enkelte enheder vil der blive lagt 

vægt på at sikre varierede indkøbsmuligheder 

for udvalgsvarer, lokaliseret 

i et hierakisk opbygget net af 

centre, der er kollektivt såvel som biltrafikalt 

velbeliggende. Der lægges 

særlig vægt på, at nye store udvalgsvarebutikker 

placeres i eller med direkte 

tilknytning til bykerner og med 

den bedste trafikale tilgængelighed. 


Perspektivplan for udbygningen 

af amtets overordnede trafikstruktur 

Planen handler blandt andet om: 

Helsinge 

Helsingør 

Helsingborg 

• at Tværvejen skal forlænges fra 

Måløv mod nord, og at hele vejstrækningen, 

Måløv - Allerød - 

Hørsholm/Kokkedal skal forbedres, 

• at tværvejsforbindelsen, Frederikssund 

- Hillerød - Helsingør 

skal forbedres, 

• at Hillerødfingeren skal forlænges 

til Helsinge og 

• at Frederikssundfingeren skal forlænges 

til Frederiksværk. 

Hillerød 

Frederiksværk 

Fr.sund/Ølstykke 

Måløv 

Roskilde Høje Tåstrup 

Allerød 

Hørsholm 

Farum/Birkerød 

Endvidere, at tværvejsforbindelsen 

Frederiksværk - Helsinge - Helsingør 

skal indgå i planen suppleret 

med en videre forbindelse - en fast 

forbindelse mellem Helsingør og 

Helsingborg - for at fuldende sammenkoblingen 

af Øresundsringen. 

Principskitsen er nærmere uddybet 

under afsnit 1.1 Hovedstruktur. 

Hundige 

Køge 

Malmø 


Indledning 


1.1 Hovedstruktur 

1 

Byudvikling skal finde sted i byzone i tilknytning til 

regionale centre, kommunecentre med regionale funktioner, 

kommunecentre og lokale centre. 

Regionale centre er Frederikssund, Hillerød og Helsingør. 

Kommunecentre med regionale funktioner er Frederiksværk 

og Helsinge . 

Kommunecentre er Allerød, Birkerød, Farum, Fredensborg, 

Gilleleje, Græsted, Humlebæk, Hundested, 

Hørsholm, Jægerspris, Nivå, Skibby, Skævinge, Slangerup, 

Stenløse og Ølstykke. 

2 

Følgende centre er trafikknudepunkter, hvor der kan 

lokaliseres regionale kontorog servicefunktioner: Allerød, 

Birkerød, Farum, Frederikssund, Helsingør, Hillerød, 

Kokkedal Station og Ølstykke. 

De resterende kommunecentre er lokale trafikterminaler, 

hvor der kan lokaliseres lokale kontorog servicefunktioner 

på arealer til centerformål. I Frederiksværk 

og Helsinge kan arealerne til centerformål også 

rumme funktioner, der betjener de nærliggende kommuner. 

3 

Større offentlige institutioner og uddannelsescentre 

skal placeres i de regionale centre. Større amtsinstitutioner 

skal lokaliseres i trafikknudepunkter. 


Retningslinier 




Frederiksborg Amt er en del af Hovedstads- 

og Øresundsregionen, der 

ønskes udviklet som center for den 

nordlige del af et fremtidigt Europa. 

Blandt andet derfor er hovedstrukturen 

for Frederiksborg Amt koordineret 

med strukturen for udviklingen 

i den samlede hovedstadsregion. 

I et samarbejde mellem de fem 

planlægningsmyndigheder i Hovedstadsregionen, 

Frederiksborg, Københavns 

og Roskilde Amter samt 

Københavns og Frederiksberg Kommuner, 

blev der opnået enighed om 

at bygge videre på den hidtidige hovedstruktur, 

og at planlægningen tillige 

kan tilgodese særlige interesser 

og udviklingsbehov, som hver af de 

fem enheder måtte have. 

Trafikknudepunkter 

I den statslige udmelding til regionplanrevision 

2001 forudsættes det, at 

der i Hovedstadsområdet udpeges 

trafikknudepunkter for lokalisering af 

beskæftigelsesintensive formål, som 

kontorog servicefunktioner m.m. 

Ydermere kan trafikknudepunkter også 

rumme tæt boligbebyggelse, og i 

den udstrækning industrivirksomheder, 

forsknings- og uddannelsesinstitutioner 

m.fl. kan bygges i flere etager 

og dermed opfylder kriteriet om 

høj trafikintensitet, bør der ligeledes 

gives mulighed for en placering tæt 

på trafikknudepunktstationen. 

Udover de i retningslinierne nævnte 

trafikknudepunkter er Måløv knudepunkt 

(Kildedal Station) beliggende 

ved amtsgrænsen i Københavns Amt. 

Knudepunktets stationsnære areal 

strækker sig ind i Stenløse Kommune, 

hvor der er udlagt store arealer 

til erhvervsformål. 

Under behandlingen af retningslinierne 

for hovedstrukturen på mødet 

den 13. november 1997 vedtog 

Amtsrådet at tilkendegive, at Amtsrådet 

fortsat vil arbejde på, at der kan 

etableres trafikknudepunkter i Nordsjælland 

også for centre, der betjenes 

af privatbaner. 

Udpegning af nye 

trafikknudepunkter 

I følge statens udmelding kan trafikknudepunkter 

udpeges i skæringspunkter 

mellem højfrekvente baner 

og højklassede tværgående forbindelser 

i hovedstadsområdet. Muligheden 

for at udpege trafikknudepunkter 

på privatbanerne og Lille Nord 

afhænger derfor af at disse baner 

kan få den nødvendige kvalitet med 

hensyn til frekvens og rejsetid. 

Amtsrådets beslutning om fortsat 

at arbejde for, at der kan etableres 

trafikknudepunkter i centre, der 

betjenes af privatbanerne, kræver 

derfor at der arbejdes for at udbygge 

infrastrukturen og intensivere 

driften på banerne, så de som minimum 

får 20 minutters drift. I denne 

forbindelse bør koblingsmulighederne 

mellem S-togene og lokalbanerne 

(privatbanerne og Lille Nord) 

undersøges. 

Udviklingen i Frederiksborg Amt 

Hovedstrukturen for den samlede hovedstadsregion 

er suppleret med udviklingshensyn, 

som tilgodeser de 

særlige interesser og udviklingsbehov 

i Frederiksborg Amt. Sigtet er en 

mere ligelig udvikling af kommunerne 

i amtet og en støtte til øget vækst 

i de nordligste og vestligste dele af 

amtet, der er hårdest ramt af stagnation. 

Dette søges blandt andet opnået 

ved at flytte vækstcentrene i amtet 

længst muligt mod nord og vest. 

Samtidig opprioriteres udbygningen 

af den infrastruktur og kollektive trafikbetjening, 

som skal sikre forbindelsen 

fra de regionale centre ud til 

amtets nordlige og vestlige kommuner. 

De regionale centre bliver dermed 

poler for den videre økonomiske 

og fysiske udvikling i amtet. 

Byudviklingen 

Trafikforbindelserne i de fleste af 

fingrene er veludbygget. Den 15. maj 

1996 vedtog Folketinget en projekteringslov 

for udbygning af Frederikssundbanen 

til dobbeltsporet bane 

samt etablering af to nye stationer 

ved Måløv knudepunkt (Kildedal Station) 

og Gl. Ølstykke (Gl. Toftegård 

Station). Udbygningen af Frederikssundbanen 

er i gang og forventes afsluttet 

i 2001. 

På længere sigt er der planer om at 

etablere en ny station ved St. Rørbæk. 

Endvidere reserveres der arealer ved 

en mulig ny station mellem Allerød 

og Hillerød. 

Tværforbindelserne i form af vejog 

busforbindelser er af meget forskellig 

standard. Især i regionens vestligste 

kommuner er der behov for en 

udbygning af disse forbindelser og på 

længere sigt også nyanlæg af en ny 

overordnet vej i Frederikssund-fingeren. 

Opprioriteringen af udviklingen 

i de regionale centre, nye og bedre 

vejforbindelser og udbygning af den 

kollektive trafik vil understøtte den 

økonomiske udvikling i den nordlige 

og vestlige del af amtet. 

Kommunecentrene Frederiksværk 

og Helsinge henvender sig, når det 

gælder arbejdspladser og service til et 

opland, som rækker ud over kommunegrænsen. 

Med betegnelsen kommunecenter 

med regionale funktioner 

slås det fast, at Frederiksværk og 

Helsinge kan planlægge sine centerarealer 

således, at de hver især i fremtiden 

kan betjene ikke kun kommunens 

egne borgere, men også de dele 

af oplandet, som ligger uden for 

kommunegrænsen. 

Det betyder, at de to centre vil 

kunne rumme mange forskellige regionale 

aktiviteter, f.eks. amtslige institutioner, 

store butikker og liberale erhverv. 

Men det betyder også, at Frederiksværk 

og Helsinge ikke kan for 


Redegørelse 

udsættes at skulle udvikle sig til en 

størrelsesorden som Hillerød, Helsingør, 

Roskilde og Frederikssund. 

Den nærmere udmøntning af de to 

centres funktioner er en kommunal 

opgave inden for rammerne af den 

regionale planlægning. Oplandet, 

der skal betjenes, er bestemmende 

for, hvor store arealudlæg til centerformål 

der skal være. 

Frederiksborg Amt på kort sigt 

Helsingør 

Helsingborg 

Hillerød 

Hørsholm 

Allerød 



Måløv 


Frederiksborg Amt på langt sigt 

Helsinge 

Helsingør 

Helsingborg 

Hillerød 


Hørsholm 

Allerød 



Måløv 


Hovedstadsområdets overordnede 

trafikstruktur og amtets 

ønske om udbygning og udvikling 

på lang sigt, principskitse 

Det fælles planlægningsgrundlag 

Det overordnede planlægningsgrundlag 

for hovedstadsområdet (Regionplan 

1997) består af radiale byfingre 

med højklasset vejog banesystem, 

som skæres af højklassede, tværgående 

vejforbindelser med ekspresbusser 

eller ringbaner. I knudepunkterne 

lokaliseres trafiktunge funktioner. 

Som kollektivrejsende kan man 

fra ethvert knudepunkt nå et hvilket 

som helst knudepunkt i systemet med 

max. 1 skift. I knudepunkterne bør 

der derfor være faciliteter, som muliggør 

bekvem omstigning mellem bil 

ogkollektivt system (Parker&Rejs). 

Hundige 

Køge 

Malmø 

En oversættelse af principdiagrammet 

til geografi viser, at der er nogle 

„missing links“, som bør udfyldes 

på kort sigt. Forlængelsen af Frederikssundsmotorvejen 

fra Jyllingevej 

er allerede medtaget i Regionplan 

1997. En forbedring af forbindelsen 

Hillerød-Helsingør (Overdrevsvejen) 

er nævnt som en fremtidig 

mulighed i Regionplan 1997. 

En forlængelse af Tværvej fra Måløv 

mod nord til Allerød/Hørsholm. 

Et nyt element i den samlede 

struktur er den faste forbindelse 

over Øresund og dermed identifikationen 

af Frederiksborg Amt som 

del af Øresundsregionen. 

Hundige 

Køge 

Malmø 

Hvis Øresundsregionen genererer den 

forventede vækst vil der også blive 

et forøget pres på byudviklingsinteresserne 

i den nordlige del af amtet. 

Helsinge og Frederiksværk vil kunne 

indgå som en naturlig forlængelse 

af byfingrene med mulighed for 

at forlænge de højklassede vejog 

baneforbindelser. Det største byudviklingspotentiale 

ligger nok i Helsinge, 

hvor der er forholdsvis få beskyttelsesinteresser, 

mens en udvikling 

i Frederiksværk primært må ske 

som fortætning og byfornyelse. 

En fast forbindelse mellem Helsingør 

og Helsingborg vil yderligere 

styrke den nordlige del af amtet. 

Lovgrundlag 

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse 

nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3. 


2.1 Detailhandel 

1 

Detailhandelstrukturen består af 5 niveauer: 

Niveau 1. Regionale detailhandelscentre: Frederikssund 

Bymidte, Helsingør Bymidte og aflastningsområdet Prøvestenscentret, 

og Hillerød Bymidte. 

Niveau 2. Kommunecentre ved trafikknudepunkter samt 

detailhandelscentre som på grund af deres størrelse har 

regional betydning: Bymidterne i Allerød, Birkerød, 

Farum, Frederiksværk, Helsinge, Hørsholm og Ølstykke. 

Niveau 3. Kommunecentre: Espergærde (se bemærkning), 

Fredensborg, Gilleleje, Græsted, Humlebæk, Hundested, 

Jægerspris, Nivå, Skibby, Skævinge, Slangerup 

og Stenløse. 

Niveau 4. Større lokalog bydelscentre, jf. skema 2. 

Niveau 5. Mindre lokalog bydelscentre, jf. retningsliniekortene. 

2 

Arealer til butiksformål kan kun udlægges inden for de 

på retningsliniekortet angivne områder. 

3 

Der kan kun planlægges for nybyggeri og omdannelse 

af eksisterende byggeri til butiksformål inden for det 

maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker henholdsvis 

udvalgsvarebutikker, der for hvert område fremgår 

af skema 1 og 2. 

4 

Der kan kun planlægges for dagligvarebutikker henholdsvis 

udvalgsvarebutikker op til de butiksstørrelser 

der fremgår af skema 1 og 2. 

I centre på niveau 5 kan der ikke planlægges for butikker 

med et bruttoetageareal for de enkelte butikker på mere 

end 1.000 m 2 for dagligvarebutikker og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. 

5 

Der kan kun planlægges for dagligvarebutikker henholdsvis 

udvalgsvarebutikker inden for de i skema 3 angivne 

rammer. 

6 

Der kan - uden for de på retningsliniekortene angivne 

områder og i begrænset omfang - planlægges for mindre 

arealer til butikker, der alene skal betjene en begrænset 

del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde 

eller lignende. 

Sådanne arealer til lokal forsyning skal udlægges i det 

område, som butikkerne skal betjene. Arealerne skal udlægges, 

hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, 

herunder specielt for gående og cyklister, samt 

for kollektiv trafik, hvis det pågældende lokalområde 

betjenes med kollektiv trafik. 

Ved planlægning for butikker til lokal forsyning kan der 

ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal 

for de enkelte butikker på mere end 1.000 m 2 for dagligvarebutikker 

og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. 

7 

Der kan - uden for de på retningsliniekortet angivne områder 

- planlægges for arealer til butikker, som hovedsagelig 

forhandler særlig pladskrævende varegrupper, 

hvis disse ikke kan indpasses i de på kortet viste områder. 

Arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper 

skal udlægges i områder, hvor der er god vejadgang. 

Arealer til byggemarkeder der opføres i tilknytning til en 

tømmerhandel bør desuden udlægges hvor der er mulighed 

for kollektiv trafikbetjening. 

Der kan planlægges for butikker med særligt pladskrævende 

varegrupper med et bruttoetageareal for de enkelte 

butikker på op til 5.000 m 2 for automobilforretninger 

og tømmerhandler og op til 3.000 m 2 for øvrige butikker 

med sådanne varer. 

8 

Der kan i byområder - uden for de på retningsliniekortet 

angivne områder og i begrænset omfang - planlægges 

for arealer til mindre butikker til salg af egne produkter 

i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. 

Ved planlægning for sådanne butikker skal det sikres, at 

der ikke gives mulighed for større butikker end hvad der 

er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed 

producerer. Den maksimale butiksstørrelse er 

200 m 2 . 




Niveau 1- Regionale detailhandelscentre 

Niveau 2 - Større kommunecentre 

Niveau 3 - Øvrige kommunecentre 

Niveau 4 - Større lokalog bydelscentre 

Niveau 5 - Mindre lokalog bydelscentre 



9 

Detailhandelstillægget, Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 

1997 for Frederiksborg Amt er genvedtaget samtidig 

med den endelige vedtagelse af Regionplan 2001. 

Uddybende bemærkninger: 

Dagligvarebutik 

Butik der hovedsageligt forhandler varer, der indgår i 

forbrugerens daglige husholdning, eksempelvis bagerbutik, 

døgnkiosk, supermarked, slagterforretning, tobaksog 

vinforretning og apotek. 

Udvalgsvarebutik 

Butik der hovedsageligt forhandler varer, som forbruges 

over længere tid, eksempelvis tøjforretning, babyudstyrsog 

barnevognsforretning, møbelforretning, computerforretning, 

cykelforretning, bog- og papirhandel og 

sportsforretning. 

Større lokalcenter eller bydelscenter 

Center der for det meste indeholder flere butikker der 

forsyner et lokalt opland - en by eller en bydel - med 

dagligvarer og oftest også udvalgsvarer. 

Mindre lokalcenter eller bydelscenter 

Center der for det meste indeholder en enkelt dagligvarebutik. 

Bruttoetageareal 

Ved bruttoetagearealet forstås samtlige arealer til butiksformål. 

Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket varegård, 

interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria 

m.v. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets 

bestemmelser om beregning af bebyggelsens 

etageareal, idet dog også den del af kælderen, hvor det 

omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet 

i kælderen, medregnes. 

Særlig pladskrævende varegrupper 

Med særlig pladskrævende varegrupper forstås biler, 

campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandler 

samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning 

til en tømmerhandel, og som udgør en integreret del af 

tømmerhandelen. Til særlig pladskrævende varegrupper 

regnes ikke fødevarer, tøj, legetøj, babyudstyr, tv/ 

radio, edb, foto, hårde hvidevarer, møbler, tæpper, boligtilbehør 

(fx. køkkencentre og havecentre) og isenkram. 

Bemærkning til retningslinie 1: 

Niveau 3. Kommunecentre: Espergærde er ikke udpeget 

som kommunecenter i den regionale hovedstruktur. I 

detailhandelssammenhæng har Espergærde imidlertid 

muligheder, som kan sammenlignes med kommunecentrenes, 

bl.a. med baggrund i at en del af kommunens 

administration er placeret her. 

Niveau 5. Efter krav fra Miljø- og Energiministeren er 

Regionplan 2001 blevet suppleret med kort med afgrænsninger 

af mindre lokalog bydelscentre. 

Af de i alt 44 mindre lokalog bydelscentre på Niveau 

5 er 26 centre afgrænset på kortudsnittene i redegørelsen. 

Kortene har retningsliniestatus. I de resterende 18 

centre kan centerområderne p.t. ikke udskilles fra kommuneplanernes 

boligområder. 

Det skal bemærkes, at kravet om afgrænsning af mindre 

lokalog bydelscentre ikke gælder for lokalcentre i landsbyer, 

der har karakter af landsby i det åbne land. Her 

skal hele landsbyen betragtes som afgrænset, også selv 

om landsbyen vokser lidt. 


Hvis der undtagelsesvis er baggrund for at etablere butikker 

som er større end de angivne maksimale butiksstørrelser, 

jf. det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen 

i hovedstadsområdet, kan det kun ske ved 

udarbejdelse af tillæg til regionplanen. Ved planlægning 

for sådanne butiksenheder vil det ofte være et krav 

om udarbejdelse af en vurdering af virkningen på miljøet 

- en VVM-redegørelse. 


I detailhandelstillægget er følgende 3 centre i Ølstykke 

Kommune fejlagtigt angivet som detailhandelcentre på 

Niveau 5: Hampeland, Maglehøj og Stengården. Disse 

er ikke med i Regionplan 2001. 

For detaljerede oplysninger henvises til Detailhandelstillægget, 

Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 1997 for 

Frederiksborg Amt. 



Skema 1 

Rammer for udlæg af arealer til butiksformål samt maksimale butiksstørrelser (m 2 bruttoetageareal) 

Centerkategori Centerområde Ramme for Maksimale butiksstørrelser (m 2 ) 

samlet nybyggeri Dagligvarer Udvalgsvarer 

og omdannelse 

normal/særlig x antal 

til butiksformål (m 2 ) 

Niveau 1 

Regionale 

Frederikssund Bymidte 9.000 3.000 1.000 / 1.500 x 4 

detailhandelscentre Helsingør Bymidte 3.000 3.000 1.000 

Prøvestenscentret (aflastning) 22.000 3.000 1.000 / 1.500 x 4 

Hillerød Bymidte 20.000 3.000 1.000 / 1.500 x 4 

Niveau 2 

Kommunecentre ved 

Lillerød Bymidte 3.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

knudepunktsterminaler Birkerød Hovedgade 3.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

samt andre centre 

som pga. deres størrelse Farum Hovedgade og Bytorv 4.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

har oplande af regional 

betydning 

Frederiksværk Bymidte 5.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Helsinge Bymidte 8.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Hørsholm Bymidte 12.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Ølstykke Centrum 3.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Niveau 3 Espergærde Centret * 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Øvrige 

kommunecentre 

Fredensborg Bycenter 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Gilleleje Bymidte 3.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Græsted Bymidte 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Humlebæk Center 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Hundested Bycenter 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Jægerspris Bycenter 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Nivå Centret 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Skibby Bycenter 2.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Skævinge Bycenter 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Slangerup Bycenter 1.500 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Stenløse Center 5.000 3.000 1.000 / 1.500 x 1 

Niveau 1, i alt 54.000 



Niveau 1+2+3, i alt 118.500 

* Espergærde er ikke udpeget som kommunecenter i den regionale hovedstruktur. I detailhandelssammenhæng har Espergærde imidlertid muligheder, 

som kan sammenlignes med kommunecentrenes, bl.a. med baggrund i at en del af kommunens administration er placeret her. 



Skema 2 

Rammer for udlæg af arealer til butiksformål samt maksimale butiksstørrelser (m 2 bruttoetageareal) 

Centerkategori Centerområde Ramme for samlet Maksimale butiksstørrelser (m 2 ) 

Niveau 4 nybyggeri og 

Større lokalog bydelscentre omdannelse til Dagligvarer Udvalgsvarer 

butiksformål (m 2 ) 

Allerød Kommune Blovstrød Center 500 2.000 500 

Lynge 1.500 2.000 500 

Vestcentret 500 2.000 500 

Birkerød Kommune Ved Kongevejen 500 2.000 500 

Vasevej 500 2.000 500 

Fredensborg-Humlebæk Kommune Asminderød 500 2.000 500 

Frederiksværk Kommune Ølsted 500 2.000 500 

Græsted-Gilleleje Kommune v/Gilleleje Brugs 1.500* - 1.000 

Helsingør Kommune Gefioncentret 1.000 2.000 500 

Ålsgårde 1.000 2.000 500 

Hornbæk Bymidte 1.000 2.000 500 

Hillerød Kommune v/ Ullerød Brugs 1.000 2.500 500 

Fredskovhellet 1.000 2.000 500 

Hørsholm Kommune Rungsted Bytorv 1.000 2.000 500 

Ådalsparkens Center 500 2.000 500 

Karlebo Kommune Holmegårds Centret 1.000 2.000 500 

Ølstykke Kommune Gl. Ølstykke 1.000 2.000 500 


* Kun til udvalgsvarebutikker 



Skema 3 

Ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål 

inkl. rummelighed i eksisterende lokalplaner (m 2 bruttoetageareal) 

Kommune Dagligvarer Udvalgsvarer Samlet ramme 

Allerød Kommune 3.500 3.000 6.500 

Birkerød Kommune 2.500 2.500 5.000 

Farum Kommune 2.000 3.000 5.000 

Fredensborg-Humlebæk Kommune 3.000 1.000 4.000 

Frederikssund Kommune 6.000 4.500 10.500 

Frederiksværk Kommune 3.500 5.000 8.500 

Græsted-Gilleleje Kommune 5.500 3.500 9.000 

Helsinge Kommune 2.500 7.500 10.000 

Helsingør Kommune 11.000 20.000 31.000 

Hillerød Kommune 9.000 16.000 25.000 

Hundested Kommune 2.000 1.000 3.000 

Hørsholm Kommune 4.500 11.000 15.500 

Jægerspris Kommune 1.500 1.000 2.500 

Karlebo Kommune 2.500 1.000 3.500 

Skibby Kommune 1.500 1.000 2.500 

Skævinge Kommune 1.000 1.000 2.000 

Slangerup Kommune 1.000 1.000 2.000 

Stenløse Kommune 3.500 2.000 5.500 

Ølstykke Kommune 2.500 2.000 4.500 

I alt 68.500 87.000 155.500 

Skemaet omfatter butiksareal for centre på niveau 1, 2 og 3 (118.500 m 2 ), butiksareal på niveau 4 (14.500 m 2 ) samt butiksareal 

på niveau 5, mindre lokalog bydelscentre, og butiksareal svarende til retningslinie 6, lokal forsyning uden for de afgrænsede 

områder (22.500 m 2 ). 



Frederiksborg Amtsråd vedtog i juni 

2000 regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 

1997 - Detailhandel. I tillægget 

findes der en uddybende redegørelse 

og kortbilag, som viser afgrænsningen 

af de enkelte centre. Nærværende 

redegørelse er et uddrag fra tillæg 

nr. 4. For detaljerede oplysninger 

om detailhandelsplanlægningen henvises 

til detailhandelstillægget – Regionplantillæg 

nr. 4 til Regionplan 1997 

for Frederiksborg Amt, som er genvedtaget 

samtidig med vedtagelsen 

af Regionplan 2001. 

Nationale mål 

Retningslinierne tager udgangspunkt 

i planlovens bestemmelser, der fastlægger 

de overordnede mål for detailhandelsplanlægningen. 

I følge disse 

bestemmelser skal planlægningen; 

• fremme et varieret butiksudbud i 

mindre og mellemstore byer samt 

i de enkelte bydele i de større byer, 

• sikre, at arealer til butiksformål 

udlægges, hvor der er god tilgængelighed 

for alle trafikarter, herunder 

især den gående, cyklende 

og kollektive trafik, og 

• fremme en samfundsmæssig bæredygtig 

detailhandelsstruktur, 

hvor transportafstande i forbindelse 

med indkøb er begrænsede. 

I hovedstadsområdet skal detailhandelsplanlægningen 

baseres på en vurdering 

af udviklingen i området som 

helhed. 

Lokalisering af detailhandel 


Det fælles grundlag for planlægningen 

tager udgangspunkt i centerstrukturen 

i de gældende regionplaner 

samt resultaterne af de detailhandelsanalyser, 

der er gennemført i 1998. 

De fem enheder fastlægger den 

fremtidige centerstruktur, tilladte butiksstørrelser 

samt afgrænser centrene 

og fastlægger deres udvidelsesmuligheder 

efter principperne i det 

fælles plangrundlag. Nye udlæg af 

arealer til detailhandelen skal placeres 

i eller i tilknytning til eksisterende 

centre, og der kan ikke etableres 

nye decentrale centre i hovedstadsområdet. 

Den regionale centerstruktur 

inden for detailhandlen omfatter 

3 niveauer: 

Niveau 1 omfatter de regionale detailhandelscentre 

i hovedstadsområdet: 

Det nationale center i City, de 

regionale detailhandelscentre, Ørestad 

City, Høje Tåstrup, Kgs. Lyngby, 

Hundige Centret og købstæderne 

Køge, Roskilde, Frederikssund, 

Hillerød og Helsingør. 

Niveau 2 omfatter kommunecentre 

ved trafikknudepunkter i den regionale 

hovedstruktur og et kommende 

center ved Flintholm station. Endvidere 

indgår følgende detailhandelscentre; 

Amagerbrogade/Amagercentret, 

Frederiksberg, Rødovre, Hørsholm 

samt Helsinge og Frederiksværk, 

som på grund af deres nuværende 

størrelse har regional betydning. 

Udover købstæderne under niveau 

1 er der følgende trafikknudepunkter 

i Frederiksborg Amt: Allerød, Birkerød, 

Farum og Ølstykke. 

Niveau 3 omfatter øvrige kommune- 

og bydelscentre. 

Forudsætninger for udlæg af arealer 

til butiksformål i hovedstadsområdet 

frem til år 2013 

Institut for Centerplanlægning, ICP, 

har i en vurdering af udviklingen i detailhandlen 


skønnet, at omsætningen i hovedstadsområdets 

butikker frem til år 

2013 vil stige med 5,2 - 8,7 mia. kr. 

i dagligvarehandlen og 4,7 - 10,1 

mia. kr. i udvalgsvarehandlen. 

ICP vurderer samtidig, at de eksisterende 

butikker i 1997 havde en 

kapacitetsreserve der ville gøre det 

muligt at øge omsætningen med 6,5 

mia. kr. i dagligvarebutikkerne og 

7,0 mia. kr. i udvalgsvarebutikkerne. 

Den beregnede omsætningsstigning 

samt strukturudviklingen forventes 

tilsammen at afføde behov for 

udvidelse af bruttoarealet til butiksformål 

i hovedstadsområdet frem til 

år 2013 med 125.000 - 225.000 m 2 

i dagligvarehandlen og 175.000 - 

400.000 m 2 i udvalgsvarehandlen. 

Herudover er der behov for arealer 

til erstatningsbyggeri i forbindelse 

med omlokaliseringer af butikker 

inden for detailhandlen. Omfanget 

af dette byggeri er usikkert, men en 

betydende del af de seneste 30 års 

butiksbyggeri i centralkommunerne 

har sin baggrund heri. Forudsætning 

for udlæg af arealer til butiksformål i 

hovedstadsområdet til år 2013 er for 

dagligvarebutikker 150 - 250.000 m 2 

og for udvalgsvarebutikker 210 - 

450.000 m 2 . Heri er det forudsat, at 

erstatningsbyggeriet vil få et omfang 

på 60-75.000 m 2 i perioden frem til 

år 2013. 

Amtsrådets målsætning for detailhandelsstrukturen 

i Frederiksborg 

Amt 

På basis af debatten i foråret 1999 

om detailhandelens udvikling besluttede 

amtsrådet at der skulle arbejdes 

videre med en model for detailhandelens 

udvikling som indebærer: 

• størst mulig decentralisering af 

dagligvarer med mulighed for placering 

af butiksstørrelser op til 

3.000 m 2 i lokalcentre og kommunecentre 

og over 3.000 m 2 i 

de regionale centre og detailhandelscentre 

med regional betydning. 

Udlæg af centerareal til dette 

formål må ikke overstige behovet 

inden for den enkelte kommune, 

idet behovsvurderingen 

dog i visse tilfælde, afhængigt af 

centrets konkrete placering, må 

foretages på tværs af kommunegrænser. 


Redegørelse 

• en vis decentralisering af udvalgsvarer 

med mulighed for placering 

af butiksstørrelser op til 1.000 m 2 

i lokalcentre og kommunecentre. 

Udlæg af centerarealer til dette 

formål må ikke overstige behovet 

inden for den enkelte kommune, 

idet behovsvurderingen dog i visse 

tilfælde, afhængigt af centrets 

konkrete placering, må foretages 

på tværs af kommunegrænser. 

• en centralisering af udvalgsvarebutikker 

i de regionale centre og 

detailhandelscentre med regional 

betydning med mulighed for etablering 

af butiksstørrelser over 

3.000 m 2 , jf. det fælles plangrundlag 

for hovedstadsområdet. Udlæg 

af centerareal til dette formål 

kan overstige behovet inden for 

den enkelte kommune. 

Rummelighed i gældende lokalplaner 

Der er gennemført en undersøgelse 

af rummeligheden til detailhandel - 

nybyggeri og omdannelse i de forskellige 

centerområder svarende til 

bestemmelserne i gældende lokalplaner 

og byplanvedtægter, vedtaget før 

1. januar 1998. 

Undersøgelsen har resulteret i teoretiske 

og urealistiske rummeligheder. 

Dette skyldes, at ældre lokalplaner 

ofte indeholder anvendelsesbestemmelser 

til blandede centerformål. 

Sådanne lokalplaner fastsætter 

ikke en fordeling mellem detailhandel 

og f.eks. kontor, service mv. Hele 

rummeligheden er i disse tilfælde 

opgjort som rummelighed til detailhandel, 

hvilket i langt de fleste tilfælde 

er misvisende. Undersøgelsen bekræfter 

derfor, at der i nævnte lokalplaner 

ikke er byggemuligheder til 

detailhandel af regional betydning. 

Hovedregler for arealudlæg 

Retningslinierne skal sikre, at butiksudbygning 

først og fremmest kommer 

til at foregå i byernes centrale 

dele. Hensigten er at samle butikkerne 

i bymidten og dermed skabe et attraktivt 

og levende bymiljø, hvor butikkerne 

ligger centralt og let tilgængeligt 

i det opland de skal forsyne. 

Særligt i de mindre og mellemstore 

byer vil en koncentration af butikkerne 

i bymidten være afgørende for et 

varieret butiksudbud. Butikkerne skal 

tilsammen tilbyde et bredt og alsidigt 

varesortiment, som gør det attraktivt 

for forbrugerne at handle i byen. 

Ved afgrænsning af byernes centrale 

dele og større lokalog bydelscentre 

er der taget udgangspunkt i de 

nuværende centerområder og butikskoncentrationer. 

Alle kommuner er 

spurgt om deres ønsker til en udbygning 

og ændret afgrænsning af centerområderne. 

Niveau 5. Mindre lokalog bydelscentre 

er i detailhandelstillægget 

– Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 

1997 for Frederiksborg Amt – 

ikke afgrænset, men vist på retningsliniekortene 

som en ”dot”. Efter krav 

fra miljø- og energiministeren er Regionplan 

2001 blevet suppleret med 

retningsliniekort med afgrænsninger 

af en stor del af disse centre (som 

vises på de følgende sider). 

I alt drejer det sig om følgende 44 

centre på Niveau 5, mindre lokalog 

bydelscentre, hvoraf 26 centre vist 

i kursiv er afgrænset: 

Frederikssund Kommune: 

Græse Bakkeby. 

Frederiksværk Kommune: 

Asserbo, Kregme, Liseleje og Melby. 

Græsted-Gilleleje Kommune: 

Blistrup, Dronningmølle, Esrum, 

Kirke Esbønderup og Smidstrup. 

Helsinge Kommune: 

Annisse Nord, Ramløse, Tisvildeleje 

og Vejby. 

Helsingør Kommune: 

Snekkersten 

Hillerød Kommune: 

Alsønderup, Egedam Centret, Gadevang, 

Hillerødholmsallé, Nødebo, 

Nørre Herlev og v/ Jespersvej. 

Hundested Kommune: 

Lynæs og Torup. 

Hørsholm Kommune: 

Alsvej/ Bolbrovej, Alsvej/ Ørbækvej, 

Bolbrovej/ Solbakken, Dronninghus 

og Rungsted Havn. 

Jægerspris Kommune: 

Gerlev og Dalby. 

Karlebo Kommune: 

Kokkedal. 

Skibby Kommune: 

Sønderby, Skuldelev, Vellerup og 

Venslev. 

Skævinge Kommune: 

Gørløse, Meløse og Store Lyngby. 

Slangerup Kommune: 

Uvelse. 

Stenløse Kommune: 

Ganløse, Slagslunde og Veksø. 

Ølstykke Kommune: 

Rørsangervej. 

Kravet gælder ikke for mindre lokalcentre 

i landsbyer, der har karakter 

af landsby i det åbne land. Her skal 

hele landsbyen betragtes som afgrænset, 

også selv om landsbyen vokser 

lidt. For disse mindre lokalcentre i 

landsbyer er det således stadig op til 

den kommunale planlægning at angive, 

hvor i landsbyen der kan placeres 

butikker. 

I nogle byer/områder har det ikke 

været muligt at udskille centerområdet 

fra kommuneplanens boligområde. 

I alt 18 centre på Niveau 5 er således 

ikke afgrænset. 

Det eksisterende aflastningscenter 

til Helsingør Bymidte, Prøvestencentret, 

er medtaget med den nuværende 

afgrænsning. 

Arealer til butiksformål kan som 

hovedregel kun udlægges inden for de 

i regionplanen afgrænsede områder, 

jf. retningslinie 2. 



Frederikssund Kommune: 

Græse Bakkeby 

Niveau 5. Mindre lokalog bydelscenter 


Kregme 



Liseleje 



Melby 



Blistrup 



Dronningmølle 



Esrum 



Kirke Esbønderup 



Smidstrup 



Redegørelse 


Tisvildeleje 



Vejby 



Snekkersten 



Egedam Centret 



Hillerødholmsalle 



v/Jespersvej 



Alsvej/Bolbrovej 



Alsvej/Ørbækvej 



Bolbrovej/Solbakken 





Dronninghus 



Gerlev 



Skuldelev 



Uvelse 



Ganløse 



Slagslunde 



Veksø 


ØlstykkeKommune: 

Rørsangervej 



Redegørelse 

Undtagelser for arealudlæg 

Retningslinie 6, 7 og 8 beskriver undtagelserne 

for arealudlæg. Dette betyder, 

at der undtagelsesvist kan planlægges 

for arealer til butiksformål 

uden for centerstrukturen, dvs. uden 

for de på retningsliniekortet angivne 

områder. 

For retningslinie 6, arealer til butikker 

til lokal forsyning, og for retningslinie 

8, arealer til butikker der 

sælger en virksomheds egne produkter, 

gælder desuden, at planlægningen 

for sådanne butikker kun kan ske i 

begrænset omfang. 

Lokal forsyning uden for centerstrukturen 

Uden for de centrale dele af en by eller 

bydel kan der udlægges arealer til 

butikker der skal betjene en begrænset 

del af en by eller bydel, en landsby, 

et sommerhusområde eller lignende, 

jf. retningslinie 6. Typisk vil der 

være tale om mindre butikker til dagligvareforsyning 

i et boligområde, 

men der kan også være tale om mindre 

udvalgsvarebutikker. Butiksstørrelsen 

skal ikke være større end hvad 

der er nødvendigt for at betjene det 

lokale opland. De maksimale butiksstørrelser 

er 1.000 m 2 for dagligvarebutikker 

og 200 m 2 for udvalgsvarebutikker. 

Størrelsen skal tilpasses det aktuelle 

opland. Hvor flere butikker placeres 

skal det i den kommunale planlægning 

sikres, at de samlet stadig kun 

har en lokal betydning. Ved planlægningen 

skal også sikres, at den trafikale 

tilgængelighed er god for alle. 

Det bør også sikres, at trafiksikkerheden 

er i orden, og at f.eks. børn 

kan gå eller cykle til og fra butikken 

uden risiko. 

Salg af særligt pladskrævende 

varegrupper 

Med særlig pladskrævende varegrupper 

menes biler, campingvogne, lystbåde, 

landbrugsmaskiner, tømmerhandler 

samt byggemarkeder, der opføres 

i tilknytning til en tømmerhandel, 

og som udgør en integreret del af 

tømmerhandelen. 

De makismale butiksstørrelser 

fremgår af retningslinie 7. Der kan 

planlægges for arealer på op til 

5.000 m 2 for automobilforretninger 

og tømmerhandler og op til 3.000 m 2 

for øvrige butikker med særlig pladskrævende 

varegrupper. Disse butiksstørrelser 

er fastsat efter de gængse 

størrelser for eksisterende butikker. 

Det forudsættes, at det i lokalplaner 

som giver mulighed for etablering 

af butikker der forhandler særligt 

pladskrævende varegrupper præciseres, 

hvilke varegrupper der kan 

forhandles fra butikkerne. Det forudsættes 

også, at der i givet fald redegøres 

for, hvorfor de pågældende butikker 

ikke kan indpasses i den pågældende 

bys centrale byområder, bydelscentre 

eller aflastningsområder. 

Ved planlægning af områder til 

butikker der forhandler særligt pladskrævende 

varegrupper skal det sikres, 

at der er god vejadgang. Hvor der 

planlægges for byggemarkeder i tilknytning 

til en tømmerhandel skal 

der desuden være en god tilgængelighed 

med kollektiv trafik. 

Salg af egne produkter 

Der kan planlægges for arealer til 

mindre butikker til salg af egne produkter 

i tilknytning til en virksomheds 

produktionslokaler. Det forudsættes, 

at sådanne arealer er placeret 

i byområde. Ved planlægning af erhvervsområder 

kan det f.eks. tillades, 

at der etableres mulighed for fabrikssalg. 

Butikkerne skal placeres i tilknytning 

til selve produktionslokalerne. 

Den maksimale butiksstørrelse er 

200 m 2 , men den aktuelle butiksstørrelse 

skal tilpasses behovet. Ved planlægning 

af sådanne mindre butikker 

skal det sikres, at det er trafiksikkerhedsmæssigt 

forsvarligt og at der ikke 

opstår f.eks. støjgener i forbindelse 

med til- og frakørsel. 

Aflastningsområder 

Prøvestenscentret er aflastningsområde 

for Helsingør Bymidte. Her ligger 

den eneste mulighed for at tilgodese 

behovet for en forøgelse af butikarealet 

i Helsingør. Helsingør Bymidte 

må i dag betragtes som fuldt udbygget. 

Der er meget få muligheder for 

nyetableringer - også når det gælder 

små butikker. Hensynet til de bevaringsværdige 

bygninger og bymiljøet 

gør det ikke muligt. Større butikker 

kan slet ikke placeres i bymidten. 

Behovet for nyt detailhandelsareal i 

Helsingør kan kun tilgodeses ved at 

arealet udlægges i Prøvestenscentret. 

Rammer for nybyggeri og omdannelse 

til butiksformål 

På baggrund af den indsamlede viden 

om, hvor omsætningen i dag finder 

sted og hvor forbrugerne køber forskellige 

typer af varer, er der foretaget 

en fremskrivning af omsætningsforholdene 

frem til 2013. Fremskrivningen 

af det eksisterende butiksareal til 

år 2013 er udført på følgende måde: 

1. Grundlaget er den prognosticerede 

arealtilvækst for hovedstadsområdet 

inkl. erstatningsbyggeri. 

Det er set bort fra forskelle i de 

regionale enheders behov for erstatningsbyggeri. 

Dagligvarebutikker: 

..............150 - 250.000 m 2 

Udvalgsvarebutikker: 

..............210 - 450.000 m 2 

Totalt: ..................360 - 700.000 m 2 

De første tal svarer til en afdæmpet 

udvikling, de sidste tal til en kraftigere 

udvikling. Areal til butikker 

der forhandler særlig pladskrævende 

varegrupper er ikke medregnet. 



2. I forbindelse med fastsættelsen af 

Frederiksborg Amts andel af den 

samlede arealtilvækst er valgt at 

tage udgangspunkt i en udvikling, 

der for hele hovedstadsområdet 

vil resultere i et samlet behov for 

nyt butiksareal på 600.000 m 2 . 

3. Frederiksborg Amts andel af denne 

tilvækst er fastsat til 25 %. 

Amtets andel af det nuværende 

butiksareal i hovedstadsområdet 

er 21 %. Den anslåede større procentandel 

skyldes, at forbrugsog 

befolkningstilvæksten i Frederiksborg 

Amt er større end i de 

øvrige dele af hovedstadsområdet. 

Den samlede arealtilvækst 

bliver 155.500 m 2 . 

4. Arealet til dagligvarebutikker er 

fastsat til 68.500 m 2 og arealet til 

udvalgsvarebutikker er fastsat til 

87.000 m 2 . Det indbyrdes forhold 

mellem areal til dagligvarer og 

areal til udvalgsvarer svarer til 

prognosen for hele hovedstadsområdet. 

Arealtilvæksten for dagligvarer 

bliver på 23 % og for udvalgsvarer 

bliver den 27 %. 

Udlæg af arealer til butiksformål 

i Frederiksborg Amt til år 2013: 

Dagligvarebutikker: ....... 68.500 m 2 

Udvalgsvarebutikker: ..... 87.000 m 2 

Totalt: ........................... 155.500 m 2 

5. Ved fastsættelsen af den samlede 

ramme har de kommuner, der i 

dag har et dagligvareareal til rådighed 

pr. indbygger der ligger 

langt under gennemsnittet, fået 

kompensation. Kompensationen 

er ”finansieret“ ved at nedsætte 

rammen i de kommuner der ligger 

langt over gennemsnittet. 

Dette betyder dog ikke at ulighederne 

er helt udlignet eller at de 

bliver det i praksis. 

6. Den samlede fremskrivning på 

kommuneniveau er vist i tabellen. 

Fremskrivningen er baseret på 

hver kommunes andel af den samlede 

ramme for dagligvarer henholdsvis 

udvalgsvarer, beregnet 

efter omsætningsstigningen i hver 

kommune. 

7. Fremskrivningen er fordelt på de 

forskellige centre i hver kommune. 

8. Rammerne for det samlede nybyggeri 

og omdannelse af eksisterende 

byggeri til butiksformål inden 

for de på retningsliniekortet afgrænsede 

centerområder - niveau 

1, 2, 3 og 4 - fremgår af skema 1 

og 2 i retningslinierne. 

9. Rammerne for det samlede nybyggeri 


byggeri til butiksformål på 

kommuneniveau fremgår af skema 

3 i retningslinierne. I dette 

skema indgår også arealer svarende 

til retningslinie 6, lokalforsyning 

uden for de afgrænsede områder. 

Kommuneplanlægningen 

Rammerne skal følges op ved at der 

i kommuneplanens rammedel fastsættes 

et maksimalt bruttoetageareal 

for, hvad der gennem lokalplaner 

kan muliggøres af nybyggeri og omdannelse 

til butiksformål. Det forudsættes; 


Redegørelse 

26 Regionplan2001 

• at kommunerne i kommuneplanlægningen 

angiver et skøn over, 

hvor meget nybyggeri og omdannelse 

af eksisterende byggeri til 

butiksformål, der vil være muligt 

i henhold til godkendte lokalplaner 

og byplanvedtægter. Hver 

kommune skal angive, hvor stor 

en del af rammen der allerede er 

disponeret for i eksisterende lokalplaner 

og byplanvedtægter, 

• at kommunerne tilkendegiver, 

hvilke lokalplaner og byplanvedtægter 

der forventes ændret mhp. 

at reducere deres rummelighed til 

nybyggeri og omdannelse af eksisterende 

byggeri til butiksformål, 

• at kommunerne løbende holder 

regnskab med, hvor stor en del af 

rammen for det samlede nybyggeri 


byggeri til butiksformål, der disponeres 

for. I forbindelse med region- 

og kommuneplanrevisioner 

kan der på denne måde gøres status 

for udviklingen, og ved hver 

regionplanrevision kan HUR vurdere, 

om den resterende ramme 

er tilstrækkelig. 

Butiksstørrelser 

Retningslinierne fastlægger de maksimale 

butiksstørrelser der kan planlægges 

for i de enkelte områder. Der 

må således ikke planlægges for butikker 

med et bruttoetageareal, der er 

større end de maksimale butiksstørrelser 

for henholdsvis dagligvarebutikker 

og udvalgsvarebutikker, der for 

hvert område er angivet i retningsliniernes 

skema 1 og 2. For områder uden 

for centerstrukturen er de makimale 

butiksstørrelser angivet i retningsliniernes 

undtagelsesbestemmelser. 

Dagligvarebutikker 

Udlæg af centerareal til dette formål 

må ikke overstige behovet inden for 

den enkelte kommune, heller ikke i 

de regionale centre. En behovsvurdering 

må dog i visse tilfælde, afhængig 

af centrets konkrete placering, 

foretages på tværs af kommunegrænsen. 

De maksimale butiksstørrelser for 

dagligvarebutikker er fastlagt ud fra 

det princip, at dagligvareforsyning 

skal være så decentral som mulig. 

Dette betyder, at der i centre på niveau 

1, 2 og 3 ikke kan etableres dagligvarebutikker, 

der er større end 

3.000 m 2 . 

I centerkategori 4, større lokalog 

bydelscentre, må der ikke planlægges 

for dagligvarebutikker der, 

på nær en undtagelse - jf. skema 2, 

er større end 1.500 m 2 bruttoetageareal. 

Sådanne butikker har et relativt 

stort men stadig lokalt opland. 

Fra et bydelscenter kan kundekredsen 

betjenes med dagligvarer med det 

resultat, at trafik- og miljøbelastningen 

af de centrale dele af byen nedsættes. 

I centre på niveau 5 samt i områder 

uden for centerstrukturen kan der 

planlægges for dagligvarebutikker 

på op til 1.000 m 2 bruttoetageareal. 

Udvalgsvarebutikker 

Udlæg af arealer til centerformål kan 

for centre på niveau 1 og 2 overstige 

behovet inden for den enkelte kommune. 

Udvalgsvarebutikker i disse 

centre må således gerne have en regional 

effekt. Det samme gælder ikke 

for udvalgsvarebutikker på niveau 

3 og 4. Dog må i visse tilfælde foretages 

en behovsvurdering på tværs af 

kommunegrænsen. En butik tæt på en 

kommunegrænse, kan altså påvirke 



indkøbsmønsteret i nabokommunen, 

uden at butikken kan siges at have en 

regional effekt. 

De makimale butiksstørrelser for 

udvalgvarebutikker er fastlagt efter 

det princip, at udvalgvareforsyningen 

skal have mulighed for at være centraliseret, 

men at et varieret butiksudbud 

bedst fremmes ved at størrelsen 

af de enkelte udvalgsvarebutikker på 

niveau 1, 2 og 3 ikke overstiger 1.000 

m 2 bruttoetageareal. 

I centre på niveau 1 må der dog 

planlægges for 4 nye udvalgsvarebutikker 

på op til 1.500 m 2 . 

I centre på niveau 2 og 3 må der 

planlægges for 1 ny udvalgsvarebutik 

på op til 1.500 m 2 . 

En vis decentralisering af udvalgsvarer 

muliggøres ved at retningslinierne 

tillader en placering af butiksstørrelser 

op til 500 m 2 i større lokalog 

bydelscentre, niveau 4. Undtagelsen 

er lokalcentret v/Gilleleje Brugs, 

hvor den maksimale butiksstørrelse 

er 1.000 m 2 . 

I centre på niveau 5 samt i områder 

uden for centerstrukturen kan der 

planlægges for udvalgsvarebutikker 

på op til 200 m 2 bruttoetageareal. 

Butikker der forhandler særlig 

pladskrævende varegrupper 

I de tilfælde, hvor der planlægges for 

placering af butikker, der forhandler 

særligt pladskrævende varegrupper, 

giver retningslinierne mulighed for 

butikker med et maksimalt bruttoetageareal 

for de enkelte butikker på op 

til 5.000 m 2 for automobilforretninger 

og tømmerhandler og op til 

3.000 m 2 for øvrige butikker med 

sådanne varer. 

Arealtilvækst baseret på omsætningsstigningen 

Eksisterende butiksareal (m 2 ) Ramme for nybyggeri og 

1998 omdannelse til butiksformål 

inkl. rummelighed 

i eksisterende lokalplaner 

(m 2 bruttoetageareal) 

Kommune Daglig Udvalgs I alt Daglig Udvalgs Samlet 

varer varer varer varer ramme 

Allerød 18.900 11.700 30.600 3.500 3.000 6.500 

Birkerød 12.400 16.100 28.500 2.500 2.500 5.000 

Farum 12.800 12.200 25.000 2.000 3.000 5.000 

Fredensborg- 11.900 14.100 26.000 3.000 1.000 4.000 

Humlebæk 

Frederikssund 14.400 25.400 39.800 6.000 4.500 10.500 

Frederiksværk 19.000 20.100 39.100 3.500 5.000 8.500 

Græsted-Gilleleje 17.000 11.600 28.600 5.500 3.500 9.000 

Helsinge 18.700 17.900 36.600 2.500 7.500 10.000 

Helsingør 56.800 58.900 115.700 11.000 20.000 31.000 

Hillerød 33.200 69.900 103.100 9.000 16.000 25.000 

Hundested 8.200 4.400 12.600 2.000 1.000 3.000 

Hørsholm 23.200 28.600 51.800 4.500 11.000 15.500 

Jægerspris 7.500 2.300 9.800 1.500 1.000 2.500 

Karlebo 7.900 6.700 14.600 2.500 1.000 3.500 

Skibby 5.600 8.700 14.300 1.500 1.000 2.500 

Skævinge 2.300 500 2.800 1.000 1.000 2.000 

Slangerup 6.900 2.300 9.200 1.000 1.000 2.000 

Stenløse 8.300 7.900 16.200 3.500 2.000 5.500 

Ølstykke 6.800 5.500 12.300 2.500 2.000 4.500 

I alt 291.800 324.800 616.600 68.500 87.000 155.500 

Forøgelse i % 23% 27% 25% 

Arealtilvækst beregnet på basis af omsætningsstigningen - afrundet til hele/halve 

tusinder. Kommuner, der i 1998 m.h.t. dagligvarer har et butiksareal pr. indbygger 

der arealmæssigt ligger langt under gennemsnittet, har fået kompensation ved at 

kommuner, der ligger langt over gennemsnittet, har fået en forholdsvis mindre andel 

i arealtilvæksten. 

Trafikal tilgængelighed 

Redegørelsen skal indeholde en vurdering 

af tilgængeligheden for de forskellige 

trafikarter til de udlagte arealer. 

Tilgængeligheden er derfor vurderet 

på basis af indsamlede oplysninger 

fra kommunerne. 

Vurdering af virkning på miljøet 

(VVM) 

I henhold til planloven skal der udarbejdes 

VVM-redegørelse forud for 

etablering af detailhandelscentre, der 

på grund af den planlagte størrelse 

vurderes at have en regional betydning. 

Med regional betydning menes, at 

et arealudlæg til butiksformål, enten 

til et butikscenter eller til en enkelt 

butik, vurderes at få en markant ind- 


Redegørelse 

flydelse på indkøbsmønsteret i en anden 

kommune end beliggenhedskommunen. 

I tilfælde af en placering tæt 

ved en kommunegrænse må dog på 

forhånd regnes med en påvirkning 

over kommunegrænsen uden at dette 

behøver opfattes som en regional 

påvirkning. 

HUR vil i de enkelte tilfælde afgøre, 

hvorvidt et påtænkt center eller 

en butik kan tænkes at få regional 

betydning. Dagligvarebutikker 

med regional betydning vil ikke kunne 

etableres. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 5. 


2.2 Erhvervsbyggeri og forurenende virksomheder 

1 

Lokalisering af nye erhvervsarealer skal støtte det eksisterende 

bymønster. 

Følgende landzonearealer overføres til erhvervsformål: 

Farum Kommune: 

Et område på ca. 6,5 ha nord for Slangerupvej, vest for 

Frederiksborgvej til arbejdsekstensive håndværks-, industri- 

og lagerformål. 


Område i Gilleleje på ca. 5 ha. Der skal i den kommunale 

planlægning tages højde for støjforhold omkring jernbanen 

samt afledning af spildevand og overfladevand. 


Område i Gørløse på ca. 4 ha. 


Område i Slangerup vest på ca. 9 ha. Arealet overføres 

mod at ca. 5 ha af et eksisterende erhvervsområde samme 

sted tilbageføres til landzone. Området er beliggende 

i kildepladszone og ændringer i arealanvendelse skal 

således ske under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen. 

Der skal i den kommunale planlægning endvidere 

tages højde for afledning af spildevand og overfladevand. 

2 

Udpegning af arealer til regionale kontorog øvrige serviceformål 

kan ske alene ved trafikknudepunkter højst 

1 kilometer fra stationen med hovedparten af byggemulighederne 

inden for en afstand af 500 meter. Kommunernes 

rækkefølgeplaner udformes således, at byggeri 

først finder sted på eksisterende lokalplanlagte arealer 

til kontorformål mv. samt på arealer, der ligger højst 

500 meter fra et trafikknudepunkt og som i en lokalplan 

overføres til kontorformål mv. enten ved nyudlæg eller 

ved arealanvendelsesskift. Byggemulighederne på disse 

stationsnære arealer skal vurderes af de berørte kommuner 

i forbindelse med den videre kommuneplanlægning 

og i forbindelse hermed fastlægges både de stationsnære 

arealers afgrænsning og de byplanmæssige retningslinier 

for deres fremtidige anvendelse. 

Det forudsættes, at disse og andre stationsnære erhvervsarealer, 

som f.eks. Toftegård Station i Gl. Ølstykke, 

bebygges relativt tæt og forbeholdes formål med 

forholdsvis høj beskæftigelsesintensitet. Nye og eksisterende 

ikke lokalplanlagte erhvervsarealer, der ikke 

ligger stationsnært, må kun anvendes til mere beskæftigelsesekstensive 

formål som fremstillingsvirksomhed 

og lager. Disse arealer tillægges relativ lav bebyggelses- 



tæthed. Ubebyggede erhvervsområder med dårlig kollektiv 

trafikbetjening bør konverteres til andre formål, eller 

deres anvendelse udskydes til et senere tidspunkt. 

3 

Uden for trafikknudepunkterne kan kontorog øvrige 

serviceformål af lokal karakter lokaliseres på arealer 

til centerformål. I kommunecentre med regionale funktioner 

kan arealerne til centerformål også rumme funktioner, 

der betjener de nærliggende kommuner. 

4 

Der kan i den fortsatte regionplanlægning fx i form af et 

regionplantillæg fastsættes retningslinier for afgrænsningen 

af arealer til byudvikling omkring den planlagte station 

ved Store Rørbæk. 

Der kan endvidere i den fortsatte regionplanlægning 

fx i form af et regionplantillæg lokaliseres en ny station 

og et nyt byudviklingsområde mellem Hillerød og Allerød. 

Der skal i den videre planlægning fastsættes retningslinier 

for etablering af den nye station og for afgrænsningen 

af arealerne til byudvikling omkring denne. Planlægningen 

af begge byområder skal respektere stationsnærhedsprincippet, 

så de stationsnære arealer reserveres 

til intensiv bolig- og erhvervsudnyttelse. 

Det forudsættes endvidere, at der i den fortsatte regionplanlægning 

optages retningslinier om fordelingen 

af bebyggelse og rækkefølgen for ibrugtagning af de 

forskellige delområder. 

5 

Det skal i den kommunale planlægning sikres, at der ikke 

opstår konflikter mellem erhvervsarealers anvendelse 

og de stedlige grundvandsinteresser, samt trafik, miljø- 

eller beskyttelsesmæssige konflikter i forhold til den 

nuværende og planlagte anvendelse af de tilstødende arealer. 

For erhvervsarealer i kildepladszoner og sårbare grundvandsområder 

inden for områder med særlige drikkevandsinteresser 

skal det sikres, at grundvandstruende 

aktiviteter ikke finder sted. Inden for erhvervsarealer i 

kildepladszoner kan der ikke etableres nedgravede tankanlæg. 

Inden for erhvervsarealer i kildepladszoner må 

der heller ikke etableres nedsivningsanlæg over 30 PE 

(personækvivalenter), medmindre det i planen er sandsynliggjort, 

at nedsivningen kan ske uden risiko for forurening 

af grundvandet. Grundvandstruende aktiviteter 

inden for erhvervsarealer i kildepladszoner skal søges 

afviklet. 

Nye erhvervsområder skal kunne optages som kloakoplande 

i den kommunale spildevandsplanlægning, og 

anlæg til afledning og behandling af spildevand og overfladevand 

fra de pågældende områder skal være tilstrækkelige 

og velegnede til de planlagte erhvervstyper. 

Erhvervsområdets anvendelse skal tilpasses afstanden 

til nærmest beliggende eller planlagt forureningsfølsomme 

arealanvendelse efter principperne nævnt under nedenstående 

pkt. 6. 

Virksomheder med større til- og frakørsel af tunge køretøjer 

skal placeres i tilknytning til det overordnede vejnet, 

eller således at boligområder ikke udsættes for uacceptable 

miljømæssige gener. 

Ovennævnte hensyn skal fremgå tydeligt af kommune- 

og lokalplanerne. 

6 

Der skal i den kommunale planlægning fastlægges konsekvensområder 

omkring erhvervsarealer svarende til 

de virksomhedstyper, som er eller påtænkes placeret på 

arealerne, således at der ved placering af forureningsfølsom 

anvendelse ikke opstår miljøkonflikter mellem 

arealets anvendelse og eksisterende erhvervsarealer eller 

virksomheder i området. 

Der må ikke udlægges arealer til forureningsfølsom 

anvendelse inden for konsekvensområderne og konsekvensområderne 

må heller ikke anvendes til andre formål, 

der kan medføre miljøkonflikter i forhold til anvendelsesbestemmelserne 

for erhvervsområdet. Konsekvensområdets 

omfang skal tilpasses virksomhedstype, 

som nærmere angivet i redegørelsen (tabel side 43). 

Klassificering af virksomhederne skal ske efter principperne 

i „Håndbog om Miljø og planlægning“, Miljøministeriet, 

1991. Konsekvensområderne kan kombineres 

med eller erstattes af en zonering af erhvervsområdet. 

7 

Det skal i den kommunale planlægning sikres, at virksomheder 

med uforenelige aktiviteter ikke placeres til 

gene for hinanden. 

8 

Med henblik på at sikre egnede lokaliseringsmuligheder 

i amtet for særligt forurenende virksomheder udpeges 

følgende erhvervsarealer: Rørtang i Helsingør Kommune 

samt Vassingerød og Vassingerød Nord i Allerød 

Kommune. 

I Rørtang samt Vassingerød kan der placeres virksomheder 

til og med klasse 7. Vassingerød Nord må ikke 

overskride 20 ha placeret tæt ved Nymøllevej, og arealet 

må kun anvendes til lokalisering af særligt forurenende 

virksomheder. 



Lokalisering af virksomheder i områderne skal ske i 

overensstemmelse med afstandskravene og områdets 

miljømæssige sårbarhed, der fremgår af henholdsvis 

kort og tabel i redegørelsen om Vurdering af større industriområder 

og om Virksomhedsklassifisering og afstandskrav. 


til pkt. 5. Med hensyn til forhold vedrørende grundvandsbeskyttelsen 

henvises i øvrigt til bestemmelserne 

i regionplanens afsnit 4.3.2 Grundvandsbeskyttelse, og 

med hensyn til forhold vedrørende spildevand og overfladevand 

henvises til bestemmelserne i planens afsnit 

3.9 Spildevand. Angående forureningsfølsom arealanvendelse 

henvises desuden til afsnit 2.3 Boligbyggeri, 

2.4 Sommerhuse samt 2.5 Friluftsliv og Turisme. 

Det er ligeledes ønskeligt, at der i den kommunale 

planlægning søges gennemført en adskillelse mellem 

nye industriområder og de overordnede veje, f.eks. ved 

beplantning, o.l. 

til pkt. 8. Virksomheder, som betegnes „særligt forurenende 

virksomheder“, er primært virksomhedstyper, 

som i Plan- og Miljøstyrelsens „Håndbog om Miljø og 

Planlægning“ udgivet i 1991, klassificeres inden for 

klasse 6 og 7, samt delvis virksomheder i klasse 5, når 

de vurderes at være af større miljømæssig betydning. 

Erhvervsområdernes miljømæssige sårbarhed fremgår 

af kortet i redegørelsen. 






Erhvervsrummelighed på ubebyggede arealer pr. 1.1.1998 

fordelt på industri- og fremstillingsvirksomhed og på kontorog øvrige serviceformål 

Kommune Industri m 2 Kontor/center m 2 Erhverv i alt m 2 

Allerød 288.700 49.800 338.500 

Birkerød 3.000 135.600 138.600 

Farum 25.900 0 25.900 

Fredensborg-Humlebæk* 23.400 28.100 51.500 

Frederikssund 55.200 8.100 63.300 

Frederiksværk* 192.000 21.900 213.900 

Græsted-Gilleleje 113.000 52.600 165.600 

Helsinge 95.200 0 95.200 

Helsingør 159.700 85.500 245.200 

Hillerød 365.700 112.800 478.500 

Hundested 282.600 35.900 318.500 

Hørsholm 5.400 6.800 12.200 

Jægerspris 42.200 0 42.200 

Karlebo 22.100 17.800 39.900 

Skibby 55.700 0 55.700 

Skævinge 0 0 0 

Slangerup 42.600 3.300 45.900 

Stenløse 194.800 23.600 218.400 

Ølstykke 179.100 304.400 483.500 

Frederiksborg Amt* 2.146.300 886.200 3.032.500 

*Rummeligheden er en foreløbige opgørelse, da den endelige opgørelse ikke 

forelå ved redaktionens afslutning 

Lokaliseringen af erhvervsområder 

skal understøtte den valgte hovedstruktur 

for den regionale udvikling 

i amtet. Derudover er ønsket at fremme 

en erhvervsudvikling i amtets 

yderområder og at sikre hensigtsmæssig 

beliggenhed af erhvervsområderne 

i forhold til boliger og især offentlige 

transportmuligheder. Samtidig 

skal arealerne være placeret hensigtsmæssigt 

i forhold til de miljø- og trafikmæssige 

interesser i regionen og 

være attraktive for virksomhederne. 

Planlægningen skal bedst muligt 

tage højde for de miljømæssige problemer, 

som opstår, når større erhvervsområder 

placeres i nærheden 

af boliger og natur. Det er et grundlæggende 

krav, at virksomhedsdrift 

hverken må belaste befolkningen 

med luftbårne stoffer eller støj i et 

uacceptabelt omfang, eller forurene 

jord, vandområder eller drikkevand. 

I en vis udstrækning kan dette opnås 

ved hjælp af forureningsbegrænsende 

teknik og omstilling til renere 

produktionsteknologi. De tekniske 

løsninger er imidlertid utilstrækkelige 

og kan vise sig at være uforholdsmæssigt 

dyre. 

Det kan derimod opnås en effektiv 

beskyttelse af de forureningsfølsomme 

arealanvendelser, som boligområder 

og rekreative områder, og 

en bedre sikkerhed mod de negative 

påvirkninger af grundvandet eller de 

sårbare recipienter ved at disse hensyn 

allerede varetages i forbindelse 

med lokalisering af virksomhederne. 

Rummelighed 

Det samlede erhvervsareal i amtet 

udgør ca. 3.000 ha. Heraf er ca. 700 

ha ubebygget. En stor del af de ledige 

erhvervsarealer er i privat eje og 

kan dermed være vanskeligt tilgængelige 

for nye virksomheder. De ligger 

som fremtidige udvidelsesmuligheder 

for de virksomheder, der ejer 

dem. 

Hovedstadsregionens statistikkontor 

(HSK) har pr. 1. januar 1998 

opgjort rummeligheden efter etageareal 

opdelt på kategorierne kontorog 

serviceerhverv og industri og 

fremstillingserhverv. Endvidere er 

rummeligheden opdelt i kategorierne 

ubebyggede arealer og fortætning og 

byfornyelse. 

Kategorien - fortætning og byfornyelse 

- dækker byggemuligheder på 

bebyggede arealer, som ved fortætning 

inddrages til erhverv. Fortætningsrummeligheden 

er trukket ud af 

det samlede rummlighedstal, idet 

denne rummelighed næppe er tilgængelig 

for nye virksomheder i en nævneværdig 

grad, men snarere kan betragtes 

som en reserve til de eksisterende 

virksomheder. 

Tabellen viser erhvervsrummeligheden 

på ubebyggede arealer i amtet 

og kommunerne. Rummeligheden er 

opgjort af HSK på baggrund af de 

gældende kommuneplaner pr. 

1.1.1998. Det årlige behov for erhvervsbyggeri 

er udregnet på baggrund 

af en prognose for udviklingen 

af etagearealet i en periode på 15 år, 

fra 1998 til 2013. En sammenligning 

af tilvæksten i de forgangne 15 år 

med prognosen viser at den forventede 

tilvækst ligner tilvæksten i det 


Redegørelse 

faktiske byggeri i den forgangne perioden. 

Opgørelsen viser en samlet rummelighed 

for hele amtet på 3.032.500 

m 2 etageareal erhvervsbyggeri. Det 

samlede årlige behov for nyt erhvervsbyggeri 

er i følge HSK’s prognose 

på 121.850 m 2 etageareal. På 

baggrund af prognosen for det årlige 

byggeri og HSK’s opgørelse over 

rummeligheden kan det antages, at 

amtet som helhed har en rummelighed 

der svarer til ca. 23 års byggeri. 

Rummeligheden varierer dog meget 

fra kommune til kommune, fra at 

være helt opbrugt i Skævinge Kommune 

til en stor rummelighed, som 

f.eks. i Ølstykke, Hillerød, Allerød 

og Hundested kommuner. 

Tabellen viser store variationer i 

rummeligheden inden for forskellige 

kategorier af erhvervsbyggeri - 

nemlig rummelighed inden for industri- 

og fremstillingsvirksomheder 

og rummelighed inden for kontorog 

servicevirksomheder. Rummeligheden 

inden for industri- og fremstillingsvirksomhed 

er størst i Hillerød, 

Allerød og Hundested kommuner, 

mens rummeligheden inden for kontor- 

og serviceformål er størst i Ølstykke, 

Birkerød og Hillerød kommuner. 

Vurdering af behov for ændringer 

Samlet set er der i de gældende kommuneplaner 

en rummelighed i amtet 

som helhed, der i teorien dækker mere 

end planperioden. På grund af erhvervsbyggeriets 

karakter, vurderes 

det dog nødvendigt med en større 

rummelighed end det der svarer til 

behovet i planperioden. Desuden stiller 

forskellige kategorier af virksomheder 

forskellige krav til afstand til 

forurenende virksomheder eller forureningsfølsomme 

områder. Også 

virksomheders behov for at sikre sig 

areal til fremtidige udvidelser, betyder 

at udnyttelsen af erhvervsområder 

kan være lav i lange perioder. 

Endelig kan nævnes, at nye udlagte 

arealer skal have en vis størrelse før 

det kan svare sig at udlægge dem 

som erhvervsområder. Der er derfor 

flere argumenter for, at der må udlægges 

større arealer til erhverv, end 

der teoretisk er behov for til det forventede 

byggeri i planperioden. 

I følge HSK’s opgørelse ligger ca. 

80 % af byggerummeligheden uden 

for stationsnære arealer, mens kun 

20 % er stationsnær rummelighed. 

Byggerummeligheden på stationsnære 

arealer svarer til, at rummeligheden 

vil være opbrugt i 2002, hvis disse 

arealer fik første prioritet. 

Forslag til nye arealudlæg 

til erhvervsformål 

De fleste kommuner har tilstrækkelige 

arealer til lokale erhvervsformål. 

I følge HSK’s opgørelse er der 

imidlertid ingen ubebygget stationsnær 

rummelighed til kontorog serviceformål 

tilbage i Allerød. Der er 

dog en teoretisk fortætningsrummelighed 

i bymidten på ca. 22.000 m 2 

pr. 1.1.1998. En del af denne rummelighed 

er i dag allerede opbrugt og 

ca. 4.000 m 2 er reserveret til butiksformål. 

I praksis er der således ingen 

mulighed for at etablere nye store regionale 

kontorog IT-virksomheder i 

de eksisterende områder. 

Forslaget til Regionplan 2001 for 

Frederiksborg Amt indeholdt mulig- 



Farum Kommune: Ca. 6,5 ha nord for Farum 

Græsted-Gilleleje Kommune: Ca. 5 ha syd 

for Gilleleje 

Skævinge Kommune: Ca. 4 ha i Gørløse 

Græsted-Gilleleje Kommune 

Område i Gilleleje er på ca. 5 ha beliggende 

umiddelbart syd for det eksisterende 

erhvervsområde ved Stæsund, 

f.eks. gennem bysaneringer eller 

fortætning. Disse muligheder skal 

i den kommende planperiode belyses 

som en del af den videre kommuneplanlægning. 

Tilsvarende bør gælde 

for de øvrige trafikknudepunkter i 

Allerød, Birkerød, Farum, Kokkedal 

Station og Ølstykke. 

Endvidere bør udbygningsmuligheder 

ved stationerne på lokalbanerne 

vurderes nærmere. 

Følgende landzonearealer overføres 

til erhvervsformål: 

Farum Kommune 

Et erhvervsareal på ca. 6,5 ha nord 

for Slangerupvej, vest for Frederiksborgvej 

kan inddrages til arbejdsekstensive 

håndværks-, industri- og lagerformål. 

Området skal tjene til udflytningsområder 

for lokale virksomheder, 

således at eksisterende erhvervsarealer 

i det stationsnære område 

kan fortættes og frigøres til administrative 

virksomheder. 

Hele Farum Kommune ligger i 

sårbare områder (område B). Det vil 

sige, at ændringer i arealanvendelse 

skal ske under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen. 

Derfor må det påtænkte 

erhvervsområde ikke benyttes 

til renserier eller andre aktiviteter, 

som håndterer, opbevarer, fremstiller, 

bearbejder eller sælger sprøj- 

hed for at inddrage nye områder til 

byudvikling ved nye S-togsstationer 

ved henholdsvis Store Rørbæk og 

mellem Allerød og Hillerød. I forbindelse 

med den offentlige høring 

af forslaget fremsatte Frederiksborg 

Amt forslag om at etablere et erhvervsområde 

til højteknologiske erhverv 

ved en ny station syd for Hillerød. 

En arbejdsgruppe med deltagelse 

fra DSB S-tog, Banestyrelsen, 

Hillerød og Allerød kommuner, Frederiksborg 

Amt og HUR har undersøgt 

tre forskellige placeringsmuligheder 

i området mellem Allerød og 

Hillerød. 

Drøftelser mellem HUR og Miljø- 

og Energiministeriet har ført til, 

at HUR i planperioden kan udarbejde 

tillæg til Regionplan 2001, der henholdsvis 

afgrænser et byvækstområde 

ved Store Rørbæk og fastlægger 

placeringen af en ny station på S-banen 

mellem Allerød og Hillerød og 

afgrænser et nyt byområde i tilknytning 

hertil. HUR besluttede i forbindelse 

med den endelige vedtagelse af 

Regionplan 2001 at igangsætte planlægningen 

af byområdet mellem Allerød 

og Hillerød i efteråret 2001. 

Med regionplanens overordnede 

ønske om at styrke udviklingen i de 

regionale centre, bør der især søges 

stationsnære lokaliseringsmuligheder 

i Helsingør, Hillerød og Frederikstemidler 

samt klorerede organiske 

opløsningsmidler. 

Der er i vinteren 1999 meldt om 

en stor mængde overvintrende Stor 

Vandsalamander i umiddelbar nærhed 

af lokaliteten. Voksne eksemplarer 

af Stor Vandsalamander er fredet 

i Danmark, jf. artsfredningsbekendtgørelsen. 

Stor Vandsalamander er på 

EF-habitatdirektivets bilag IV a om 

strengt beskyttede dyrearter. Arter på 

bilag IV a skal beskyttes generelt gennem 

artsfredning mod ihjelslåning, 

indsamling mv., og deres levesteder 

skal desuden generelt beskyttes mod 

beskadigelse eller ødelæggelse og 

mod forsætlig forstyrrelse. Myndighederne 

i Danmark er dermed forpligtet 

til at beskytte Stor Vandsalamander 

og dens levesteder overalt i 

landet, og der kan ikke gennemføres 

planlægning, der vil kunne ødelægge 

artens levesteder. Amtet har igangsat 

en undersøgelse over udbredelsen i 

området i foråret 2000. I forbindelse 

med evt. planlægning for erhvervsbyggeri 

i området vil det påhvile 

kommunen at godtgøre at byggeriet 

kan etableres uden skade for den fredede 

dyreart. 


Redegørelse 

Slangerup Kommune: Omdisponering af 

areal i Slangerup By 

remosen. Områdets udlæg kompenserer 

den manglende udvidelse af erhvervsarealet 

ved Esbønderup. 

Arealet ligger i et område med 

mindst sårbart grundvand, i lang afstand 

fra kildepladszoner. 

Der er over 400 meter fra arealets 

ydre afgrænsning til såvel bolig- som 

sommerhusområder og der er over 

500 meter til disse områder fra arealets 

centrum. Arealet kan således ved 

zonering principielt anvendes til virksomhedstyper 

i alle klasser, dvs. 

virksomheder i op til klasse 7. 

Arealet grænser imidlertid op til 

jernbane. I forbindelse med kontorbyggeri 

henledes opmærksomheden 

derfor på de vejledende regler fra 

Miljøstyrelsen vedrørende støj og vibrationer 

fra jernbaner, jf. også afsnit 

4.4 Støjforebyggelse. 

En udvidelse af erhvervsområdet 

Stæremosen i Gilleleje kan give spildevandsmæssige 

problemer, da Gilleleje 

renseanlæg ikke har kapacitet til 

at modtage mere spildevand. I følge 

belastningen for 1999 ligger Gilleleje 

renseanlæg over deres spildevandskapacitet 

på samtlige tal opgjort i PE 

(total-N, total-P, BI5 og vand), dvs. 

at der ingen ekstra kapacitet er til at 

modtage spildevand fra et evt. nyt erhvervsområde. 

Kapacitetsproblematikken 

på renseanlægget vil formentlig 

allerede opstå i forbindelse med 

den eventuelle overførsel af sommerhusområderne 

øst og vest for Gilleleje 

til byzone. 

Skævinge Kommune 

Område i Gørløse på ca. 4 ha. I kommuneplanen 

er området angivet som 

et senere erhvervsområde, som først 

kan etableres, når tilkørselsmulighederne 

er forbedret i forbindelse med 

etableringen af en omfartsvej om Gørløse. 

Rummeligheden til erhvervsbyggeri 

er opbrugt i kommunen, og udlægget 

skyldes behov for udvidelsesmuligheder 

for eksisterende lokale 

virksomheder. Den sydligste del af 

området ligger kun ca. 80 meter fra 

boliger og kan derfor kun anvendes 

til virksomheder op til klasse 3. 

Slangerup Kommune 

Område i Slangerup vest på ca. 9 ha. 

En del af området på ca. 4 ha kan ikke 

bebygges på grund af højspændingsledninger 

i området. Området 

kan overføres til byzone mod at ca. 

5 ha stort areal fra eksisterende erhvervsområde 

samme sted tilbageføres 

til landzone. Omlægningen vil ikke 

ændre på industrirummeligheden 

i Slangerup Kommune. 

Området ligger i afstande op til 

300-400 meter fra boliger, og ved zonering 

vil der også kunne opnås en 

ca. 100 meters afstand i forhold til 

skolen på nabogrunden. Gennem zonering 

vil området således kunne 

rumme erhvervstyper op til klasse 6. 

Det forudsættes at der inden for arealet 

ikke udlægges boliger uden direkte 

nødvendig tilknytning til virksomhederne. 

Vejbetjeningen er god, 

også i forhold til tung trafik. 

Området er imidlertid beliggende i 

kildepladszone og sætter derfor begrænsninger 

for hvilke typer af virksomheder 

og aktiviteter, der vil kunne 

etableres og drives her. Kommunen 

er opmærksom på problemet og 

regner med at kunne beskytte området 

ved restriktioner møntet herpå i 

lokalplanlægningen, svarende til de 

planmæssige tiltag der er indført i planerne 

for det tilstødende erhvervsområde, 

Industriområde Vest. 

Området er p.t. ikke omfattet af 

kommunens spildevandsplan. Det 

skal i forbindelse med den videre 

planlægning vurderes, hvorvidt kapaciteten 

af det eksisterende renseanlæg 

er tilstrækkelig til at dække områdets 

kommende rensebehov. 

Følgende arealer udtages af 

regionplanen: 

Det planlagte erhvervsområde på ca. 

22 ha langs Kongevejen på Kjeldsbjerggårds 

ejendom, Helsingør Kommune. 

Slangerup Kommune, ovennævnte 

industriområde på ca. 5 ha. 

Vurdering af industrirelevante 

erhvervsområder 

Frederiksborg Amt har 1995 gennemført 

en kortlægning af erhvervsområderne 

i amtet og vurderet miljøforholdene 

for omkring 30 eksisterende 

og planlagte erhvervsområder. 

Det er på baggrund af undersøgelsen 

skabt et overblik over områdernes 

egnethed til lokalisering af særlig 

forurenende virksomheder og de 

potentielle miljøkonflikter. Undersøgelsen 

er blevet ajourført i år 2000 på 

baggrund af den mellemliggende 

kommunale planlægning. 

Undersøgelsen indikerer, at der 

stadig er miljømæssig rummelighed 

i mange af erhvervsområderne til lokalisering 

af virksomheder. Lokaliseringen 

bør dog i mange tilfælde ske 

under skærpede krav i forhold til bestemte 

typer af virksomheder eller 

forureninger, såfremt påvirkningen 

af nærliggende boliger eller af virksomhederne 

i området ikke skal stige 

yderligere. 

Undersøgelsen har endvidere vist, 

at kun få af de eksisterende eller udpegede 

erhvervsområder helt ubetinget 

kan anvendes til aktiviteter, som 



kan være forbundet med risiko for 

grundvandsforurening. Mange af industriområderne 

er uheldigt placerede 

i forhold til grundvandsressourcen, 

tæt på drikkevandsboringer, i, eller 

tæt på kildepladszoner, eller i sårbare 

grundvandsområder. Desuden rummer 

en del af industriområderne 

grundvandstruende aktiviteter af forskellig 

art. 

Endelig konstateres det i undersøgelsen, 

at mange af områderne er 

separatkloakerede. Dvs. at regnvandet 

ledes direkte til et vandløb eller 

sø med risiko for forurening til følge. 

Det vil derfor være nødvendigt at indføre 

skærpede krav og restriktioner 

over for virksomhederne i disse områder, 

med henblik på at begrænse 

udendørs aktiviteter, som kan forurene 

det afstrømmende regnvand. 

Belastningsvurderingen for de 

mest erhvervstunge og miljømæssig 

relevante områder fremgår af kortet, 

jf. område 1-14. 

Forebyggelse af miljøkonflikter 

Udlæg af erhvervsarealer og fortsat 

udbygning inden for eksisterende erhvervsområder 

bør ske under hensyntagen 

til arealernes og de tilstødende 

områders nuværende og fremtidige 

anvendelse samt til trafikale forhold, 

miljømæssige interesser, beskyttelsesinteresser 

grundvandsinteresser 

og bortskaffelse af spildeog 

overfladevand. 

Miljøhensynene skal fremstå klart 

og konsekvenserne være forudsigelige 

for både virksomheder og omboende 

og skal derfor indarbejdes i 

kommuneog lokalplaner. Disse hensyn 

kan sikres ved fastsættelse af krav 

til og tilsyn med virksomheder, der 

etablerer sig i området. 

For de større områders vedkommende 

kan dette dog også opnås ved 

en zoneinddeling af området, hvor 

de enkelte zoners miljømæssige sårbarhed 

afgør, hvilke typer af virksomheder, 

der må drives på stedet, 

og hvilke krav der skal stilles til deres 

indretning og kontrol. Zonering 

af områder er desuden vigtig til forebyggelse 

af indbyrdes genevirkning 

virksomhederne i mellem. 

Enhver form for produktionsvirksomhed 

og langt de fleste former for 

håndværksmæssig aktivitet kan ved 

spild eller uheld give anledning til 

jordforurening, som ved nedsivning 

kan forurene grundvandsmagasiner. 

Erhvervsområder inden for kildepladszoner 

og i sårbare grundvandsområder 

inden for områderne med 

særlige drikkevandsinteresser må derfor 

ikke udsættes for grundvandstruende 

aktiviteter. Planlægningen for 

både nye og eksisterende erhvervsområder 

bør derfor indeholde restriktioner 

i forhold til de aktiviteter, som 

kan true et sårbart grundvandsmagasin. 

Når det gælder eksisterende virksomheder 

og erhvervsarealer, der i 

dag er placerede uheldigt i forhold 

til grundvandsboringerne, er det ønskeligt, 

at der så vidt muligt sker en 

udflytning af disse virksomheder til 

andre og bedre egnede erhvervsområder, 

således at områderne på sigt i 

stedet for anvendes til mindre grundvandstruende 

formål, jf. også afsnittet 

om grundvandsbeskyttelse. 

Konsekvensområder 

Fastsættelse af konsekvensområder 

sikrer hensynet til omkringliggende 

forureningsfølsomme arealanvendelser 

og til, at der ikke efterfølgende 

skal stilles skærpede miljøkrav som 

følge af forureningsfølsomme naboer. 

Ved udlæg af større erhvervsområder, 

som ikke i helhed kan overholde 

kravene, kan en zoneinddeling af 

området være aktuel, således at de 

mindre forurenende virksomheder 

placeres tættest på de forureningsfølsomme 

naboer, medens de miljømæssigt 

mere tunge virksomheder 

placeres fjernt fra den følsomme arealanvendelse. 

Også på eksisterende erhvervsarealer, 

hvor forurenende virksomheder 

er uheldigt placeret, bør de nødvendige 

afstande søges oprettet, f.eks. 

ved zonering af områderne. 

I tabellen er angivet klassificeringen 

af virksomheder og den anbefalede 

afstand til boligområder, jf. Håndbog 

om Miljø og Planlægning, Planstyrelsen 

og Miljøstyrelsen, 1991. 

Erhvervsområder til særligt 

forurenende virksomhed 

Den gennemførte miljømæssige vurdering 

af erhvervsarealerne i amtet 

peger på, at arealerne ved Vassingerød 

og Rørtang fortsat kan betegnes 

som egnede til virksomheder af særligt 

forurenende karakter, dog med 

følgende bemærkninger: 

• Arealet til særlig forurenende industri 

ved Rørtang er af hensyn 

til planlægningen af det nærliggende 

boligområde ved Kjeldsbjerggård 

reduceret med ca. 2,5 ha 

i den sydøstligste del af området. 

• I det omfang områderne ønskes 

anvendt til klasse 7 virksomheder 

med et generelt minimums afstandskrav 

på 500 meter fra eksisterende 

forureningsfølsom arealanvendelse, 

skal der foretages en 

zoneinddeling af områderne i forhold 

til naboarealanvendelsen. 

Dette er allerede sket ved den seneste 

lokalplanlægning af Vassingerød-området. 

• Det skal sikres, at bortledning af 

overfladevand ikke påvirker recipienterne 

negativt. Alternativt skal 

virksomhederne i området pålægges 

skærpede krav, der sikrer recipienterne 

mod forurening. 

• I Vassingerød-området må der, på 

grund af dårligt fungerende afledningssystem 

for både spildevand 

og overfladevand, ikke lokaliseres 

erhvervsvirksomheder, der kan 

forværre recipientens tilstand yderligere. 


Redegørelse 

Vurdering af større 

industriområder 

• Den nye del af Vassingerød-området 

beliggende nord for Nymøllevej 

(Vassingerød Nord) må i henhold 

til Miljøministeriets brev af 

15. oktober 1993 maksimalt udgøre 

20 ha, tæt ved Nymøllevej, 

og udelukkende anvendes til særlig 

forurenende virksomhed. 

Fortsat vurderes erhvervsarealet ved 

Knardrup at være velegnet til lokalisering 

af miljøtunge erhvervstyper, 

både med hensyn til grundvandsressourcen 

og afstanden til forureningsfølsom 

anvendelse. Såfremt området 

forsynes med separat regnvandskloak, 

skal rækkefølgeplanerne for området 

imidlertid indeholde restriktioner 

over for aktiviteter, der kan udgøre 

risiko for forurening af recipienter. 

Endvidere kunne både erhvervsområdet 

Hillerød Vest og Statens Går- 

Virksomhedsklassifisering og afstandskrav 

Klasse Afstand Virksomhedstype 

1-2 0-20 m Blandt andet liberale erhverv, forretninger, kontorer, 

små værksteder med butik, elektronikværksteder. 

3-4 50-100 m Håndværksprægede virksomheder, visse levnedsmiddelfabrikker 

og mindre overfladebehandlende 

virksomheder, herunder autolakererier. 

5 150 m Større maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og 

lakvirksomheder. 

6 300 m Industrivirksomheder som kan belaste omgivelserne 

i betydelig grad, blandt andet asfaltfabrikker, større 

maskin- og betonfabrikker, visse støberier og kemiske 

fabrikker. 

7 500 m Virksomheder der kan give anledning til omfattende 

belastning af omgivelserne, blandt andet større støberier, 

stålvalseværket, skallefabrikker, større medicinalvirksomheder 

og kemisk industri. 

Kilde: Miljøministeriets "Håndbog om Miljø og planlægning", København 1991 



Rørtang 

Vassingerød 

Vassingerød Nord 

de i Hillerød Kommune samt Kvistgård 

i Helsingør Kommune være egnede 

til mere miljøbelastende virksomhed 

på betingelse af en hensigtsmæssig 

zonering i forhold til nærliggende 

boligområder og grundvandsinteresser, 

samt at områderne i Hillerød 

forsynes med en hensigtsmæssig 

afvanding af de befæstede arealer, 

således at Pøleåen ikke belastes 

yderligere. 

Områdernes aktuelle miljømæssige 

sårbarhed fremgår af kortet, jf. 

områder 3, 6, 12, 13 og 14. 

Ved den endelige vedtagelse af 

Regionplan 1997 besluttede amtsrådet, 

at erhvervsarealerne ved Knardrup, 

Kvistgård og Statens Gårde ikke 

skal udpeges som lokaliseringsmulighed 

for særligt forurenende 

virksomheder, og eftersom der fortsat 

ikke fra kommunernes side er udtrykt 

behov for yderligere udlæg af 

arealer til særligt forurenende virksomheder, 

bliver disse områder heller 

ikke med denne planrevision udpeget 

til dette formål. De kan dog 

betragtes som potentielle muligheder 

til fremtidige udlæg. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk.3, nr.1, stk.4, nr.1 og stk.6. 


Redegørelse 


2.3 Boligbyggeri og landsbyer 

en 

1 

Lokalisering af nye boligområder skal støtte det eksisterende 

bymønster. 

Følgende landzonearealer overføres til boligformål og 

lignende: 

Farum Kommune: 

Område ved Trevang mellem Slangerupvej og Trevangsvej 

på ca.19 ha til opførelse af ca. 150 boliger. Ca. 32 ha på 

Farum Kaserne med en bebyggelsesprocent på ca. 30 under 

forudsætning af, at forsvarets eventuelle videre anvendelse 

af tilgrænsende arealer ikke medfører risici eller 

miljømæssige gener i området. Det forudsættes endvidere, 

at den eksisterende infrastruktur og bebyggelsesplan 

i området danner grundlag for den fremtidige bebyggelsesplan 

og at eksisterende bygninger i videst muligt 

omfang genanvendes. 


Område ved Kregme på ca. 34 ha. 


Område i Græsted på ca. 23 ha til opførelse af ca. 250 

boliger. 

Område i Blistrup på ca. 0,5 ha til udvidelse af plejehjemsboliger. 


Område på Kjeldsbjerggårds ejendom på 7 ha til opførelse 

af højst 100 boliger. Det skal i kommuneog lokalplanlægningen 

sikres, at der sker en tilpasning af bebyggelsen 

til landskabet, især lægges der vægt på overgangen 

til det åbne land og bevarelse af terrænformerne. Vejadgangen 

til det nye boligområde skal ske fra Prøvestensvej 

under hensyntagen til de landskabelige værdier. 

Område i Hornbæk på ca. 3 ha til opførelse af ca. 50 ældreboliger 

i tilknytning til det eksisterende plejehjem. 


Område i Nødebo på ca. 2 ha til ca. 30 ældreboliger. 

Område ved Nr. Herlev Skole til idrætshal. 

Karlebo Kommune: 

Område nord for Brønsholm på ca. 9 ha, hvor den nærmere 

planlægning skal respektere hensynene bag arealreservationen 

til transportkorridoren. 


Område på 5,5 ha til offentlige formål samt et område til 

boliger i den sydlige del af Skibby By ved Dådyrvej, 

og endvidere et område ved Jernhøj i Skibby Nord til 

opførelse af 20 seniorboliger under forudsætning af, at 

arealet ikke er støjbelastet samt et lille område ved 

Skuldelevvej. 


To små områder til afrunding af eksisterende byzone i 

den sydlige del af Skævinge By. 


To områder på i alt ca. 14 ha i Stenløse Syd. 

Ølstykke Kommune: 

Et område på ca. 2 ha ved Gjelstenåsen i Gl. Ølstykke 

og et areal ved Maglemose på ca. 0,5 ha, mod at et område 

syd for Skenkelsø landsby på ca 2,5 ha udtages af 

kommuneplanens rammeområde B5. 

Kommuneplanerne skal indeholde en rækkefølgeangivelse, 

hvor stationsnære arealer og arealer beliggende i 

kommunecentre prioteres højest. Øvrige arealer med god 

kollektiv trafikbetjening prioteres herefter. 

2 

Der kan i den fortsatte regionplanlægning fx i form af et 

regionplantillæg fastsættes retningslinier for afgrænsningen 

af arealer til byudvikling omkring den planlagte 

station ved Store Rørbæk. 

Der kan endvidere i den fortsatte regionplanlægning 

fx i form af et regionplantillæg lokaliseres en ny station 

og et nyt byudviklingsområde mellem Hillerød og Allerød. 

Der skal i den videre planlægning fastsættes retningslinier 

for etablering af den nye station og for afgrænsningen 

af arealerne til byudvikling omkring denne. 

Planlægningen af begge byområder skal respektere stationsnærhedsprincippet, 

så stationsnære arealer reserveres 

til intensiv bolig- og erhvervsudnyttelse. 

Det forudsættes endvidere, at der i den fortsatte regionplanlægning 

optages retningslinier om fordelingen af 

bebyggelse og rækkefølgen for ibrugtagning af de forskellige 

delområder. 

3 

Zonestatus for landsbyer beliggende i landzone skal 

fastholdes. 

4 

Der skal i den kommunale planlægning sikres, at der ikke 

opstår konflikter mellem boligarealernes anvendelse og de 

stedlige grundvandsinteresser, spildevandsplanen, støjen- 






en 

de anlæg, erhvervsarealer eller enkelte virksomheder. 

Hensynene skal fremgå af kommuneog lokalplaner. 

5 

Miljø- og Energiministeren har med landsplandirektiv af 

14. juni 2001 muliggjort en begrænset overførsel af visse 

mindre arealer i sommerhusområder i kystnærhedszone 

til byzone. I Frederiksborg Amt er de aktuelle arealer 

beliggende i Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør 

og Jægerspris kommuner. 

I afsnit 2.4 Sommerhuse er områderne og forudsætningerne 

for overførsel beskrevet nærmere, og områderne 

er i redegørelsen vist afgrænset på kortudsnit, der har 

retningsliniestatus. 


til pkt. 1. Det forudsættes, at stationsnære boligområder 

bebygges relativt tæt. Kommuneplaner vil hensigtsmæssigt 

kunne angive rækkefølge for udbygning af ledige boligområder. 

Denne prioritering skal sikre, at det forventede 

boligbyggeri i de enkelte kommuner koncentreres på et 

begrænset antal boligområder, som således kan forventes 

færdigudbygget inden for en rimelig tidshorisont. 

I kommuneog lokalplanlægningen skal desuden sikres, 

at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes 

i de udlagte boligområder, jf. afsnit 4.4 Støjforebyggelse. 

Endvidere skal afstandene til erhvervsområder og 

virksomheder jævnfør bestemmelserne om konsekvenszoner 

i afsnit 2.2 Erhvervsbyggeri være overholdt. For 

områder i kildepladszoner skal kommuneog lokalplanen 

endvidere indeholde bestemmelser om tiltag og restriktioner 

til beskyttelse af grundvandet, jf. afsnit 4.3.2. 

Angående spildevandshensynene henvises til afsnit 3.9. 

Afgrænsningen af de nye arealudlæg er vist på kortudsnit 

i redegørelsen. 

til pkt. 3. Der kan tillades et begrænset nybyggeri i landsbyerne, 

såfremt lokale forhold taler herfor. Det vil sige, at 

der højst må være tale om opførelse af nogle få boliger pr. 

år, at der er tale om enkelttilladelser, at der som hovedregel 

er tale om byggeri, som kan indpasses i den eksisterende 

bebyggelse. Væsentlige ændringer i landsbyens 

bebyggelsesmæssige forhold bør kun gennemføres ved 

udarbejdelse af landzonelokalplaner. For landsbyer af 

særlig kulturhistorisk interesse bør der udarbejdes bevarende 

landzonelokalplaner. 

til pkt. 4. Vedrørende varetagelsen af beskyttelsesinteresser 

i den kommunale planlægning inden for by- og sommerhusområder 

henvises til afsnit 4.1, Beskyttelsesområder 

for natur, kulturhistorie og landskaber. 

For varetagelse af hensynet til erhvervsområder og virksomheder 

henvises til afsnit 2.2 Erhvervsbyggeri, og vedrørende 

hensynet til spildevandsplanen og de støjende 

anlæg henvises til afsnit 3.9 - retningslinie 6, henholdsvis 

afsnit 4.4 i regionplanen. For støjbeskyttelse i byzoneog 

sommerhusområder henvises til Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 428 af 4. juni 1999 om supplerende regler 

i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen). 





Lokaliseringen af boligområder skal 

understøtte den valgte hovedstruktur 

for den regionale udvikling i amtet. 

Herudover er det vigtigt at fastlægge 

en klar afgrænsning mellem byzone 

og landzone. For udlæg af nye boligområder 

betyder det, at der bør tilstræbes 

en naturlig afgrænsning til det 

åbne land, som respekterer områdernes 

landskabelige og naturmæssige 

værdier. 

Boligbyggeriets omfang fremover 

afhænger blandt andet af, hvor mange 

og hvilke boliger befolkningen efterspørger. 

Boligefterspørgslen afhænger 

af befolkningstilvæksten, aldersog 

familiemønster, mens den økonomiske 

udvikling er bestemmende for, 

i hvilket omfang boligefterspørgslen 

kan opfyldes. 

Befolkningsprognose i følge 

Hovedstadsregionens Statistikkontor 

Hovedstadsområdets befolkning var i 

tilbagegang fra 1975, hvor befolkningstallet 

toppede med 1.768.000 

og frem til 1990, hvor bunden blev 

nået med 1.711.000. I disse 15 år 

faldt befolkningstallet i regionen således 

med 57.000. I samme periode 

har den øvrige del af landet haft en 

befolkningsvækst på 142.000. Siden 

1990 har denne tendens ændret sig. 

I de kommende år vil hovedstadsområdet 

i henhold til prognosen være 

den hurtigst voksende region i landet 

med en relativ vækst på i alt 14,5 % 

frem til 2030. 

Frederiksborg Amt havde i 1950 

148.000 indbyggere, men igennem 

1950‘erne tog væksten fart. Fra 1960 

til 1980 voksede amtet med ca. 

150.000 indbyggere til knapt 

330.000 dvs. 7 - 8.000 om året. 

Dette var en storbybetinget vækst, 

forårsaget primært af udflytning fra 

Københavns Kommune og Københavns 

Amt. Siden 1980 har væksten 

i amtet med i alt 34.000 på 19 år været 

mindre end 2.000 om året i gen- 

Befolkningsprognose for amtet og kommunerne 

Kommune Befolkning Befolkning Befolkningspr. 

1.1.1999 pr. 1.1.2014 vækst 

Allerød 22.911 26.358 3.447 

Birkerød 21.215 22.476 1.261 

Farum 18.439 19.531 1.092 

Fredensborg-Humlebæk 19.273 21.747 2.474 

Frederikssund 17.579 20.041 2.462 

Frederiksværk 20.199 22.085 1.886 

Græsted-Gilleleje 20.612 22.380 1.768 

Helsinge 18.577 19.134 557 

Helsingør 59.092 66.926 7.834 

Hillerød 36.065 40.741 4.676 

Hundested 9.410 10.405 995 

Hørsholm 23.469 25.758 2.289 

Jægerspris 9.356 9.466 110 

Karlebo 19.768 20.987 1.219 

Skibby 6.429 6.905 476 

Skævinge 5.340 5.998 658 

Slangerup 8.251 9.268 1.017 

Stenløse 12.867 13.874 1.007 

Ølstykke 14.246 15.938 1.692 

Frederiksborg Amt 363.098 400.018 36.920 

HSK’s befolkningsprognose for amtet og de enkelte kommuner. 


Redegørelse 

nemsnit. Væksten er dog i lighed med 

den øvrige region tiltaget i de senere 

år til ca. 3.000 om året. En del af 

denne vækst har dog været forårsaget 

af en stigende helårsbeboelse af sommerhuse, 

som ikke i prognosen forventes 

at fortsætte. Dette skyldes den 

nu skærpede lovgivning mod ulovlig 

sommerhusbeboelse. 

I Frederiksborg Amt vil befolkningstallet 

vokse fra 363.000 i 1999 

til 400.000 indbyggere i 2014 med en 

forholdsvis jævn vækst gennem hele 

perioden på ca. 2.500 om året. Blandt 

amterne i hovedstadsområdet er dette 

den stærkeste tilvækst - både absolut 

og relativt. 

Rummelighed 

og forventet boligbyggeri 

Boligrummeligheden i Frederiksborg 

Amt, dvs. summen af boligbyggemuligheder 

i henhold til gældende kommuneplaner, 

er opgjort til ca. 13 - 

14.000 boliger. Rummeligheden er opgjort 

af HSK pr. 1. januar 1998. 

Rummelighed er en beregning af, 

hvor mange år, der er byggejord til. 

Regionplanlægningen skal sikre, at 

der ikke udlægges mere areal til byvækst, 

end hvad med rimelig margin 

kan forventes at blive brugt i planperioden. 

Ved udlæg af nye arealer til byudvikling 

skal der ske en vurdering af 

behovet. Rummeligheden på de ubebyggede 

arealer til byformål og fornyelsesmodne 

arealer skal indgå i 

denne vurdering. Der er derfor foretaget 

en opgørelse over, hvor mange 

boliger der er plads til inden for de 

boligområder, der er rammebelagte 

i kommuneplanerne. Opgørelsen i antal 

boliger er sammenholdt med vurdering 

af, hvor stort det årlige behov 

for nybyggeri er. På den måde kan 

den samlede rummelighed omregnes 

til, hvor mange års byggeri, der kan 

rummes inden for de udlagte arealer. 

Allerød reserveres områder i landzone 

til fremtidigt bolig- og erhvervsbyg 

Rummelighed og forventet årligt boligbyggeri 

i antal boliger samt årstal for hvornår byggejorden 

forventes opbrugt i amtet og kommunerne 

Kommune Rummelighed Forventet årligt Byggejord 

pr. 1.1.1998 boligbyggeri til år 

Allerød 1.284 102 2011 

Birkerød 523 22 2022 

Farum 62 25 2000 

Fredensborg-Humlebæk* 1.132 67 2015 

Frederikssund 864 76 2009 

Frederiksværk* 1.584 48 2031 

Græsted-Gilleleje 130 33 2002 

Helsinge 332 21 2014 

Helsingør 628 126 2003 

Hillerød 2.255 133 2015 

Hundested 635 29 2020 

Hørsholm 445 87 2003 

Jægerspris 342 12 2027 

Karlebo 242 38 2004 

Skibby 191 19 2008 

Skævinge 233 18 2011 

Slangerup 424 27 2013 

Stenløse 370 38 2008 

Ølstykke 2.000 66 2028 

Frederiksborg Amt* 13.676 988 2012 

*Rummeligheden er en foreløbig opgørelse, da den endelige opgørelse ikke forelå 

ved redaktionens afslutning. 



Det er denne rummelighed i antal år, 

der skal sammenholdes med planperioden 

for at vurdere, om der i regionplanen 

og i kommuneplanerne er 

tilstrækkelig rummelighed for nybyggeri. 

Regionplanens planperiode er 

12 år. Regionplan 2001 forventes at 

blive vedtaget ved udgangen af år 

2001 og gælde til udgangen af år 

2013. Boligrummeligheden er i de 

gældende kommuneplaner som angivet 

i tabellen. 

Tabellen viser den beregnede rummelighed 

pr. 1.1.1998 og forventet 

årligt behov for boligbyggeri. Denne 

opgørelse kan betragtes som skøn over 

middel-rummeligheden, som bl.a. er 

afhængig af at ubebyggede arealer 

udnyttes som forudsat i HSK’s beregningsmodel. 

HSK har derfor foretaget en summarisk 

omregning af rummeligheden 

som kan skønnes at være den maksimale 

“elastik” eller det maksimale råderum 

i kommunernes boligrummelighed. 

Der er foretaget en minimumsberegning, 

hvor boligrummeligheden 

på ubebyggede arealer udelukkende 

anvendes til parcelhuse, og 

en maksimumsberegning, hvor rummeligheden 

udelukkende anvendes til 

etageboliger. 

Ud fra denne beregning kan rummeligheden 

i amtet som minimum 

skønnes at være på ca. 10.000 boliger, 

hvis ubebyggede boligområder 

udelukkende anvendes til parcelhuse. 

På samme måde kan rummeligheden 

i amtet som maksimum skønnes 

at være på ca. 28.000 boliger, hvis 

ubebyggede boligområder udelukkende 

anvendes til etageboliger. 

Begrundelse for ændringer 

I en periode på 15 år, fra 1.1.1998 frem 

til udgangen af planperioden i 2013, 

forventes det samlede boligbyggeri 

i amtet at blive på ca. 15.000 boliger. 

For amtet betragtet under eet vil 

dette være ensbetydende med, at der 

ikke vil være byggemuligheder tilba- 


Redegørelse 

ge i slutningen af planperioden, hvis 

der ikke udlægges nye boligarealer i 

region- og kommuneplaner i den 

kommende periode. Der er dog en 

stor spredning kommunerne imellem, 

og flere kommuner har akutte behov 

for nye områder til boliger. F.eks. har 

Farum stort set ingen byggejord tilbage 

og i Græsted-Gilleleje, Helsingør, 

Hørsholm og Karlebo er der kun 

rummelighed i 3 - 4 år. 

Nogle få kommuner har udlagt 

tilstrækkelige arealer til boligbyggeri, 

først og fremmest gælder det Birkerød, 

Frederiksværk, Hundested, Jægerspris 

og Ølstykke. I de fleste kommuner, 

og især i Allerød, Farum, Frederikssund, 

Græsted-Gilleleje, Helsingør, 

Hørsholm, Karlebo, Skibby, 

Skævinge og Stenløse vil al byggejord 

imidlertid være opbrugt inden 

slutningen af planperioden. Særlig 

kritisk er det i fem kommuner i Farum, 

Græsted- Gilleleje, Helsingør, 

Hørsholm og Karlebo, hvor al byggejord 

allerede er opbrugt eller vil være 

det inden for ganske få år, hvis 

der ikke udlægges nye arealer i denne 

regionplan. Dette fremgår klart af 

tabellen, som viser årstallet for, hvornår 

byggejorden forventes at slippe op 

i de enkelte kommuner og for amtet 

som helhed. 

HSK’s prognose for boligbyggeriet 

antyder, at i slutningen af planperioden 

vil der opstå mangel på arealer 

til alle boligtyper, og især til parcelhuse. 

Grunden til dette er, at de 

seneste par års boligbyggeri ikke helt 

end svaret til de tidligere beregninger. 

Andelen af påbegyndt parcelhusbyggeri 

i forhold til det samlede påbegyndte 

boligbyggeri er for regionen 

som helhed steget fra 18 % i 1995 til 

38 % i 1998. I begyndelsen af 1990 

‘erne var andelen under 10 %. I prognoseberegningen 

er forholdet for 

hele prognoseperioden sat til ca. 15 % 

for parcelhuse. 

Alt tyder på, at kommuneplanerne 

ikke er ajour med hensyn til efterspørgslens 

fordeling på boligtyper. 

Dette betyder, at parcelhusrummeligheden 

allerede er ved at være for lille, 

hvilket uden nyudlæg i regionen 

vil medføre en stigende tendens til, 

at parcelhusbyggeriet flytter til naboregionerne, 

dvs. Vestsjællands og Storstrøms 

amter og senere evt. til Skåne. 

Et yderligere forhold at tage i betragtning 

er den helårsbosætning i 

sommerhuse, der i de seneste år har 

aflastet parcelhusmarkedet med ca. 

800 huse pr. år. Som følge af den 

skærpede lovgivning på dette område, 

må dette årlige tilskud til parcelhusmarkedet 

antages at falde væk. 

Dette vil yderligere øge efterspørgslen 

efter parcelhusgrunde. 

Såfremt efterspørgslen efter parcelhusgrunde 

pga. prisniveauet i regionen 

i stigende grad rettes mod Vestsjælland 

og Skåne vil dette på sigt betyde 

en yderligere vækst i langdistancependlingen 

til Hovedstadssydvestlige 

del af området. Det kunne således 

være hensigtsmæssigt at 

En sådan udvikling må anses for 

at være uheldig ud fra nationale og 

regionale målsætninger om at begrænse 

pendlingsafstande. Det er derfor 

hensigtmæssigt, at søge at imødekomme 

efterspørgslen efter parcelhusgrunde 

inden for regionens grænser 

i overensstemmelse med en langsigtet 

byudviklingsstrategi. 

Det kan antages, at parcelhusbyggeriet 

i de kommende år i Frederiksborg 

Amt vil udgøre 4 - 500 huse om 

året. Dette vil medføre rummelighedsproblemer, 

idet parcelhusrummeligheden 

pr. 1.1.1998 kun var på 

knap 4.000 boliger. Herudover er 

halvdelen af rummeligheden “fortætningsrummelighed”, 

dvs. byggemuligheder, 

der ofte vil kræve frastykning 

fra eksisterende parcelhusejendomme. 

Sådanne byggemuligheder 

udbydes kun i små portioner pr. år. 

Dette betyder, at parcelhusrummeligheden 

allerede er lille, og midt i 

planperioden vil mangelen på parcelhusgrunde 

være akut, hvis der ikke 

udlægges nok nye arealer til parcelhuse. 

Parcelhusrummeligheden må 

derfor allerede antages at være kritisk 

lav. 

Som det fremgår af HSK’s beregninger 

af “elastikken” i rummeligheden 

vil den skønnede middel-rummelighed 

på ca. 14.000 boliger blive reduceret 

til ca. 10.000 boliger, hvis 

kommunerne følger efterspørgslen og 

anvender de ubebyggede boligområder 

udelukkende til parcelhuse. 

Nye arealudlæg 

til boligområder: 

Farum Kommune 

Et nyt boligområde på ca. 19 ha nord 

for Slangerupvej i tilknytning til sommerhusområdet 

Trevang, som er i 

færd med at blive overført til byzone 

gennem en lokalplanlægning. Området 

kan rumme ca. 150 boliger i blandet 

tæt-lav og parcelhusbebyggelse. 

Der er et skovareal på ca. 4 ha. i 

området, som ligger i beskyttelsesområde. 

Der kræves en nærmere afklaring 

af, om arealet er fredskovspligtigt. 

En lille del af boligområdet ligger 

op til kildepladszonen til Farum 

Vandværk, resten i sårbare områder, 

jf. beskrivelsen nedenfor. 

Området ligger ca. 50 meter fra 

erhvervsområdet syd for Slangerupvej, 

som pt. rummer virksomheder 

overvejende i klasse 3-5, og enkelte 

i klasse 6. Områdets udnyttelsesmuligheder 

til boliger afhænger således 

af det konkrete konsekvensområde 

omkring erhvervsområdet. 

Kaserneområdet i Farum omfatter 

ca. 32 ha, der er bebygget med 

ca. 60.000 m 2 . I tilknytning hertil ligger 

ca. 36 ha øvelsesområde i Farum 

Kommune og ca. 165 ha øvelsesområde 

i Allerød Kommune. Det er besluttet, 

at kasernen frigøres med undtagelse 

af brændstofdepotet og ammunitionsrydningsfaciliteterne, 

der 

er beliggende i tilknytning til kaser- 



Farum Kommune: Ca. 19 ha ved Trevang 

nearealet. Forsvaret ønsker endvidere 

i et vist omfang fortsat at benytte de 

tilgrænsende øvelsesarealer. Brændstofdepotet 

og ammunitionsrydningsfaciliteterne 

pålægger kasernearealet 

sikkerhedsmæssige hensyn, der vil 

gøre det umuligt at benytte størstedelen 

af området til boligbebyggelse. 

En uændret anvendelse af øvelsesarealerne 

vil endvidere udelukke boliganvendelse 

af støjmæssige hensyn. En 

forudsætning for kasernearealets anvendelse 

til boligformål er således, at 

disse miljømæssige forhold afklares. 

Infrastrukturen i området (veje, 

kloakering, fjernvarme m.v.) er dimensioneret 

til at betjene 2.500 personer 

og kan således umiddelbart anvendes 

til et blandet bolig/værkstedsområde 

med tilknyttede servicefaciliteter 

med et etageareal på 60.000 

m 2 (svarende til ca. 420 boliger/1250- 

1700 personer ved ren boliganvendelse). 

Fjernvarmeforsyningen er etableret 

i 1996, og forsvaret er forpligtet 

til at aftage fjernvarme indtil 2015. 

Den nuværende bebyggelse af kasernearealet 

har tæt/lav karakter med 

“rækkehuse” i én etage samt en række 

værksteds-/garagebygninger i den 

sydvestlige del af området. Det kunne 

således være hensigtsmæssigt at 

integrere enkelte mindre håndværksvirksomheder 

eller lignende i boligområdet, 

hvis man vil genanvende 

Farum Kommune: Ca. 32 ha på Farum 

Kaserne 

et antal af garagebygningerne, som 

har en større skala end den øvrige 

bebyggelse. På dele af garageområdet 

kunne som alternativ opføres boligbyggeri 

i 3 etager for at tilgodese 

en hensigsmæssig fordeling af bebyggelsesmulighederne. 

Landskabet der forbinder Ravnsholt 

Skov og Farum Lillevang over 

Farum Overdrev og Vassingerød Old 

er i regionplanen udpeget som beskyttelsesområde 

med retningslinier, der 

ikke giver mulighed for at udlægge 

erhvervs- og boligarealer inden for beskyttelsesområdet. 

Farum kaserne er 

beliggende inden for beskyttelsesområdet. 

Området er udlagt som meget værdifuldt 

landskab og som økologisk, 

landskabelig og rekreativ forbindelse, 

og er et meget væsentligt led i den 

regionale grønne hovedstruktur. Et 

stort erhvervsområde er udlagt i nabokommunen 

Allerød ved Vassingerød 

og udlæg af nye erhvervs- og boligområde 

ved kommunegrænsen 

mellem Farum og Allerød kommune 

vil indsnævre den nord-sydgående 

økologiske - landskabelige forbindelse, 

der strækker sig gennem skovområderne 

fra Gribskov i nord til tunneldalsområdet 

ved Ganløse Ore. 

Arealerne nordøst for Farum Lillevang 

er dannet som et kuperet dødis- 

område og indeholder overdrevsarealer 

med registrerede § 3 arealer. 

Omkring halvdelen af området ligger 

i kildepladszonen til Farum Kasernes 

Vandværk. Regionplanens udlægning 

af kildepladszonen betyder, at den 

nuværende arealanvendelse ikke må 

ændres, med mindre det kan godtgøres, 

at den nye aktivitet ikke er mere 

grundvandstruende end den hidtidige 

anvendelse. Ved de påtænkte 

udlæg skal der i forbindelse med nye 

aktiviteter i kildepladszonen gennemføres 

miljømæssige foranstaltninger 

til sikring af grundvandet. Der bør 

således indarbejdes tiltag til øget 

grundvandsbeskyttelse i lokalplanerne. 

Dette kan blandt andet ske ved 

vedligeholdelse af grønne arealer - 

herunder private haver og befæstede 

arealer uden anvendelse af pesticider. 

Ved udlægning af arealet med de 

nuværende kasernebygninger til boligformål 

skal der tages højde for, at 

denne regionplan udlægger arealet 

umiddelbart nord for kasernebyggeriet 

(i Allerød Kommune) til flugtskydningsbane. 

Banen er ikke etableret 

eller miljøgodkendt. Det kan 

derfor ikke siges, hvor stort et støjkonsekvensområde 

den vil afkaste. 

De to arealudlæg vil dog formentlig 

være i konflikt med hinanden. 

Kasernearealet er beliggende i et 

meget følsomt naturområde, som ved 

normal planlægningsmæssig afvejning 

ikke vil kunne udlægges til nyt 

boligområde. Under hensyntagen til 

de aktuelle forhold kan det dog være 

hensigtsmæssigt at udnytte eksisterende 

bygningsmæssige og infrastrukturelle 

værdier i området. Det 

må dog være en forudsætning, at anvendelsen 

ikke intensiveres i forhold 

til den nuværende, både af hensyn 

til den trafikale betjening og påvirkningen 

af de tilstødende naturområder. 

Ligeledes er der en kulturhistorisk 

interesse i at bevare områdets 

nuværende “kaserne-karakter”, som 

i sig selv kan danne grundlag for et 


Redegørelse 

Frederiksværk Kommune: Ca. 34 ha i 

Kregme 

anderledes og attraktivt boligområde. 

Det er således en forudsætning, at en 

fremtidig boligbebyggelseboligbebyggelse 

i området i vid udstrækning 

udformes i overensstemmelse med 

den eksisterende infrastruktur og bebyggelsesplan, 

idet det dog, af hensyn 

til øvelsesterrænets støjmæssige 

påvirkning, kan være hensigtsmæssigt 

at koncentrere et eventuelt nybyggeri 

i den sydlige del af området 

og placere eventuelle håndværksvirksomheder 

i den nordlige del. 

Frederiksværk Kommune 

I Kregme, mellem kirken og banen 

udlægges et nyt boligområde på ca. 

34 ha. Området er ikke udpeget som 

beskyttelsesområde i regionplanen. 

Området ligger ca. 300 meter fra et 

erhvervsområde og er delvist beliggende 

i kildepladszone. Regionplanens 

udlægning af kildepladszonen 

betyder, at den nuværende arealanvendelse 

ikke må ændres, med mindre 

det kan godtgøres, at den nye aktivitet 

ikke er mere grundvandstruende 

end den hidtidige anvendelse. 

Ved de påtænkte udlæg skal der i forbindelse 

med nye aktiviteter i kildepladszonen 

gennemføres miljømæssige 

foranstaltninger til sikring af 

grundvandet. Der bør således indarbejdes 

tiltag til øget grundvandsbeskyttelse 

i lokalplanerne. Dette kan 

Græsted-Gilleleje Kommune: Ca. 23 ha i 

Græsted 

blandt andet ske ved vedligeholdelse 

af grønne arealer - herunder private 

haver og befæstede arealer uden anvendelse 

af pesticider. 

Området grænser desuden til jernbane, 

og derfor skal den videre planlægning 

ske under hensyntagen til 

de vejledende støjgrænseværdier fra 

Miljøstyrelsen. 

Græsted-Gilleleje Kommune 

Område i Græsted på ca. 23 ha til opførelse 

af ca. 250 boliger. Området 

grænser op til eksisterende veje samt 

en planlagt omfartsvej. Bestemmelserne 

om sikring mod vejstøj, jf. afsnit 

4.4 Støjforebyggelse skal være tilgodeset 

i den videre planlægning. 

En stor del af området er desuden 

beliggende i kildepladszone inden for 

et mest sårbart grundvandsområde. 

Hensynet til grundvandsbeskyttelsen 

må indgå i planlægningen ved at indarbejde 


og retningslinier for pleje af 

grønne arealer - herunder private haver 

og befæstede arealer uden anvendelse 

af sprøjtemidler. 

Område i Blistrup på ca. 0,5 ha til 

udvidelse af plejehjemsboliger. Bestemmelserne 

om sikring mod vejstøj, 

jf. afsnit 4.4 Støjforebygelse skal 

være tilgodeset i den videre planlægning. 

Græsted-Gilleleje Kommune: Ca. 0,5 ha til 

udvidelse af omsorgscentret Udsigten i Blistrup 

Helsingør Kommune 

Område på Kjeldsbjerggårds ejendom 

på ca. 7 ha til opførelse af højst 100 

boliger. Det skal i kommuneog lokalplanlægningen 

sikres, at der sker 

en tilpasning af bebyggelsen til landskabet, 

især lægges der vægt på overgangen 

til det åbne land og bevarelse 

af terrænformerne. Vejadgangen 

til det nye boligområde skal ske fra 

Prøvestensvej under hensyntagen til 

de landskabelige værdier. Amtsrådet 

har udarbejdet et regionplantillæg 

for området. 

Område i Hornbæk på ca. 3 ha til 

opførelse af ca. 50 boliger. 

Hillerød Kommune 

Område i Nødebo til ca. 30 ældre-egnede 

boliger som senior bofællesskab 

til Nødebos Olde-kolle. Det ønskede 

udlæg er på ca. 2 ha. Området er udpeget 

som beskyttelsesområde, meget 

værdifulde landskaber. 

Område ved Nr. Herlev Skole på 

ca. 2 ha til idrætshal. 

Karlebo Kommune 

Område nord for Brønsholm på ca. 9 

ha til opførelse af boliger. Den nærmere 

planlægning af området skal respektere 

hensynene bag arealreservationen 

til transportkorridoren. 

Den sydlige halvdel af arealet nord 

for Brønsholm er beliggende i kilde- 



Helsingør Kommune: Ca. 7 ha ved Kjeldsbjerggård 

Helsingør Kommune: Ca. 3 ha ved Hornbæk 

Hillerød Kommune: Ca. 2 ha ved Nødebo 

pladszone, hvilket medfører restriktioner 

i forhold til arealets anvendelse 

og pleje. Der skal i den kommunale 

planlægning således indarbejdes 


og retningslinier for pleje af grønne 

arealer - herunder private haver, og 

befæstede arealer uden anvendelse af 

sprøjtemidler. Arealet grænser til erhvervsområder 

mod syd og nord. 

Boligbyggeriet skal derfor lokaliseres 

under hensyntagen til de i henhold til 

afsnit 2.2, retningslinie 6, udlagte konsekvensområder 

omkring disse erhvervsarealer. 

Arealet grænser op til 

trafikerede veje. Boligerne skal sikres 

mod vejstøj, som anført i afsnit 4.4 

Støjforebyggelse. 

Skibby Kommune 

Tre områder i Skibby By på ca. 8 ha 

til opførelse af ca. 50 boliger. 

Området i den nordlige del af 

Skibby grænser mod vest og nordvest 

op til erhvervsarealer, herunder 

et byggemarked. I konsekvenszonen 

for disse erhvervsområder må ikke udlægges 

arealer til boliger. Nord for 

området ligger en motorbane. Bestemmelserne 

om sikring mod vejstøj, 

jf. afsnit 4.4 Støjforebyggelse skal 

være tilgodeset i den videre planlægning. 

Arealet kan anvendes til boliger 

i det omfang det opfylder afstandskravene 

i forhold til ovennævnte aktiviteter 

og arealudlæg. 

Område ved Nødebakken i Skibby 

på ca. 5,5 ha til offentlige formål 

og til en ny sikret afdeling i tilknytning 

til den eksisterende institution 

“Nødebakken”. Størstedelen af området 

ligger i kildepladszone. Regionplanens 

udlægning af kildepladszonen 

betyder, at den nuværende arealanvendelse 

ikke må ændres, med 

mindre det kan godtgøres, at den nye 

aktivitet ikke er mere grundvandstruende 

end den hidtidige anvendelse. 

Ved de påtænkte udlæg skal der i forbindelse 

med nye aktiviteter i kildepladszonen 

gennemføres miljømæssige 

foranstaltninger til sikring af 

grundvandet. Der bør således indarbejdes 


i lokalplanerne. Dette kan 

blandt andet ske ved vedligeholdelse 

af grønne arealer - herunder private 

haver og befæstede arealer uden anvendelse 

af pesticider. 

Skævinge Kommune 

To små områder til afrunding af eksisterende 

byzone. 

Stenløse Kommune 

To områder på ca. 14 ha i Stenløse 

Syd til opførelse af ca. 200 boliger. 

Områderne er stationsnære, idet de 

ligger inden for den stationsnære afgrænsning 

til Stenløse Station. Områderne 

ligger i et beskyttelsesområde, 

kulturhistoriske interesser. 

Ølstykke Kommune 

To områder på ca. 2,5 ha mod at et 

tilsvarende areal udtages af kommuneplanens 

rammeområde B5. 

Et område på ca. 2 ha ved Gjelstenåsen 

i Gl. Ølstykke og et areal 

på 0,5 ha ved Maglemose kan inddrages 

til boliger. 

I området i den østlige del af Ølstykke 

Stationsby skal den kommunale 

planlægning sikre at bestemmelserne 

om støj fra veje er overholdt, 

jf. afsnit 4.4 Støjforebyggelse. 

Området i den vestlige del af Gl. 

Ølstykke er beliggende i kildepladszone. 

Der bør i den videre planlægning 

indarbejdes tiltag til øget grundvandsbeskyttelse 

og retningslinier 

for pleje af grønne arealer - herunder 

private haver, og befæstede arealer 

uden anvendelse af sprøjtemidler. 

Afgrænsningen af de nye arealudlæg 

er vist på kortudsnittene. 

Områder der udtages 

Ølstykke Kommune - et areal på ca. 

2,5 ha syd for Skenkelsø landsby tages 

ud af Ølstykke Kommuneplan, 

rammeområde B 5. 


Redegørelse 

Hillerød Kommune: Ca. 2 ha til idrætsformål 

ved Nørre Herlev 

Karlebo Kommune: Ca. 9 ha nord for 

Brønsholm 

Skibby Kommune: Ca. 3 ha i Skibby nord 

Skibby Kommune: Ca. 5 ha til boligformål og 

ca. 5,5 ha ved Nødebakken til offentlige formål 

Rummeligheden efter ændringer 

Når de vedtagne ændringer indarbejdes 

i kommuneplanerne vil byggerummeligheden 

i amtet forøges med ca. 

1.800 boliger svarende til ca. to års 

byggeri. Dette vil medføre at for amtet 

set under eet vil rummeligheden 

række til udgangen af planperioden 

i 2013. 

For de enkelte kommuner vil det 

medføre følgende ændringer: 

Birkerød Kommune - rummelighed 

til år 2023. 

Farum Kommune - rummelighed 

til år 2023. 

Frederiksværk Kommune - rummelighed 

til år 2035. 

Græsted-Gilleleje Kommune - 

rummelighed til år 2009. 

Skævinge Kommune: To områder i Skævinge 

By 

Helsingør Kommune - rummelighed 

til år 2004. 

Hillerød Kommune - uændret 

rummelighed. 

Karlebo Kommune - rummelighed 

til år 2012. 

Skibby Kommune - rummelighed 

til år 2010. 

Skævinge Kommune - uændret 

rummelighed. 

Stenløse Kommune - rummelighed 

til år 2013 

Ølstykke Kommune - uændret 

rummelighed. 

Nye S-togstationer og 

reservationer til boligområder 

Stenløse Kommune: Ca. 14 ha i Stenløse 

syd 

Ved Store Rørbæk i Frederikssund 

Kommune og mellem Hillerød og 

Allerød reserveres områder i landzone 

til fremtidigt bolig- og erhvervsbyggeri. 

Områderne er beliggende 

på begge sider af S-banen. Ved 

anlæg af nye stationer centralt i områderne 

vil der blive god kollektiv 

trafikbetjening af områderne. 

Forslaget til Regionplan 2001 for 

Frederiksborg Amt indeholdt mulighed 

for at inddrage nye områder til 

byudvikling ved nye S-togsstationer 

ved henholdsvis Store Rørbæk og mellem 

Allerød og Hillerød. I forbindelse 

med den offentlige høring af forslaget 

fremsatte Frederiksborg Amt 

forslag om at etablere et erhvervsområde 

til højteknologiske erhverv ved 

en ny station syd for Hillerød. En ar- 



Ølstykke Kommune: Ca. 2 ha ved Gjeldstenåsen 

i Gl. Ølstykke 

Ølstykke Kommune: Et areal på ca. 0,5 ha 

ved Maglemose 

Ølstykke Kommune: Et areal på ca. 2,5 ha 

syd for Skenkelsø landsby tages ud af Ølstykke 

kommuneplan, rammeområde B5 

bejdsgruppe med deltagelse fra DSB 

S-tog, Banestyrelsen, Hillerød og Allerød 

kommuner, Frederiksborg Amt 

og HUR har undersøgt tre forskellige 

placeringsmuligheder i området 

mellem Allerød og Hillerød. 

Drøftelser mellem HUR og Miljø- 

og Energiministeriet har ført til, 

at HUR i planperioden kan udarbejde 

tillæg til Regionplan 2001, der 

henholdsvis afgrænser et byvækstområde 

ved Store Rørbæk og fastlægger 

placeringen af en ny station på 

S-banen mellem Allerød og Hillerød 

og afgrænser et nyt byområde i tilknytning 

hertil. HUR besluttede i forbindelse 

med den endelige vedtagelse 

af Regionplan 2001 at igangsætte 

planlægningen af byområdet mellem 

Allerød og Hillerød i efteråret 2001. 

Landsbyer 

Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse 

opstået før eller under udskiftningen, 

bestående af mere end 

3 gårde eller 6 huse. 

Landsbyerne i det åbne land har 

store landskabelige og bebyggelsesmæssige 

kvaliteter af regional betydning. 

Som hovedregel kan angives, 

at der altid er særlige bygnings- og 

omgivelsesmæssige beskyttelsesinteresser, 

som må iagttages i forbindelse 

med planlægningen af landsbyen 

og dens dyrkningsflade. En stor del 

af regionens landsbyer er desuden udpeget 

som værende af særlig kulturhistorisk 

interesse, idet disse landsbyer 

indeholder bebyggelsesmæssige 

og kulturhistoriske elementer, der kan 

fortælle om tidligere tiders bebyggelsesmønster 

og levevilkår. 

Væsentlige ændringer i blandt andet 

bebyggelsesmæssige forhold i 

landsbyerne bør gennemføres ved udarbejdelse 

af landzonelokalplaner. 

Lokalplanerne kan baseres på den 

kulturhistoriske registrering, der er 

foretaget i forbindelse med den regionale 

fredningsplanlægning, og bør 

have bevarende karakter. Hensynet 

til landsbyens nuværende og fremtidige 

funktion kan derved afvejes 

med hensynene til byens og omgivelsernes 

visuelle fremtræden og oprindelige 

struktur, således at de kulturhistoriske 

spor ikke går tabt. 

Med de kulturhistoriske spor tænkes 

på de træk ved landsbyen og dens 

omgivelser, der vidner om byens oprindelse 

før og efter udskiftningen. 

Der kan være tale om sti-, vej- eller 

gadeforløb, gadekær, landsbyforten, 

kirkeomgivelserne, herunder ind- og 

udsyn fra kirken til det åbne land, 

samt sten- og jorddiger, der angiver 

jordfordelingen og ejerlavsgrænser. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 1 og stk. 4, nr. 1. 


Redegørelse 


2.4 Sommerhuse 

1 

Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder. De eksisterende 

sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. 

2 

Samlede sommerhusbebyggelser i landzone og enligt 

beliggende sommerhuse i landzone skal som hovedregel 

bibeholdes som sommerhuse. 

3 

Et mindre område ved Tisvilde Hegn kan overføres til 

helårsområde. 

Sommerhusområdet Trevang i Farum Kommune kan 

overføres til byzone. Den del af området, der belastes med 

støj fra den militære øvelsesplads, større end 55 dB, må 

ikke inddrages til støjfølsom anvendelse, før støjbelastningen 

er bragt til ophør. 

En del af et sommerhusområde ved Nødebo i Hillerød 

Kommune kan overføres til byzone, når der er opnået 

enighed herom mellem Miljø- og Energiministeriet, 

HUR og Hillerød Kommune. 

De nærmere forudsætninger for overførsel af disse 

sommerhusområder fremgår af redegørelsen. 

4 

Miljø- og Energiministeren har med landsplandirektiv af 

14. juni 2001 muliggjort en begrænset overførsel af visse 

mindre arealer i sommerhusområder i kystnærhedszone 

til byzone (se tillige retningslinie 2.3.5). I Frederiksborg 

Amt er de aktuelle arealer beliggende i Græsted- 

Gilleleje, Helsinge, Helsingør og Jægerspris kommuner. 

Arealernes nøjagtige beliggenhed og afgrænsning 

er i redegørelsen vist på kortudsnit, der har retningsliniestatus. 


til pkt. 2. Sommerhuse der oprindelig har været helårshuse 

og sommerhuse der er beliggende i landsbyer eller 

i samlede bebyggelser med overvejende helårshuse, vil 

kunne overgå til helårsanvendelse gennem en landzonetilladelse 

eller lokalplan. Ved afvejningen vil der navnlig 

blive lagt vægt på husets bygningsmæssige standard. 



Ved Tisvilde Hegn 

Nødebo 

Trevang 




Helsinge Kommune: Område ved Tisvilde 

Hegn 

Frederiksborg Amt har store sommerhusområder, 

især langs Nordkysten, 

Roskilde Fjord og Isefjord. I dag findes 

ca. 31.000 sommerhuse i amtet, 

hvilket gør det til det næststørste 

“sommerhusamt” i landet. Rummeligheden 

på ubebyggede sommerhusgrunde 

anslås til 2-3.000 sommerhuse. 

Nordkysten har igennem det seneste 

århundrede været et yndet feriemål 

for hovedstadens befolkning. 

Indtil 1940 var der kun bygget 3.000 

sommerhuse, men under byggeboomet 

i 60’erne steg sommerhusbyggeriet 

voldsomt, især langs Nordkysten. 

I dag er strækningen fra Helsingør 

til Hundested og til dels langs 

østsiden af Roskilde Fjord et langt 

sammenhængende sommerhusområde 

kun afbrudt af byer som Hellebæk, 

Ålsgårde, Hornbæk og Tisvildeleje, 

og enkelte grønne kiler. 

Karakteristisk for sommerhusene 

i amtet er desuden, at en stor del af 

ejerne er ældre. Pensionisters mulighed 

for at bo helårs i eget sommerhus 

og det store pres på boliger i hovedstadsområdet 

har betydet, at flere 

af amtets sommerhusområder med 

tiden har fået præg af helårsbeboelse. 

Denne udvikling har især været 

markant i områder i direkte tilknytning 

til eksisterende byområder. 

Som følge af ovenstående opstod 

der et ønske blandt mange ejere og 

Farum Kommune: Trevang 

kommuner om at overføre visse områder 

til byzone. 

I 1997 førte forhandlinger med 

Miljø- og Energiministeriet til, at der 

i Regionplan 1997 åbnedes mulighed 

for, at 2 områder uden for kystnærhedszonen 

kunne overføres til byzone 

samt et mindre område ved Tisvilde 

Hegn. Såfremt overførslen af 

disse områder ikke er gennemført i 

indeværende planperiode, vil muligheden 

for overførsel blive gentaget 

i Regionplan 2001. 

De eksisterende muligheder for 

overførsel af 2 sommerhusområder 

er: 

Området Trevang i Farum Kommune 

Der er opnået enighed mellem Miljø- 

og Energiministeriet, Frederiksborg 

Amt og Farum Kommune om, 

at området kan overføres til byzone. 

Den del af området, som ligger indenfor 

55 dB støjbelastningszonen 

omkring den militære øvelsesplads, 

må først anvendes til støjfølsom anvendelse 

når støjbelastningen er bragt 

til ophør. 

Området ved Tisvilde Hegn i 

Helsinge Kommune 

Området bestående af 3-4 parceller 

kan overføres til byzone, på baggrund 

af en vedtaget lokalplan. 

Hillerød Kommune: Område i Nødebo 

Muligheder for overførsel af sommerhusområder 

til helårsbeboelse 

• Området Trevang i Farum Kommune, 

• Området ved Tisvilde Hegn i Helsinge 

Kommune, 

• Området ved Nødebo i Hillerød 

Kommune. 

Området ved Nødebo er udpeget på 

baggrund af områdets placering i forhold 

til den eksisterende bystruktur, 

tilslutning til det overordnede vejnet 

og kollektiv trafikbetjening. 

En aftale om overførsel mellem 

Miljø- og Energiministeriet, HUR 

og Hillerød Kommune forudsætter, 

at Hillerød Kommune udarbejder en 

samlet redegørelse for området. Denne 

skal omfatte de eksisterende forhold 

og forholdet til anden planlægning, 

de fremtidige planlægnings- og 

miljømæssige, landskabelige, tekniske 

og finansielle forhold, som konsekvens 

af områdets ændrede anvendelse. 

I redegørelsen skal beskrives 

indholdet af den kommende lokalplanlægning 

for området og hvorledes 

de nødvendige foranstaltninger 

vil blive sikret gennemført, herunder 

fordelingen af udgifterne, der er forbundet 

med områdets ændrede status, 

inden lokalplanforslaget bliver 

endeligt vedtaget. 


Redegørelse 

1. Græsted-Gilleleje Kommune: 

Udsholt strand (Område nr. 9) 

Redegørelsen forudsættes fremlagt 

til udtalelse hos ejere og brugere af 

ejendommene inden for området og 

sendt til udtalelse hos de omkringliggende 

naboer. Grundejernes synspunkter 

med byrådets stillingtagen 

hertil skal fremgå af den samlede redegørelse. 

Såfremt byrådet fortsat er indstillet 

på at ændre områdets status, skal 

den samlede redegørelse med byrådets 

beslutning sendes til Miljø- og 

Energiministeriets vurdering. Forudsat 

Miljø- og Energiministeriet meddeler 

HUR og Hillerød Kommune, at 

anvisningerne i den samlede redegørelse 

kan følges, kan Hillerød Kommune 

herefter gennemføre den nødvendige 

lokalplanlægning. Lokalplanen 

skal sikre de nødvendige foranstaltninger, 

der fremgår af den samlede 

redegørelse, og overføre området 

til byzone / helårsbeboelse. 

Overførsler i kystnærhedszonen 

gennem landsplandirektiv 

Miljø- og Energiministriet har d. 14. 

juni 2001 udstedt et landsplandirektiv, 

som muliggør en begrænset overførsel 

af nogle arealer i sommerhusområder 

i kystnærhedszonen til byzone, 

uanset at planloven i dag fastslår, 

at eksisterende sommerhusområder 

skal fastholdes til ferieformål. 

Arbejdet med landsplandirektivet, 

der er udarbejdet med baggrund i 


Gilleje-Øst - 32 ejendomme (Område nr. 1) 

planlovens § 5b, stk. 2, jf. § 3 har for 

arealer i Hovedstadsområdet bl.a. 

indvolveret HUR, Frederiksborg Amt 

og de berørte kystkommuner. 

Ved udpegningen er der fokuseret 

på, om zoneændringen er forenelig 

med såvel de nationale interesser, den 

overordnede bystruktur samt miljømæssige, 

landskabelige og rekreative 

interesser. 

Kommunerne har udarbejdet redegørelser 

for de valgte områder. Redegørelserne 

skal blandt indeholde 

overslag over de fællesudgifter og de 

særlige udgifter for den enkelte 

grundejer, som vil være konsekvenser 

af en overførsel til byzone. Regeringen 

har lagt afgørende vægt på, 

at et overbevisende flertal blandt sommerhusbeboerne 

i de berørte områder 

står bag en eventuel overførsel. 

De berørte kommuner har i aprilmaj 

2001 fremsendt afstemningsresultater 

mv. til ministeriets gennemgang 

og behandling med henblik på 

udstedelse af det nu gældende landsplandirektiv. 

De berørte kommuner 

kan nu efter landsplandirektivets vedtagelse 

i juni 2001 ved hjælp af lokalplanlægning 

overføre de udpegede 

arealer til byzone. 


Gilleleje-Øst (Område nr. 8) 


Munkerup (Område nr. 10 og 11) 


Dronningmølle by - ved stationen 

Elme Alle, Pilealle (vest) og 

Villingerødvej (Område nr. 3) 

Linde Alle (Område nr. 4) 

Dronningmølle by (Område 5, der 

består af to områder, samt område nr. 6) 



6. Helsingør Kommune: 

Hornbæk-Øst, Staurnvej-Jupitervej 

Det vedtagne landsplandirektiv giver 

mulighed for overførsel til byzone af 

følgende områder i Frederiksborg Amt. 

(Områdernes nummerering svarer til 

områdenumre på kort udarbejdet af 

Miljø- og Energiministeriet i forbindelse 

med landsplandirektivet): 


• Del af et stort sommerhusområde 

i Gilleleje-Øst. Delområdet 

omfatter 32 ejendomme grænsende 

til byzone. Området afgrænses 

i hovedsagen mod øst til Parcelvej, 

inkl. dennes østlige side 

(Område nr. 1, kort nr. 2). 

Områder, der kan udvide og afrunde 

Dronningmølle by syd for jernbanen 

omkring Dronningmølle 

Station: 

• Et sammenhængende område med 

i alt 42 ejendomme beliggende 

dels på Elme Alle og med enkelte 

ejendomme på Pilealle (vest), 

dels på Villingerødvej (nordlige 

del). Mod syd afgrænses området 

til eksisterende byzone ved Villingerødvej 

og mod nord afgrænses 

det til Elme Alle-området 


7. Helsinge Kommune: 

Tisvildeleje (Område nr. 1-10) 

Tisvildeleje v. stationen (Område 11) 

• Et område med 8 ejendomme beliggende 

på Linde Alle (østlige 

del), som grænser til byzone mod 

øst og nord 


Spredt beliggende i kommunen i alt 

24 ejendomme, der alle grænser op 

til byzone, som enkeltparceller eller 

mindre grupper beliggende i/ved: 

• Dronningmølle 

(Område nr. 5, der består af to 

områder, samt område nr. 6, kort 

nr. 5), 

• Gilleleje-øst, en enkelt ejendom 

(Område nr. 8, kort nr. 3), 

• Udsholt strand 

(Område nr. 9, kort nr. 1) og 

• Munkerup 

(Områderne nr. 10 og 11, kort 

nr. 4). 


• Sommerhusområde i Hornbæk- 

Øst: “Saturnvej-Jupitervej” med 

64 ejendomme beliggende øst for 

Hornbæk og grænsende til byzone 

mod vest, syd og øst (kort nr. 6). 

8. Jægerspris Kommune: 

Neder Dråby: 

• Thyrashøj (Område nr. 2) 

• Øst for Kignæsbakken (Område nr. 3) 

• Øst for Thyrashøj (Område nr. 4) 

• v. Jerichausvej (Område nr. 5) 


Tisvildeleje. Områder med ca. 20 ejendomme 

beliggende på eller i forbindelse 

med den vestlige del af center-hovedgaden 

som en del af område 

C5 og mod vest afgrænset til område 

B17, jf. fremlagt lokalplanforslag 

nr. 72.99 af juni 2000 

(Områderne 1-10, kort nr. 7). 

• Område med 3 ejendomme beliggende 

i umiddelbar nærhed af 

Tisvildeleje Station, syd for stationen 

(Område 11, kort nr. 7). 


Neder Dråby’s byzoneområder kan 

udvides og afrundes mod syd således: 

• Sommerhusområdet “Thyrashøj” 

bestående af 35 ejendomme beliggende 

umiddelbart syd for sommerhusområdet 

“Kignæsbakken” 


To i hovedsagen ubebyggede områder 

(i alt godt 5 ha): 

• Et areal på 3,2 ha (del af matr.nr. 

9c) beliggende umiddelbart øst 

for “Kignæsbakken” 


Redegørelse 


• Et areal på 1,9 ha (matr.nr. 23c) 

og ejendommen matr.nr. 81-23a 

beliggende umiddelbart øst for 

“Thyrashøj” 


• Området ved “Jerichausvej” med 

i alt 6 ejendomme, der alle tidligere 

af kommunen er godkendt 

til permanent helårsbeboelse 


HUR forudsætter, at kommende 

kommune-, henholdsvis lokalplanforslag 

indeholder oplysninger om de 

vilkår, der er blevet enighed om mellem 

Miljø- og Energiministeriet, HUR 

og de berørte kommuner. 

HUR vil forudsætte fornøden hensyntagen 

til regionale interesser som 

kan blive berørt, jf. Regionplan 2001, 

blandt andet i afsnittene om trafikbetjening, 

grundvandsbeskyttelse, værdifulde 

landskaber / beskyttelsesområder. 

Amtsrådet ønsker ikke udlagt nye 

sommerhusområder, og med undtagelse 

af de områder, som ønskes overført 

til byzone, ønskes at de eksisterende 

sommerhusområder fastholdes 

som rekreative områder. 

Amtsrådet vil arbejde for at forbedre 

offentlighedens adgang til kysterne. 

Ved udstykningen af de massive 

sommerhusområder i 60’erne blev der 

sjældent taget hensyn til almenhedens 

adgangsmuligheder til kysten. Dette 

er i dag visse steder et problem. 

Sommerhusområderne udgør en 

vigtig rekreativ mulighed og en ikke 

ubetydelig ressource i turistmæssig 

sammenhæng. 

Amtsrådet ønsker, at de kystnære 

uudnyttede sommerhusområder, som 

rummer beskyttede naturtyper eller 

er udpeget som økologiske forbindelser 

eller kerneområder, overføres til 

landzone. Dermed vil de dele af områderne, 

som indeholder beskyttede 

naturtyper være fuldstændigt beskyttede 

efter naturbeskyttelseslovens § 3, 

i modsætning til nu, hvor de kun er 

beskyttede mod ændring til landbrugsformål 

(dog undtaget søer og moser, 

som er generelt beskyttede i sommerhusområder). 

Lovgrundlag 

Lov om planlægning , lovbekendtgørelse 

nr. 518 af 11. juni 2000, 

§ 5 a og § 5b, samt 6, stk. 3, nr. 1. 

Landsplandirektiv af 14. juni efter 

planlovens § 5b, stk. 2, jfr. § 3 for 

arealer, der kan overføres til byzone 

ved lokalplan mv.. 


2.5 Friluftsliv og Turisme 

1 

De oplevelsesrige landskabers rekreative værdi skal 

udvikles og forbedres. Adgangs- og opholdsmuligheder 

i de oplevelsesrige landskaber - herunder i de regionale 

kiler og kystkilerne samt kystområderne - skal 

sikres, udbygges og forbedres ved at etablere sammenhængende 

stinet, der forbinder skove, naturområder og 

fredede områder. Dette skal ske under hensyntagen til 

sårbare naturområder. Landzonestatus i kilerne skal 

opretholdes, og de omliggende by- og sommerhusområders 

bebyggelsesmæssige afgrænsning skal fastholdes. 

Ved udarbejdelse af projekter, planlægning og administration 

skal muligheden for adgang og oplevelse 

indarbejdes. De oplevelsesrige landskaber skal i videst 

muligt omfang friholdes for støjende og miljøbelastende 

anlæg. Der kan ikke etableres overnatningsanlæg til 

turister iden for udpegede biologiske kerneområder. 

Bestemmelsen gælder ikke etablering af primitive anlæg 

til friluftslivets brug som f.eks. shelters. 

2 

Byernes beboere skal sikres kort afstand til de nærrekreative 

områder. Amtrådet vil i den kommende planperiode 

undersøge muligheden for, i samarbejde med kommunerne, 

at igangsætte en planlægning for etablering 

af grønne kiler med stiforløb ind til bykernerne. 

3 

Amtsrådet vil planlægge for cykelstier, ride- og vandrespor, 

samt oplyse om muligheder for handicapadgang. 

Der skal etableres mulighed for overnatning og naturformidling 

i tilknytning til det regionale stinet. 

Der skal i planperioden igangsættes/videreføres følgende 

stianlæg: 

1. Nivåstien, 

2. Fjordstien Hornsherred, 

3. Arresø-stien, 

4. Esrumsø-stien, 

5. Sjælsø-stien, 

6. Esrum Å-stien. 

Den rekreative stiplan skal danne grundlag for prioritering, 

etablering og afmærkning af regionale stier og delområdestier. 

Ved udarbejdelse af projekter, planlægning 

og administration må stiplanens realiseringsmuligheder 

ikke forhindres eller besværliggøres. Eksisterende stier og 

markveje skal så vidt muligt bibeholdes. 

Gennemgående markveje og stier i det åbne land og 

sommerhusområder skal ved planlægning og administration 

sikres mod nedlæggelse. Kommunerne skal løbende 

indarbejde det regionale stinet og delområdernes stinet 

i kommuneog lokalplanlægningen for derved at sikre 

mulighed for stiernes etablering. Ved planlægning af barrieredannende 

elementer i de oplevelsesrige landskaber 

skal der, via stiplanlægningen, sikres passage. 

4 

Etablering af Grønne og Blå Støttepunkter skal fremmes. 

I de Grønne og Blå Støttepunkter, kan der etableres ekstensive 

anlæg og rekreative faciliteter, samt etableres primitive 

overnatningsmuligheder, herunder teltpladser for 

det almene friluftsliv. Der kan etableres friluftsgårde (naturcentre 

i overflødiggjorte landbrugsbygninger som 

f.eks. Esrum Møllegård og Holstrupgård), og miljø- og 

naturskole, fortrinsvis indenfor eksisterende bygningningsmæssige 

rammer. I de blå støttepunkter kan der desuden 

etableres ophalerpladser til kano og kajaksejlads. Information 

om naturog kulturlandskabet skal styrkes med 

aktiviteter og naturvejledning, samt oplysning om naturområderne 

ved turbeskrivelser, kortborder og foldere. 

Der er udpeget følgende Grønne og Blå Støttepunkter: 

Grønne Støttepunkter: 

(Planlagte iht. Regionplan 1997, men ikke realiserede): 

Kulhus, Svanholm, Østby Skalleværk, Holstrupgård, 

Arrenæs, Kagerup, Vangegård/Bøtterup, Nivå. 

Grønne Støttepunkter (nye) 

1. Ved Kildebakkerne, 

2. Ved Thorstedlund Højskole, 

3. Ved Solbjerggård fiskesø, 

4. Lille Rørbæk, 

5. Ved Julemosegård, 

6. Ved eksisterende naturskole, obsevatoriet Rude 

Skov, 

7. Ved Askehavegård, Sjælsø, 

8. Ved Stasevang, 

9. Ved Langstrup, 

10. Ved Højstengård, Dageløkke, 

11. Ved Nyrup Hegn, 

12. Ved Nordisk Lejrskole i Hillerød, 

13. Ved Borup Mose, 

14. Ved Nyvangsgård, 

15. Ved Skalleværket. 

Blå Støttepunkter (nye) 

1. Ved Galgebjerggård, 

2. Ved Søborg Kanal, 

3. Ved Nakkehoved, 



4. Hornbæk plantage. 

5. Ved kajakklubben Helsingør syd, 

6. Ved Nivå Havn/Laveskov, 

7. Ved Kalkværk, Øta, 

8. Ved Ølsted sydstrand, 

9. Ved Frederiksværk Kanal, 

10. Ved Byåsgård, Ellinge, 

11. Ved Sølager produktionsskole, 

12. Ved Vænget, 

13. Ved Skalleværket, 

14. Ved Tørslev Hage, 

15. Østby Hammer, Skalleværk, 

16. Hammergården, 

17. Ved Kyndby Havn, 

18. Ved Over Dråby Strand, 

19. Ved Kulhuse, 

20. Arresø, Arrenæs Nordhuse ved Auderød Skov, 

21. Esrum Sø, Sørup Havn, 

22. Sjælsø, sydsiden, 

23. Fure Sø, nordsiden. 

5 

Området ved Roskilde Fjord og Hornsherred skal i særlig 

grad styrkes som område for grøn turisme. Amtets 

planlægning og arbejde i øvrigt skal understøtte dette. 

6 

Der kan ske nyanlæg eller udvidelse af lystbådehavne som 

anført nedenfor: 

• Gilleleje Havn kan udvides mod vest med ca. 250 

bådpladser. 

• Lynæs lystbådehavn kan udvides med et antalpladser 

i overensstemmelse med det foreliggende fredningsforslag. 

• Havnen i Kulhuse kan udvides med ca. 50 pladser. 

• I Frederikssund kan der etableres et mindre antal 

pladser i den tidligere erhvervshavn til et niveau indenfor 

hvilket det kan godtgøres, at der ikke sker 

forringelse af naturværdierne i det internationale 

beskyttelsesområde. 

7 

Der kan etableres nye turistcampingpladser følgende steder: 

• Ved Holløse trinbræt i Helsinge Kommune, 

• Nord for Grønnegade landsby i Hørsholm Kommune, 

• Ved Passebækgård, Græsted-Gilleleje Kommune. 

Nye campingpladser kan som udgangspunkt ikke etableres 

med mindre end 100 enheder. Ved nyanlæg af campingpladser 

bør det overvejes at forsyne dem med hytter. 

Det tilladte antal hytter på de enkelte pladser bør fastsættes 

ud fra en samlet vurdering af de landskabelige forhold 

og campingpladsens standard, således at pladsernes 

mulighed for at fremtræde attraktive tilgodeses. Kapaciteten 

til korttidscampister på campingpladser i kystnærhedszonen 

bør ved meddelelse af tilladelser fastsættes på 

en måde, som tilgodeser turistcamperingen. 

8 

Der kan etableres eet vandrehjem ved Gilleleje: Enten i 

forbindelse med udvidelsen af Gilleleje Vesthavn landværts 

strandbeskyttelseslinien - her er også mulighed for 

etablering af forskellige nye turist- og fritidsfaciliteter, 

herunder hotel eller et mindre feriecenter (den endelige 

udformning fastlægges om nødvendigt i forbindelse med 

et regionplantillæg) - eller på arealerne ved Passebækgård. 

Her kan ikke etableres hotel eller feriecenter. Vandrehjem 

kan derudover i lighed med hoteller og mindre 

feriecentre kun etableres i byzone. Et område på ca. 0,2 

ha ved Gerlev kro i Jægerspris Kommune, hvor der ønskes 

opført 10-20 gæstehytter i forbindelse med krovirksomhed, 

overføres til byområde. 

9 

Der kan gives tilladelse til indretning af op til 10 ferielejligheder/værelser 

(max. 40m 2 ) i overflødiggjorte landbrugsbygninger, 

når ejeren selv bor der. Det gælder dog 

ikke for ejendomme beliggende i de grønne kiler. I tilknytning 

til eksisterende landbrugsejendomme kan opstilles 

2 campingenheder. I tilknytning til en landbrugsejendommen 

kan der, efter en konkret vurdering, inden for eksisterende 

bygningsrammer indrettes gårdbutikker til salg 

af egne produkter. 

10 

Større arealkrævende og publikumsorienterede forlystelsesparker, 

f.eks. dyreparker, kan ikke placeres i beskyttelsesområde. 

Endvidere bør anlæg af denne type placeres, 

hvor der er god offentlig transport, enten i byzone eller 

f.eks. i tilknytning til eksisterende ferieog fritidsanlæg. 

Ved Passebækgård ved Gilleleje by kan etableres anlæg 

til tennis, golf, minigolf, ridesportscenter, udstillinger eller 

andre idræts- og forlystelsesanlæg. Idrætscentre, herunder 

svømmehaller o.l. kan derudover kun placeres i byzone. 

11 

Ved planlægning af nye og udvidelse af eksisterende golfbaner 

skal det så vidt muligt undgås at inddrage landbrugs- 


2.5 Friluftsliv og Turisme 

arealer af høj og middel dyrkningsværdi. Landskabelige, 

biologiske, kulturhistoriske og øvrige beskyttelsesinteresser 

må ikke tilsidesættes. Der må således ikke anlægges 

golfbaner i internationale beskyttelsesområder (Ramsar-, 

EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder), samt i øvrige 

kerneområder og økologiske forbindelser, i fredskov, 

på fredede arealer, i de grønne kiler og kystkilerne, i meget 

værdifulde landskaber eller på lavbundsarealer. Offentlighedens 

adgang til golfbaner skal sikres. Der bør 

etableres stiforbindelse til det lokale stinet. 


til pkt. 5. Ved grøn turisme forstås oplevelser og aktiviteter 

knyttet til landskab og natur. Det kan være gåture, 

roning, sejlads, cykelture, ridning og lignende. 

til pkt. 6. Lystbådehavne er havne til fritidsformål og omfatter 

blandt andet jollehavne. Havneudvidelsen ved Gilleleje 

Vesthavn kan også anvendes til fiskeriformål. Ved Lynæs 

skaber det foreliggende fredningsforslag mulighed for 

en udvidelse af Lynæs lystbådehavn mod øst i overensstemmelse 

med lokalplan nr. 28 omfattende ca. 50 pladser. 

Derefter betragtes lystbådehavnen som fuldt udbygget.Ved 

nyanlæg eller udvidelser af lystbådehavne skal det sikres, 

at der er den fornødne kapacitet i forhold til gæstesejlere. 

til pkt. 8. Etablering af feriebyer og hotelkomplekser på 

mere end 50.000 etagemeter samt feriebyer og hotelkomplekser 

udenfor byerne, hvis disse pga. deres art, dimensioner 

eller placering må antages at kunne få væsentlig 

indvirkning på miljøet, kræver udarbejdelse af regionplantillæg 

med tilhørende VVM-redegørelse. 

til pkt. 10. Etablering af forlystelsescentre o.l. kræver udarbejdelse 

af regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, 

hvis disse pga. deres art, dimensioner eller placering 

må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 

til pkt. 11. Der må ikke ske indgreb i arealer, der er beskyttede 

i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 eller 4. 

Ved planlægning af nye og udvidelse af eksisterende golfbaner 

skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler 

om støj kan overholdes på golfbanen. 

Endvidere skal afstandene til erhvervsområder og virksomheder 

jævnført bestemmelserne om konsekvenszoner 

i afsnit 2.2 Erhvervsbyggeri, være overholdt. For baner i 

kildepladszoner skal kommuneog lokalplanen endvidere 

indeholde bestemmelser om tiltag og restriktioner til beskyttelse 

af grundvandet, jf. afsnit 4.3.2. Angående spildevandshensynene 

henvises til afsnit 3.9. Nævnte hensyn skal 

fremgå tydeligt af kommuneog lokalplanen. 

til pkt. 7. Arealer, der udelukkende er reserveret til 

spejderhytter og primitiv overnatning i telt, betragtes 

ikke som campingpladser. Ved turistcampingpladser 

forstås at pladsen skal være forbeholdt kortidscampister 

(max. 4 uger) i sommerferieperioden. 100 enheder 

svarer til kravet i det nye campingreglement. Anlæg af 

campingpladser kræver udarbejdelse af regionplantillæg 

med tilhørende VVM-redegørelse, hvis de pga. 

deres art, dimensioner eller placering må antages at 

kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Ved planlægning af nye og udvidelse af eksisterende campingpladser 

skal det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende 

regler om støj kan overholdes på campingpladsen. Endvidere 

skal afstandene til erhvervsområder og virksomheder 

jævnført bestemmelserne om konsekvenszoner i afsnit 2.2 

Erhvervsbyggeri, være overholdt. For pladser i kildepladszoner 

skal kommuneog lokalplanen endvidere indeholde 

bestemmelser om tiltag og restriktioner til beskyttelse af 

grundvandet, jf. afsnit 4.3.2. Angående spildevandshensynene 

henvises til afsnit 3.9. Nævnte hensyn skal fremgå tydeligt 

af kommuneog lokalplanen. 


Regionplan2001 69 


S5 

S5 

S5 

S5 

S5 

S5 

S5 

S5 

S5 

S6 

S6 

S6 

S6 

S6 

S6 

S6 

S6 

S6 

S4 

S4 

S4 

S4 

S4 

S4 

S4 

S4 

S4 

S3 

S3 

S3 

S3 

S3 

S3 

S3 

S3 

S3 

S1 

S1 

S1 

S1 

S1 

S1 

S1 

S1 

S1 

S2 

S2 

S2 

S2 

S2 

S2 

S2 

S2 

S2 

G14 

G14 

G14 

G14 

G14 

G14 

G14 

G14 

G14 

B18 

B18 

B18 

B18 

B18 

B18 

B18 

B18 

B18 

G1 

G1 

G1 

G1 

G1 

G1 

G1 

G1 

G1 

B8 

B8 

B8 

B8 

B8 

B8 

B8 

B8 

B8 

G13 

G13 

G13 

G13 

G13 

G13 

G13 

G13 

G13 

G12 

G12 

G12 

G12 

G12 

G12 

G12 

G12 

G12 

G11 

G11 

G11 

G11 

G11 

G11 

G11 

G11 

G11 

B23 

B23 

B23 

B23 

B23 

B23 

B23 

B23 

B23 

B14 

B14 

B14 

B14 

B14 

B14 

B14 

B14 

B14 

B13 

B13 

B13 

B13 

B13 

B13 

B13 

B13 

B13 

B17 

B17 

B17 

B17 

B17 

B17 

B17 

B17 

B17 

B19 

B19 

B19 

B19 

B19 

B19 

B19 

B19 

B19 

B20 

B20 

B20 

B20 

B20 

B20 

B20 

B20 

B20 

B21 

B21 

B21 

B21 

B21 

B21 

B21 

B21 

B21 

B22 

B22 

B22 

B22 

B22 

B22 

B22 

B22 

B22 

B4 

B4 

B4 

B4 

B4 

B4 

B4 

B4 

B4 

B5 

B5 

B5 

B5 

B5 

B5 

B5 

B5 

B5 

B6 

B6 

B6 

B6 

B6 

B6 

B6 

B6 

B6 

B7 

B7 

B7 

B7 

B7 

B7 

B7 

B7 

B7 

B12 

B12 

B12 

B12 

B12 

B12 

B12 

B12 

B12 

B9 

B9 

B9 

B9 

B9 

B9 

B9 

B9 

B9 

B10 

B10 

B10 

B10 

B10 

B10 

B10 

B10 

B10 

B1 

B1 

B1 

B1 

B1 

B1 

B1 

B1 

B1 

B11 

B11 

B11 

B11 

B11 

B11 

B11 

B11 

B11 

G15 

G15 

G15 

G15 

G15 

G15 

G15 

G15 

G15 

G2 

G2 

G2 

G2 

G2 

G2 

G2 

G2 

G2 

G4 

G4 

G4 

G4 

G4 

G4 

G4 

G4 

G4 

G3 

G3 

G3 

G3 

G3 

G3 

G3 

G3 

G3 

G6 

G6 

G6 

G6 

G6 

G6 

G6 

G6 

G6 

G7 

G7 

G7 

G7 

G7 

G7 

G7 

G7 

G7 

G5 

G5 

G5 

G5 

G5 

G5 

G5 

G5 

G5 

G10 

G10 

G10 

G10 

G10 

G10 

G10 

G10 

G10 

G9 

G9 

G9 

G9 

G9 

G9 

G9 

G9 

G9 

G8 

G8 

G8 

G8 

G8 

G8 

G8 

G8 

G8 

B3 

B3 

B3 

B3 

B3 

B3 

B3 

B3 

B3 

B2 

B2 

B2 

B2 

B2 

B2 

B2 

B2 

B2 

B16 

B16 

B16 

B16 

B16 

B16 

B16 

B16 

B16 

B15 

B15 

B15 

B15 

B15 

B15 

B15 

B15 

B15 

Planlagt stinet i øvrigt 

2.5 Friluftsliv og Turisme

2.5.1 Friluftsliv 

Amtets målsætning er at fremme friluftsliv 

og naturforståelse ved at sikre 

og udvikle mulighederne for friluftsmæssige 

oplevelser på et bæredygtigt 

grundlag. Inden for friluftslivets 

interesseområder skal arealanvendelse 

finde sted under særlig hensyntagen 

til det almene friluftsliv. På 

de følgende opslag gøres rede for 

hvilke hensyn, der bør tages, og hvilke 

muligheder der er for at udvikle 

og forbedre områdernes friluftsmæssige 

værdi. 

I forbindelse med statens udmelding 

er det påpeget, at friluftslivet i 

højere grad bør indgå i fremtidige regionplaner. 

Det Grønne Råd har i 

1999 på anmodning fra amtets Teknik 

og Miljøudvalg udarbejdet et oplæg 

til amtets friluftsstrategi. Friluftsstrategiens 

forslag til målsætninger 

og handlingsplaner er tilstræbt indarbejdet 

i nærværende regionplans 

retningslinier og redegørelser for friluftsliv 

og turisme. 

Friluftslivets interesseområder 

omfatter: 

1. Oplevelsesrige landskaber og 

udflugtsmål. 

2. Bynære landskaber. 

3. Kystområder, kystkiler og 

regionale kiler. 

4. Regionale stier og delområdestier. 

5. Grønne og Blå Støttepunkter. 

1. Oplevelsesrige landskaber og 

udflugtsmål 

Landskabet med dets natur-, kulturog 

landskabsværdier er ressourcegrundlaget 

for friluftsliv og turisme. 

Undersøgelser har vist, at ca. tre fjerdedele 

af den tid, der samlet anvendes 

til friluftsaktiviteter anvendes til 

oplevelser, som ikke forudsætter medlemskab 

eller adgangskort. Der er en 

stigende interesse i befolkningen for 

ikke-motoriseret færden til turmål i 

fredelige og stille områder, både som 

daglige ture i de bynære landskabsområder, 

og som weekend- og ferieture, 

til fods på cykel, til hest eller 

langs kysterne i båd, kano og kajak. 

En planlægning for det almene friluftsliv 

har til formål at udvikle og 

forbedre områdernes oplevelsesmæssige 

og rekreative værdi. Det kan ske 

ved at genskabe flere naturområder 

og beskytte og forbedre miljøet, landskabet, 

naturog kulturmiljøerne, og 

ved at forbedre tilgængeligheden i de 

oplevelsesrige landskaber. Som en integreret 

del af planlægningen for det 

almene friluftsliv indgår naturformidling, 

hvis formål blandt andet er at 

øge befolkningens forståelse for naturgrundlagets 

potentiale, og kulturmiljøernes 

historiske forankring i vores 

landskaber. 

Hidtidig planlægning-regionplan 

2001 

I den tidligere regionplan er de friluftsmæssige 

interesser i det åbne 

land blevet varetaget i 3 forskellige 

afsnit: 

1. Beskyttelsesinteresser, 

2. Regionale kiler og kystkiler, 

3. Trafik- og rekreative stier. 

I nærværende regionplan er de ovennævnte 

friluftsmæssige interesser blevet 

samlet i et afsnit om friluftsliv og 

turisme. De samlede retningslinier for 

friluftslivet giver mulighed for en forbedret 

indsats og varetagelse af de friluftsmæssige 

interesser i det åbne 

land på både regionalt og kommunalt 

niveau. Af retningsliniekortet fremgår 

de oplevelsesrige landskaber, der indeholder 

de geologiske, biologiske, 

kulturhistoriske og landskabelige interesseområder, 

samt fredede arealer, 

der ifølge naturbeskyttelsesloven skal 

gøres tilgængelige for almenheden. 

Områderne er sammenfaldende med 

beskyttelsesinteresserne i det åbne 

land. 

2. Bynære landskaber 

Der er konstateret et stort behov for at 

byernes beboere sikres let og direkte 

adgang til det åbne land. Ved at forbedre 

adgangsmulighederne og naturkvaliteterne 

i de bynære landskaber 

kan den oplevelsesmæsige og rekreative 

værdi for det almene friluftsliv 

forbedres. I de bynære landskaber kan 

der i samarbejde med kommunerne 

planlægges for etablering af lokale 

grønne kiler med stiforløb helt ind til 

bycentrene. Byernes grønne områder 

og stier kan sammenbindes med grønne 

kiler, fredede områder, bynære naturområder 

og bynære skovområder i 

en grøn struktur med stiforbindelse 

til delområde-stierne og de regionale 

stier i det åbne land. 

Hidtidig planlægning og 

realisering 

I delområde-planen for Nivå og Havelse 

er der i samarbejde med kommunenerne 

planlagt stiforbindelser 

der sammenkæder de kommunale stier 

og byområdernes rekreative arealer 

med de regionale stier i de bynære 

landskaber. Denne planlægning ønsker 

amtet at videreføre i den kommende 

delområde-planlægning. 

Behov for nye initiativer 

Der er bl.a. i forbindelse med det amtslige 

og kommunale samarbejde omkring 

delområdeplanlægningen, og i 

forbindelse med Det Grønne Råds arbejde 

med friluftstrategien, konstateret 

et stort behov for at sikre beboerne 

kort afstand fra byerne til det åbne 

land, og interesse for etablering af 

grønne kiler med stiforløb helt ind til 

bykernen. Amtet vil derfor tage initiativ 

til et konkret samarbejde med 

kommunerne om at sikre en sammenhæng 

mellem kommunernes planlagte 

rekreative arealer i byzonen, og 


Redegørelse 

amtets planlægning for de rekreative 

interesser i det åbne land. 

3. Kystområder, kystkiler og 

regionale kiler 

For at varetage det almene friluftslivs 

interesser er der i forbindelse 

med planlægningen udpeget kystområder, 

kystkiler og regionale kiler, 

som på grund af deres kystnære beliggenhed, 

eller deres beliggenhed 

ved hovedstrukturens byfingre, har 

særlig regional betydning for det almene 

friluftsliv. 

Kystområder 

Kystområderne med hav, strande, 

klit- og lyngområder, kystskove og 

sandflugtsplantager, og kystmiljøernes 

havne, fiskerlejer og stejlepladser 

har gennem det 20’ende århundrede 

været et af befolkningens højst 

prioriterede udflugtsmål. Planlægningen 

af amtets kystområder har til 

formål at sikre den friluftsmæssige 

værdi ved at sikre kystområdernes 

særlige naturforhold og kulturmiljøer 

og friholde kyststrækningene for 

spærringer langs kysten og etablere 

opholdsarealer og skabe forbedrede 

adgangsforhold til og langs kysten 

for den ikke-motoriserede færdsel. 

Kystkiler 

Kystkilerne langs Øresunds- og Kattegatkysten 

og langs Roskilde Fjord 

omfatter de få friholdte landskabsområder 

langs amtets kyster, der endnu 

ikke er bebygget. Lange strækninger 

af amtets kystområder domineres 

af tæt bebyggelse. Der er desuden 

et stort pres på de udlagte kystkiler, 

der enten ønskes inddraget til 

byformål eller til etablering af arealkrævende 

sportsanlæg, golfbaner o.l. 

Mange kystkiler er derfor blevet sikret 

af landskabsfredninger, og nye 

fredninger samt statslige opkøb sikrer 

nu de fleste kystkiler langs Øresundskysten 

og Nordkysten. 

Planlægning af kystkilerne skal 

tage sigte på at skabe landskabelig 

forbindelse mellem kysten og baglandet 

og forbedre mulighederne for 

ophold og adgang i kystområderne. 

Ved en sammenfattende planlægning 

for kystkilerne kan kilernes naturindhold 

forbedres ved naturgenopretning, 

udlæg af offentligt tilgængelige 

græsningsfælleder, pleje af strandenge 

m.m. I forbindelse med ændret 

anvendelse af tiloversblevne bevaringsværdige 

bygninger i kystkilerne 

bør der indgå overvejelser om muligheden 

af at anvende bygningerne 

til faciliteter for det almene friluftsliv 

f.eks. til formidling af naturog 

kulturlandskabet. Desuden skal ad- 



gangs- og opholdsforholdene i kilerne 

sikres og forbedres, herunder adgang 

til kysten over/under Kystbanen, 

Lille Nord, Hornbækbanen, Frederiksværksbanen 

og Frederikssundsbanen. 

Regionale kiler 

Fingerplanens grønne kiler i Storkøbenhavn 

er regionale friluftsområder, 

der giver bybefolkningen let adgang 

til rekreation og naturoplevelser. To 

af de grønne kiler strækker sig ind i 

Frederiksborg Amt. Det er området 

omkring Folehaven, Rude Skov og 

Sjælsø samt området omkring Furesø 

og Farum Sø. Kilerne har med deres 

skove, søer og bakkede terræn 

traditionelt hørt til hovedstadsområdets 

vigtigste udflugtsområder. De 

regionale kiler i byfingrene sikrer, at 

de forskellige større byenheder adskilles 

af grønne landskabsrum med 

forbindelse til det åbne land imellem 

byfingrene. 

Hidtidig planlægning 

og realisering 

I delområdeplanen for Nivå og Havelse 

er der i samarbejde med kommunerne 

planlagt forbedrede opholdsog 

adgangsarealer i kystområder og 

kystkiler ved Øresund og Roskilde 

Fjord og i den regionale kile ved 

Sjælsø, samt planlagt for naturgenopretning 

og pleje og naturformidling 

af naturog kulturmiljøer. Amtet 

har desuden sikret en holdbar 

planlægning for kilerne ved at rejse 

fredning for kystkiler langs Øresundskysten, 

Nordkysten og ved Roskilde 

Fjord. En række ældre landskabsfredninger 

sikrer de regionale grønne 

kiler mellem byfingerne ved Birkerød 

og Hørsholm. 


For at styrke den almene rekreative 

anvendelse kan der, i samarbejde med 

skovdistrikterne, amt og kommune 

foretages opkøb af større ejendomme 

med henblik på en ændret arealanvendelse 

der kan styrke kilernes rekreative 

værdi. Eksisterende bygninger 

kan anvendes til naturskoler, overnatnings-, 

friluftsgårde eller udstillingsformål. 

Det er en forudsætning, 

at den ændrede anvendelse sker under 

hensyn til de natur-, kulturmæssige 

og landskabelige kvaliteter. 

Der er i forbindelse med det amtslige 

og kommunale samarbejde omkring 

delområdeplanlægningen, med 

Det Grønne Råds arbejde med friluftstrategien, 

og i forbindelse med 

høringen til forslag til regionplan 

2001 konstateret et ønske om supplering 

af de eksisterende kystkiler og 

regionale kiler. Der foreslås derfor udpeget 

følgende nye rekreative kystkiler 

og regionale kiler. (B) angiver 

at arealerne i forvejen er omfattet af 

en eller flere af regionplanens beskyttelsesinteresser. 

Udpegningen af kilerne 

sikrer, at de særlige friluftsmæssige 

interesser bliver varetaget i områderne. 

Nye/supplerende rekreative kystkiler 

(B = omfattet af anden beskyttelse) 

1. Rungsted Lund/Rungsted Hegn 

2. Kokkedal/Mikkelborg (B), 

3. Lergravene ved Lave Skov, 

Nivå (B), 

4. Færgevejskilen, Helsingør (B), 

5. Kile langs Gl. Hellebækvej, 

Helsingør (B), 

6. Kildekrog (B), 

7. Esrum Å/Hulerød (B), 

8. Nakkehovedkilen (Delvis B), 

9. Søborg Kanal (Delvis B), 

10. Gilbjerghovedkilen (Delvis B), 

11. Heatherhill /Unnerup Mose, 

Rågeleje (Delvis B), 

12. Hyllingebjerg/Tollerup, Melby 

(Delvis B), 

13. Kikhavn, Hundested 

(Delvis B), 

14. Kappelhøjkilen Frederiksværk 

(Delvis B), 

15. Grævlingehøj, Frederiksværk 

(Delvis B), 

16. 2 kiler ved Kildebakkerne 

(Delvis B), 

18. Ølsted Strandhuse, Ølsted 

(Delvis B), 

19. Græse Å/Græse Enghave, 

Frederikssund (B), 

20. Bløden/Sillebro Å, Frederikssund. 

Nye/supplerende regionale kiler i 

Frederikssundfingeren 

1. Marbæk kilen, Frederikssund, 

2. Skenkelsø kilen, Frederikssund 

(Delvis B), 

3. Storesø Lyngen/Udlejre, Ølstykke 

(Delvis B), 

4. Stenlien/Egedal, Stenløse, 

Veksø (B), 

5. Veksø Mose, Veksø (B). 

Nye/supplerende regionale kiler i 

Hillerødfingeren 

6. Stavnsholtkilen (B), 

7. Høvelte/Allerød sø, Birkerød, 

Allerød (B), 

8. Børstingerød Mose kilen, 

Allerød (Delvis B), 

9. Store Hestehave/Salpetermose 

kilen (B). 

4. Regionale stier og delområde 

stier 

Den rekreative stiplan omfatter stier 

der skaber adgang til: De oplevelsesrige 

landskaber, bynære landskaber, 

kystområder, regionale kiler, kystkiler 

og strande. Den rekreative stiplan 

omfatter 1. Regionale stier og 2. Delområde-stier. 

Den rekreative stiplan 

skal danne grundlag for etablering og 

afmærkning af regionale stier og delområde-stier. 

Ved planlægning af stierne 

tages såvidt muligt hensyn til 

forskellige brugergrupper: Cyklister, 

vandrere, ryttere og handicappede. 


Redegørelse 

1. Regionale stier 

Formålet med et regionalt grønt stinet 

er at skabe adgang til de friluftsmæssige 

interesseområder for ikke-motoriseret 

færdsel. Den rekreative stiplan 

omfatter etablering af et gennemgående 

stisystem, som ved sit forløb gennem 

amtets landskaber sammenbinder 

kystlandskabet, skovene, de større 

søer, naturområder og de fredede arealer. 

Stinettet har forbindelse med de 

nationale stier og internationale cykel- 

og fjernvandreruter. Det regionale 

stinet giver adgang til friluftsmæssige 

oplevelser i de udpegede friluftsområder, 

forbedrer adgangen til amtets 

kyster og større søer, og forbinder 

udflugtsmål og rekreative støttepunkter 

med det kollektive transportsystem. 

Stiforbindelserne skal såvidt 

muligt kobles til stationerne på banenettet, 

så cykelruterne og turmål kan 

nås fra større afstande ved at tage cyklerne 

med toget. Indtil et sammenhængende 

rekreativt stinet i de oplevelsesrige 

landskaber er etableret, kan 

cykelstier, der er anlagt langs landeveje 

(se 3.4 Trafikstier), sikre sammenhæng 

mellem rekreative stiruter. 

Ved planlægningen af en forbedret 

adgang i de oplevelsesrige landskaber 

og omkring amtets større søer, 

skal en vurdering af behovet for både 

afmærkede cykel-, ride-, vandre- og 

handicapstier indgå. De rekreative stier 

anlægges, så de har forbindelse med 

det stinet, som statsskovdistrikterne 

har anlagt i mange statsskove og de 

lokale stier, som amtet har anlagt på 

fredede arealer, til kysten, til fortidsminder 

mv. I samarbejde med kommunerne 

planlægges tilslutningsstier 

til de bynære landskaber, så adgangsforholdene 

fra byområderne til 

de regionale stier og udflugtsmålene 

bliver så gode som muligt. 

Stinettet forløber i de friluftsmæssige 

interesseområder med størst mulig 

hensyntagen til sårbare naturog 

landbrugsmæssige forhold. Det er 

vigtigt, at stierne følger landskabets 

naturlige træk og leder ind til stille 

områder. Det bør tilstræbes at adskille 

vandrere, ryttere og cyklister. Cyklister 

har en betydelig større aktionsradius 

end vandrere, og de kræver 

som regel fast belægning på stierne. 

Vandrere kan benytte vandrespor 

uden belægning. Til ryttere kan afmærkes 

særskilte ridespor. Ved nyanlæg 

af stier i det åbne land skal der 

i videst mulig omfang anvendes et 

miljørigtigt produkt såsom grus på 

stierne i stedet for asfalt. Rekreative 

stier etableres fortrinsvis ved frivillige 

aftaler. 

Det har vist sig, at størstedelen af 

cykelturisterne bor på campingplads, 

vandrerhjem eller primitivelejrplad- 



ser. Cykel- og vandreturister handler 

som regel på turen. Det tilstræbes derfor, 

at stierne afmærker forbindelse 

til steder med overnatnings- og indkøbsmuligheder. 

For at forbedre den 

rekreative anvendelse af stinettet, udarbejdes 

foldere med angivelse af turruter 

med overnatningsmuligheder 

og turmål til ferier og weekends. I tilknytning 

til stierne kan der placeres 

publikumsfaciliteter som P-pladser, 

toiletter, bål- og grillpladser, og overnatningsmuligheder 

i form af primitive 

teltpladser eller vejrly. I forbindelse 

med overnatningspladserne ved 

stierne langs kysterne og de større 

søer, kan der på ikke-sårbare arealer, 

etableres mindre fiskepladser og ophalingsmuligheder 

for kano og kajakker 

på tursejlads. For at sikre en ensartet 

stiafmærkning tilbyder amtet at 

stå for afmærkning, kortborde og informationstavler. 

2. Delområdestier 

I forbindelse med planlægningen af 

en helhedsorienteret naturgenopretning 

i amtets delområder, indgår en 

vurdering af tilgængeligheden i de friluftsmæssige 

interesseområder. Planlægningen 

sker i samarbejde med de 

pågældende kommuner, skovdistrikter 

og interesseorganisationerne. I delområdeplanerne 

indgår eksisterende 

stier, mark- og skovveje i planlægningen 

af et fintforgrenet grønt stinet 

med tilslutning til de bynære landskaber 

og til kommunernes rekreative 

stier til de grønne områder i bykernerne. 

Delområdestierne skal indgå i den 

sammenfattende planlægning for naturgenopretning 

i det åbne land og 

skal omfatte planlægning af tilslutninger 

til stiforløb i de bynære landskaber 

i samarbejde med kommunerne. 

I forbindelse med andre naturgenopretningsprojekter 

skal adgang til 

områderne indgå i planlægningen af 

projekterne. 

Der er sikret adgang for offentligheden 

til amtets mange naturområder, 

skove, søer, kyster og udyrkede arealer 

gennem naturbeskyttelsesloven, ligesom 

adgang er sikret i fredede områder 

og på arealer opkøbt af staten 

til friluftsformål. Selv om offentligheden 

i.h.t naturbeskyttelsesloven er sikret 

ret til at færdes ad eksisterende 

markveje og stier i det åbne land, er 

der sjældent mulighed for at kunne 

færdes over større strækninger ad disse 

veje og stier, da et stort antal stier 

i det åbne land gennem de seneste år 

er blevet nedlagt. Dette gælder bl.a. 

mange gamle almene stier som kirke-, 

skole- og poststier. Det er derfor vigtigt 

at sikre og forbedre de eksisterende 

markveje og stisystemer i amtets 

oplevelsesrige landskaber, så der 

skabes sammenhæng i det eksisterende 

net af markveje og stier. I stiruteforløbet 

inddrages eksisterende mindre 

befærdede kommuneveje, private 

fællesveje, markveje, nedlagte jernbanespor 

etc. De eksisterende stier 

og markveje i det åbne land, som kan 

indgå i et sammenhængende stinet, 

skal derfor opretholdes. Ved den detaljerede 

planlægning og etablering 

af de rekreative stier skal der tages 

hensyn til sårbare naturområder, så 

den øgede færdsel ikke ødelægger 

værdifulde levesteder for planter og 

dyr. Ved nyanlæg af stier skal der også 

tages hensyn til arrondering af 

landbrugets dyrkningsjord. 

Hidtidig planlægning og realisering 

I den tidligere planperioden har etableringen 

af det sammenhængende rekreative 

stinet langs amtets kyster været 

højt prioriteret. Fjordstien fra 

Hundested til Værebro Å syd for Frederikssund, 

med tilslutning til Roskilde 

Amts del af Fjordstien til Roskilde 

er etableret, og planlægningen 

af Fjordstiens forløb i Hornsherred 

er fuldført i samarbejde med kommunerne 

Skibby og Jægerspris. Nordkyststien 

fra Helsingør til Hundested 

er blevet planlagt med kystkommunerne 

og er etableret. Delområde-stierne 

i Nivå- og Havelse Delområde er 

planlagt i samarbejde med de berørte 

kommuner. Desuden har der været 

forskellige planlægningsinitiativer 

for at afbøde de mest uheldige virkninger 

af nye barriererdannelser for 

adgangen i det åbne land. Lukningen 

af af eksisterende stiovergange i forbindelse 

med moderniseringen af 

jernbanenettet, og en generel tendens 

til nedlægning af gennemgående 

markveje og stier i det åbne land, har 

i den foregående planperiode været 

en konstant udfordring for etablering 

af det grønne stinet. Der er ikke realiseret 

ridespor eller handicapstier i 

planperioden. 

Behov for nye aktiviteter 

Der er forsat bred opbakning fra kommunerne, 

Friluftrådet og det Grønne 

Råd til at fremme udbygningen 

af det rekreative regionale stinet og 

det grønne stinet i delområderne. 

Amtet vil fortsætte med at realisere 

regionale stier og delområde-stier. 

I planperioden skal der endvidere i- 

gangsættes en nærmere planlægning 

af vandre- og rideruter, samt planlægges 

for forbedrede muligheder for 

handicappedes adgang til naturen. 

Der skal i forbindelse med delområdeplanlægningen 

foretages en registrering 

af gamle kirke- og skolestier 

m.m., med henblik på en reetablering. 

5. Grønne og Blå Støttepunkter 

Støttepunkter for friluftslivet giver 

mulighed for lokalisering af f.eks. 

naturog miljøskoler, etablering af 

friluftsgårde, naturlejrpladser, teltpladser 

og naturformidling. Støttepunkterne 

er placeret ved banenettet, 

eller nær offentlig transport, ved det 

grønne stinet og tæt på naturen. 

De Grønne Støttepunkter er planlagte 

arealreservationer til fremme af 

friluftmæssige og turismæssige benyttelse 

af stiruterne gennem de oplevel- 


Redegørelse 

sesrige landskaber med mulighed for 

overnatning i det fri. De Blå Støttepunkter 

er planlagte arealreservationer 

for den friluftmæssige benyttelse 

i forbindelse med tursejlads med 

mulighed for etablering af mindre 

ophalerpladser. Støttepunkterne er 

desuden udgangspunkt for naturformidling 

af naturog kulturmiljøer på 

guidede ture, og lokalisering af natur- 

og miljøskoler i eksisterende 

bygninger. 

De Grønne Støttepunkter er placeret 

på mindre sårbare områder i nær 

tilknytning til de oplevelsesrige landskaber 

(der er identisk med de samlede 

beskyttelsesområder), eller på 

ubebyggede arealer i sommerhusområder 

bl.a. for at sikre opholdsmuligheder 

ved kysterne. De Grønne Støttepunkter 

er desuden lokaliseret ved 

det planlagte regionale grønne stinet, 

og hvor der er mulighed herfor nær 

en station eller et trinbræt på banenettet. 

Placeringen af de Grønne Støttepunkter 

muliggør en almen benyttelse 

og en for omgivelserne relativt ringe 

belastende brug, med henblik på 

at anvende eksisterende bygninger 

til naturskoler, primitive overnatningsanlæg, 

bålpladser med vejrly, teltplads 

og faciliteter til naturformidling 

og lignende. Støttepunkterne indgår 

som et integreret led i naturbeskyttelsesinteresserne, 

der i.h.t. planloven 

og naturbeskyttelsesloven skal 

øge offentlighedens adgang til kysten 

og sikre offentligheden mulighed for 

at opleve naturværdierne samt formidle 

de naturmæssige interesser. 

Retningslinierne vedrørende den 

grønne turisme omkring Roskilde 

Fjord og de Grønne og Blå Støttepunkter 

er ikke i konflikt med kystzonebestemmelserne. 

Hidtidig planlægning og realisering 

I forbindelse med delområdeplanlægningen 

er der planlagt primitive overnatningspladser 

langs stinettet. Der 

er ikke realiseret rekreative faciliteter 

langs stinettet i den tidligere planperiode. 

I det Grønne Råds Friluftsstrategi 

og Friluftsrådets strategi for Frederiksborg 

Amt samt i konsulentrapporten, 

efterlyses nye udlæg af Grønne 

og Blå Støttepunkter. 

Der er forsat bred opbakning fra 

kommunerne, Friluftrådet og det 

Grønne Råd til at fremme og intensivere 

udbygningen af de Grønne 

Støttepunkter, og supplere den rekreative 

planlægning ved udpegning af 

Blå Støttepunktere for det almene friluftsliv 

ved kysterne og ved de større 

søer. Konsulentundersøgelsen 2000 

påviser behov for etablering af bynære 

Grønne Støttepunkter og støttepunkter 

i de centrale dele af amtet 

samt etablering af Blå Støttepunkter 

langs de regionale kyststier. 

Behov for Lokalisering af nye 

Grønne og Blå Støttepunkter 

Der er udpeget en række nye lokaliseringer 

for Grønne og Blå Støttepunkter. 

Mulighederne for realisering afhænger 

af samarbejde med skovdistrikterne, 

amt og kommunerne om 

drift af pladserne fremover. Nummerering 

henviser til retningsliniekort 

2.5.1 Friluftsliv og turisme. 

Nye Grønne Støttepunkter: 

1. Ved Kildebakkerne. friluftsgård, 

teltplads. Grøn kile 

kystnært sommerhusområde. 

2. Ved Thorstedlund Højskole. 

Primitiv overnatning, natur/ 

kulturformidling, kystnær byzone. 

3. Ved Solbjerggård fiskesø. 

Primitiv overnatning, naturformidling. 

Landzone. 

4. Lille Rørbæk. Udstilling, primitiv 

overnatning. Bevaring 

sværdig tom bygning. 

Landzone. 

5. Ved Julemosegård. Friluftsgård, 

teltplads. Lokalplan for 

friluftsområde. Landzone. 

6. Ved eksisterende naturskole, 

obsevatoriet Rude Skov. Primitiv 

overnatning, natur/kulturformidling. 

Statskovsarealer. 

7. Ved Askehavegård, Sjælsø. 

Friluftsgård, teltplads natur/ 

kulturformidling. Kommunal 

ejendom. Landzone. 

8. Ved Stasevang. Primitiv overnatning, 

ridelejrplads, naturformidling. 

Lokalplan. Friluftsområde. 

Landzone. 

9. Ved Langstrup. Udstilling, 

natur/kulturformidling. Bevarende 

lokalplan. Landzone. 

10. Ved Højstengård Dageløkke. 

Friluftsgård, naturskole, natur/kulturformidling. 

Skovrejsningsområde. 

Grøn kile. 

Byzone/Landzone. 

11. Ved Nyrup Hegn. Eksisterende 

naturskole. Primitiv overnatning. 

Statsskovvæsnets 

arealer. Landzone. 

12. Ved Nordisk Lejrskole i Hillerød. 

Naturskole, primitiv 

overnatning, natur/kulturformidling. 

Grøn kile, byzone. 

13. Ved Borup Mose. Primitiv 

overnatning. Natur/kulturformidling. 

Landzone. 

14. Ved Nyvanggård. Primitiv 

overnatning, der kan evt. indrettes 

overnatningsmuligheder 

i eksisterende overflødiggjorte 

landbrugsbygninger.” 

15. Ved Skalleværket. Et kulturhistorisk 

formidlingslokale kan 

etableres i forbindelse med en 

samlet plan for et fritidsområde. 

Nye Blå Støttepunkter 

Nordkysten 

1. Ved Galgebjerggård i Hundested. 

Friluftsgård, teltplads, 



Ophalerplads. Grøn kile, 

kystnær sommerhusområde/ 

landzone. 

2. Ved Søborg Kanal. Teltplads, 

ophalerplads. Natur/kulturformidling. 

Grøn kile, kystnær 

byzone. 

3. Ved Nakkehoved. Primitiv 

overnatning. Natur/kulturformidling. 

Grøn kile, kystnær 

sommerhusområde. 

4. Hornbæk plantage. Primitiv 

overnatning, ophalerplads. 

Statsskovvæsnets arealer. 

Landzone. 

Øresundskysten 

5. Ved kajakklubben Helsingør 

syd. Opholds- og ophalerplads. 

Kystnær byzone. 

6. Ved Nivå Havn/Laveskov. 

Teltplads, primitiv overnatning. 

Grøn kile. Kystnær byzone/ 

landzone. 

Roskilde Fjordkyst øst 

7. Ved Kalkværket syd for Frederikssund. 

Primitiv overnatning, 

ophalerplads. Kystnær byzone. 

8. Ved Ølsted sydstrand. Primitiv 


Kommunaltejet areal. Kystnær 


9. Ved Frederiksværk Kanal. Primitiv 


Eksisterende camping. 

Grøn Kile Kystnær byzone. 

10. Ved Byåsgård, Ellinge. Primitiv 


Eksisterende camping. 

Landzone. 

11. Ved Sølager Produktionsskole. 

Friluftsgård, teltplads. Natur/ 

kulturformidling. Ved kysten, 

primitiv overnatning og ophalerplads. 

Landzone. 

Roskilde Fjordkyst vest 

12. Ved Vænget. Primitiv overnatning, 

ophalerplads. Landzone. 

13. Ved Skalleværket. Primitiv 


14. Ved Tørslev Hage. Primitiv 


Kystnær sommerhusområde. 

15. Østby Hammer. Skalleværk. 

Teltplads, udstilling. Natur/kulturformidling. 

Ophalerplads. 

Jollehavn med anløbsplads for 

gæstesejlere. Landzone. 

Isefjordkyst 

16. Hammergården. Friluftsgård, 

lokalplan for planlagt mindre 

alment feriecenter, primitiv 

overnatning. Anløbsplads for 

gæstesejlere. Naturskole, udstilling, 

natur/kulturformidling. 

Offenligt ejede arealer. 

Landzone. 

17. Ved Kyndby Havn. Anløbsplads 

for gæstesejlere. Teltplads, ophalerplads, 

natur/kulturformidling. 

Lokalplan for fritidsområde. 

Landzone. 

18. Ved Over Dråby Strand. Ophalerplads, 

primitiv overnatning. 

Kystnær sommerhusområde. 

19. Ved Kulhuse. Primitiv overnatning, 

ophalerplads. Kystnær 


De store søer 

20. Arresø på Arrenæs Nordhuse 

ved Auderød Skov. Ophaleplads, 

primitiv overnatning. 

Landzone. 

21. Esrum Sø ved Sørup Havn. 

Ophalerplads, Opholdsareal. 

Natur/kulturformidling. Sommerhusområde. 

22. Sjælsø. Ophalerplads, opholdsareal. 

Sommerhusområde. 

23. Farum Sø. Ophalerplads, opholdsareal. 

Naturformidling. 

Byzone. 

Lovgivning 

Lov om planlægning (nr. 388 af 6. 

juni 1991): § 1, stk. 1, om menneskets 

livsvilkår, og § 6, stk. 3, nr. 8 

om sikring af områder med særlig 

naturbeskyttelsesinteresser og stk. 9 

om beliggenheden af arealer til fritidsformål. 

Lov om naturbeskyttelse (af 3. januar 

1991): § 1, stk. 1, samt § 1, stk. 

2, punkt 3, - ”at give befolkningen 

adgang til at færdes og opholde sig 

i naturen, samt forbedre mulighederne 

for friluftslivet“ og § 1, stk. 3, - 

„Der skal ved lovens administration 

lægges vægt på den betydning, som 

et areal på grund af sin beliggenhed 

kan have for almenheden“. 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 10 om stiplanlægning. 

Naturbeskyttelseslovens § 26 om 

adgang til naturen og § 89 stk. 3 om 

ikke at forhindre eller vanskeliggøre 

offentlighedens adgang til naturen. 

Mark- og vejfredslovens bestemmelser 

om lovlig skiltning. 

Vejlovens bestemmelser for private 

veje, private fællesveje og almene 

veje og stier. 


Redegørelse 


2.5.2 Turisme 

Turismen i Frederiksborg Amt skal 

udvikles på et bæredygtigt grundlag, 

hvor rekreative og oplevelsesmæssige 

muligheder udvikles samtidig med 

at hensynet til miljø, lokalbefolkning, 

landskabelige kvaliteter samt private 

og offentlige investeringer tilgodeses. 

I HURs og Frederiksborg Amts 

turistpolitiske arbejde indgår både 

overvejelser om, hvordan turismen 

som erhverv kan styrkes gennem organisering 

af det turistpolitiske arbejde, 

uddannelse samt produktudvikling 

og markedsføring (varetages i 

Frederiksborg Amt af Nordtour, som 

samarbejder med Roskilde Amts Turistkreds 

og Wonderful Copenhagen), 

og hvordan dette kan ske i et fornuftigt 

samspil med den fysiske planlægning. 

Dette samspil er vigtigt fordi Nordsjælland 

som bekendt i de kommende 

år står overfor store udfordringer 

på grund af de strukturændringerne 

i hele Øresundsregionen, som åbningen 

af broen mellem København og 

Malmø vil medføre. Dette vil antageligvis 

også få stor betydning for turismeudviklingen 

i regionen. 

Frederiksborg Amt har mange tilbud 

til turisterne i form af natur, 

smukke landskaber, attraktive kyststrækninger, 

spændende bymiljøer, 

en lang række store og små kulturelle/historiske 

seværdigheder samt varierede 

overnatningsformer. Da amtets 

“turistprodukt” således i høj grad udgøres 

af en række eksisterende kvaliteter, 

lægger amtsrådet vægt på, at 

planlægningen på turismeområdet 

og lokalisering af anlæg for turister 

tager udgangspunkt i en styrkelse og 

formidling af disse kvaliteter på et 

bæredygtigt grundlag. 

Et andet udgangspunkt for planlægningen 

har været at tilstræbe en 

bedre kapacitetsudnyttelsen på eksisterende 

anlæg. Derved spares der 

på arealressourcerne og indtjeningen 

i branchen sikres bedst muligt. 

Dette forhold samt et krav fra statens 

side om uddybning af amtsrådets turistpolitiske 

strategi forud for planlægning 

i kystnærhedszonen har ledt 

til gennemførelse af en undersøgelse 

af kapaciteten på de eksisterende og 

planlagte anlæg samt behovet for udvidelse 

af kapaciteten (“Turismeanalyse, 

overnatningsanlæg og attraktioner” 

juni 2000). Rapportens hovedkonklusioner 

er, at der ikke er kapacitetsproblemer 

på amtets overnatningsanlæg 

(campingpladser, hoteller, 

vandrehjem, lystbådehavne), og 

der er således ikke godtgjort noget 

behov for nye reservationer til overnatningsanlæg. 

Derimod konkluderer 

rapporten, at der er brug for en 

kvalitets- og produktudvikling af de 

eksisterende anlæg. 

På baggrund heraf er der foretaget 

en række ændringer i retningslinierne 

for lokalisering af visse typer af overnatningsanlæg 

og andre anlægstyper 

til turisme- og fritidsformål. 

Den blå og grønne turisme 

Frederiksborg Amtsråds hidtidige 

planlægning på turismeområdet har 

søgt at styrke den såkaldte blå og 

grønne turisme. Begge udtryk dækker 

over en udnyttelse af eksisterende 

kvaliteter, som kan udvikles, men 

som der samtidig skal værnes om, 

hvis de fortsat skal være en attraktion 

for turisterne. De Blå og Grønne Støttepunkter 

etableres blandt andet med 

henblik på at understøtte denne turisme, 

men iøvrigt dækker begrebet en 

lang række oplevelsesmuligheder, 

som kan sammensættes efter behov. 

Til den blå turisme knytter sig 

selvfølgelig lystbådehavnene og deres 

bagland, hvor der oftest foregår et 

væld af forskellige aktiviteter. Amtet 

har en række både store og små attraktive 

havne, som er velbesøgte af 

gæstesejlere. Havnene er med deres 

levende miljøer vigtige knudepunkter. 

Men den blå turisme er også de 

aktiviteter, der knytter sig til strandene 

og fjorden samt de nye såkaldte 

Blå Støttepunkter - en pendant til de 

Grønne Støttepunkter - arealreservationer 

til extensive anlæg, men med 

kystnær placering med mulighed for 

ophaling af både og overnatning. 

Den grønne turisme knytter sig til 

de oplevelsesmuligheder, som landskabet, 

naturen og kulturmiljøerne 

tilbyder i forbindelse med vandrecykel- 

sejl- eller rideture. Foruden 

overnatningsmulighederne i de Grønne 

Støttepunkter samt på de primitive 

teltpladser og lystbådehavnene, kan 

også både campingpladser og vandrerhjem 

ses i sammenhæng med den 

blå og grønne turisme. 

De muligheder HUR har for at 

styrke den grønne turisme omfatter 

arealreservationer med henblik på en 

senere realisering af f.eks. de Blå og 

Grønne Støttepunkter samt muligheden 

for at medvirke til at udbygge 

naturvejlederfunktionen i henhold til 

naturbeskyttelsesloven. Realisering 

af støttepunkterne foregår i samarbejde 

med kommunerne og statsskovdistrikterne. 

Den blå og den grønne turisme er 

forsat indsatsområder i amtsrådets 

turismeplanlægning. Til styrkelse 

heraf samt til glæde for det almene 

friluftsliv er der udpeget yderligere 

15 Grønne samt - som noget nyt - 

23 Blå støttepunkter. Amtsrådet vil 

også bakke op omkring private initiaver, 

som på et bæredygtigt grundlag 

understøtter denne planlægning, f.eks. 

ved etablering af centre for samspil 

mellem naturgrundlag, landbrug og 

produktion. 

Hornsherred har siden Regionplan 

1997 været udpeget som et særligt 

indsatsområde for den grønne turisme. 

Det betyder, at området er prioriteret 

højt, når det f.eks. gælder stianlæg 

og miljøprojekter. Udpegningen 

som særligt indsatsområde vil 

blive styrket med amtsrådets igangværende 

delområdeplanlægning for 


Redegørelse 

Vandrerhjem 

Hornsherred, som blandt andet indebærer 

en detaljeret stiplanlægning. 

Der er endvidere udpeget 8 nye Blå 

og 9 nye Grønne Støttepunkter på 

Hornsherred. 

Som eksempel på udbygningen af 

et Grønt Støttepunkt på Hornsherred 

kan nævnes Hammergården i Skibby 

Kommune. Her er der på baggrund 

af et delvis privat (Støtteforeningen 

for Hammergården) og delvis offentlig 

(både amt og kommune) deltagelse, 

skabt grundlag for et aktivitetscenter 

på Hammergården baseret på økologiske 

og bæredygtige principper. De 

tre parter har i fællesskab købt området 

og skal ved deltagelse i en almennyttig 

fond også i fællesskab drive 

stedet. Der er mulighed for at etablere 

cafe, turistinformation, jollehavn, 

naturvejledning samt en teltplads og 

en hytteby blandt meget andet. 

Et andet veletableret grønt støttepunkt 

er Esrum Møllegård, hvor der drives 

et naturcenter og miljøskole i samarbejde 

med Skov- og Naturstyrelsen. 

Stedet er med vandmøllen og Esrum 

Kloster en kulturhistorisk perle, og 

meget velbesøgt. 

Lystbådehavne 

Amtet har 20 større og mindre lystbådehavne. 

Størrelsmæssigt dækker 

de et spekter på lige fra 35 pladser i 

Sønderby Havn til Helsingør Nordhavn 

med 950 pladser. Havnene har 

hver deres særkender og forskellige 

benyttelse lige fra stilfærdig rekreation, 

som udgangspunkt for fisketure 

og som basis for diverse klubaktiviteter, 

til stævner o.l. Der er forskel på 

havnenes benyttelse af gæstesejlerne. 

Havnene i Øresund har således ikke 

så mange gæstesejlere som havnene 

på nordkysten. Havnene i Roskilde 

Fjord benyttes også af mange gæstesejlere. 

Kapaciteten i lystbådehavnene er 

generelt fuldt udnyttet. De fleste steder 

er der venteliste til en plads, men 

det er vurderet, at der generelt ikke 

er noget kapacitetsproblem i de eksisterende 

havne i forhold til gæstesejlerne. 

Gæsterne benytter de ledige 

faste pladser og endvidere er det 

muligt til en vis grad at „pakke“ en 

havn. For at styrke havnenes funktion 

som knudepunkter i den blå turisme 

er det præciseret i retningslinierne, 

at der i forbindelse med etablering/ 

udvidelse af havneanlæg skal sikres 

den fornødne kapacitet til gæstesejlere, 

hvis der skulle opstå problemer 

med at havnene må afvise disse. 

Der er ingen af de udvidelsesmuligheder, 

som retningslinierne fra 

Regionplan 1997 giver mulighed for, 

der er fuldt udnyttet bortset fra etab- 


2.5.2 Turisme 

lering af en anløbsplads til 20 både, 

som en lokalplan for Hammergården 

skaber mulighed for i overensstemmelse 

med de tidligere gældende retningslinier. 

Påbegyndte nye havneanlæg eller 

havneudvidelser ved Frederiksværk, 

Nivå og ved Hammeren i Skibby 

Kommune kan færdiggøres inden for 

de godkendte rammer. 

Udvidelsesmulighederne ved Lynæs 

Havn er nu afstemt med de rammer, 

som den verserende fredningssag 

for kysten øst for havnen udstikker 

for udvidelsen. For Frederikssund 

Havn skabes der mulighed for at udvide 

med et mindre antal pladser til 

et niveau, indenfor hvilket det kan 

godtgøres, at der ikke sker forringelse 

af naturværdier i det internationale 

beskyttelsesområde, som dele af 

Roskilde Fjord er udpeget som. 

Det behov der har været for nye 

bådpladser på Øresundskysten, er hidtil 

blevet dækket ved anlæggelse af 

den nye lystbådehavn i Nivå. Imidlertid 

er der i dag havne (Rungsted), 

som har mange på venteliste. 

Autocampere bliver en mere og 

mere almindelig del af feriemønstret. 

Autocamperne kan i lighed med campingvogne 

naturligvis campere på 

campingpladserne, men denne mulighed 

er af forskellige årsager ikke 

altid attraktiv for autocamperne. I visse 

af de større byer, hvor der er egnede 

arealer på havnen, (f.eks. vinteropbevaringspladser), 

f.eks. Frederiksværk, 

Frederikssund, Hundested 

og Gilleleje kan kommunerne 

overveje at indrette særlige pladser 

til autocampere på befæstede arealer 

i havnen. 

Campingpladser 

Amtet har 29 campingpladser med 

4.769 campingenheder. I 1998 var der 

godt 1 / 2 mio. overnatninger på campingpladserne. 

Heraf udgør danskere 

den altovervejende del (89%). Der 

har været et fald i antallet af overnatninger 

siden 1993, som til dels skyldes 

et fald i antallet af overnatninger 

foretaget af fastliggere. I forhold til 

1993 var der således i 1998 64.200 

færre overnatninger på faste standpladser. 

Andelen af det samlede antal 

overnatninger er dog kun reduceret 

med 2 %, fra 63 % i 1993 til 61 % i 

1998. For landet som helhed lå andelen 

af overnatninger på faste standpladser 

i 1998 på 35 %, der er således 

en overgennemsnitlig andel af 

overnatninger på faste standpladser 

i Frederiksborg Amt. 

Amtets campingpladser er af generel 

lav til middel standard - der findes 

ingen højt klassificerede (4-og 5- 

stjernede) pladser. Det vurderes, at 

standarden kan og bør forbedres på 

de fleste pladser for derved at fastholde 

og øge antallet af turistovernatninger. 

Kapacitetsudnyttelsen på amtets 

campingpladser under eet var i 1998 

på 20 %. Det er en af de laveste udnyttelsesgrader 

i landet, kun campingpladserne 

i Vestsjællands Amt 

og Københavns Amt har en lavere kapacitetsudnyttelse. 

Antallet af overnatninger 

på både faste standpladser 

og på turistpladserne (max. 4 

uger) er lavt. At der er et lille antal 

turistovernatninger hænger utvivlsomt 

sammen med pladsernes lave 

standard. Derudover har de fleste af 

campingpladserne vinteråbent, hvilket 

også kan være en del af forklaringen, 

da udnyttelsen naturligvis er 

lavere i vinterperioden. 

Det er vanskeligt at skabe sæsonforlængelse 

på campingpladserne. 

Een måde at gøre det på kan være 

ved opførelse af hytter. Der er i dag 

et samlet antal hytter på 102 fordelt 

på 15 af campingpladser. Derudover 

findes der en mindre „reserve“ i form 

af meddelte tilladelser til opførelse 

af hytter. Der har været mulighed for 

opførelse af hytter svarende til 15 % 

af det lovlige antal campingenheder. 

Derudover gav Regionplan 1997 mulighed 

for op til 30 % hytter på to 

pladser. Disse muligheder er langt 

fra udnyttet, og nærværende regionplan 

indeholder istedet en bestemmelse 

om, at opførelse af hytter fastsættes 

for de enkelte pladser efter en 

vurdering af de landskabelige forhold 

og pladsens karakter iøvrigt. 

For pladser beliggende i beskyttelsesområde 

kan der i henhold til det nye 

campingreglement (se nedenfor) gives 

tilladelse til opførelse af hytter 

svarende til 15 % af det lovlige antal 

campingenheder og for pladser 

udenfor beskyttelsesområde, op til 

30 %. Opførelse af et større antal 

hytter vil normalt kræve udarbejdelse 

af lokalplan. 

Der er med det nye reglement også 

skabt mulighed for opførelse af 

større hytter end tidligere samt mulighed 

for at forsyne dem med toilet og 

bad. Det kan betyde en øget interesse 

for opførelse af hytter. 

Som led i bestræbelserne på at gøre 

pladserne mere attraktive kan der 

opstå ønsker om opførelse af forskellige 

anlæg, f.eks. svømmehaller. Det 

er imidlertid amtsrådets holdning, at 

svømmehaller i lighed med andre i- 

drætsanlæg bør placeres i byzone. 

I bestræbelserne på at øge antallet 

af pladser til turistcampering pålagde 

amtsrådets udvalg for Teknik og 

Miljø i 1998 campingpladser med 

permanent campering en afviklingsordning, 

som løber frem til 2007. 

Afviklingsordningerne indeholder 

fire elementer: 

1. Campingpladserne skal fra 1. 

oktober 1999 være indrettet 

uden præg af kolonihaver eller 

lignende. Enkelte pladser har 

længere frist. Pladserne er godt 

i gang med at opfylde dette krav, 

nogle pladser har dog svært ved 

at leve op til det. 

2. Store campingvogne og campingvogne 

i dårlig stand skal 


Redegørelse 

afvikles i takt med at de nedslides. 

Indtrykket er at afviklingen 

foregår planmæssigt i forhold 

til den aftalte takt. 

3. Antallet af turistpladser skal år 

2000 udgøre mindst 20 % af 

pladsens kapacitet og antallet 

skal gradvis øges henimod 50 

%. Af de officielle statistikker 

fremgår det, at antallet af overnatninger 

på faste standpladser 

- selvom tallene svinger meget 

- er reduceret med 64.200 i forhold 

til 1993. Fastliggernes andele 

af det samlede antal overnatninger 

ligger dog stadig som 

nævnt omkring de 60 %. 

4. Der skal søges gennemført en 

opdeling af den enkelte campingplads 

i sommer og vinterbenyttelse. 

Denne fase opstartes 

først i løbet af år 2000, og 

forventes at være gennemført 

i løbet af 2-3 sæsoner. 

Et nyt campingreglement er trådt i 

kraft pr. 7. februar 2000. Det pålægger 

amtsrådet inden 1. november 

2002 at gennemføre lignende initiativer, 

som anført i ovennævnte afviklingsordning, 

og medfører at amtet 

på nogle punkter skal revurdere 

disse ordninger indenfor den fastsatte 

periode. 

Det nye reglement fastsætter, at 

mindst 50 % af kapaciteten på en 

campingplads stadig skal være til rådighed 

for turistcampering (max. 4 

uger), dog kun i skolernes sommerferie 

(tidligere var det i perioden fra 

den 1. juni til den 31. august). For 

campingpladser uden den store feriesøgning 

kan amtsrådet ændre denne 

grænse til 25 %. 

For bestående pladser med afviklingsordning 

for permanent campering 

åbnes der mulighed for at tillade 

at mindre end 25 % af campingpladsens 

kapacitet er til rådighed for korttidscampering 

i højsæsonen, men kun 

såfremt der foreligger ganske særlige 

omstændigheder. 

Ikrafttrædelsen af det nye reglement 

betyder også, at mulighederne for at 

få tilladelse til vintercampering og 

vinteropbevaring strammes både for 

nye og gamle pladser. Dette gælder 

særligt i områder, der er udpeget som 

særligt værdifulde landskabsområder, 

naturområder o.l. For bestående 

pladser skal det fastlægges, hvilke 

arealer på den enkelte campingplads, 

der må bruges til henholdsvis 

vintercampering og vinteropbevaring. 

Som hovedregel tillades disse 

arealer tilsammen max. at udgøre 

50 % af det tilladte antal campingenheder. 

For nye campingpladser i særligt 

værdifulde områder o.l. kan der ikke 

gives tilladelse til vintercampering, 

og vinteropbevaring kan højst tillades 

for et areal svarende til 25 % af det 

tilladte antal campingenheder. For 

bestående campingpladser med tilladelse 

til vintercampering/-opbevaring 

omfattende større dele af pladsens 

kapacitet, kan der undtagelsesvis 

udpeges et større areal til vinterformål, 

såfremt mere end 50 % var 

til rådighed for vintercampering eller 

vinteropbevaring den 6. februar 

2000. 

Ud fra ønsket om at fremme den 

turistmæssige campering bedst muligt, 

vil der med hensyn til andelen 

af turistpladser kun for nogle få campingpladsers 

vedkommende kunne tillades 

fravigelser af 50 %-reglen, og 

yderligere fravigelser til under 25 % 

vil kun ved ekstraordinære forhold 

kunne tillades, og da normalt med 

tidsbegrænsning i forhold til pladsens 

afviklingsordning. 

Ved vurderingen heraf indgår 

pladsernes mulighed for at tiltrække 

turister, så som pladsernes geografiske 

placering i.f.t. strand, sø og skov 

eller beliggenhed ved særlige turistattraktioner. 

Pladser som i denne 

henseende har så ringe attraktionsværdi 

eller har en så ringe størrelse, 

at deres eksistensgrundlag er afhængig 

af et meget betydeligt antal langtidscampister 

i forhold til den samlede 

kapacitet, vil kunne komme i betragtning 

i den forbindelse. Udenfor 

bestemmelserne om 50 %-reglen falder 

også forenings-ejede pladser med 

en lukket brugerkreds. 

Med de nye skærpede regler om 

campingpladsernes benyttelse i vinterperioden, 

vil vinterbenyttelsen på 

de eksisterende pladser fremover blive 

indrettet i bedre overensstemmelse 

med planlægningsmæssige hensyn 

og navnlig hensynet til naturbeskyttelsen. 

I perioden frem til 1. november 

2002 skal campingpladser med 

vinterbenyttelse, som nævnt, opdeles 

i areal til campering og areal til 

opbevaring af campingvogne, så parkerede 

vogne separeres fra vintercamperingen. 

Herved vil det samlede 

antal vintercampingenheder blive 

tilpasset det reelle antal vintercampister 

og campingpladsernes faciliteter 

i vinterperioden. Amtsrådet vil i 

denne fase fastsætte det tilladte antal 

campingenheder til vintercampering 

og vinteropbevaring for hver enkel 

campingplads. Også i denne sammenhæng 

vil behovet for turistcampering 

blive vurderet. 

De nye krav om campingvognes 

mobilitet, der træder i stedet for begrebet 

“permanent campering”, herunder 

krav til enhedspladsens indretning, 

forventes at medføre en formindskelse 

af antallet af campingvogne 

omfattet af afviklingsordning. 

Alt i alt forventes de nævnte tiltag 

for perioden frem til udgangen af 

2002, at resultere i en større kapacitet 

til turistcamperingen på amtets campingpladser. 

I planperioden skønnes 

denne forøgelse at blive i størrelsesordenen 

100 til 200 enheder for korttidscampering. 

Med baggrund i rekreative og turistpolitiske 

overvejelser kan HUR 

og amtsrådet i henhold til det nye reg- 


2.5.2 Turisme 

lement fastsætte en række vilkår om 

lokalisering og om benyttelse af campingpladserne 

ved meddelelse af tilladelse. 

Amtsrådet har således mulighed 

for f.eks at sikre, at campingpladser 

nær særligt besøgte områder 

og strande fortrinsvis skal være forbeholdt 

kortidscampering samt mulighed 

for at begrænse meddelelse 

af tilladelser til vintercampering, - 

opbevaring og opstilling af hytter i 

særligt attraktive områder. 

Ingen af de muligheder for etablering 

af nye campingpladser, som 

Regionplan 1997 indeholdt retningsliner 

for, er realiseret. Rammerne for 

etablering af campingpladsen ved 

Nødebohuse (Torpelille), Hundested 

Kommune, er fastlagt i en landzonelokalplan. 

Muligheden for etablering 

af pladsen er dog ikke aktuel og Hundested 

Kommune har meddelt at rammen 

agtes udtaget af kommuneplanen. 

Reservationen ved Nakkehoved, 

Græsted-Gilleleje Kommune, er som 

følge af gennemførelse af Nakkehoved-fredningen, 

der ikke muliggør 

etablering af en campingplads, udtaget 

af retningslinierne. 

Det forhold at der ingen kapacitetsproblemer 

er på amtets eksisterende 

campingpladser, sammenholdt med 

ønsket om at understøtte de eksisterende 

pladsers økonomiske muligheder 

for en udvikling henimod mere 

turistvenlige campingpladser, har betydet, 

at der ikke er udpeget nye reservationer. 

Da det først ved næste 

regionplanrevision - i takt med gennemførelsen 

af afviklingsordningerne, 

herunder fastsættelse af rammen 

for vinteropbevaring og eventuel vintercampering 

- vil være tydeliggjort, 

hvor stor kapacitet, der kan skabes på 

de eksisterende pladser, er de eksisterende 

reservationer opretholdt. 

Det er dog understreget, at de skal 

etableres som turistcampingpladser. 

Bondegårdsturisme 

Der er fra flere sider blevet peget på, 

at der i amtet er gode muligheder for 

udvikling af den såkaldte „bondegårdturisme“. 

Bondegårdsturisme forstås 

her som decideret bondegårdsferie 

dvs. et ferieophold på en gård samt 

“bed & breakfast“. Disse overnatningsformer 

kan være et attraktivt 

tilbud for familier og f.eks. cyklister 

eller lystfiskere, men udmærker sig 

iøvrigt ved at foregå i eksisterende 

rammer uden at kræve nye anlæg eller 

store investeringer. Desuden medvirker 

bondegårdsturismen til at skabe 

et varieret og geografisk spredt 

udbud af overnatningsmuligheder i 

amtet. Det præcise antal udbydere 

kendes ikke, men belægningen for de, 

der er kendte, vurderes at være god 

især i sommerperioden. De forskellige 

aktiviteter, der er knyttet til landbruget 

så som besøgslandbrug, friluftgårde, 

gårde med klappedyr, gårdbutikker 

o.a. kan også opfattes som 

aspekter af bondegårdsturismen. 

I henhold til campingreglementet 

er der også mulighed for såkaldt 

“bondegårdscampering”, dvs. etablering 

af to overnatningsmuligheder i 

tilknytning til, typisk, en landejendom. 

Denne overnatningsform er - 

idet den kan knytte an til amtets stier 

- i særlig grad velegnet i forhold 

til udvikling af den grønne turisme. 

Vandrehjem 

Der har været en betydelig vækst i antallet 

af overnatninger på vandrehjem 

i planperioden, hvilket hænger sammen 

med åbning af to nye vandrehjem 

i henholdvis Fredensborg og Jægerspris. 

Vandrerhjemmene i amtet 

(der er fem i alt) er generelt af høj 

standard og udnyttes af mange andre 

gæster end feriegæster (ofte cyklister) 

i sommeperioden, således udenfor 

sæsonen først og fremmest kursusog 

konferencedeltagere, men også 

f.eks. lystfiskere og sportsudøvere og 

- i en anden kategori - håndværkere 

fra provinsen. Vandrerhjemmene vurderes 

at være fuldt belagte i sommerperioden, 

mens der om vinteren er 

forholdsvis stor ledig kapacitet - afhængig 

af kursusaktiviteten. 

Regionplan 1997 skabte mulighed 

for etablering af vandrerhjem i 

de grønne støttepunkter. Da vandrehjemmene 

imidlertid ofte er forholdsvis 

store anlæg, der i lange perioder 

af året er mere rettet mod kursister 

end feriegæster hører vandrehjemmene 

snarere til i byområderne 

end i naturområderne. I de grønne 

støttepunkter er det derfor præciseret, 

at der kan etableres forskellige 

former for overnatningsmuligheder, 

men kun i eksisterende bygninger. 

Der er blevet peget på, at der kan 

være grundlag for etablering af et 

vandrehjem på nordkysten, f.eks. i 

Gilleleje. Derfor er der skabt mulighed 

for, at der kan etableres et vandrehjem 

ved Gilleleje, enten ved Passebækgård 

eller i tilknytning til havnen 

ved en eventuel udvidelse af Vesthavnen. 

Sommerhuse 

Selvom feriehuse er den tredje største 

overnatningskategori i amtet er 

feriehusudlejningen stadig meget beskeden. 

Hovedparten af de sommerhuse, 

der lejes ud, er beliggende i de 

store sommerhuskoncentrationer ved 

Tisvildeleje og Gilleleje. Af de godt 

31.000 sommerhuse (1996) i amtet 

er det kun ca. 600, der udlejes gennem 

bureauer o.l. En af forklaringerne 

kan være at sommerhusene i amtet 

i høj grad udnyttes til helårsbeboelse, 

men også at de udnyttes intensivt 

af ejerne, samt at det ikke rigtigt 

er velset at udleje. Situationen kan 

ændre sig som følge af en ændring 

i de økonomiske konjunkturer eller 

muligvis ved et generationsskifte 

blandt sommerhusejerne. 

Der er god belægning for de udlejede 

huse i højsæsonen, og det er 


Redegørelse 

branchens vurdering, at der er et stort 

udækket marked for udlejning. Det er 

huse med en god beliggenhed tæt ved 

vandet, og huse i alle prisklasser - altså 

ikke overvejende meget luxusprægede 

huse - der er efterspørgsel efter. 

Ifølge planloven skal sommerhusområderne 

i kystnærhedszonen fastholdes 

til ferie-fritidsformål, og der må 

ikke udlægges nye sommerhusområder. 

Det er kommunernes opgave 

ved en nærmere planlægning at forbedre 

sommerhusområderne, f.eks. 

ved at bevare og beskytte naturværdierne 

eller udlægge arealer til rekreative 

formål. 

Teltpladser 

En mere utraditionel overnatningsform, 

som også i særlig grad kan understøtte 

den blå og grønne turisme 

ved at udgøre et forholdsvis tætmasket 

net, er de mange teltpladser i amtet. 

Der er 37 teltpladser i Frederiksborg 

Amt. De fordeler sig på private 

teltpladser ved f.eks. en gård eller 

lejrskole og de primitive teltpladser 

i statsskovene. Det vurderes, at pladserne 

er godt besøgte. Overnatningerne 

registreres ikke, men skovfogederne 

skønner, at der på skovdistrikternes 

teltpladser (i alt 19) i 1999 var 

3-4.000 overnatninger. På teltpladsen 

ved Sankt Helene Centret var der i 

1999 2 - 3.000 overnatninger. De teltpladser, 

som drives af skovdistrikterne 

er fordelt jævnt ud over amtet, 

dog er der kun få på Hornsherred. 

Beliggenhed i tilknytning til kollektiv 

trafik øger naturligvis benyttelsesgraden. 

Det er altovervejende danskere, 

der benytter pladserne og primært 

cyklister og vandrere. Skovvæsenet 

planlægger at etablere flere pladser. 

Amtsrådet påtænker at udarbejde et 

kort med angivelse af amtets teltpladser. 

Der er mulighed for etablering 

af primitive teltpladser i de grønne 

og blå støttepunkter. 

Andre initiativer til styrkelse 

af planlægningen for en bæredygtig 

turisme 

En lang række af de initiativer, der 

nævnes i forbindelse med friluftslivet 

kan også nyttiggøres m.h.p. på turister. 

Det gælder bevarelse og udvikling 

af de oplevelsesrige landskaber, 

adgangen til det åbne land, kyster og 

skove, stiplanlægning, planlægning 

af rideruter samt ikke mindst udlægningen 

af grønne og blå støttepunkter 

og formidling i form af turkort, skilte 

og brochurer. Amtsrådet vil undersøge 

muligheden for at udbygge cykelrutekortet 

med andre temaer, f.eks. 

de rekreative stier, de blå og grønne 

støttepunkter, de udflugtsmål og overnatningsmuligheder, 

der kan beskrives 

som bondegårdsferie og eventuelt 

de mindre kendte seværdigheder, 

som de af amtet udpegede kulturmiljøer 

og kulturhistoriske landsbyer. 

Frederiksborg Amt har i samarbejde 

med Roskilde- og Vestsjællands 

amter og de berørte kommuner udarbejdet 

et vandre- og cykelstiforløb 

omkring Roskilde fjord og Isefjord. 

Fjordstien udarbejdes efter et fælles 

koncept i samarbejde med turistorganisationerne. 

Det samlede stiforløb 

omkring et af vore største og mest 

betydningsfulde fjordlandskaber bliver 

fulgt op af andre fælles turistinitiativer 

som f.eks. tursejlads til de 

gamle købstadshavne i fjordene. Der 

er desuden indledt et samarbejde 

mellem museerne og naturvejlederne 

i området om aktiv formidling af 

natur/kultur-miljøerne omkring fjordene. 

Der arbejdes med at udbygge 

et netværk omkring Roskilde Fjord, 

der sammenknytter nye og eksisterende 

lejrpladser/anløbspladser, og 

endelig ønskes udviklet et koncept 

for ressourcepersoner, der kan bidrage 

med aktivitets- og oplevelsesmuligheder 

med udgangspunkt i livet 

omkring fjorden. 

Et initiativ, som er direkte udsprunget 

af bæredygtigheds-tankegangen 

er det såkaldte Destination 21- projekt. 

Det er et pilotprojekt igangsat 

af Amtsrådsforeningen, Danmarks 

Turistråd, Foreningen af danske turistchefer, 

Friluftsrådet, Kommunernes 

Landsforening, Turismens Fællesråd 

og andre turismeorganisationer 

med henblik på at udvikle destinationer, 

som kan opfylde en række 

(21) miljøkrav. Nogle af disse har 

amtsrådet via planlægningen og miljøbeskyttelsen 

mulighed for direkte 

at medvirke til at realisere. Når erfaringerne 

fra pilotprojektet foreligger, 

vil amtsrådet overveje om Frederiksborg 

Amt skal medvirke i lignende 

tiltag. 

Andre turist- og 

fritidsfaciliteter 

Hoteller og feriecentre 

Der er i alt 52 hoteller, feriecentre o.l. 

i amtet. Kun overnatninger på hoteller 

med mere end 40 senge registreres, 

men godt og vel en fjerdedel af 

amtets hoteller har under 40 senge. 

De fleste hoteller ligger i byerne, men 

der findes også en del mindre kroer 

og kursuscentre i landsbyerne og i det 

åbne land. 

På trods af en vækst i antallet af 

overnatninger og en forbedret kapacitetsudnyttelse 

ligger hotellerne i 

amtet stadig noget under landsgennemsnittet 

og under kapacitetsudnyttelsen 

på hotellerne i Københavns 

Amt (kun registreret for hoteller med 

mere end 40 senge). I 1998 lå kapacitetsudnyttelsen 

(på værelser) mellem 

30 og 63 %, opgjort på måneder. 

Da hoteller primært knytter an til 

by- og erhvervsturismen skal de placeres 

i byzone. Større ferieog kursuscentre 

skal ligeledes som udgangspunkt 

placeres i byzone. 


2.5.2 Turisme 

Jægerspris Kommune: Område til gæstehytter 

ved Gerlev Kro 

De to forrige regionplaner åbnede 

mulighed for etablering af et feriecenter/vandrehjem 

ved Hammergården. 

Dette projekt er realiseret ved 

at Jægerspris Kommune har udarbejdet 

kommuneplanrammer og lokalplanforslag 

herfor. 

Ligeledes var der i Regionplan 

1997 mulighed for at etablere et feriecenter/vandland 

med en ramme på 

2-400 ferieboliger på byzonearealerne 

øst for Hundested eller ved Hanehoved. 

Denne reservation er udtaget 

af retningslinierne. Baggrunden er, 

at der dels ikke er behov for at udvide 

kapaciteten for feriecentre, dels 

at der generelt er en ringe interesse 

for etablering af vandlande samt at 

forudsætningerne for den aktuelle 

lokalisering af et overnatningsanlæg 

af disse dimensioner er ændret med 

nedlæggelsen af færgeforbindelsen 

til Jylland. 

Sports- og forlystelsesanlæg 

Der er en stor forlystelsespark i amtet, 

nemlig Nordsjællands Sommerpark. 

Endvidere er der ved Passebækgård 

ved Gilleleje by udpeget et særligt 

turist/fritidsaktivitetscenter. Dertil 

kommer et stort antal golfbaner, 15 

i alt. Der findes også 8 lystfiskersøer 

og dertil et ukendt antal ridecentre. 

Lystfiskersøerne og ridecentrene 

planlægges der imidlertid ikke for. 

Græsted-Gilleleje Kommune: Gilleleje Havn 

kan udvides mod vest med ca. 250 pladser 

Endelig findes der også en et antal 

motocrossbaner, skydebaner samt 

flyvepladser. Disse er behandlet under 

afsnit 4.4 Støjforebyggelse. 

I nærværende regionplan er der ikke 

- udover Passebækgård - foretaget 

særlige udpegninger til etablering af 

sports- og forlystelsesanlæg. Der er 

i modsætning til tidligere udarbejdet 

retningslinier for golfbaner ud fra et 

ønske om at sikre beskyttelsesinteresserne 

på de forholdsvis store arealer, 

som disse beslaglægger. Andre arealkrævende 

forlystelsesparker, f.eks. 

dyreparker, kan placeres i landzone, 

dog ikke i beskyttelsesområde og ej 

heller indenfor kystnærhedszonen. 

Denne type anlæg bør endvidere placeres, 

hvor der er god offentlig transport, 

f.eks. i tilknytning til eksisterende 

ferieog udflugtsmål. Idrætscentre, 

herunder svømmehaller, betragtes 

som en byfunktion, og kan kun 

placeres i byzone. 

Nordsjællands Sommerpark 

Nordsjællands Sommerpark havde i 

1999 150.000 besøgende i sæsonen 

som varer fra medio maj til primo 

september. Heraf var hovedparten 

danske, heraf en del lokale med sæsonkort, 

og af de udenlandske gæster 

var størstedelen svenske. De kommende 

år forventes besøgsantallet at 

stige til 200-250.000 gæster, og især 

Græsted-Gilleleje Kommune: Der kan etableres 

turistcampingplads, turistfaciliteter 

og vandrehjem 

antallet af svenske gæster forventes 

at stige. Der planlægges i takt hermed 

hvert år 4-5 nye aktiviteter, som 

kan rummes indenfor de nuværende 

planlægningsmæssige rammer. 

Passebækgård 

Det har siden vedtagelsen af Regionplan 

1993 været muligt at etablere 

forskellige turist- og fritidsfaciliteter 

som anlæg til tennis, golf, minigolf, 

ridesportscenter, udstillinger eller 

andre forlystelsesanlæg ved Passebækgård 

ved Gilleleje by. Muligheden 

er hidtil ikke udnyttet, men opretholdes 

i nærværende regionplan. 

Rammerne for udvikling af Passebækgård 

er suppleret med mulighed 

for etablering af et vandrehjem. 

Golf 

I Frederiksborg Amt findes i dag i alt 

16 golfbaner. De beslaglægger et 

samlet areal på i alt ca. 900 ha. Derudover 

er der udarbejdet lokalplaner 

for yderligere 4 golfbaner, som endnu 

ikke er anlagt. Af de eksisterende 

er kun 3 golfbaner 9-hullers baner, 

resten er 18-hullers baner, ligesådan 

de planlagte. 

Det har i 1998 været forsøgt at 

etablere et netværkssamarbejde omkring 

golfturisme, hvilket dog ikke 

lod sig realisere på grund af manglende 

interesse fra klubberne. Turi- 


Redegørelse 

sterne benytter imidlertid alligevel 

banerne. Der er de særlige pay and 

play-baner, men også de andre klubber 

har gæstespillere. Andelen af gæstespillere 

kendes ikke. 

Der er ikke i regionplanen udpeget 

nye placeringsmuligheder for golfbaner. 

Derimod er som noget nyt fastlagt 

retningslinier for de beskyttelseshensyn 

som skal varetages ved planlægning 

af nye og udvidelse af eksisterende 

golfbaner. Nye golfbaner 

såvel som udvidelse af eksisterende 

golfbaner forudsætter udarbejdelse 

af en lokalplan. Ved kommunernes 

planlægning af nye golfbaner bør der 

tages hensyn til god trafikal tilgængelighed. 

Til en 18-hullers golfbane er der 

typisk behov for ca. 70 ha. Det give 

de bedste muligheder for indpasning 

i landskabet og for anlæg af stier til 

risikofri, offentlig færdsel gennem 

golfbaneområdet. Endvidere giver 

det mulighed for anlæggelse af rimelig 

store rough-arealer, hvilket er af 

stor biologisk interesse, og endelig 

skaber det de bedste forudsætninger 

for at undgå konflikt med eventuelle 

biologiske, kulturhistoriske og andre 

beskyttelsesinteresser i området. 

Nye golfbaner skal anlægges, så 

der indarbejdes en sikkerhedsafstand 

til eksisterende bebyggelser, veje og 

stier. Ved indretning af banen skal de 

enkelte huller placeres, så naboarealerne 

sikres mest muligt. Nye golfbaner 

bør anlægges på eksisterende 

terræn. Der bør ikke foretages terrænregulering 

af fairways. Reguleringerne 

i forbindelse med anlæg af teesteder, 

greens og bunkers bør begrænses 

til det mindst mulige, bl.a. gennem 

hensigtsmæssig placering i terrænet. 

Roughen bør henligge i naturtilstand. 

Nye golfbaner skal anlægges, således 

at der kun er behov for at gødske 

og vande tee-steder og greens, se 

i øvrigt afsnit 4.3.1 Vandindvinding 

og -forbrug (tabel 4) - og anvendelse 

af sprøjtemidler bør undgås. Endelig 

bør klubfaciliteter, redskabsrum 

m.m. indrettes i eksisterende 

bygninger. 

Lystfiskersøer o.a. 

Der er etableret otte lystfiskersøer i 

amtet - ofte i tidligere grus- eller lergrave. 

Ved nogle søer er der mulighed 

for campering, og ved Solbjerggård 

Ørredfiskeri er der mulighed for 

at leje hytter. Det har også for lystfiskersøerne 

tidligere været forsøgt 

at etablere et netværkssamarbejde 

omkring lystfiskerturisme, som ikke 

lykkedes pga. manglende interesse 

fra søerne. Lystfiskere stiller særlige 

krav til faciliteter (rensning, frysning 

o.a.) i forbindelse med overnatning. 

Disse krav kan honoreres ved 

enkelte campingpladser/vandrehjem/ 

feriecentre. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 10. 


2.6 Landbrug 

1 

Landbrugsområderne skal forbeholdes landbruget. Ved 

inddragelse af landbrugsarealer til bymæssige og rekreative 

formål eller tekniske anlæg, bør der i videst muligt 

omfang tages hensyn til landbrugsstrukturen i området 

og til landbrugsmæssige forhold ved at begrænse inddragelse 

af landbrugsjord af især høj og middel dyrkningsmæssig 

værdi. 

2 

Inden for Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFLområder) 

søges landbrugsdriften ekstensiveret gennem 

tilskudsordninger til miljøvenlige driftsformer og 

braklægning. 

3 

De udpegede områder i henhold til Vandmiljøplan II 

udgør grundlaget for iværksættelse af forundersøgelser 

og projekter med henblik på at etablere vådområder, 

der kan bidrage til at reducere udvaskningen af 

næringsstoffer til vandmiljøet som del af gennemførelsen 

af Vandmiljøplan II. 

4 

I de udpegede områder i henhold til Vandmiljøplan II 

må der ikke efter planlovens § 35, stk. 1 meddeles tilladelse 

til byggeri og anlæg mv., som kan forhindre, at 

det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. 


til pkt. 1. Hvor de landbrugsmæssige interesser må vige 

for udlæg af arealer til byudvikling og anlæg som veje, 

stier eller andre tekniske anlæg, skal der tages vidtgående 

hensyn til de landbrugsmæssige interesser, og arealforbruget 

skal søges minimeret. I områder med høj dyrkningsværdi 

skal de landbrugsmæssige interesser især tilgodeses. 

Landbrugsområderne er opdelt i arealer med forskellig 

dyrkningsværdi. Der henvises til oversigtskortet i redegørelsen. 

Opdelingen er sket på baggrund af jordens 

bonitet, idet: 

• Høj dyrkningsværdi omfatter bonitet JB 5, JB 6, 

JB7, JB 8, JB 9, JB 10, 

• Middel dyrkningsværdi omfatter bonitet JB 2, JB 3, 

JB 4, 

• Lav dyrkningsværdi omfatter bonitet JB 1, 

• Øvrige områder omfatter bonitet JB 11, JB 12. 

til pkt. 2. SFL-områderne er udpeget af hensyn til grundvand, 

vandmiljø og naturinteresser. Mange af SFL-områderne 

er lavbundsarealer, enge, overdrev eller skrånende 

arealer ned til vandløb og søer. Amtet har udpeget 

7.200 ha SFL-områder i 1994 og har revideret udpegningen 

pr. 1. april 1997 til at omfatte 14.000 ha, heraf 

udgør en del af arealerne § 3-områder. SFL-områderne 

blev igen udvidet i 1999 i forbindelse med vandmiljøplan 

II, og er senest revideret i 2000, hvorefter områderne 

omfatter ca. 18.000 ha. 



2.6 Jordbonitet 


2.6 Landbrug 

Der er sket store ændringer i landbrugsdriften 

i Frederiksborg Amt i de 

seneste år. Det skyldes især nærheden 

til storbyen. 

Landbruget er således i langt højere 

grad end i resten af landet under 

pres fra andre interesser end de rent 

landbrugsmæssige. Det giver sig bl.a. 

udtryk i, at en betydelig del af landbrugsejendommene 

i Frederiksborg 

Amt ejes af deltids- eller fritidslandmænd. 

Driftsformen er som følge heraf 

anderledes sammensat end i resten 

af landet. Der er således i amtet en 

større udbredelse af hobbypræget anvendelse 

af arealerne som f.eks. fåreeller 

hestehold, især i den østlige del 

af amtet. 

Landbrugsplanlægningen skal sikre, 

at der ikke sker unødig inddragelse 

af god landbrugsjord til andre formål, 

herunder bymæssige formål, idet 

landbrugsjorden må betragtes som en 

begrænset ressource. Samtidigt skal 

planlægningen søge at sikre landbrugserhvervets 

udviklingsmuligheder 

i amtet for derigennem at bevare 

det åbne lands karakter af landbrugsland. 

Landbrugsområderne er de arealer, 

der fremkommer efter fradrag for eksisterende 

og planlagte byområder, 

sommerhusområder, skove, større søer 

og militære arealer. Det landbrugsmæssige 

areal i Frederiksborg Amt 

er i “Landbrugsundersøgelse 1993” 

opgjort til 58.255 ha eller 43,2 % af 

amtets samlede areal. I Regionplan 

2001 er landbrugsområderne opdelt 

udfra jordens bonitet i 4 dyrkningsmæssige 

kategorier, se kortet. Den 

dyrkningsmæssige værdi er af betydning 

for den mulige landbrugsmæssige 

udnyttelse. 

Udnyttelsen er således i større eller 

mindre grad påvirket af andre arealinteresser, 

som i det åbne land kan 

opdeles i emnerne fredningsmæssige, 

miljømæssige og råstofindvindingsmæssige 

interesser. Disse interesser 

vil i forskelligt omfang lægge begrænsninger 

på den landbrugsmæssige 

anvendelse af arealerne. Når det 

drejer sig om fredningsmæssige interesser 

vil det ofte være muligt uden 

nævneværdige tab at indrette den 

landbrugsmæssige drift af arealerne 

således, at den ikke er i konflikt med 

nævnte interesser. Det er således både 

muligt og i mange tilfælde ønskeligt 

at opretholde en egentlig landbrugsmæssig 

udnyttelse i områder 

med fredningsmæssige interesser, 

f.eks. græsning af enge og overdrev. 

Anderledes forholder det sig, hvis råstofinteressen 

realiseres i et område. 

Det vil i mange tilfælde medføre, at 

det færdiggravede areal må klassificeres 

som marginalt landbrugsområde. 

Særligt Følsomme 

Landbrugsområder 

Landbruget i Frederiksborg Amt belaster 

hvert år vandmiljøet med store 

mængder næringsstoffer, især kvælstof. 

Vandmiljøovervågningen i amtet 

viser, at der ikke er sket en reduktion 

af kvælstofudledningen på 50 %, 

som var målet med vandmiljøplan I. 

Figuren nedenfor viser udviklingen 

i kvælstofudledningen fra landbruget. 

Det ses, at de senere års faldende tendens 

i landbrugets bidrag med kvælstof 

i 1998 er afløst af en stigning, så 

det er tilbage på samme niveau som 

i første halvdel af 1990’erne. En del 

af forklaringen kan tilskrives det ekstraordinære 

våde år i 1998, men stig- 


Redegørelse 

ningen ses også, når der korrigeres for 

nedbørsmængden.så, når der korrigeres 

for nedbørsmængden. 

Hvis vandområdeplanerne for amtets 

søer, vandløb og kystvande skal 

overholdes samt målsætningen i 

vandmiljøplan II skal nåes, er der behov 

for, at landbrugets belastning reduceres 

yderligere inden for de nærmeste 

år. 

De Særligt Følsomme Landbrugsområder 

er udpeget af hensyn til 

grundvand, vandmiljø og naturinteresser. 

Udpegningen af SFL-områder 

i Frederiksborg Amt er senest revideret 

i 2000. Der er udpeget ca. 18.000 

ha, hvilket svarer til ca. 27 % af det 

samlede landbrugsareal. 

Fosforafstrømning (tons) i Frederiksborg Amt 

Af de 18.000 ha er ca. 4.000 ha udpeget 

af hensyn til grundvandsinteresser, 

ca 4.000 ha med naturinteresser, 

9.000 ha af hensyn til beskyttelse af 

overfladevand og ca. 1.000 ha til vådområdeprojekter. 

Amtsrådet har mulighed 

for årligt at revidere udpegningen. 

På amtets hjemmeside er der 

oplysninger om den aktuelle SFLudpegning. 

Inden for SFL-områderne ydes der 

tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift. 

De miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 

(MVJ) administreres af amterne 

og medfinansieres med 50 % af 

EU. Der kan ydes tilskud til vedvarende 

græsarealer, dyrkning uden 

brug af sprøjtemidler, etablering af 

sprøjtefrie randzoner, udlæg af rajgræs 

i kornafgrøder, udtagning af 

agerjord samt ændret afvanding. Oplysninger 

om MVJ-ordningerne samt 

hvilke ordninger, der tilbydes i de forskellige 

områder, fås ved henvendelse 

til Landskabsafdelingen i Amtet. 

Amtsrådet henstiller, at landbrugsdriften 

i SFL-områderne gøres miljøvenlig, 

og at anvendelsen af sprøjtemidler 

og gødningsstoffer især i disse 

områder begrænses mest muligt for at 

tilgodese naturog miljøinteresser. 

Vandmiljøplan II vådområder 

Amtets målsætning er at sikre, at der 

gennem naturgenopretning kan etableres 

vådområder i de udpegede lavbundsarealer. 

Disse vådområder skal 

bidrage til at reducere udvaskningen 

af næringsstoffer til kystvandene som 

del af Vandmiljøplan II. Der er i alt 

udpeget 6 lavbundsområder med et 

samlet areal på 965 ha. 

Udpegningen er sket i henhold 

til Miljø- og Energiministeriets cirkulære 

nr. 132 af 15. juli 1998 om 

regionplanlægning og landzoneadministration 

for lavbundarealer, der 

er potentielt egnede som vådområder. 

De udpegede områder er samtidig 

udpeget som SFL-områder i 

henhold til bekendtgørelse nr. 198 

af 27. marts 1998 om tilskud til miljøvenlige 

jordbrugsforanstaltninger. 

Berørte lodsejere skal ydes fuld 

kompensation for eventuel værdiforringelse 

af arealerne ved etablering 

af vådområderne. Etablering af vådområder 

skal ske med hensyntagen 

og afvejning til andre interesser i det 

enkelte tilfælde. Etableringen må ikke 

ske i strid mod regionplanens beskyttelsesinteresser. 

Amtet vurderer 

i det aktuelle tilfælde, om konkrete 

byggeog anlægsarbejder vil kunne 

forhindre, at det naturlige vandstandsniveau 

kan genskabes, og dermed er 

omfattet af retningslinierne. 


2.6 Landbrug 

Det er forudsat, at de udpegede områder 

opfylder en række kriterier: 

• de skal ligge i afstrømningsoplandet 

til sårbare vandområder 

(fjorde, havområder og evt. søer), 

hvor der kan forventes en forbedring 

af miljøtilstanden ved en reduktion 

i kvælstofbelastningen, 

• de skal gennemstrømmes af vandløb 

med høj kvælstoftilførsel, det 

vil sige vandløb med betydeligt 

landbrugsmæssigt eller landbrugspåvirket 

opland, 

• de skal ligge i områder, hvor de 

naturlige og hydrologiske forhold 

sikrer, at der dannes vådområder 

med højtliggende vandspejl (omkring 

eller over terrænoverfladen), 

• deres naturkvalitet skal øges ved 

etablering af vådområdet, og 

• de skal også holde fosfor tilbage, 

således at der på årsbasis ikke 

sker en nettofrigivelse fra de enkelte 

områder. 

Det er desuden forudsat, at der normalt 

skal udpeges større sammenhængende 

områder, for eksempel ådalsstrækninger 

eller tørlagte søer eller 

fjordarme. De udpegede områder er 

fortrinsvis placeret så langt nedstrøms 

i vandløbene som muligt, for at sikre 

så stort et afstrømningsopland som 

muligt. De er desuden valgt i oplande, 

hvor landbrugsarealerne udgør en stor 

del af oplandet. 

Det forventes, at vådområderne 

kan skabes ved éngangskompensationer 

til den enkelte landmand, miljøvenlige 

jordbrugsforanstaltninger, 

jordfordeling eller ved salg og køb 

af jord med tinglyste klausuler. Projekterne 

skal så vidt muligt gennemføres 

ved frivillighed. I enkelte tilfælde, 

hvor en eller nogle få lodsejere 

forhindrer, at et projekt kan gennemføres 

i et område, hvor der ellers er 

stor tilslutning, kan ekspropriation 

komme på tale. 

Inden et konkret projekt kan besluttes, 

skal der udføres såvel en teknisk/ 

biologisk som en ejendomsmæssig 

forundersøgelse. Den teknisk/biologiske 

forundersøgelse skal bl.a. klarlægge 

de væsentlige arealmæssige, 

tekniske, økonomiske og miljø- og 

naturmæssige konsekvenser ved projektet. 

Den ejendomsmæssige forundersøgelse 

skal bl.a. belyse lodsejertilslutningen 

i området samt hvilke 

virkemidler og kompensationsniveauer 

der er nødvendige for at kunne 

gennemføre projektet i det pågældende 

område. 

Frederiksborg Amt vil prioritere 

at gennemføre projekterne, hvor der 

er størst lodsejertilslutning. Det skal 

ved projekternes gennemførsel tilstræbes 

at give befolkningen mulighed 

for at opleve de nye naturområder. 

Når vådområderne er etableret, 

bliver de underlagt krav om, at de permanent 

skal henligge som vådområder 

og ikke senere må omlægges. De 

må ikke tilføres gødning, sprøjtemidler 

m.m., og der må ikke plantes energipil 

eller andre afgrøder på arealerne. 

Lovgrundlag: 


nr., 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 6. 

Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling 

og til økologiske jordbrug 

mv. (Lov nr. 404 af 10. juni 

1997) og bekendtgørelser om tilskud 

til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 

(Bekendtgørelse nr. 198 af 

27. marts 1998 og Bekendtgørelse 

nr. 193 af 26. marts 1999) 

Cirkulære om regionplanlægning 

og landzoneadministration for lavbundsarealer, 

der er potentielt egnede 

som vådområder (Cirkulære nr. 

132 af 15. juli 1998). 

Område Lokalitet Kommune(r) Udpeget areal (ha) 

1 Selsø/Skuldelev Skibby 324 

2 Værebro Å Stenløse 158 

Ølstykke 

3 Skenkelsø Frederikssund 111 

Ølstykke 

4 Havelse Å/Apholm Frederikssund 145 


Skævinge 

5 Havelse Å/Attemosen Hillerød 108 

Skævinge 

6 Nivå/Usserød Å Karlebo 119 

Fredensborg-Humlebæk 


Redegørelse 

"Særligt Følsomme 

Landbrugsområder" 


2.7 Skovrejsning 

1 

De udpegede skovrejsningsområder, positivområder, ønskes 

tilplantet med skov. I forhold til Regionplan 1997 

er der ved afvejning i forhold til kulturhistoriske interesser, 

områder udpeget i forbindelse med Vandmiljøplan 

II samt områder med særlige udsigtsforhold i tilknytning 

til kirker eller landskaber sket udtagning af skovrejsningsområder; 

nogle af disse er udpeget som områder, 

hvor skovrejsning er uønsket. 

2 

Inden for områder, hvor skovrejsning er uønsket, negativområder, 

må der ikke plantes skov. 

3 

Inden for øvrige områder kan der plantes skov. 


Områderne i pkt. 1 og 3 adskiller sig fra hinanden i forbindelse 

med bl.a. tilskud. Staten kan yde tilskud til privat 

skovrejsning. Inden for skovrejsningsområderne ydes 

der forhøjet tilskud til plantning af skov, og den statslige 

etablering af skov kan kun ske her. Inden for øvrige 

områder kan der ydes tilskud; disse områder har dog 

lavere prioritet. Der gælder særlige VVM-regler for rydning 

af eksisterende skov i positivområder. 

Ny skov i skovrejsningsområder, der ligger i økologiske 

forbindelser, bør etableres som tilgroningsskov eller med 

begrænset nyplantning. 

Ved skovrejsning forstås ikke juletræsproduktion og pyntegrøntkulturer. 

Arealer til skovbrug omfatter alle skovbevoksede arealer, 

der ifølge den seneste skovtælling, Danmarks Statistik 

1992, er registreret som skov. Amtet hører til blandt 

landets mest skovrige med et skovareal på godt 22.000 

ha, hvoraf hovedparten er statsskov. Amtets skove er karakteriseret 

ved en meget stor andel løvtræ. 






Amtet ønsker at sikre, etablere og 

reetablere værdifuld natur i skovene, 

at øge naturhensyn i skovdriften, og 

at nye skove skal være egnskarakteristiske, 

varierede og artsrige. Inden 

for økologiske forbindelser ønskes 

ny skov primært etableret ved naturlig 

tilgroning med træer, tilgroningsskov, 

således at der på sigt opstår 

egentlige naturskovsarealer. De eksisterende 

skove skal fortsat anvendes 

til skovbrug på en sådan måde, 

at naturværdierne i dem bevares og 

sikres. 

Målsætningen for skovene skal 

bl.a. ses på baggrund af de særligt 

store rekreative interesser, der knytter 

sig til amtets skove. Hertil kommer, 

at skovene i regionplanen er udpeget 

som biologiske kerneområder. 

Det er derfor vigtigt, at de rekreative 

og biologiske interesser i de eksisterende 

skove tillægges særlig stor 

vægt. Forholdet er nærmere behandlet 

i amtets Naturstrategi 1996, som 

omtaler skovene som ét af fem indsatsområder. 

I øvrigt reguleres forholdene i 

skovene af skovloven, som indeholder 

bestemmelser om både produktions- 

og naturhensyn. Loven administreres 

af Miljø- og Energiministeriet. 

Indikatorer 

Indikatorer for opfyldelse af målsætningen 

er øget omfang af egnskarakteristiske, 

varierede og artsrige skove 

etableret i følsomme vandindvindingsområder 

og på bynære arealer 

i udpegede positivområder, øget omfang 

af offentlig tilgængelig skov og 

rekreativ brug heraf samt øget omfang 

af tilgroningsskov/naturskov i 

økologiske forbindelser. Mange beskyttelsesinteresser 

og de udlagte 

vindmølleområder er i konflikt med 

skovtilplantning. 

Generelt 

For de udpegede skovrejsningsområder 

gælder, at eksisterende lovgivning, 

f.eks. naturbeskyttelseslovens 

beskyttelse af naturtyper, fortidsminder, 

arealer indenfor strandbeskyttelseslinien 

mv., skal respekteres. 

De udpegede skovrejsningsområder 

skal ikke indarbejdes i kommune- 

og lokalplaner. 

Tilskud til skovrejsning er rettet 

mod privatejet, landbrugspligtig jord. 

Skovrejsning er frivillig for den enkelte 

grundejer. Der er blandt lodsejerne 

en stigende interesse for skovrejsning; 

i 1999 blev der f.eks. givet 

tilsagn om tilskud til rejsning af ca. 

180 ha ny skov. 

Planlægning af skovrejsning 

Siden 1993 er der i regionplanen foretaget 

udpegning af skovrejsningsområder. 

I overensstemmelse med 

Miljøministeriets vejledning fra 1990 

blev der i Regionplan 1993 udpeget 

skovrejsningsområder på landbrugsjord 

af lav dyrkningsværdi og uden 

andre arealinteresser. Byudviklingsområder, 

fredede arealer, naturområder, 

meget værdifulde landskaber 

mv. blev udpeget som områder, hvor 

skovrejsning er uønsket. 

I Regionplan 1997 blev udpegningen 

suppleret med skovrejsningsområder 

i kildepladszoner. 

Formålet med at lave planer for 

skovrejsning er at tilrettelægge en offentligt 

støttet fordobling af skovarealet 

i Danmark i løbet af 80-100 år 

svarende til en gennemsnitlig årlig 

skovrejsning på ca. 5000 ha. Udover 

at forøge træproduktionen skal skovrejsningen 

fremme hensynene til friluftslivet, 

det vilde plante- og dyreliv, 

miljøbeskyttelsen og øget brug af 

vedvarende energi. 

Ved skovplantning nedbringes det 

landbrugsareal med dyrkning af afgrøder, 

hvortil der kan tildeles støtte 

pr. arealenhed samtidig med, at nettoimporten 

af træ til landet (underforstået 

hele EU-området) kan mindskes. 

Udpegningen i Regionplan 2001 

Tre formål med en fordobling af 

skovarealet har fået forøget vægt. 

Det er beskyttelse af grund- og drikkevandsressourcerne, 

forøgelse af 

bynære skovarealer til brug for friluftslivet 

og fremme af den biologiske 

mangfoldighed i landskabet bl.a. 

med styrkelse af økologiske forbindelser 

og et samlet grønt netværk i 

amtet. 

Skovrejsningsområderne udpeget 

i Regionplan 1997 er revurderet for 

at fremme de tre hovedformål. Natur-, 

landskabs- og kulturværdier, der 

ikke er forenelige med skov, skal friholdes 

for skovtilplantning. 

I Slangerup er et ca. 5 ha stort erhvervsområde 

blevet tilbageført til 

landzone, og området er blevet udpeget 

som skovrejsningsområde. 

Baggrunden for udpegningen er, at 

de omliggende arealer er udpeget til 

skovrejsningsområde, og at arealet 

kan give bynær skov, da det grænser 

op til byområdet. Arealet er et lavbundsområde, 

der skal derfor ved tilplantning 

anvendes hjemmehørende 

arter, der hører til på våde områder. 

Grundvands- og 

drikkevandsinteresser 

I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme 

vandindvindingsområder, 

se afsnit 4.3.3. Indsatsområder 

og nitratfølsomme indvindingsområder. 

Disse områder er i videst muligt 

omfang udpeget som skovrejsningsområder. 

Nogle af stederne er 

skovrejsning i konflikt med andre beskyttelsesinteresser 

f.eks. landskabelige 

eller kulturhistoriske interesser; 

disse er opretholdt som områder, hvor 

skovrejsning er uønsket. 

I visse af de områder, der i Regionplan 

1997 er udpeget som skovrejsningsområder 

til beskyttelse af 

vandressourcerne, vil det af en til flere 

grunde være mere hensigtsmæssigt 

at beskytte grundvandet gennem 

ekstensivering af landbrugsdriften - 


Redegørelse 

dyrkning eller afgræsning uden anvendelse 

af gødning og sprøjtemidler 

- frem for skovrejsning. Eksempler 

herpå er områder, hvor skovtilplantning 

vil hindre ud- eller indsyn, vil 

sløre en landskabelig helhed, og områder 

som, på trods af beliggenhed 

udenfor beskyttelsesområderne, indeholder 

kulturhistoriske eller geologiske 

interesser, der er uforenelige 

med skovrejsning. Fra skovklædte 

områder sker der en større vandfordampning 

end fra arealer, der dyrkes 

uden kunstvanding. Hvor det 

drejer sig om nåleskovsområder, sker 

denne fordampning over hele året, 

idet nåletræer (med undtagelse af 

lærk) jo er stedsegrønne. Der kan således 

ske større grundvandsnedsivning 

ved landbrugsmæssig drift af 

arealet end ved skovklædning af arealet. 

Områder, der på baggrund af 

ovennævnte er udtaget som skovrejsningsområder, 

og ikke allerede er udpeget 

som SFL-områder (se afsnit 2.6 

Landbrug), vil indgå som forslag ved 

næste udpegning af SFL-områder. 

Bynære skovrejsningsområder 

Der er foretaget mindre udvidelser af 

udpegningen af bynære skovrejsningsområder, 

fortrinsvis i form af justering 

af eksisterende udpegninger. 

Skovrejsning 

i økologiske forbindelser 

Skovrejsningsområder kan udpeges 

med det formål at indgå i økologiske 

forbindelser for at styrke levesteder 

og spredningsmuligheder for det vilde 

plante-/dyreliv. Amtet har dog ikke 

mulighed for gennem planlægning 

af skovrejsningsområder at stille krav 

om træartsvalg, udformning af skoven 

eller driften. Dermed bliver det uinteressant 

at udpege skovrejsningsområder 

som dele af de økologiske forbindelser 

- ikke mindst fordi en stor del 

af de nye skove etableres med dybdepløjning. 

Set i en spredningsøkologisk 

sammenhæng er det mere fordelagtigt 

relevante steder i de økologiske 

forbindelser at indlægge ønsker 

om tilgroningsskov (skov etableret 

ved naturlig indvandring af træer) 

kombineret med SFL-udpegning, der 

muliggør tilskud til udtagning af agerjord, 

jævnfør handlingsplan for økologiske 

forbindelser. 

Vandmiljøplan II-områder 

Skovrejsningsområderne i Skenkelsø 

Sø og ved Attemosen er som følge 

af udpegning som Vandmiljøplan IIområder 

udtaget som postitivområder. 

Kulturhistoriske interesser 

Skovrejsningsområderne i Regionplan 

1997 er revurderet i forhold til 

de kulturhistoriske interesseområder, 

se afsnit 4.1.6 Kulturhistorie og kulturmiljøer. 

I områder, hvor der har 

vist sig at være konflikt mellem skovrejsning 

og sikring af de kulturhistoriske 

interesser, er udpegningen revideret. 

Nogle skovrejsningsområder 

er udtaget helt, andre er reduceret; 

udpegningen er helt eller delvist 

ændret til skovrejsning uønsket. 

Kirkeomgivelser 

Kirkernes landskabelige omgivelser, 

indsynet til kirkerne fra det åbne land 

og udsynet fra kirkerne skal sikres, 

jævnfør afsnit 4.1.7 Udpegning af 

beskyttelsesområder omkring kirker. 

Skovrejsning er uønsket på kirkernes 

omgivende arealer, uanset at arealerne 

eventuelt indgår i positivområder 

for skovrejsning. 

Landskabelige interesser 

For at sikre udsigtskiler har amtet 

udtaget mindre skovrejsningsområder 

i Frederikssundsfingeren og på 

Horns Herred. Områderne er udpeget 

som områder, hvor skovrejsning 

er uønsket. 

Geologiske interesser 

Områder, hvor hensynet til geologiske 

interesser er uforeneligt med skovrejsning, 

er udpeget som negativområder 

for skovrejsning. 

Vindmølleområder 

I et tidligere positivområde for skovrejsning 

nordøst for Attemose i Hillerød 

Kommune er der foretaget nyudpegning 

af et vindmølleområde. På 

baggrund heraf er området udtaget 

som positivområde for skovrejsning. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6 

stk. 3 nr. 7. 


2.8 Råstoffer 

1 

Råstofindvinding skal som hovedregel foregå indenfor 

indvindingsområderne i de udlagte graveområder. Indvindingsområderne 

kan ikke udlægges til andre formål 

der vanskeliggør senere råstofindvinding. 

2 

Tilladelse til råstofindvinding under grundvandsspejlet 

kan i visse tilfælde gives på baggrund af konkret vurdering. 

3 

Der gives ikke nye tilladelser til at indvinde råstoffer i 

kildepladszoner. 

4 

Der kan gives tilladelse til råstofindvinding udenfor de 

udlagte graveområder hvis det ikke er i strid med den 

øvrige regionplanlægning. 

5 

Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening bør færdiggravede 

arealer som udgangspunkt efterbehandles 

til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift, 

eller skov der ikke udgør nogen forureningsrisiko. 

Hvor der graves under grundvand skal der efterbehandles 

til natur eller rekreativ anvendelse. 

6 

Der er udlagt en række områder til indvinding af ler, disse 

områder er omfattet af anmeldte rettigheder efter råstofloven 

fra 1972. 


Der er udlagt 12 graveområder til indvinding af sand og 

grus i Hovedstadsområdet. Graveområderne er endelig 

kortlagt med undtagelse af Alsønderup og Ølsted graveområder. 

Graveområderne blev oprindeligt udlagt af Hovedstadsrådet 

i 1985. Efterhånden som graveområderne 

er blevet kortlagt er der udpeget indvindingsområder indenfor 

graveområderne. 

Afvejningen af indvinding af sand og grus mod beskyttelsesinteresserne 

er beskrevet i Frederiksborg Amts 

Råstofstrategi. 



A 

B 

C 

D 

E 

N 

G 

M 

I 

J 

L 

K 




Regionplanen skal udpege arealer til 

råstofindvinding. I Hovedstadsområdet 

indvindes sand, grus og sten, der 

primært anvendes til byggeog anlægsvirksomhed, 

samt i mindre omfang 

ler til teglværksbrug. Disse arealer 

skal friholdes for aktiviteter der 

kan forhindre en senere udnyttelse af 

råstofferne. Hvor der eksisterer andre 

region- eller kommuneplanmæssige 

arealreservationer indenfor de pågældende 

graveområder, skal råstoffet 

indvindes, før de pågældende reservationer 

kan realiseres. 

Råstofforbruget 

Råstofforbruget i Hovedstadsområdet 

er ikke opgjort nøjagtigt men er 

her sat lig med indvindingen. Restressourcerne 

og restlevetiden er fremskrevet 

til 2001. 

Ler 

Der indvindes teglværksler af to kvaliteter; 

gul- og rødbrændende. I Hovedstadsområdet 

er der tilstrækkelige 

mængder af gulbrændende ler, men 

ressourcen af rødbrændende ler er 

begrænset og kendte forekomster bør 

udnyttes, hvis det ikke er i konflikt 

med beskyttelsesinteresser. 

VVM 

Råstofindvinding er i visse tilfælde 

omfattet at planlovens regler om Vurdering 

af Virkningerne på Miljøet. 

Det gælder, hvis der er tale om indvindinger 

udenfor graveområderne, 

der må forventes at påvirke miljøet i 

væsentlig grad, f.eks. på grund af beliggenhed 

i forhold til boligområder, 

grundvandsinteresser eller naturbeskyttelsesinteresser. 

arealer med stor naturog rekreativ 

værdi. 

Efterbehandling 

Råstofindvinding foregår ofte i områder, 

hvor grundvandet er sårbart. 

Efter indvindingen vil grundvandet 

som regel være yderligere sårbart idet 

afstanden til grundvandet er mindre 

end før indvindingen. Råstofgrave beliggende 

i meget sårbare grundvandsmagasiner 

skal derfor fremover efterbehandles 

til rekreative formål, 

naturformål, ekstensiv landbrugsdrift 

eller skov, der ikke udgør nogen 

forureningsrisiko, naturog fritidsformål 

fremfor til landbrug. Dette har 

den klare fordel, at denne anvendelse 

i langt mindre grad udgør en trussel 

mod grundvandet og samtidig er 

til stor gavn for borgerne. 

Amt Produktion (1998) Rest (m 3 ) Restlevetid (år) 

København 1.300.000 8.800.000 7 

Roskilde 2.700.000 89.000.000 33 

Frederiksborg 690.000 82.000.000 119 

Hovedstadsområdet i alt 4.690.000 179.800.000 38 

Reserver 

Sand og grus 

Råstofindvindingen er meget afhængig 

af konjunkturerne, indvindingen 

på søterritoriet og mængden af genbrug. 

Ressourcerne er beregnet for 

Hovedstadsområdet som helhed med 

udgangspunkt i den øjeblikkelige indvinding. 

Der indvindes to forskellige kvaliteter 

af sand og grus; fyldmaterialer 

af lav kvalitet og regionale råstoffer 

af høj kvalitet. Reserverne af fyldmaterialer 

rækker til mere end 40 års 

indvinding og reserven må betragtes 

som rigelig. Mængden af regionale 

råstoffer der hovedsagelig indvindes 

i Københavns og Roskilde amter er 

mere begrænset og vurderes at række 

25 år og heraf ligger de 12 års indvinding 

under grundvand. 

En råstofgrav, der dækker et areal på 

over 25 ha vil altid være omfattet af 

VVM-reglerne. 

Jord i grusgrave 

Tilkørsel af jord til nuværende og tidligere 

råstofgrave er forbudt i henhold 

til lov om forurenet jord. Amtsrådet 

kan dispensere fra forbuddet, hvis det 

skønnes, at der ikke er miljømæssige 

problemer forbundet med det. 

Gravning under grundvand 

Efter konkret vurdering kan der gives 

tilladelse til gravning under grundvand. 

En tilladelse til indvinding under 

grundvand kræver tillige at der 

gives tilladelse efter vandforsyningsloven. 

Efterbehandlingen skal foregå 

uden tilførsel af jord og vil give 

Ændringer i forhold RP 97 

Der er sket justeringer af Gundsø 

graveområde på grund af sammenfald 

med kildepladszoner, og der er 

udgået arealer i Kyndby og Frederikssund 

graveområder efter afvejning 

mod områdernes kulturhistoriske 

interesser. Alle graveområder er 

reduceret med de arealer, der er færdiggravede. 

Lovgrundlag 

Lov om planlægning. Lovbekendtgørelse 

nr., 518 af 11. juni 2000 § 6 

stk. 3, pkt. 11. 

Lov om råstoffer. Lovbekendtgørelse 

nr. 1007 af 28. november 1996 

§ 5. Bekendtgørelse om supplerende 

regler i medfør af lov om planlægning. 

Bekendtgørelse nr. 428 af 

2. juni 1999. 


Redegørelse 

Råstofkortlægning 

I henhold til råstoflovens § 5 foretager 

Frederiksborg Amt kortlægning 

af råstofforekomsterne i jorden. I det 

følgende gives en status for kortlægningen 

af de enkelte graveområder 

og de arealmæssige justeringer, der 

er foretaget. Den hidtidige kortlægning 

har ikke omfattet resourcerne under 

grundvand, men denne ressource 

vil blive inddraget i den fremtidige 

kortlægning. Alle områder er reducerede 

med udgravede arealer og arealer 

for små til indvinding. 

Område A: Tikøb 

Område D: Frederikssund. Der er i 1991 

foretaget en endelig kortlægning af området. 

Område B: Alsønderup. Da dette område 

geologisk set er meget kompliceret, skal 

der foretages en detaljeret kortlægning af 

de dele af området, der forventes at indeholde 

råstofmængder af betydning. 

Område E: Lynge. Lynge graveområde er 

endeligt kortlagt med en endelig udpegning 

af delområder til råstofindvinding. 

Område C: Ølsted. Der er i 1989 foretaget 

kortlægning af området. 

Område N: Kyndby. I dette område er der i 

efteråret 1992 foretaget en råstofkortlægning 

af området. 


3.1 Transportkorridoren 

1 

For byzonearealer, som er omfattet af arealreservationer 

til transportkorridorformål, skal kommunerne ved fastsættelse 

af bebyggelsesregulerende bestemmelser mv. 

sikre, at der ikke åbnes mulighed for en intensiveret udnyttelse 

af de eksisterende ejendomme. 

2 

Landzonearealer, som er omfattet af arealreservationer til 

transportkorridorformål, skal reserveres til forsyningsog 

trafikanlæg og friholdes for yderligere bebyggelse 

og andre anlæg. 



3.1 Transportkorridor 

Arealreservation til transportkorridor 


3.1 Transportkorridoren 

Transportkorridoren er en langsigtet 

arealreservation, som skal sikre mulighed 

for placering af og minimering 

af udgifterne til fremtidige regionale 

forsyningsog trafikanlæg. 

Samfundsudviklingen kan udløse 

behov for nye delstrækninger af 

de kendte anlægstyper eller helt nye 

lednings- eller trafikanlægstyper. Alle 

erfaringer viser, at det er vanskeligt 

og forbundet med store udgifter 

at føre større strækningsanlæg gennem 

tæt bebyggede og intensivt udnyttede 

områder. Derfor reserveres 

der et areal, fra Øresund i nord ved 

Helsingør til amtsgrænsen mod Københavns 

Amt ved Veksø i syd, til 

transportkorridorformål. 

Transportkorridoren er udlagt i en 

bredde på cirka 1 km, men er nordvest 

for Helsingør reduceret til en 

bredde på cirka 300 m. Der er i flere 

kommuner efter forhandling sket 

mindre reduktioner ved imødekommelse 

af kommunale ønsker om afrunding 

af byområder. Hvor transportkorridoren 

er udlagt i reduceret 

bredde, eller hvor eksisterende bebyggelse 

i transportkorridoren allerede 

vanskeliggør etablering af tekniske 

anlæg, bør der vises særlig tilbageholdenhed 

med at meddele landzonetilladelser 

i henhold til planloven. 

Arealreservationen til transportkorridorformål 

giver ikke i sig selv 

anledning til ændring af den hidtidige 

arealanvendelse eller zonestatus. 

Reservationen sigter alene på at hindre 

en intensivering af arealanvendelsen 

og på at friholde arealerne for bebyggelse 

undtagen bygninger, der er 

nødvendige for driften af landbrugsejendomme. 

I forbindelse med landzonetilladelser 

er der tinglyst såkaldte 

fjernelsesvilkår på ejendomme i 

transportkorridoren. 

Er der andre interesser knyttet til 

arealerne, f.eks. igangværende råstofindvinding, 

skal disse varetages på 

en sådan måde, at arealerne uden udgift 

for det offentlige fortsat kan anvendes 

til transportkorridorformål. 

Ved den endelige vedtagelse af 

Regionplan 1997 vedtog Frederiksborg 

Amtsråd, at man ville se nærmere 

på transportkorridorens afgrænsning 

ved næste regionplanrevision. På 

baggrund af amtsrådets beslutning 

blev det i forslaget til Regionplan 

2001 foreslået generelt at reducere 

transportkorridoren fra 1000 til 700 

m og at ændre linieføringen på visse 

strækninger. 

På baggrund af Miljø- og Energiministeriets 

indsigelse udgår forslaget 

om ændring af transportkorridoren 

i Frederiksborg Amt. Frem mod 

regionplanrevision 2005 vil HUR 

ud fra en helhedsbetragtning vurdere, 

om der er behov og mulighed for 

en justering af transportkorridoren i 

Frederiksborg Amt. 

Lovgrundlag 

Lov om planlægning lovbekendtgørelse 

nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 2. 


Redegørelse 


3.2 Kollektiv trafik 

1 

Hvor samfundsmæssige hensyn taler for det, skal det kollektive 

trafiksystem gives fortrinsret og udbygges som 

det primære persontransportsystem. 

2 

Til sikring af et sammenhængende og koordineret trafiknet 

i hele hovedstadsregionen skal de primære forbindelser 

til det øvrige hovedstadsområde prioriteres og 

udbygges. Den kollektive trafikstruktur skal desuden 

sikre sammenhæng i hele amtet og medvirke til, at navnlig 

den nordlige og vestlige del af amtet bedst muligt 

inddrages i udviklingen i hovedstadsregionen. 

3 

Hovedstrukturens trafikknudepunkter og S-banernes stationer 

udpeges som kollektive trafikterminaler. Alle terminaler 

skal styrkes i deres funktion som standsningssteder 

og skiftesteder mellem individuel og kollektiv 

trafik. 

4 

Der etableres dobbeltspor på Frederikssundbanen mellem 

Ballerup og Frederikssund. På den del af Frederikssundbanen, 

som er beliggende i Frederiksborg Amt, kan der 

anlægges stationer ved Gl. Ølstykke og St. Rørbæk. 


til pkt. 1. Samfundsmæssige hensyn indebærer en opfølgning 

af de statslige investeringer på området. Dette betyder 

bl.a. en bevidst lokalisering af intensive bolig- og 

erhvervsfunktioner omkring de kollektive trafikterminaler, 

specielt S-togsstationerne. Lokalbanerne giver særlige 

muligheder for at udbygge velfungerende, offentlige 

forbindelser i amtets nordlige dele. 

til pkt. 2. De primære forbindelser til det øvrige hovedstadsområde 

består af S-togs- og buslinier i byfingrene 

samt af de tværgående forbindelser til trafikknudepunkterne 

i Ballerup, Høje Tåstrup, Måløv og Roskilde gennem 

såvel Gundsø Kommune som over Hornsherred. 

til pkt. 3. I de kollektive trafikterminaler lægges særlig 

vægt på koordineringen mellem de radiale ruter, baner 

og til dels busser, og de regionale busser på tværs. Ved 

alle terminaler, herunder S-togsstationerne, lægges særlig 

vægt på gode og trafiksikre gang- og cykelforbindelser 

til det nære opland. 

5 

Ved stationer med god kontakt til det overordnede vejnet 

skal langtidsparkering i forbindelse med Parker & 

Rejs vurderes og i givet fald etableres. 






I henhold til planloven skal regionplanlægningen 

udføres på grundlag 

af en vurdering af udviklingen i Hovedstadsområdet 

som helhed. HUR, 

DSB og Banestyrelsen er ansvarlige 

for udviklingen af det offentlige trafiksystem, 

og inddrager andre berørte 

parter, som Trafikministeriet, Ørestadsselskabet, 

lokalbanerne m.fl. i 

fornødent omfang. 

Den kollektive trafikstruktur er del 

af en samlet transportstruktur, som 

blandt andet omfatter individuel transport, 

godstransport, færgeforbindelser 

og lufthavne eller flyvepladser. Den 

kollektive trafikstruktur må således 

ses i sammenhæng med øvrige transporttilbud, 

den eksisterende- og planlagte 

bystruktur, forskelle i regionens 

områder med hensyn til transportbehov 

og miljøhensyn samt økonomiske 

forhold. 

Kollektiv Trafikplan 1998 

Det kollektive trafiksystem for hele 

Hovedstadsområdet er mere udførlig 

beskrevet i Kollektiv Trafikplan 1998. 

Rapporten blev udarbejdet af HT, 

DSB og Banestyrelsen. Arbejdet blev 

koordineret i en arbejdsgruppe hvor 

bl.a. repræsentanter fra de 5 regionale 

enheder var repræsenteret. 

I Kollektiv Trafikplan 1998 er opstillet 

en lang række handlingselementer, 

der skal styrke den kollektive trafik 

og øge dennes markedsandel fra 

20 til 24 % indtil år 2010. Langt den 

største del af denne stigning forventes 

opnået ved anlæg af nye baner og 

kvalitets- og serviceforbedringer. 

I et “Statusnotat af januar 2000", 

påpeger de ansvarlige trafikselskaber 

en uventet stor vækst i biltrafikken 

og at det bliver mere vanskeligt for 

den kollektive trafik at opnå den ønskede 

markedsandel. Derfor lægges 

op til nye overvejelser - sammen med 

Hovedstadens Udviklingsråd - om 

hvorvidt målsætningen skal revideres 

og der skal gennemføres nye trafikpolitiske 

tiltag. 


Amtsrådet ønsker, at den kollektive 

trafik skal være et tiltrækkende alternativ 

til individuel persontransport. 

Dette kan opnås ved at sikre et sammenhængende 

og koordineret trafiknet, 

ved at give den kollektive trafik 

fortrin i forhold til den individuelle 

biltrafik og ved at placere arbejdspladser 

tæt ved S-baner i byfingrene 

og langs amtets lokalbaner. 

Strukturplanen for den kollektive 

trafik i Frederiksborg Amt, se retningsliniekortet, 

tager udgangspunkt 

i en fælles regional hovedstruktur i 

hovedstadsregionen med radiale og 

tværgående forbindelser i fingerbyen. 

Udenfor fingerbyen er denne hovedstruktur 

suppleret med regionale kollektive 

trafikforbindelser, der forbinder 

alle kommunecentre internt. Ved 

tilknytning til de regionale centre, 

Helsingør, Hillerød og Frederikssund, 

sikres tilslutning til fingerbyen og 

Københavnsområdet. 

I forhold til Regionplan 1997 er 

det viste kollektive trafiknet suppleret 

med en forbindelse mellem Hillerød 

og Hørsholm. Dette er begrundet 

i, at der ønskes gode forbindelser 

mellem 2 af amtets største centerområder 

og amtets sygehuse i disse to 

byer. 

Forestående forbedringer 

I Kollektiv Trafikplan 1998 beskrives 

mange tiltag for at forbedre den kollektive 

trafik. De mest markante forbedringer 

for amtets pendlere vil være 

flere nye baner i Københavnsområdet, 

forbedringer på Frederikssundbanen 

- med 10 min. drift - og en ny 

station ved Ølstykke, samt nye S-tog 

på de eksisterende baner, som sikrer 

mere komfort, større kapacitet og 

nedsatte rejesetider. 

HUR, DSB, Vejdirektoratet, DSB 

S-tog og Banestyrelsen vil i den kommende 

tid, i samarbejde med de berørte 

amter og kommuner undersøge 

forskellige placeringsmuligheder for 

etablering af Parker & Rejs faciliteter. 

På skitsen vises foreløbige forslag, 

som danner udgangspunkt ved kommende 

forhandlinger. 

Der er truffet aftale med staten 

om, at lokalbanerne overdrages til 

Hovedstadens Udviklingsråd. 

Amtsrådet ønsker flere forbedringer, 

bl.a. 

• Med etablering af en fast forbindelse 

til Sverige er der planlagt 

en kobling af regionaltogtrafikken 

i Hovedstadsområdet og Skåne. 

En integrering af Øresundsregionen 

bør også føre til en direkte 

forbindelse mellem Helsingør 

og Malmø, som foreslået i 

trafikselskabernes oplæg. 

• Øresundsregionens kollektive 

struktur bør styrkes, på kort sigt 

ved at koordinere kollektivtrafikken 

med færgeforbindelsen Helsingør 

- Helsingborg, på langt sigt 

ved at etablere en fast forbindelse. 

• Ved etablering af nye S-togforbindelser 

og nye transportsystemer 

i hovedstadsområdet bør der 

lægges særlig vægt på korte rejsetider 

og færrest mulige skift. 

• En igangværende udbygning af 

Frederikssundbanen til to spor og 

etablering af en ny station ved Gl. 

Ølstykke og senere ved St. Rørbæk, 

bør fremmes mest muligt. 

• Den regionale busforbindelse 

mellem Frederiksværk, Frederikssund 

og Roskilde bør styrkes. 

• Tværforbindelserne øst-vest bør 

styrkes. Her kan fremhæves en 

nordlig tværforbindelse uden for 

fingerbyen mellem Helsingør, 

Helsinge og Frederiksværk, og 

en sydlig forbindelse mellem 

Frederikssund, Slangerup og Farum, 

som i Farum ved omstigning 

til 500 S sikrer forbindelsen til 

Øresundskysten. 

• I yderområderne og lokalsamfundene 

tilstræbes forbedringer 

i den kollektive trafikbetjening. 


Redegørelse 

Parker & Rejs terminaler 

HT 

Ændringer bør ikke medføre en 

forringelse i betjeningen af disse 

områder. 

• Lokalbanerne bør etapevis udbygges 

til 20 minutters drift i 

myldretiden. 

• På Lille Nord, som indgår i tværforbindelsen 

Hillerød-Frederikssund-Roskilde 

bør der etableres 

20 min. drift. 

• I forbindelse med den intensiverede 

drift på lokalbanerne og Lille 

Nord kan der blive tale om nyanlæg 

og nedlæggelse af overskæringer. 

• Frederiksborg Amt vil ved forhandling 

med berørte parter søge 

at bevare de væsentlige forbindelser 

på tværs af banen, ved 

at der etableres broer og tunneler. 

Lovgrundlag 


nr., 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 2, stk. 4. 


3.3 Vejanlæg og trafikhavne 

1 

Der kan i planperioden udføres følgende regionale og 

statslige vejanlæg: 

A: Vej 107, Vibehus-Hundested Havn, ny vej i 2 spor. 

B: Vej 141, Gørløse, omfartsvej i 2 spor. 

C: Vej M14, Helsingørmotorvejen, anlæg af nød 

spor. (statsvej) 

E: Vej 503, Mårum-Esbønderup Skovhuse, forlægning 

i 2 spor. 

F: Vej 534, vest om Græsted, omfartsvej, og Græsted-Gilleleje, 

forlægning i 2 spor. 

G: Vej 518, Øst om Ganløse, omfartsvej i 2 spor. 

N: Vej 113, Forlængelse af Helsingevejen til Græsted, 

ny vej i 2 spor. 

2 

Der kan i planperioden anlægges en overordnet vejforbindelse 

i forlængelse af Frederikssundmotorvejen i Københavns 

Amt. Vejanlægget forventes anlagt som statsvej 

i henhold til anlægslov og vil give mulighed for tilslutning 

af en eventuel vejforbindelse til Hornsherred syd 

om Frederikssund via tunnel under Roskilde Fjord. 

3 

Der kan gennemføres nødvendige, mindre reguleringer, 

forstærkninger og trafiksikkerhedsmæssige samt miljømæssige 

forbedringer på det regionale vejnet. 

4 

Til de regionale veje kan der kun undtagelsesvis etableres 

nye vejtilslutninger. Nye adgange fra enkelte ejendomme 

til de regionale veje tillades normalt ikke. Antallet af 

vejtilslutninger og adgange skal søges nedbragt i forbindelse 

med lokalplanlægning, udstykninger, arealoverførsler 

mv. 

5 

Hundested Havn er et søtransportcenter for gods- og 

persontransport. 


En række af de nævnte anlæg forventes at falde ind under 

planlovens § 6, stk. 8 og § 8, der omhandler en særlig 

vurdering af anlæg, som må antages at påvirke miljøet 

i væsentlig grad (VVM). 

I Samlebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 428 af 4. 

juni 1999) bestemmes, at der skal udarbejdes en VVMredegørelse 

for overordnede vejanlæg med en påtænkt 

linieføring gennem områder, der i en endeligt vedtaget 

regionplan er udlagt til naturområder. Ved naturområder 

forstås i denne sammenhæng områder, der er udlagt 

med henblik på at opnå en væsentlig beskyttelse af skove, 

flora og fauna, landskaber, kulturværdier samt økologiske 

forbindelser og områder af særlig friluftsmæssig 

interesse. 

I Frederiksborg Amt svarer naturområder til de under 

afsnit 4.1 udlagte beskyttelsesområder. 

Ved fastlæggelse af linieføringen for nye vejanlæg tages 

der størst muligt hensyn til naturog miljøforhold, herunder 

de vilde dyrs mulighed for at bevæge sig frit. 

Hvor det er nødvendigt, vil der blive etableret faunapassager. 

Der vil ved nye vejanlæg eller forbedringer af eksisterende 

veje blive taget størst muligt hensyn til at bevare og 

forbedre eksisterende overgange og passager for fodgængere 

og cyklister. 

Anlæg af eller ændringer på hovedlandeveje (statsveje, 

herunder motorveje) kan eventuelt blive gennemført på 

baggrund af en særlig anlægslov. I så fald gennemfører 

staten en miljømæssig vurdering. 

For gennemførelse af Gørløse omfartsvej gælder de forudsætninger 

som var baggrund for amtsrådets vedtagelse 

af Regionplantillæg nr. 2 til Regionplan 1997, med 

tilhørende VVM-vurdering. 

til pkt. 5. HUR har d. 26. oktober 2000 vedtaget Regionplantillæg 

nr. 1 med VVM-redegørelse til Regionplan 

1997 for Frederiksborg Amt for Hundested Havn 

– Regionalt Søtransportcenter. 



F 

N 

E 

A 

B 

C 

J 

G 




Strukturen i det overordnede vejnet i 

amtet svarer til det overordnede bymønster. 

Vejstrukturen er en ring-radial 

struktur. 

Det overordnede radiale vejnet består 

af motor- eller motortrafikveje, 

der tangerer byområderne, og af en 

eller flere veje af lavere klasser, der 

går gennem byområderne. Det overordnede 

vejnet på tværs udgøres af 

to ringforbindelser, købstadsringen, 

Roskilde-Hillerød-Helsingør, og en 

vejforbindelse fra Måløv via Ganløse, 

Lynge, Allerød, Blovstrød og Isterød 

til Helsingørmotorvejen. 

I den nordlige del af amtet er vejnettet 

præget af radiale veje mod København 

og tværforbindelser mellem 

byerne. Den væsentligste tværforbindelse 

udgøres af Helsingør-Frederiksværk-Hundestedvejen. 

I Hornsherred 

udgør landevejen fra Frederikssund 

mod Roskilde og Holbæk en tværforbindelse, 

der hænger sammen med 

købstadsringen. 

Det radiale vejnet er i dag forholdsvis 

godt udbygget, dog vil en 

forstærket bymæssig udbygning af 

Frederikssundfingeren i nær fremtid 

medføre behov for et nyt overordnet 

vejanlæg. I Frederikssundsfingerens 

forlængelse viser der sig også stigende 

behov for forbedringer til imødegåelse 

af den stigende biltrafik. Tværforbindelserne 

er svagere udbygget. 

Frederiksborg Amt har igangsat 

udarbejdelse af en Miljø- og trafikplan 

for Frederiksborg Amt. Arbejdet 

forventes afsluttet i efteråret 2000. 

I planen fokuseres primært på emner 

vedrørende trafik- og miljøforhold, 

som Frederiksborg Amt er ansvarligt 

for, dvs. emner, som berører 

amtsveje og regionale stier. Nogle af 

hovedemnerne vil være trafikkens 

fremkommelighed på vejnettet, cykelstier, 

trafiksikkerhed og støjforhold. 

Andre emner, som ikke falder under 

amtets ansvarsområde, men kan 

have en væsentlig indflydelse på trafik- 

og miljøforhold i amtet, vil blive 

omtalt mere kortfattet. Blandt disse 

emner er f.eks. kollektiv trafik, Parker 

& Rejs, lokaliseringspolitik (efter 

1. juli 2000), mv.. Den kortfattede 

omtale vil dog tilkendegive amtets 

generelle holdning, som vil være udgangspunkt 

i kommende forhandlinger 

med de ansvarlige myndigheder. 

Vejtrafikbetjeningen 

De overordnede veje skal i forhold til 

de øvrige veje udgøre de hurtigste og 

mest direkte vejforbindelser mellem 

områder i og uden for amtet. Serviceniveau 

og kapacitet på de overordnede 

veje skal derfor fastlægges således, 

at regional trafik på det lokale 

vejnet undgås. 

Serviceniveau og kapacitet for biltrafikken 

skal fastlægges under hensyn 

til trafiksikkerhed og fremkommelighed 

for alle trafikanter, sikring 

af fremkommeligheden for den kollektive 

trafik, vejens påvirkning på 

omgivelserne og en hensigtsmæssig 

økonomi. 

På de radiale veje, der går gennem 

byområder, skal det ved trafikdæmpende 

foranstaltninger sikres, at gennemgående 

biltrafik over længere afstande 

henvises til højklassede veje. 

Foranstaltningerne må dog ikke forringe 

den kollektive trafiks afvikling. 

En udbygning af vejkapaciteten 

på tværforbindelserne vil medvirke 

til at fjerne trafikken fra mindre veje 

og fordele den på højklassede veje. 

Udbygningen skal ske ved anlæg af 

nye omfartsveje og forbedringer af 

eksisterende veje. Udbygning er væsentlig 

for forbedringen af den kollektive 

trafik. Tværforbindelserne skal 

derfor indrettes med henblik på, at 

der kan etableres højklassede buslinier 

på disse veje. 

Amtet har levet op til Færdselssikkerhedskommissionens 

mål fra 

1988 om reduktion af antallet af ulykker 

på 40 - 45 % i perioden 1988- 

2000 for antallet af dræbte og tilskadekomne, 

dog har reduktionen på lettere 

tilskadekomne været mindre positiv 

med en reduktion på 24 % (baseret 

på Danmarks Statistik 1998). 

Amtet forventer at nå målet inden udgangen 

af 2000. Færdselssikkerhedskommissionen 

forventes at udsende 

en ny handlingsplan med mål om at 

antallet af tilskadekomne i trafikuheld 

skal reduceres med 40 % over en 12- 

årig periode. Amtet vil tilstræbe at leve 

op til den nye målsætning. 

Trafiksikkerheden på vejene gennem 

en række mindre byer er højnet 

ved simple foranstaltninger i form af 

bump. Disse foranstaltninger kan fortsat 

tages i anvendelse i enkelte tilfælde 

under forudsætning af, at der er tale 

om et byområde, hvor problemet 

er høj hastighed med mange uheld/ 

utryghed. Men ellers søges trafiksikkerheden 

tilgodeset ved egentlig trafiksanering, 

herunder ved etablering 

af rundkørsler og såkaldte porte ved 

bygrænserne. Rundkørsler og trafiksaneringer 

på det overordnede vejnet 

udformes således at både privatbilismen 

og erhvervstrafikken bliver tilgodeset. 

I enkelte tilfælde kan der 

blive tale om anlæg af omfartsveje for 

at tilgodese bymiljøet. Græsted er et 

eksempel herpå. 


Redegørelse 

Større nye vejanlæg 

A. Vibehus-Hundested Havn. Anlægget 

skal forbedre adgangen til Hundested 

færge- og godshavn, hvorved der 

også opnås miljøforbedringer på og 

omkring de eksistenrende veje til havnen. 

Anlægget er VVM-pligtigt. 

C. Helsingørmotorvejen, nødspor. 

På strækningen mellem Hørsholm 

Kongevej og Fredensborg Kongevej 

kan der anlægges nødspor til forbedring 

af trafiksikkerhed og kapacitet. 

Anlægget skal udformes på en sådan 

måde, at der kan etableres fornøden 

støjbeskyttelse mod tilgrænsende bolig- 

og sommerhusområder. På strækning 

mod nord til Isterødvejen overvejes 

en udbygning til 6 spor på lang 

sigt. Udbygningen er en statsopgave 

og udføres på baggrund af anlægslov. 

kun gennemføres efter udarbejdelse 

af regionplantillæg med tilhørende 

VVM-vurdering. 

F. Vest om Græsted, omfartsvej, og 

Græsted-Gilleleje, forlægning i 2 

spor. Som led i forbedring af kapacitet 

og miljø i Græsted anlægges en 

omfartsvej vest om Græsted. Vejens 

nordlige del (Dønnevældevej-Pårupvej), 

påregnes anlagt i år 2001-2002. 

Den sydlige del af omfartsvejen anlægges 

kun, hvis der ikke kan tilvejebringes 

grundlag for en forlængelse 

af Helsingevejen til Græsted, jf. 

pkt. N. Omfartsvejen vest om Græsted 

kan gennemføres uden VVM-undersøgelse. 

Nord for Græsted, videre 

mod Gilleleje anlægges en ny vej vest 

for den eksisterende landevej, uden 

om Pårup og et skydebaneanlæg. Vejforlægningen 

forventes gennemført 

midt i planperioden. Vejanlægget er 

VVM-pligtigt og fastlægges i et regionplantillæg. 

B. Øst om Gørløse. Forlægningen 

skal være med til at afslutte rækken 

af omfartsveje, der gør kødstadsringen 

fra Helsingør over Hillerød til 

Roskilde til en højklasset tværvej i 

amtet. Der er vedtaget regionplantillæg 

til Regionplan 1997 med VVMredegørelse 

med henblik på at igangsætte 

anlægsarbejdet, så vejen kan 

åbnes for trafik i 2003. 

E. Mårum-Esbønderup Skovhuse, 

anlagt som landevej. Projektet omfatter 

forlægning nord om Mårum Tinghuse 

og forlægning og udvidelse af 

vejen gennem Gribskov. Anlægget vil 

forbedre en væsentlig del af tværforbindelsen 

Helsingør-Frederiksværk 

samt miljøet i Mårum Tinghuse. Anlægget 

forventes påbegyndt i sidste 

halvdel af planperioden. Projektet kan 

G. Øst om Ganløse, anlagt som landevej. 

Forlægningen er et led i udbygningen 

af tværforbindelsen mellem 

Måløv og Lynge. Den nuværende vej 

nord og syd for Ganløse skal som led 

i udbygningen forbedres ved udvidelse 

af kørebane og regulering af kur- 



veforløb. Den samlede udbygning af 

vejstrækningen fra Knardrup til Lynge 

skal ses i sammenhæng med etableringen 

af den regionale tværforbindelse 

i Københavns Amt mellem 

Høje Taastrup og Måløv knudepunkt, 

hvor staten i 1999 har åbnet strækningen 

mellem Høje Taastrup og 

Holbæk motorvejen. Etableringen 

af tværforbindelsen i Frederiksborg 

Amt forventes i sidste halvdel af 

planperioden. Udbygningstakten forventes 

at være 1. Forbedring Knardrup-Ganløse, 

2. Omfartsvej øst om 

Ganløse, 3. Forbedring Ganløse-Lynge. 

Projektet er VVM-pligtigt. 

N. Forlængelse af Helsingevejen til 

Græsted, anlagt som landevej. I forbindelse 

med planlægningen af omfartsvej 

vest om Græsted har amtsrådet 

besluttet, at der skal søges gennemført 

en planlægning som grundlag 

for gennemførelse af en sammenhængende 

regional vejforbindelse fra 

den nuværende afslutning af den nye 

Helsingevej via planlagt omfartsvej 

ved Græsted og videre til Gilleleje. 

Vejanlægget er VVM-pligtigt og fastlægges 

i et regionplantillæg 

Øvrige vejanlæg 

Ud over de nævnte større anlæg vil 

Frederiksborg Amt gennemføre ombygninger 

og reguleringer samt miljø- 

og trafiksikkerhedsmæssige forbedringer 

af enkelte strækninger på 

det eksisterende regionale vejnet. 

Efter udarbejdelse af regionplantillæg 

pga. VVM-pligt eller vedtagelse 

af en anlægslov kan følgende anlæg 

påregnes gennemført på længere sigt. 

H: Syd om Gilleleje, anlagt i landevejsstandard. 

Den af kommunen planlagte 

og delvis udførte vej syd om 

Gilleleje åbner mulighed for, at vejføringen 

indgår i et fremtidigt landevejsnet 

som erstatning for den nuværende 

vejstrækning gennem byen. 

Som overgangsordning har der været 

fremsat tanker om, at amtet overtager 

kommunevejen Parkvej i forbindelse 

med kommunale tiltag for at forbedre 

miljøet i Gilleleje. 

I: Overdrevsvejen mod øst, anlagt 

som landevej. Vejanlægget vil forbedre 

vejforbindelse mellem Helsingør 

og Roskilde og miljøet i Fredensborg. 

Mulige linieføringer er imidlertid 

i modstrid med de regionale beskyttelsesinteresser 

i Grønholtområdet. 

Når anlægget måtte blive aktuelt 

skal der altså foretages en afvejning 

af de forskellige interesser, hvilket så 

vil ske i forbindelse med en VVMredegørelse. 

J: Frederikssundmotorvejens forlængelse. 

Vejdirektoratet har igangsat 

en VVM-undersøgelse for en ny højklasset 

vejforbindelse frem til rundkørslen 

øst for Frederikssund. Arbejdet 

forventes afsluttest med udgangen 

af 2001. Herefter afgøres det, 

om der skal udarbejdes forslag til 

anlægslov. 

K: Nordvendte motorvejsramper til 

Helsingørmotorvejen ved Nivå. 

L: Ny tilslutning til Helsingørmotorvejen 

ved Ådalsvejs forlængelse i 

Hørsholm påregnes indarbejdet i 

regionplanen, når projekterne efter 

Vejdirektoratets prioritering kan forventes 

gennemført indenfor planperioden. 

M: Frederiksborg Amt har gennemført 

en fremkommelighedsanalyse, 

hvori der foreslås forbedring af den 

eksisterende vej gennem Frederikssund 

og over broen til Hornsherred. 

Amtsrådet vil opfordre trafikministeren 

til, at staten finansierer en ny vejforbindelse 

i tunnel på tværs af Roskilde 

Fjord syd for Frederikssund. 

Samkøringspladser. I et oplæg til trafikministeren 

har amtet foreslået en 

samkøringsplads etableret ved Herredsvej/Hillerødmotortrafikvejen 

og 

Parker & Rejs anlæg ved Ny Hammersholt 

og ved Store Rørbæk i sammenhæng 

med etablering af nye S- 

togstationer. Amtet vil i øvrigt støtte 

mulighed for samkørsel ved at prioritere 

anlæg af attraktive samkøringspladser 

på de steder ved det regionale 

vejnet, hvor der opstår „selvskabte” 

samkøringspladser. 

Holdepladser. Regionens overordnede 

veje er som helhed underforsynede 

med holdepladser. På særligt 

trafikbelastede veje søges kapacitet 

og serviceniveau forbedret ved 

anlæg af holdepladser, eksempelvis 

mellem Frederikssund og Frederiksværk. 

Udbygning af vejstrækninger til 

opnåelse af bedre kapacitet og forbedring 

af trafiksikkerhed. Strækninger 

vil blive udpeget i forbindelse 

med udarbejdelse af en Trafik- og 

Miljøhandlingsplan. 

Havne i Frederiksborg Amt 

Nærværende afsnit omfatter både 

trafik- og fiskerihavne af regional 

betydning. HUR er ikke ansvarlig 

for havneplanlægningen, idet kompetencen 

er henlagt under staten og 

kommunerne. Staten har højhedsret 

over søterritoriet og kan regulere den 

brug, der må gøres af havneanlægget. 

HURs opgave er at sikre, at placering 

og udformning af nye havneanlæg 

tager hensyn til regionale interesser 

vedrørende infrastruktur, 

naturbeskyttelse, miljøforhold mv. 

I Frederiksborg Amt findes 8 havne, 

som på grund af færgetrafik og 

tilknytning til erhvervslivet har indflydelse 

på regionens overordnede 

trafik- og erhvervsstruktur. Der er ikke 

planlagt nye større havneanlæg i 

planperioden. 

HUR har d. 26. oktober 2000 

vedtaget Regionplantillæg nr. 1 med 

VVM-redegørelse til Regionplan 

1997 for Frederiksborg Amt for Hundested 

Havn – Regionalt Søtransportcenter. 

Regionplantillægget giver 

mulighed for udvidelse af havnen. 

HUR har interesse i, at de havne, 

som har regional betydning, bibeholdes 

og styrkes. 


Redegørelse 

at havnene kan blive mere dynamiske 

og konkurrencedygtige. 

I overensstemmelse med regeringens 

intentioner ønsker amtsrådet: 

Havne 

Færgeforbindelsen Helsingør - 

Helsingborg har både national og regional 

betydning. Færgeforbindelsen 

Hundested - Rørvig, Orøfærgen og 

færgen Kulhuse - Sølager har regional 

betydning. Søtransportcentret i 

Hundested har en stigende betydning 

for godstransport fra og til amtet. 

Gilleleje havn er regionens største 

fiskerihavn og de private havne til 

Stålvalseværket i Frederiksværk og 

Kyndbyværket må medregnes blandt 

de regionale havne på grund af godsomsætningens 

størrelse og arbejdspladsens 

betydning for hele regionen. 

Siden udarbejdelse af Regionplan 

1997 har Frederikssund havn 

mistet status som trafikhavn og den 

nationale færgeforbindelse Hundested-Grenå 

er indstillet. En fast forbindelser 

over Øresund har reduceret 

færgetrafikken mellem Helsingør 

og Helsingborg. 

Som udtrykt i regeringens trafikpolitiske 

redegørelse ønsker regeringen 

at fremme søtransporten som led 

i opprioriteringen af miljøvenlige 

transportformer. Disse ønsker resulterede 

blandt andet i en ny lov om 

havne, som er trådt i kraft pr. 1. januar 

2000. Loven åbner mulighed for, 

• at nuværende regionale havne bibeholdes 

og deres funktion som 

færge- og/eller erhvervshavne 

styrkes, 

• at udbygning af regionale havne 

vurderes i kommuneplanerne og 

udbygningsmulighederne sikres. 

Vurderingen omfatter f.eks. det 

overordnede vejog banenet, natur- 

og miljøforhold m.m., 

• at udpegningen af Hundested 

Havn som søtransportcenter tages 

som udtryk for særlige forventninger 

til en udvikling af havnens 

funktioner, hvilket bør tilgodeses 

ved interesseafvejning ved eventuelle 

ændringer eller udvidelser, 

For at forbedre miljøstandarden 

i havnene har amtet udgivet folderen 

Havnemiljø i Frederiksborg Amt 

1995. I folderen findes vejledende 

retningslinier for administration, anlæg 

og arbejdsgang. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, med 

senere ændringer. 

Lov om offentlige veje, lov nr. 

671 af 19. august 1999. 

Lov om havne, lov nr. 326 af 28. 

maj 1999. 


3.4 Trafikstier 

1 

Der kan i planperioden udføres følgende cykelstier langs 

de regionale veje: 

D. Vej 503, Nygård - Helsingør. 

E. Vej 535, Helsinge - Rågeleje. 

F. Vej 537, Heatherhill - Gilleleje. 

G. Vej 104, Favrholm - Kongevejen. 

K. Vej 503, Nyvej - Frederiksværk. 

I. Vej 540, Jægerspris - Kulhuse. 

2 

Prioriteringen af trafikstier skal gennemføres under hensyntagen 

til blandt andet trafiksikkerhed og påtænkte 

renoverings- og ledningsarbejder i eller langs den eksisterende 

vej. 


til pkt. 1. Cykelstier langs de regionale veje har i deres 

funktion betydning for mere end én kommune og har dermed 

regional eller national betydning. Etablering af disse 

cykelstier sker efter regler i vejloven. 






Trafikstier skal sikre trygge og gode 

forbindelser. Trafikstier bruges for 

eksempel til transport mellem bolig 

og arbejdsplads, til skole eller indkøbssted. 

Stierne skal kunne bruges 

hele året og skal derfor have en forholdsvis 

direkte linieføring, fast belægning 

og belysning på visse strækninger. 

Cykelstierne udføres primært 

som enkeltrettede stier på hver side 

af den regionale vej. Stien kan dog 

også udføres som en dobbeltrettet sti 

langs én af vejsiderne, hvis trafiksikkerhed 

eller byplanmæssige forhold 

på stedet taler for det. Afhængigt af 

benyttelsens omfang eller pladsforhold 

kan også vælges fællesstier for 

fodgængere og cyklister. Cykelstriber 

kan ikke erstatte egentlige stianlæg. 

En ny cykelsti skaber mere tryghed 

og sikkerhed for cyklisten, men 

medfører også bedre forhold for bilister 

på den herefter aflastede kørebane. 

Kravene til cykelstiers standard 

gør, at de er relativt dyre at anlægge. 

I gennemsnit må regnes med en pris 

på 1,5 - 2,0 mio. kr. pr. km for en cykelsti 

med asfaltbelægning, afvanding 

og et jævnt forløb, som følger 

kørebanen. Ofte er det nødvendigt 

at erhverve byzonearealer. 

Det er vigtigt, at cykelstien har 

gode forbindelser til det eksisterende 

stinet, især i byområder men også 

til øvrige stier i oplandet. Cykelstier 

langs landeveje kan i mange tilfælde 

sikre sammenhæng mellem rekreative 

stiruter. 

Påtænkte anlæg af trafikstier 

i planperioden 

D. Nygård - Helsingør. Landevejen 

mellem Nygård og Helsingør er 

smal og snoet. Det er risikofyldt 

at benytte cyklen på denne vej 

med megen trafik til Helsingør. 

E. Helsinge - Rågeleje. Landevejen 

er smal og snoet. Især om 

sommeren skaber den øgede trafik 

med cyklende til både sommerlandet 

og til stranden vanskelige 

forhold på landevejen. 

F. Heatherhill - Gilleleje. Hele 

kystvejen mellem Heatherhill 

og Helsingør er smal og bugtet. 

Vejen udgør den nordligste 

regionale tværforbindelse i 

amtet og har udover lokaltrafik 

megen udflugtstrafik om sommeren. 

Vejen bør etapevis udbygges 

med cykelstier. Strækningen 

Heatherhill - Gilleleje 

er planlagt som en første etape. 

G. Favrholm - Kongevejen. Denne 

strækning af landevejen syd om 

Hillerød indgår i den vigtigste 

tværvejsforbindelse i amtet, købstadsringen, 

som forbinder Helsingør 

- Hillerød - Frederikssund 

- Roskilde. Cykelstien vil forbinde 

eksisterende stier langs 

landevejen ved Favrholm og 

Kongevejen. 

K. Nyvej - Frederiksværk. Landevejen 

er smal og snoet, og forløber 

gennem Vinderød og sommerhusområdet 

i Asserbo. Cykelstien 

skaber forbindelse mellem 

Frederiksværk og Vinderød 

og videre til sommerhusområdet 

i Asserbo. Herfra er der cykelsti 

videre mod Ramløse og 

Helsinge. 

I. Jægerspris-Kulhuse. Cykelstien 

vil skabe forbindelse til sommerhusområder 

ved Kulhuse og kan 

delvis indgå i stiforløb langs 

fjordene (Fjordstiprojektet). 

Cykelstier langs følgende veje, der 

efter nærmere overvejelse og prioritering, 

kan etableres i planperioden: 

H. Vej 536, Gilleleje - Helsingør 

J. Vej 142, Omfartsvej Skibby og 

omfartsvej Gerlev. 

K. Vej 530, strækning syd for Ålsgårde 

L. Vej 136, stibro over Roskildevej 

Mindre forbedringer eller nyanlæg 

gennemføres løbende, f.eks. som følge 

af aktuelle trafiksikkerhedsmæssige 

forbedringer. 

Lovgrundlag 

Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse 

nr. 671 af 19. august 1999. 


Redegørelse 


3.5 Højspændings- og naturgasanlæg 

1 

Såfremt samfundsmæssige behov herfor kan dokumenteres, 

kan der fra Kyndbyværket fremføres et 400 kV ledningsanlæg 

mod syd. 

2 

Nord for Gørløse kan opføres en ny 400/132 kV transformerstation. 

3 

Eltransmissionsnettet skal moderniseres og udbygges. 

Prioritering af valget mellem luftledninger og jordkabel 

skal ske efter de af Miljøministeriet anbefalede principper, 

jf. redegørelsen. 

4 

Fra Lynge til Helsingør reserveres et 50 meter bredt bælte 

til videre udbygning af hovedtransmissionsnettet for 

naturgas. Reservationsbæltet mellem Lynge og Helsingør 

må ikke planlægges til formål som umuliggør, vanskeliggør 

eller væsentligt fordyrer etablering af transmissionsledningen. 


til pkt. 1. Den konkrete linieføring og udformning af dette 

anlæg fastlægges i tillæg til regionplanen i henhold til 

planlovens § 6, stk. 3, nr. 4. 

til pkt. 2. Placeringen på Højtvedgård er fastlagt i en 

lokalplan. 

til pkt. 3. Ved tidsplanlægningen af kabellægningen har 

hensyn til byområder første prioritet. 






Eltransmissionsnettet skal i de kommende 

år moderniseres ved om- og 

udbygning. Udover funktionelle forbedringer 

skal et samarbejde mellem 

elselskaberne og amtet sikre, at især 

byområder og områder med naturinteresser 

friholdes mest muligt for 

luftledninger. 

Den nærmere prioritering af 

fremtidige ændringer og udbygninger 

af vekselstrømsnettet skal efter 

Miljøministeriets anbefaling ske efter 

følgende principper: 

• 400 kV ledningsanlæg kan normalt 

fremføres som luftledninger. 

Det bør dog i særlige tilfælde 

overvejes at kabellægge 400 kV 

ledningsanlæg i kortere stræk, 

f.eks. i forbindelse med indfødning 

til større byer, eller hvor en 

luftledning vil få væsentlige konsekvenser 

for nationale naturinteresser, 

og der ikke findes acceptable 

alternative ledningsføringer. 

• 150/132 kV ledningsanlæg kan 

etableres som luftledninger, hvor 

det kan ske uden væsentlige konsekvenser 

i forhold til bymæssig 

bebyggelse eller væsentlige naturinteresser, 

eksempelvis som 

kombineret 400 og 150/132 kV 

luftledning. 

• I forbindelse med reduktionen af 

luftledningsnettet tilstræbes det at 

fjerne eller kabellægge eksisterende 

150/132 kV luftledninger, 

hvor ledningernes placering er 

uhensigtsmæssig i forhold til bymæssig 

bebyggelse eller væsentlige 

naturinteresser. 

• Nye ledningsanlæg under 100 kV 

kabellægges. 

• Eksisterende 60/50 kV luftledninger 

kabellægges, når ledningerne 

er uheldige i forhold til bymæssig 

bebyggelse eller væsentlige 

naturinteresser. 

• Ved større saneringsarbejder behandles 

eksisterende ledningsanlæg 

på lige fod med nyanlæg. 

En udbygning af 400 kV ledningsnettet 

vil væsentligt reducere den 

samlede længde af højspændingsledninger. 

Jævnstrømsforbindelse søges altid 

kabellagt - uanset spændingsniveau 

- i forbindelse med nyanlæg og 

større saneringsarbejder. 

Aktuelle højspændingsprojekter 

Samarbejdet med elselskabet NESA 

har stået på i nogle år, og resultaterne 

fremgår af denne regionplan. Arbejdet 

vil fortsætte og resultaterne vil 

blive indarbejdet i kommende regionplaner 

eller i regionplantillæg. 

Mellem Kyndbyværket og Frederikssund 

blev i 1999 nedtaget en 

luftledning, inklusive fjordkrydsningen, 

en masterække på ca. 14 km. 

Mellem Hillerød og Allerød er 

etableret et 50 kV jordkabel, og luftledningen 

på ca. 6 km masterække 

er nedtaget. 

Der etableres en ny transformerstation 

400/132 kV nord for Gørløse 

tæt på de eksisterende højspændingsledninger. 

Stationen placeres på et 

ca. 7 ha stort areal på Højtvedgård. 

Af hensyn til de landskabelige interesser 

i området er stationens placering, 

udformning af volde, beplantning, 

mv. sket i et samarbejde mellem 

elselskabet (NESA A/S), Skævinge 

Kommune og Frederiksborg 

Amt. Bestemmelser for områdets anvendelse 

og nærmere udformning er 

fastlagt i lokalplan nr. 35, som blev 

endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen 

den 26. januar 2000. 

Stationen skal forbindes til såvel 

400 kV som 132 kV luftledningsnettet. 

I forbindelse med projektet etableres 

ingen nye luftledninger, derimod 

nedtages ca. 500 meter eksisterende 

132 kV luftledning nord for 

den nye transformerstation. 

Ved at etablere denne station ved 

Gørløse kan de to eksisterende 132 

kV ledninger fra Stasevang i Hørsholm 

og frem til Glentegård transformerstation 

i Gentofte fjernes, i alt 

en masterække på 31 km’s længde. 

Etablering af en ny 400 kV ledning 

mellem Asnæsværket og Kyndbyværket 

er kun i princippet planlagt. 

Den nye ledning vil give mulighed 

for at fjerne netto ca. 140 km 

luftledning i de tre berørte amter. 

Projektet må også ses i sammenhæng 

med bl.a. etablering af en elektrisk 

Storebæltsforbindelse og havbaserede 

vindmølleparker. Projektet omfatter 

en ny ledningsstrækning i Frederiksborg 

Amt med en masterække på 

knap 11 km, herefter påregnes demonteret 

en masterække på netto ca. 

35 km i Frederiksborg Amt, fra Kyndbyværket 

mod syd og mod øst, inklusiv 

en fjordkrydsning. 

De samfundsmæssige behov for 

ledningen skal godtgøres og de miljømæssige 

konsekvenser skal belyses 

med en VVM-redegørelse, som 

beskrevet i Energistyrelsens “Analyser 

af den langsigtede netstruktur for 

eltransmissionsnettet”, januar 1999. 

Det er planlagt, at VVM undersøgelsen 

gennemføres i et fælles regionplantillæg 

for de tre Amter med specifikke 

retningslinier for hvert amt. 

Transmissionsledningen 

til naturgas 

Det overordnede net af naturgasledninger 

består af en transmissionsledning 

og flere fordelingsledninger. Linieføringer 

i det landsdækkende transmissionsnet 

er fastlagt ved landsplandirektiv, 

cirkulære nr. 129 af 2. august 

1979 om reservation af arealer 

til et hovedtransmissionsnet for naturgas 

i Danmark. 

Langs den eksisterende hovedtransmissionsledning 

i Stenløse og 

Allerød Kommuner gælder en 200 

meter bred sikkerhedszone på hver 

side af ledningen. Energistyrelsen 

er påtaleberettiget overfor lokalplanforslag, 

som berører sikkerhedszonen. 

HUR, i visse tilfælde kommunalbestyrelsen, 

skal ved administra- 


Redegørelse 

Højspænding/konflikt 

(En foreløbig registrering som ikke er afsluttet) 

Det fremtidige luftledningsnet 

tion af landzonen tage særlige hensyn 

til højtryksgasledningens nærhed. 

Transmissionsledningens beliggenhed 

og den uudnyttede del af reservationen 

fremgår af retningslinierne 

samt af mere detaljeret kortmateriale 

som findes i amtet. For den 

anlagte del af transmissionsnettet i 

Stenløse og Allerød Kommuner gælder 

sikkerhedszonebestemmelser, 

som fremgår af landsplandirektiv, 

cirkulære nr. 183 af 26. november 

1984. 

Reservationen til det videre forløb 

mod nord udgør et bælte på 50 

meters bredde samt reservationer til 

overjordiske anlæg, som er fastlagt 

på detailkort i 1:4.000. Disse reservationer 

forbeholdes til ledningsnettet 

og må således ikke planlægges til 

formål som umuliggør, vanskeliggør 

eller væsentligt fordyrer etablering 

af transmissionsledningen f.eks. bo- 

lig- eller erhvervsformål, rekreative 

anlæg mv. 

Fordelingsnettet til naturgas 

Ved udarbejdelsen af denne regionplan 

forelå ingen aktuelle planer om 

at udbygge det eksisterende fordelingsnet. 

Anlægstidspunkt for en tidligere 

planlagt forbindelse mellem 

Helsinge og Ålsgårde er fortsat uvist. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 2 og 4. 


3.6 Vindmøller 

1 

Store vindmøller må kun opstilles inden for de særligt 

udpegede vindmølleområder vist på omstående kort. 

I hvert udpeget område kan opstilles en gruppe på 3 ens, 

lysgrå møller, placeret på en linie med ensartet indbyrdes 

afstand. I området ved Søholm i Fredensborg-Humlebæk 

Kommune kan der dog i stedet blive tale om en 

gruppe på 2 møller. Den enkelte mølles totalhøjde må 

ikke overstige 65 meter, og forholdet mellem navhøjde 

og rotordiameter skal være 1:1 (+/- 10 %). HUR kan 

dog på baggrund af konkrete analyser af den landskabelige 

påvirkning eventuelt tillade opstilling af møller med 

totalhøjde op til 80 meter. Der må ikke anbringes reklamer 

eller projektørbelysning på vindmøller. Vindmøller 

må ikke opstilles nærmere nabobeboelser end 4 gange 

møllens totalhøjde og må ikke påføre nabobeboelser 

skyggekast i mere end 10 timer om året (reel tid). Lokalplaner 

for vindmøller må alene omfatte de arealer, 

der udgør de egentlige opstillingsfelter med tilhørende 

adgangsvej. 

Husstandsmøller kan dog efter konkret vurdering 

tillades opstillet også uden for disse udpegede områder, 

såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af 

bygningerne på fritliggende ejendomme. Husstandsmøller 

kan ikke opstilles i beskyttelsesområder, der er udpeget 

som meget værdifulde landskaber, kerneområder, 

kystkiler eller grønne kiler. 

overordnede radiokædeforbindelser i amtet fremgår af 

omstående kort. 


til pkt. 1. Ved store vindmøller forstås møller med en navhøjde 

større end 15 meter. Bestemmelsen om det maximale 

antal møller i en gruppe gælder ikke for de eksisterende 

vindmølleparkområder ved Kyndby. 

Ved vindmøllers totalhøjde forstås højden til vingespids 

i øverste position. 

Skyggekast beregnes efter den vejledning herom, som 

forventes udgivet af Miljø- og Energiministeriet . 

Husstandsmøller er møller med spinkel konstruktion og 

navhøjde op til 15 meter. 

til pkt. 2. Opstilling af grupper bestående af mere end 

3 vindmøller eller opstilling af møller med en totalhøjde 

på mere end 80 meter kan i henhold til gældende regler 

kun ske efter udarbejdelse af regionplantillæg med 

tilhørende VVM-redegørelse. Også mindre vindmølleprojekter 

kan evt. i særlige tilfælde udløse VVM-pligt - 

dette vurderes konkret af amtet i forhold til en lang række 

kriterier, bl.a. det pågældende områdes evt. særlige 

følsomhed. 

2 

Eksisterende store vindmøller indenfor de udpegede 

vindmølleområder kan under respekt af retningslinie 1 

udskiftes med nye og evt. større vindmøller. Øvrige store 

vindmøller kan ikke udskiftes. For vindmølleparkområderne 

ved Kyndby gælder, at eventuel udskiftning af 

møllerne forudsætter vedtagelse af regionplantillæg med 

VVM-redegørelse. 

3 

Der må ikke i kommuneog lokalplanlægning inden for 

en radius af 500 meter omkring store vindmøller og omkring 

udlagte vindmølleområder udlægges arealer til 

støjfølsom arealanvendelse, med mindre kommunen ved 

undersøgelser har godtgjort, at der ikke er uacceptable 

visuelle, miljømæssige eller sikkerhedsmæssige gener 

forbundet hermed. 

4 

I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, 

eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse 

til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering 

af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. De 






Område 1 Område 2 Område 3 

Vindressourcerne i Frederiksborg 

Amt er forholdsvis ringe. Energistyrelsen 

har i 1991 anslået, at kun ca. 

1,7 % af landets samlede potentiale 

for vindenergiproduktion er lokaliseret 

i Frederiksborg Amt. Dette skyldes, 

at vindens energiindhold i Frederiksborg 

Amt ligger under landsgennemsnittet, 

bl.a. på grund af store 

skovarealer, bebyggelse, landskabsformer 

mv. Dette giver en høj ruhedsklasse 

og dermed en lav energiklasse. 

Desuden er det på grund af tæt 

bebyggelse samt beskyttelsesinteresser 

i det åbne land svært at finde 

egnede opstillingsmuligheder. 

Miljøministeren pålagde med cirkulære 

nr. 21 af 28. januar 1994 

kommunerne at tage stilling til gennem 

kommuneplanlægning, hvor og 

i hvilket omfang der kunne opføres 

vindmøller. Dette førte i Frederiksborg 

Amt til udpegning af 7 nye mindre 

områder til vindmølleopstilling. 

Områderne blev efterfølgende indarbejdet 

i regionplan 1997. Ved årtusindskiftet 

var der opført vindmøller 

i 2 af disse områder. I 2 områder er 

lokalplan hhv. landzonetilladelse på 

plads, således at opførelse af møller 

er mulig, mens der for de 3 sidste 

områder foreligger projekter med 

tilhørende ansøgninger, som endnu 

ikke er endeligt godkendt. 

Fredensborg-Humlebæk Kommune 

har senere gennem kommuneplanlægning 

peget på et område ved Søholm 

til vindmølleopstilling, og dette 

forslag er indarbejdet i nærværende 

regionplan. 

På landsplan har cirkulæret ført 

til udpegning af så mange opstillingsmuligheder 

for vindmøller, at der allerede 

ved årsskiftet 1999/2000 var 

opstillet møller med i alt mere end 

1600 MW installeret effekt. Regeringens 

mål på vindmølleområdet er, at 

der i år 2005 skulle være en samlet 

installeret vindmølleeffekt på 1500 

MW, med henblik på at dække ca. 

10 % af elforsyningen. Dette mål er 

altså allerede nu nået, og der er fortsat 

mulighed for en betydelig udbygning 

indenfor planlagte områder og 

ved udskiftning af eksisterende møller. 

Staten har derfor meldt ud, at der 

som udgangspunkt ikke skal udpeges 

nye områder i regionplanerne til opstilling 

af vindmøller i det åbne land. 

Udbygningen er altså sket hurtigere 

end forudset, og samtidig er de 

opstillede møller blevet stadig større 

og større. Kravene til møllernes indpasning 

i forhold til landskabet, dets 

indhold af kulturhistoriske elementer 

og i forhold til de omboende mv. er 

derfor også vokset. Staten finder derfor 

nu, at der er behov for, at regionplanretningslinierne 

for vindmøller 

strammes op. Særlige naturbeskyttelsesinteresser 

og bevaringsværdier 

- landskabsmæssige og kulturhistoriske 

- skal ifølge den statslige udmelding 

til regionplan 2001 friholdes 

ved vindmølleplanlægningen. Samtidig 

er der et voksende behov for at 

sanere ældre vindmølleområder. 

Som følge heraf har Miljø- og 

Energiministeren den 10.6.1999 udsendt 

et cirkulære (vindmøllecirkulæret), 

som strammer kravene til 

planlægningen vedrørende vindmøller 

og fastslår, at der skal tages omfattende 

hensyn til den landskabelige 

påvirkning. For ny planlægning 

gælder desuden, at møller ikke må 

opstilles nærmere nabobeboelse end 

4 gange møllens totalhøjde. Nye områder 

kan kun udpeges ved en mere 

detaljeret regionplanlægning, og hidtil 

gældende planlægning kan generelt 

kun udnyttes, hvis denne allerede 

har en ret detaljeret karakter, typisk 

ved at et udpeget vindmølleområdes 

størrelse er tilpasset ret præcist 

til den påtænkte vindmøllegruppe. 

Der stilles krav om særlige redegørelser, 

hvis der ikke i planlægningen 

overholdes en afstand på 2,5 km fra 

nye vindmøller til eksisterende møller, 

ligesom nye detaljerede planforslag 

skal belyse omfanget af gener- 


Redegørelse 

Område 4 Område 5 Område 6 

ne for nabobeboelse, hvis sådan beboelse 

findes indenfor 500 meter fra 

de planlagte møller. 

Amtet og HUR har i nærværende 

plan på baggrund af cirkulæret samt 

på baggrund af foreliggende projekter 

foretaget en tilpasning af de tidligere 

udpegede vindmølleområder. 

Der er desuden som nævnt ovenfor 

sket en ret præcis nyudpegning af et 

område ved Søholm. Området er ikke 

omfattet af regionplanmæssige 

beskyttelsesinteresser, og en afstand 

på 4 gange mølletotalhøjden til nabobeboelse 

kan overholdes. Der står 

ikke andre store vindmøller i området, 

og området er i henhold til en 

vindenergikortlægning fra 1991 beliggende 

i et mindre område i energiklasse 

C, mens stort set resten af 

arealerne i amtets østkystkommuner 

er beliggende i den dårligere vindklasse 

D. En senere energikortlægning 

(1999) fremhæver ganske vist 

ikke området, men placerer det i 

den dårlige ende energimæssigt. En 

konkret vurdering viser dog, at der 

er tale om et åbent, højtliggende 

areal, hvor vindmølleopstilling synes 

at være relevant udfra en produktionsmæssig 

synsvinkel. 

Desuden er der her foretaget en 

gennemgang af de eksisterende, ældre 

vindmøllelokaliteter. Der er herved 

taget stilling til, om eksisterende 

møller kan udskiftes med nye og 

større møller, og om der evt. kan opstilles 

flere møller på den pågældende 

lokalitet. Det har ved denne gennemgang 

vist sig, at en stor del af de 

gamle møller er placeret i områder, 

som nu er udpeget som beskyttelsesområder, 

hvor der efter gældende 

retningslinier ikke må opføres tekniske 

anlæg. Hovedparten af de øvrige 

eksisterende møller, som altså ikke 

er placeret i beskyttelsesområder, 

er til gengæld placeret så tæt ved nabobeboelser, 

fortidsminder eller andre 

nyere vindmøller, at det i henhold 

til de statsligt fastlagte planlægningsretningslinier 

eller efter en konkret 

landskabelig vurdering ikke er 

fundet planlægningsmæssigt forsvarligt 

at åbne mulighed for udskiftning 

med nye møller. De ret få lokaliteter, 

hvor der kan ske udskiftning af eksisterende 

møller, fremgår af omstående 

kort. Omkring 2 eksisterende 

møller ved Kollerød er nyudpeget et 

vindmølleområde, så gruppen kan 

udbygges til 3 møller eller de 2 eksisterende 

møller kan udskiftes med 3 

nye møller. 

På længere sigt vil der samlet set 

blive færre møller i Frederiksborg 

Amt, samlet i få grupper med stor 

indbyrdes afstand, men der vil til 

gengæld være tale om højtydende, 

effektive møller. De møller, som sættes 

op i dag, har typisk en installeret 

effekt på mindst 600 - 900 kW (møller 

op til 2-2 1 / 2 MW er tilgængelige 

på markedet), mens de gamle møller, 

som vil forsvinde, har en installeret 

effekt på helt ned til eksempelvis 

55kW eller 90kW. En enkelt ny 

mølle kan altså producere det samme 

som 6-16 (eller flere) af de gamle 

møller. Så selvom vindmølleplanlægningen 

på længere sigt vil medføre 

en vis reduktion af det samlede 

antal møller i amtet, vil den fremtidige 

elproduktion fra vindmøllerne 

i de få udlagte vindmølleområder alligevel 

være betydeligt større end 

den produktion, der hidtil har været 

tale om fra de mange små møller. 

Der skal i henhold til vindmøllecirkulæret 

fastsættes regionplanretningslinier 

om møllernes største totalhøjde. 

Af vejledningsudkast til cirkulæret 

fremgår, at regionplanmyndigheden 

må være særlig opmærksom 

på, at det danske småskalalandskab 

er følsomt overfor meget store 

vindmøller. Erfaringerne med møller 

med en totalhøjde omkring 65 meter 

placeret i de i amtet forekommende 

landskaber er da også, at disse ofte 

har en ganske betydelig fjernvirkning, 

som endda oftest rækker ud 

over selve det umiddelbart opfattelige 

landskabsrum, hvori møllerne er 

opstillet. Totalhøjden på 65 meter, 



Område 7 Område 8 og 9 Område 10 

som indsattes i regionplan 1997 i 

overensstemmelse med statslige anbefalinger 

herom, er derfor fastholdt 

som udgangspunktet, idet det anses 

for meget betænkeligt at tillade endnu 

større møller. Det må dog samtidig 

konstateres, at møller i denne 

størrelse snart vil være blandt de 

mindste på markedet. På denne 

baggrund er det anset for hensigtsmæssigt 

at åbne op for, at møller 

med totalhøjde op til 80 meter kan 

tillades opstillet, hvis HUR efter en 

nærmere analyse af landskabspåvirkningen 

for det konkrete projekt, 

herunder fjernvirkningen af 

møllerne, finder landskabspåvirkningen 

acceptabel. 

Ministeriet foreslår i vejledningsudkastet, 

at der fastsættes retningslinier 

om et forhold på 1:1 mellem 

vindmøllernes navhøjde og rotordiameter 

for at sikre et harmonisk udseende 

af møllerne. Amtet og HUR har 

fulgt dette forslag, der typisk kan 

overholdes af i dag eksisterende mølletyper, 

og hvorved en totalhøjde på 

65 meter f.eks. overholdes med en 

navhøjde på ca. 40 meter og vingediameter 

på 44 meter. Omvendt viser 

en gennemgang af mølletyper på 

markedet, at en bestemt rotortype 

ofte tilbydes leveret med meget forskellige 

tårnhøjder - der er derfor 

mulighed for at sammensætte en mølle 

bestående af en stor rotor samt et 

forholdsmæssigt lille tårn, hvilket vil 

opleves som fejlproportioneret i forhold 

til de harmoniske mølleproportioner, 

vi kender i dag. Og tilbøjeligheden 

hertil vil øges, idet de større 

rotortyper efterhånden bliver de 

mest rentable. Der er derfor behov 

for at sikre harmoniske proportionsforhold. 

Husstandsmøller 

Husstandsmøllerne forudsættes opstillet 

enkeltvis i forbindelse med 

fritliggende ejendomme i det åbne 

land, i umiddelbar tilknytning til den 

enkelte ejendoms bygningsmasse. 

Møllerne skal visuelt tilpasses bygningerne 

og deres omgivelser. 

I vindmøllecirkulæret fra 1999 

defineres husstandsmøller som møller 

med en totalhøjde op til 25 meter. 

Ansøgninger om landzonetilladelser 

til husstandsmøller vil blive 

vurderet konkret i forhold til landskabelige 

hensyn, beskyttelses- og 

bevaringsinteresser samt den enkelte 

ejendoms proportioner og beliggenhed. 

Støjhensyn mv. 

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 

304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller 

fastlægger regler om, at nærmeste 

nabobeboelse højst må påføres 

et støjniveau fra vindmøller på 

45 dB(A), målt på opholdsarealet 

ved boligen. Ved boligområder og 

anden støjfølsom arealanvendelse 

må støjniveauet fra vindmøller ikke 

overstige 40 dB(A). Overholdelsen 

af disse krav skal dokumenteres i ansøgningsfasen. 

Det bør sikres, at støjgrænsen 

også overholdes til beboelsen 

på den ejendom, hvor møllerne 

opstilles. Der kan ellers ved ejendomsomlægninger 

opstå en situation, 

hvor også denne beboelse skal opfattes 

som nabobeboelse, der kræver 

overholdelse af ovennævnte støjgrænse. 

Der findes ikke tilsvarende faste 

regler for grænser for skyggekast, 

men der er for nylig skabt EDBværktøjer 

til beregning heraf. HUR 

har i overensstemmelse med Miljøog 

Energiministeriets anbefaling 

fastsat en grænse på 10 timers skyggekast 

pr. år ved nabobeboelser, beregnet 

som reel tid med en statistisk 

vægtning af de meteorologiske forhold. 

Denne grænseværdi svarer iøvrigt 

til den i Sverige fastsatte maksimumsgrænse. 

Herudover gælder den anførte retningslinie 

om en afstand til nabobeboelse 

på 4 gange møllens totalhøjde. 

Denne grænse er fastlagt i vindmøllecirkulæret, 

som endvidere fastslår, 

at detailplanlægning for vind- 


Redegørelse 

Område 11 

møller nærmere nabobeboelse end 

500 meter særligt skal belyse omfanget 

af gener for nabobeboelserne. 

Det sker konkret især ved belysning 

af forholdene omkring støj og skyggekast 

samt ved analyse og redegørelse 

for de visuelle konsekvenser af 

vindmøllerne i forhold til nabobeboelserne 

og de udendørs opholdsarealer 

i umiddelbar tilknytning til beboelserne. 

HUR har endvidere fastsat 

en tilsvarende retningslinie om 

særlige undersøgelser i tilfælde af, 

at der planlægges for ny beboelse eller 

anden følsom arealanvendelse indenfor 

500 meter fra eksisterende 

eller planlagte vindmøller. 

Ved opstilling af møller nær kysten 

skal Farvandsvæsenet kontaktes, 

idet vindmøllerne kan give problemer 

i forhold til fyr og anden søafmærkning. 

Ved placering af møller ved radiokædeforbindelser 

skal indhentes 

tilladelse fra Telestyrelsen. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 2. 

Miljø- og Energiministeriets cirkulære 

nr. 100 af 10. juni 1999 om 

planlægning for og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller. 


3.7 Affaldsbehandling og -deponering 

1 

Følgende anlæg og aktiviteter må ikke lokaliseres i områder 

med andre væsentlige regionplanmæssige interesser, 

med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn 

taler herfor: 

• Deponeringsanlæg. 

• Anlæg for biologisk behandling af organisk affald 

• Andre affaldsanlæg. 

• Genanvendelse af slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding. 

• Genanvendelse af klasse 2- eller 3-jord til byggeog 

anlægsarbejder. 

2 

Der må i den kommunale planlægning ikke udlægges 

arealer således at afstanden mellem forureningsfølsom 

arealanvendelse og nedennævnte affaldsanlæg bliver 

mindre end anført i nedenstående skema, med mindre 

det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige 

gener forbundet hermed. 

Anlæg 

Afstandskrav 

Deponeringsanlæg 

Biogasanlæg 

Regionale komposteringsanlæg for haveaffald 500 meter 

Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 

Nedknusningsanlæg 

Komposteringsanlæg for haveaffald 

300 meter 

Affaldsforbrændingsanlæg 

150 meter 

Slamforbrændingsanlæg 

Slammineraliseringsanlæg 

Slamtørringsanlæg 

100 meter 

3 

I det omfang, at slagger fra affaldsforbrænding, bundog 

flyveaske fra kulfyrede kraftværker og jord efter en 

konkret vurdering må anses for at kunne overholde kravene 

i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 

655 af 27. juni 2000, “Bekendtgørelse om genanvendelse 

af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder“, 

gælder bekendtgørelsens regler. 

I tilfælde af, at bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes, 

eller at den aktuelle situation ikke omfattes af bekendtgørelsen 

- fx flyveaske fra affaldsforbrænding og 

jord forurenet med andet end hvad der er nævnt i bekendtgørelsens 

bilag 4 - vil den enkelte sag, med udgangspunkt 

i nedenstående retningslinier, blive vurderet kon- 

kret på grundlag af lokale forhold samt byggeog anlægsarbejdets 

art og omfang. 

Retningslinierne vil endvidere blive lagt til grund i spørgsmålet 

om, hvorvidt en nærmere konkret vurdering kan være 

nødvendig i henhold til bekendtgørelse § 11, stk 3. 

Med det formål at beskytte grundvandet gælder, 

• at der i områder med særlige drikkevandsinteresser 

ikke må placeres deponeringsanlæg for eller udføres 

bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 

3, 

• at der i indvindingsoplandet omkring kildepladser 

og i sårbare områder ikke må lokaliseres affaldsdeponeringsanlæg, 

anlæg for biologisk behandling af 

organisk affald eller udføres bygge/anlægsarbejder 

med jord af forureningsklasse 3, 

• at der i de sårbare områder inden for områder med 

særlige drikkevandsinteresser ikke må udlægges/genanvendes 

slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding, 

med mindre det kan godtgøres, at dette kan ske 

uden risiko for forurening af grundvandet, 

• at der i kildepladszoner som hovedregel ikke må udføres 

bygge/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse 

2, og 

• at kulslagge samt slagger og flyveaske fra affaldsforbrænding 

ikke må udlægges i kildepladszoner. 

4 

Havneslam, der ikke kan klappes eller nyttiggøres, skal 

i videst mulig omfang deponeres i umiddelbar nærhed 

af oprensningsstedet. 

Uddybende bemærkninger 

til pkt. 1 og 2. Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, 

som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedrivningsprojekter, 

er ikke omfattet af retningslinie 1 og 2. 

Affaldsanlæg omfatter anlæg som modtager, behandler, 

omlaster eller deponerer affald og som er godkendelsespligtige 

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. 

Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af ikke-forbrændingsegnet 

affald og specialdepoter. Endvidere 

omfatter deponeringsanlæg depoter for forurenet jord. 

Anlæg for biologisk behandling af organisk affald omfatter 

anlæg, hvor organisk affald omsættes ved mineralisering, 

kompostering eller bioforgasning. 



Skibstrup Losseplads 

220/580 

Frederiksværk Losseplads 

155/- 

Toelt Losseplads 

50/- 

I/S Nordforbrænding 

70 

Kyndby Losseplads 

-/400 

Ørnestenen Losseplads 

-/40 

I/S Vestforbrænding 

500 

I/S Amagerforbrænding 

400 

I/S KARA Forbrændingsanlæg 

70 

I/S VEGA 

50 

Kalvebod Miljøcenter 

-/2600 

Affaldsdeponi af 1.8.90 

220/- 

I/S KARA Hedeland 

500/- 

AV Miljø / AV Specialdepot 

40/360 

I/S KARA Køge 

240/- 




Andre affaldsanlæg omfatter nedknusningsanlæg, sorteringsanlæg, 

omlastestationer o.l. 

Vedr. forureningsklasser for jord henvises til "Vejledning 

i håndtering af forurenet jord på Sjælland, juli 2001". 





De fem enheder i hovedstadsregionen 

har udarbejdet fælles retningslinier 

på affaldsområdet. Arbejdet 

er udført i samarbejde med Vestsjællands 

og Storstrøms Amter. 

Helsinge 

Græsted-Gilleleje 

Helsingør 

Hundested 

Bramsnæs 

Hvalsø 


Jægerspris 

Skibby 

Skævinge 

Slangerup 

Frederikssund 

Ølstykke 

Stenløse 

Affaldssamarbejde i hovedstadsområdet 

Affaldsselskaber 

Lejre 

Skovbo 

Ramsø 

Målsætninger på affaldsområdet 

De statslige mål og de kommende 

års udfordringer på affaldsområdet 

er beskrevet i statens handlingsplan 

“Affald 21”, som dækker perioden 

1998 til 2004. Udfordringerne på 

landsplan er ifølge Affald 21 dels at 

stabilisere de samlede affaldsmængder, 

dels at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. 

Ved en forøgelse af 

kvaliteten i affaldsbehandlingen forstås, 

at miljøpåvirkningen fra de miljøbelastende 

stoffer i affaldet skal 

reduceres, og at affaldets resurseindhold 

skal udnyttes bedre. Der skal 

satses på at udnytte materialerne 

bedre, dvs. at genanvendelsen skal 

øges i forhold til deponering og forbrænding. 

Dernæst skal energiindholdet 

i affaldet udnyttes bedre, dvs. 

at en større andel af affaldet skal forbrændes 

med udnyttelse af kraft-varme, 

frem for at affaldet blot bliver 

deponeret. 

Ansvaret for affaldsplanlægning 

er placeret hos kommunerne. Ligeledes 

er det kommunerne, der har ansvar 

for indsamling og behandling 

af affald. Det er således kommunerne, 

der har ansvaret for, at de nationale 

mål og hensigter beskrevet i Affald 

21 opfyldes. Amterne har således 

ikke direkte indflydelse på, hvordan 

kapaciteter på deponerings- og 

affaldsforbrændingsanlæg udnyttes. 

Gennem regionplanlægningen er 

det dog amterne, der har ansvar for 

at udpege arealer til nye affaldsanlæg 

uden, at der opstår konflikter i 

forhold til andre arealinteresser. Især 

udlæg af arealer til nye deponeringsanlæg 

volder vanskeligheder. 

Det er i planlægningen forudsat, 

at kommunerne, som ansvarlige for 

affaldsplanlægningen, lever op til intentionerne 

i Affald 21, således at 

den tilbageværende deponerings- og 

behandlingskapacitet strækkes 

længst muligt. 

Hillerød 

Allerød 

Fredensborg-Humlebæk 

Farum 

Værløse 

Karlebo 

Hørsholm 

Birkerød 

Søllerød 

Lyngby-Taarbæk 

Gentofte 

Gladsaxe 

Herlev 

Ledøje-Smørum Ballerup 

Gundsø 

København 

Glostrup 

Albertslund Rødovre Frederiksberg 

Høje-Taastrup 

Roskilde 

Ishøj 

Brøndby 

Hvidovre 

Vallensbæk 

Tårnby 

Dragør 

Greve 

Køge 

Solrød 

I/S KARA 

I/S VEGA 

I/S AFAV 

Nordsjællands Biogasanlæg I/S 

I/S Nordforbrænding 

Vallø 

I/S Vestforbrænding 

I/S Amagerforbrænding 

Uden for samarbejde 

Kildesortering af bioaffald 

Forsøgsområde 

Affaldsselskaber 

Kommunerne i hovedstadsområdet 

er organiseret i syv affaldsselskaber, 

som etablerer og driver fælleskommunale 

forbrændings-, behandlingsog/eller 

deponeringsanlæg for affald 


Redegørelse 

fra interessentkommunerne (se figur 

om Affaldssamarbejde i hovedstadsområdet). 

Oplandsgrænserne for affaldsselskabernes 

i hovedstadsområdet følger 

grænserne mod Vestsjællands og 

Storstrøms amter. Flere selskaber går 

på tværs af amtsgrænserne inden for 

hovedstadsområdet, og affald eksporteres, 

importeres og transporteres internt 

i vidt omfang. Ved behandlingen 

af visse typer af affald kan det 

være hensigtsmæssigt, at der findes 

en arbejdsdeling mellem selskaber 

og anlæg, selv om dette kan betyde 

længere transportafstand. De fem enheder 

i hovedstadsområdet finder det 

derfor væsentligt, at alle amter på 

Sjælland og Lolland/Falster arbejder 

tæt sammen på affaldsområdet. 

Afstandskrav mellem 

affaldsanlæg og forureningsfølsom 

arealanvendelse 

De fem enheder i hovedstadsregionen 

har i regionplanens retningslinier 

fastsat afstandskrav mellem forureningsfølsom 

arealanvendelse og 

en række forskellige typer affaldsanlæg. 

Afstandskravene er fastlagt ud 

fra en vurdering af, hvilke gener hver 

type anlæg kan tænkes at påføre omgivelserne. 

Dette kan være risiko for 

lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. 

Ved fastlæggelse af afstandskrav 

for forskellige typer anlæg har de 

fem enheder taget udgangspunkt i 

“Håndbog om Miljø og Planlægning” 

som Miljø- og Energiministeriet 

har udarbejdet for at skabe sammenhæng 

mellem miljøbeskyttelseshensyn 

og planlægning. Da de fem 

enheder i hovedstadsregionen har 

harmoniseret afstandskravene, er der 

sket visse ændringer i forhold til tidligere 

i de enkelte enheders regionplaner 

(TBN 5). Afstandskravene 

gælder for såvel nye som for ændringer 

i allerede eksisterende arealudlæg, 

herunder intensiveret arealanvendelse, 

f.eks. hvor en ny lokalplan 

tillader opførelse af boliger på arealer, 

der tidligere var udlagt som friarealer 

i et boligområde. Retningslinien 

gælder ligeledes ved nyetablering 

eller ved væsentlige udvidelser 

af eksisterende affaldsanlæg i 

forhold til arealer, der i kommuneeller 

lokalplan er udlagt til forureningsfølsom 

anvendelse. 

Risikoen for lugtgener fra komposteringsanlæg 

forøges, hvis anlægget 

modtager andre fraktioner end 

haveaffald. Afstandskravene til de 

forskellige typer af komposteringsanlæg 

er derfor differentieret. 

Udlæg og placering 

af affaldsanlæg 

Der er i regionplan 2001 ikke udlæg 

af arealer til nye affaldsdeponeringsanlæg 

eller affaldsforbrændingsanlæg. 

Kapacitetsvurderingen forudsætter, 

at kommunerne i de kommende 

år iværksætter de initiativer, som 

indgår i regeringens handlingsplan 

“Affald 21”, herunder initiativer til 

stabilisering af de samlede affaldsmængder 

og nedbringelse af mængderne 

til forbrænding. For at sikre 

den tilstrækkelige behandlingsog 

deponeringskapacitet fastholdes allerede 

eksisterende arealudlæg. 

Alle igangværende deponeringsanlæg 

er og skal opfattes som regionale 

anlæg. 

Affaldsdeponering 

I følge gældende regler må genanvendeligt 

og forbrændingsegnet affald 

ikke deponeres. For at sikre at 

energiresurserne i affaldet udnyttes, 

har der flere steder været behov for 

midlertidigt oplag af det forbrændingsegnede 

affald. Oplagring er typisk 

sket på eksisterende deponeringsanlæg. 

Det skønnes, at der i hovedstadsområdet 

ved udgangen af 

1998 var oplagret ca. 400.000 tons 

- svarene til ca. 400.000 m 3 - forbrændingsegnet 

affald. Affaldet forventes 

ført til forbrænding i løbet af 

de kommende år. 

En række affaldstyper bør deponeres 

i separate celler. Hensigten er 

at kunne udtage affaldet til genanvendelse 

eller særlig behandling på 

et senere tidspunkt. Eksempler på affald, 

der bør deponeres separat, er 

trykimprægneret træ og PVC. 

Amterne på Sjælland og Lolland/ 

Falster har indhentet oplysninger om 

restkapaciteter og affaldsmængder 

modtaget på alle deponeringsanlæg 

(eksklusive fyldpladser og specialdepoter) 

i de seneste år. De indsamlede 

data viser, at der generelt er tale 

om en stigning i affaldsmængderne 

på op til 3 % årligt. Opgørelserne 

bygger på affaldsmængder tilført de 

enkelte anlæg og er derfor ikke nødvendigvis 

udtryk for, hvor store 

mængder affald, der er opstået i affaldsselskabets 

eget opland. Endvidere 

er det en forudsætning, at allerede 

planlagte kapaciteter rent faktisk 

etableres, at den kapacitet, der 

p.t. er optaget af forbrændingsegnet 

affald, frigøres til permanent deponering, 

samt at der ikke tilføres affaldstyper, 

som ikke bør lægge beslag 

på kapaciteten på deponeringsanlæg 

for affald. Til sidstnævnte hører 

f.eks. spildevandsslam, som kan 

udspredes på landbrugsjord, samt 

ren og lettere forurenet jord. 

Mængden af affald, der blev deponeret 

i hovedstadsområdet, var i 

1998 lidt over 200.000 m 3 (eksklusiv 

deponering på fyldpladser og i specialdepoter). 

For hele Sjælland og 

Lolland/Falster udgjorde mængden 

i 1998 i alt ca. 330.000 m 3 . 

Eksisterende og planlagt, men 

endnu ikke etableret kapacitet i hovedstadsregionen 

udgør i alt ca. 4.5 

mill. m 3 . For hele Sjælland og Lolland/Falster 

er den tilsvarende kapacitet 

over 16 mio. m 3 . 

I Roskilde Amt kan den eksisterende 

restkapacitet dække deponeringsbehovet 

i planperioden 2001- 



2013. Vestforbrændings og Amagerforbrændings 

kommuner har hidtil 

kørt affald til deponering på AV Miljø. 

Kapaciteten på AV Miljø forventes 

opbrugt i løbet af få år, men afløses 

af et nyt anlæg, Kalvebod Miljøcenter, 

som er under etablering. 

Der vil således være tilstrækkelig kapacitet 

i planperioden for dette opland. 

Kapaciteten i Frederiksborg 

Amt er tilstrækkelig til at dække 

planperioden under forudsætning af, 

at Kyndby Losseplads realiseres. 

(Ifm. realisering af pladsen og afgrænsning 

af arealet skal der bl.a. 

tages hensyn til beskyttelsesinteresserne 

i området, herunder de kulturhistoriske 

beskyttelsesinteresser og 

det fredede fortidsminde). 

Figuren viser restkapaciteten og 

den forventede deponering af affald 

i planperioden 2001-2013. 

Røggasaffald på AV Miljø 

AV Miljø i Københavns A mt er af 

Miljø- og Energiministeriet udpeget 

som en af tre egnede lokaliteter til 

deponering af røggasaffald fra affaldsforbrændingsanlæg 

i Danmark. 

AV Miljø har i 1999 ansøgt om miljøgodkendelse 

til et sådant deponeringsanlæg, 

og der er efterfølgende 

igangsat en vurdering af anlæggets 

virkning på miljøet (VVM). 

Kapacitetsmæssigt indebærer et 

sådant depot på AV Miljø, at ca. 

560.000 m 3 af det samlede volumen 

på ca. 2 mio. m 3 på AV Miljø vil blive 

anvendt til røggasaffald. Der er på 

nuværende tidspunkt oplagret ca. 

200.000 m 3 røggasaffald. 

Der skal således reserveres plads 

til yderligere 360.000 m 3 røggasaffald. 

Restvoluminet på AV Miljø er 

derfor reduceret til ca. 40.000 m 3 . AV 

Miljø har igangsat et udredningsarbejde 

med henblik på at forlænge levetiden 

for anlægget. 

Ikke nye deponeringsanlæg til 

inert affald 

Ikke-forurenet bygningsaffald, f.eks. 

beton og tegl bliver i dag genanvendt 

i vidt omfang. De eksisterende miljøgodkendte 

anlæg får derfor ikke tilført 

materiale i samme omfang som 

tidligere. Der er rigelig kapacitet på 

de eksisterende deponier til inert affald 

i hovedstadsregionen, og disse 

pladser kan fortsætte driften i henhold 

til eksisterende miljøgodkendelser 

og zonelovstilladelser. Det er derfor 

ikke aktuelt at udlægge arealer til 

nye anlæg af denne type. 

Restkapacitet og forventet deponering af affald i hovedstadsområdet 

i planperioden 2001 - 2013 

1.000 tons 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

-1.000 

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Opfyldning kumuleret. Fremskrevet fra 1997 med årlig 3% stigning 

Restkapacitet 

Restprodukter fra kulfyrede 

kraftvarmeværker 

Askemængden fra kulfyrede kraftværker 

er faldende, og samtidig er 

afsætningen til industriel genanvendelse 

stigende. Der findes en række 

igangværende depoter og opfyldningsprojekter, 

og de fem enheder i 

hovedstadsregionen vurderer, at der 

ikke vil være behov for udlæg af arealer 

til nye specialdepoter for denne 

affaldstype. 

Havneslam 

Uforurenet havneslam bortskaffes 

som udgangspunkt ved klapning. 

Det må forventes, at der også vil være 

behov for oprensning af havneslam, 

som på grund af forurening 

ikke kan bortskaffes ved klapning. 

Denne affaldstype er bl.a. på grund 

af vandindholdet ikke egnet til deponering 

på almindelige deponeringsanlæg 

for affald. Det forurenede havneslam 

bør nyttiggøres ved indbygning 

i havneanlæg. Hvis dette ikke 

er muligt bør slammet deponeres i 

umiddelbar nærhed af oprensningsstedet 

eller i forbindelse med havneanlæg, 

for derved at mindske mulighederne 

for spredning af forureningen. 

Det er dog ikke muligt på forhånd 

at vurdere, hvor behovet vil opstå, 

og hvor store mængder der vil 

være tale om. 

Affaldsforbrænding 

Mængden af forbrændningsegnet affald 

på Sjælland og Lolland/Falster 

var i 1998 på 1.3 mill. tons, hvoraf 

ca. 100-200.000 tons blev mellemdeponeret. 

Stigningen i mængden af 

forbrændingsegnet affald fra 1997 

til 1998 var på ca. 3 %. Det antages 

at den generelle årlige vækst i affaldsmængden, 

også i den forbrændingsegnede 

del, for hele planperioden 

er af samme størrelsesorden. 

På baggrund af “Affald 21” er givet 

et skøn over, hvor meget mængden 

af forbrændingsegnet affald på 


Redegørelse 

Sjælland og Lolland/Falster kan forventes 

reduceret fra 1996 til 2004 

som følge af en række initiativer. 

Øget indsats for genanvendelse af 

dagrenovation vil for Sjælland og 

Lolland/Falster betyde et fald i 

mængden af affald til forbrænding 

på ca. 120.000 tons årligt, hvoraf ca. 

50 % er papir til genanvendelse. 

Øget udsortering af pap og papir fra 

erhverv skønnes yderligere at nedbringe 

mængderne med 30.000 tons. 

Såfremt de statslige initiativer slår 

igennem som forudsat, vil mængden 

af forbrændingsegnet affald på Sjælland 

og Lolland/Falster i år 2004 således 

være 150.000 tons lavere, end 

det ellers kunne forventes ud fra den 

hidtidige udvikling. 

Forbrændingskapaciteten på Sjælland 

og Lolland/Falster var i 1998 

ca. 1.1 mio. tons årligt. Kapaciteten 

blev i 1999 forøget til ca. 1.3 mio. 

tons årligt og fra 2001 vil kapaciteten 

være udbygget til ca. 1.4 mio. 

tons årligt. 

Den forventede udvikling i affaldsmængden 

i planperioden samt 

forbrændingskapaciteten er vist i figuren. 

Alle forbrændingsanlæg i Danmark 

er ombygget eller er under ombygning 

til kraftvarmeproduktion. 

Energistyrelsen har dog meddelt en 

række midlertidige tilladelser til 

drift af eksisterende forbrændingsovne 

uden elproduktion. Tilladelser 

gives for at afhjælpe spidsbelastningssituationer, 

og for at nedbringe 

mængderne af mellemlagret forbrændingsegnet 

affald. Drift af anlæggene 

forudsætter, at disse er 

miljøgodkendt. 

Hvis stigningen i affaldsmængden 

som forventet bliver 3% årligt i 

hele planperioden, vil forbrændingskapaciteten 

i hovedstadsregionen - 

som det fremgår af figuren om udvikling 

i mængden af forbrændingsegnet 

affald - ikke være tilstrækkelig 

til at dække behovet i den sidste 

del af planperioden, uanset om de 

statslige initiativer slår igennem 

fuldt ud. Mulighederne for at den 

manglende kapacitet kan dækkes 

ind af samtidig drift af nye og gamle 

ovne bør undersøges nærmere. 

Behandling af bioaffald 

En række kommuner i hovedstadsområdet 

har indført kildesortering af 

dagrenovation i bioaffald og restaffald. 

Genanvendelsen af den organiske 

del af dagrenovationen skal ifølge 

“Affald 21” øges i takt med, at 

biogasteknologien udvikles, og anlægskapaciteten 

udbygges. 

Hovedstadsområdets hidtil eneste 

biogasanlæg, Nordsjællands Biogasanlæg 

i Helsingør, der behandlede 

bioaffald fra 170.000 indbyggere, 

blev lukket i 1996 på grund af lugtgener. 

I “Affald 21” satses primært på 

biogasfællesanlæg til behandling af 

både husdyrgødning og bioaffald. En 

ulempe ved biogasfællesanlæg i hovedstadsområdet 

er dog, at der i denne 

region frembringes for lidt husdyrgødning 

i forhold til den øvrige 

bioaffaldsmængde, hvilket gør det 

Udvikling i mængden af forbrændingsegnet affald og forbrændingskapacitet 

i planperioden 

1.000 tons 

2.000 

1.500 

1.000 

Kapacitet 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 

Affaldsmængde 3% stigning 

Affaldsmængde 3% stigning samt yderligere initiativer 

vanskeligt at opnå et blandingsforhold 

til optimal drift af et biogasfællesanlæg. 

De fælleskommunale affaldsselskaber 

AFAV I/S og Vestforbrænding 

I/S har iværksat undersøgelser af 

mulighederne for at etablere et større 

biogasfællesanlæg i eller uden for 

hovedstadsområdet. 

Kompostering af haveaffald 

Ved hjemmekompostering kan haveaffald 

holdes ude af det organiserede 

affaldsbehandlingssystem. I mange 

kommuner er hjemmekompostering 

gennem en årrække blevet fremmet 

via informationskampagner. 

Mange kommuner har dog samtidig 

ordninger og anlæg for indsamling 

og kompostering af haveaffald. I følge 

“Affald 21” er genanvendelsen af 

haveaffaldet på landsplan nu omkring 

95% og kan ikke forventes at 

stige yderligere. 

Der findes i hovedstadsregionen 

flere større og mindre komposteringsanlæg. 

Der er i Roskilde Amt 

planer om at etablere et regionalt 

komposteringsanlæg. 



Genanvendelse 

Det bør i forbindelse med større bygge- 

og anlægsarbejder indgå i overvejelserne 

at benytte uorganiske restprodukter 

til erstatning for råstoffer, 

i det omfang dette er miljømæssigt 

forsvarligt. Denne anvendelse af restprodukter 

kan i et vist omfang nedbringe 

behovet for deponeringskapacitet. 

De 5 enheder lægger vægt på, at 

initiativer omkring etablering af en 

regional eller national affaldsbørs 

fremmes, for her igennem at opnå en 

miljømæssig forsvarlig genanvendelse 

af det affald, der er egnet til genanvendelse, 

og som ellers ville være 

blevet deponeret eller forbrændt. 

Enhederne har i Hovedstadens Erhvervsudviklingsråds 

regi i samarbejde 

udviklet et koncept for en affaldsbørs 

for hovedstadsregionen. 

Enhederne ser gerne, at et regionalt 

initiativ på dette område koordineres 

med udviklingen af en landsdækkende 

affaldsbørs. 

Genanvendelse af slagger 

fra affaldsforbrænding 

I det omfang gældende kvalitetskrav 

kan overholdes, bør slagger fra affaldsforbrænding 

genanvendes. De 

fem enheder i hovedstadsregionen 

finder det miljømæssigt mest forsvarlig, 

at slaggeanvendelsen koncentreres 

i større kontrollerede bygge- 

og anlægsprojekter frem for, at 

slaggerne spredes i mange mindre 

projekter. Ifølge bekendtgørelse om 

genanvendelse af restprodukter og 

jord til byggeog anlægsarbejder 

skal alle anvendelser af slagger 

fremover registreres. Dette er en 

klar forbedring i forhold til tidligere, 

hvor der ikke var pligt til at anmelde 

anvendelse af slagger på under 

100 tons. 

Genanvendelsen i byggeog anlægsprojekter 

skal ske under hensyntagen 

til beskyttelsen af grundvand 

og vandmiljø. De fem enheder i hovedstadsregionen 

har udarbejdet et 

fælles notat vedrørende administrationen 

af udlæg af slagger fra affaldsforbrænding 

(TBN 4). 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 3. 

Litteratur og tekniske 

baggrundsnotater 

“Affald 21”, Regeringens handlingsplan 

for affald 1998-2004, Miljø- og 

Energiministeriet, 1999. 

Håndbog om Miljø og Planlægning, 

Miljøministeriet, december 

1991. 

Lov om forurenet jord nr. 370 af 

d. 2. juni 1999. 

Bekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 

2000 om genanvendelse af restproduktion 

og jord til byggeog anlægsarbejder. 

TBN 1: Affaldssituationen på 

Sjælland og Lolland/Falster, AVA - 

rapport 1998. 

TBN 2: Supplerende notat om 

affaldssituationen på Sjælland og 

Lolland/Falster, november 1999. 

TBN 3: GIS anvendt til kortlægning 

af områder på Sjælland og Lolland/Falster 

uegnet til placering af 

affaldsanlæg, november 1999. 

TBN 4: Praksis i de 5 enheder 

ved udlæg af slagger fra affaldsforbrænding, 

november 1999. 

TBN 5: Sammenhold af forslag 

til retningslinier for jord og affald 

med nugældende retningslinier, 25. 

oktober 1999. 


Redegørelse 


3.8 Jorddeponering 

Regionplanen skal sikre, at der reserveres arealer til etablering 

af en tilstrækkelig kapacitet til behandling og deponering 

af affald, herunder forurenet jord. Med henblik 

på reduktion af mængden af forurenet jord til deponering 

er fastsat retningslinier for behandling og 

genanvendelse af forurenet jord. 

• Ren jord må ikke deponeres på miljøgodkendte deponeringsanlæg 

samt på specialdepoter. 

• Ren og lettere forurenet jord skal som udgangspunkt 

genanvendes til bygge og anlægsarbejder. 

• Forurenet jord skal anvises til rensning. Forurenet 

jord, der af tekniske/økonomiske årsager ikke kan 

renses, anvises til et miljøgodkendt deponeringsanlæg. 

• Deponeringsanlæg for forurenet jord lokaliseres i 

overensstemmelse med retningslinierne for lokalisering 

af affaldsanlæg. 


til pkt. 1. Der er givet dispensation til at deponere ren 

jord i de grusgrave, der er angivet på kortet i redegørelsen. 






Der er i et samarbejde mellem de 

fem regionale enheder i hovedstadsområdet 

og Vestsjællands og Storstrøms 

amter formuleret en politik 

for håndtering af forurenet jord. Den 

overordnede politik er, at forurenet 

jord skal håndteres optimalt for at 

beskytte grundvandet og sikre arealanvendelsen. 

Bedste teknologi bør 

tages i anvendelse ved rensning/behandling 

af forurenet jord, så den 

mængde jord, der skal deponeres, reduceres 

mest muligt. Overskudsjord 

skal genanvendes, hvor anvendelse 

ikke udgør en risiko for grundvandskvaliteten 

og arealanvendelsen. Jordens 

egenskaber kan evt. forbedres 

ved tilslag af andre materialer. Jorden 

skal dog efter en evt. berigelse 

med andre materialer klassificeres i 

mindst den samme forureningsklasse 

som oprindeligt, således at jord ikke 

kan nedklassificeres ved fortynding. 

Jorden inddeles i fire forureningsklasser; 

klasse 1, 2, 3 og 4 afhængig 

af jordens indhold af bestemte 

forurenende stoffer. 

Principper for genanvendelse 

og behandling af ren og 

forurenet jord 

Ren jord klasse 1 

Det er målet, at al klasse 1 jord genanvendes. 

Jorden kan anvendes frit 

i byggeog anlægsarbejder. De store 

mængder ren jord kan betyde, at 

det vil være vanskeligt at placere al 

ren overskudsjord i genanvendelses 

projekter. De grusgrave, der må modtage 

ren jord har en restrummelighed 

på ca. 3 år i gennemsnit. Det er 

derfor nødvendigt at finde nye lokaliteter 

for at undgå, at ren overskudsjord 

placeres tilfældigt og uhensigtsmæssigt 

i det åbne land. Der er derfor 

udpeget interesseområder, hvor 

ren jord eventuelt kan deponeres efter 

en konkret vurdering og planlægning. 

Der skal lægges vægt på at 

indpasse jorden i landskabet. Interesseområderne 

fremgår af kortet om 

Interesseområder for jorddeponering. 

Lettere forurenet jord klasse 2 

Den lettere forurenede jord skal i 

størst muligt omfang genanvendes i 

byggeog anlægsarbejder. Det kan 

f.eks. være ledningsarbejder, indbygning 

i udgravning, terrænreguleringer, 

støjvolde, ramper, veje, stier, 

pladser samt under jernbaneskinner. 

Det skal sikres, at anvendelse ikke 

vil udgøre en grundvandstrussel, og 

der skal udføres særlige foranstaltninger, 

så arealanvendelsen ikke er 

forbundet med risiko for sundhedsskader 

som følge af indbygningen af 

jorden. Ved genanvendelse af lettere 

forurenet jord er det, afhængig af 

projektets omfang, nødvendigt at søge 

om tilladelse efter § 19 eller om 

godkendelse efter § 33 i Miljøbeskyttelsesloven 

fra amtet. 

Forurenet og kraftigere forurenet 

jord klasse 3 og 4 

Den forurenede og den kraftigere 

forurenede jord skal så vidt muligt 

renses for indhold af forureningskomponenter 

med den bedst tilgængelige 

teknologi. Jorden kan herved 

eventuelt nedbringes til en mindre 

forurenet klasse. 

Jord forurenet med organiske forureningskomponenter 

kan i vidt omfang 

renses/behandles til klasse 1 eller 

2. 

Jord forurenet med tungmetaller 

i klasse 4 skal som udgangspunkt 

renses/behandles til klasse 1 eller 2, 

eller sorteres i fraktioner som gør 

genanvendelse mulig for en væsentlig 

del af jorden. Jord forurenet med 

tungmetaller i klasse 3 skal ikke 

umiddelbart sendes til rensning, idet 

rensningsmetoderne endnu er for bekostelige 

set i forhold til den miljømæssige 

gevinst. 

Klasse 3 og 4 jord til deponering 

er primært karakteriseret ved et højt 

indhold af tungmetaller. 

Forurenet jord i klasse 3 og 4 kan 

som hovedregel ikke anvendes i bygge- 

og anlægsarbejder. 

Genanvendelse er kun mulig inden 

for en i forvejen forurenet grund 

eller bestemte zoner, hvor anvendelsen 

ikke vil øge den samlede risiko 

for forurening af grundvandet. Der 

skal etableres særlige foranstaltninger 

til at forebygge sundhedsskader 

som følge af arealanvendelsen, med 

mindre det er dokumenteret ved særlige 

undersøgelser, at det ikke er 

nødvendigt. 

Genanvendelse af klasse 3 og 4 

jord vil ikke kunne forekomme inden 

for områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Jordmængder 

På Sjælland og Lolland/Falster genereres 

ca. 4 mio. tons jord om året i 

forbindelse med byggeog anlægsarbejder 

og ved oprensning af forurenede 

grunde. Ca. 1 mio. tons er forurenet 

i klasse 3 og 4 og resten er enten 

ren jord (klasse 1) eller lettere 

forurenet jord (klasse 2). Der er således 

behov for årligt at finde genanvendelsesmuligheder 

eller deponier 

for ca. 3 mio. tons ren og lettere 

forurenet jord. 

HUR og enhederne har siden januar 

2001 fået mange henvendelser 

fra vognmænd m.fl., der ikke kan 

komme af med ren jord til deponering. 

Hverken HUR, enhederne eller 

kommunerne kan pege på mulige deponeringssteder 

(den egentlige anvisningspligt 

er en kommunal opgave). 

Det er et stort problem, og det 

har resultetet i flere anmeldelser af 

ulovlig deponering. HUR er af den 

opfattelse, at ren jord skal kunne 

genanvendes så lokalt som muligt. 

Behovet for en strategi for placering 

af ren overskudsjord vil blive 

vurderet i forbindelse med Regionplan 

2005. I praksis vil det betyde, 

at HUR allerede i efteråret 2001 vil 


Redegørelse 

Interesseområder for 

jorddeponering 

igangsætte de nødvendige initiativer 

med henblik på at finde en løsning. 

I 1997 deponeredes ca. 600.000 

tons klasse 3 jord. Den resterende 

kapacitet til deponering af klasse 3 

jord på Sjælland er kun 2,3 mio. 

tons. Mængden af tungmetal forurenet 

klasse 4 jord udgjorde i 1997 ca. 

20.000 tons. Der er p.t. ikke miljøgodkendte 

anlæg til modtagelse af 

denne jord på Sjælland og Lolland/ 

Falster. 

Der er derfor i planperioden behov 

for udpegning af egnede lokaliteter 

til specialdepoter for klasse 3 og 

klasse 4 jord. Etablering af specialdepoter 

er i visse tilfælde omfattet 

af planlovens regler om vurdering 

af virkningerne på miljøet (VVM). 

Lokalisering af deponeringsanlæg 

og oplagspladser 

Deponeringsanlæg for forurenet 

jord er affaldsbehandlingsanlæg og 

skal lokaliseres som sådan. Retningslinier 

for lokalisering af sådanne 

anlæg fremgår af retningslinierne 

for affald. Klasse 4 jord bør 

deponeres separat og bør ikke anvendes 

til f.eks. daglig afdækning. 

Da meget få områder er egnede 

til deponeringsanlæg for forurenet 

jord, bør ren jord ikke deponeres på 

losse- og fyldpladser samt på specialdepoter 

for forurenet jord. 

For at sikre at jord kan genanvendes, 

skal der etableres oplagspladser 

for midlertidig opbevaring 

af overskudsjord samt for oplag af 

jord indtil denne er klassificeret. 

Oplagspladserne skal placeres, så 

det er økonomisk og miljømæssigt 

forsvarligt at genanvende den oplagrede 

jord. Det kan ofte være 

hensigtsmæssigt at etablere oplagspladserne 

i forbindelse med deponeringsanlæg 

for forurenet jord. 

Det skal sikres, at oplagspladserne 

ikke udgør en trussel mod grundvandet. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 

6, stk. 3, nr. 3. 


3.9 Spildevandsafledning 

1 

Alle kommunale og private renseanlæg skal udbygges 

i henhold til de krav og forudsætninger, der fremgår af 

Vandmiljøplanen og handlingsplaner for Frederiksborg 

Amt. 

2 

Udledning af separat overfladevand til målsatte recipienter 

må kun ske efter passage af sandfang, olieudskiller 

og mindst 40 m 3 bassin pr. reduceret ha. 

3 

Alle overløbsbygværker i fælleskloakerede områder skal 

forsynes med forureningsbegrænsende foranstaltninger 

i form af rist, skumbrædt og mindst 50 m 3 bassin pr. reduceret 

ha. 

Der må ikke ske aflastning fra fælleskloakerede oplande 

til A-målsatte vandløb. 

Der må ikke etableres nye overløb til søer med badestrand 

eller til søer, der anvendes til vandindvinding 

samt inden for en afstand af 2 km fra kystområder med 

badestrand. 

4 

Uforurenet regnvand bør nedsives i videst muligt omfang. 


til pkt.1. Kravene til renseanlæggene varierer afhængigt 

af de konkrete problemstillinger i de enkelte afstrømningsområder, 

herunder om udledningen fra anlæggene 

sker til vandløb, søer eller havet. Forudsætninger 

og krav fremgår af vandområdeplanerne: Roskilde 

Fjord og opland, Arresøplanen, Isefjords opland, 

Isefjord, Mølle Å-planen, Nivå Bugts opland samt Kattegat-Øresund 

og opland. 

til pkt.2 og 3. Regnvandsbetingede udløb omfatter kommunale 

og private udløb fra befæstede arealer i separatkloakerede 

oplande og i fælleskloakerede oplande. 

Retningslinierne gælder for alle udløb. 

Ved reduceret areal forstås den del af arealet, der bidrager 

til afstrømningen. 

til pkt 5. Ved ukloakerede ejendomme mindre end 30 

personækvivalenter forstås ejendomme med egen spildevandsudledning, 

beliggende uden for et samlet kommunalt 

eller privat kloakopland. Retningslinien gælder 

såvel for etableringen af nye spildevandsanlæg, som 

for ændringer af eksisterende spildevandsanlæg. Endvidere 

gælder retningslinierne for eksisterende ukloakerede 

ejendomme, der udleder til recipienten. 

5 

Spildevandet fra ukloakerede ejendomme mindre end 

30 personækvivalenter med udløb til spildevandsfølsomme 

vandløbsstrækninger og søer skal som minimum 

renses svarende til den renseklasse, der er angivet for 

pågældende vandløb eller sø. Kommunerne skal senest 

ved udgangen af 2001 revidere den kommunale spildevandsplan 

i overensstemmelse med udpegningerne. 

6 

Ved kommuneog lokalplanlægningen skal det sikres, 

at der ikke opstår konflikter mellem spildevandsafledningen 

og de stedlige beskyttelsesinteresser. Ved ændring 

af arealanvendelsen skal det af kommuneog lokalplan 

fremgå, hvordan planen forholder sig til spildevandsplanen. 






Vandområderne modtager spildevand 

fra renseanlæg, regnudløb fra fælleskloakerede 

og separatkloakerede oplande 

samt fra ukloakerede ejendomme. 

Indsatsen for at nedbringe belastningen 

fra de forskellige forureningskilder 

er prioriteret som følger: 

1. Renseanlæg. 

2. Regnbetingede udløb. 

3. Ukloakerede ejendomme. 

Kommunale renseanlæg 

På nuværende tidspunkt findes 46 

kommunale renseanlæg i Frederiksborg 

Amt. Realiseringen af planlægningen 

for de kommunale renseanlæg 

er stort set gennemført, set i forhold 

til de nuværende målsætninger 

for vandområderne. Indsatsen skal i 

de kommende år især koncentreres 

om at optimere driften af renseanlæggene, 

så udledningskravene kan 

overholdes på alle anlæg. 

Private renseanlæg 

De private renseanlæg omfatter mindre 

anlæg større end 30 personækvivalenter, 

der behandler spildevand 

fra landsbyer, skoler, institutioner, 

campingpladser m.m. Der findes ca. 

40 af denne type anlæg i Frederiksborg 

Amt med en gennemsnitlig størrelse 

svarende til spildevand fra omkring 

100 personer. En del af de private 

anlæg renser kun mekanisk. Det 

er kommunerne, der fører tilsyn med 

de private renseanlæg. 

Spildevandsmængden fra de private 

anlæg udgør kun en lille del af 

den samlede mængde, men rensningen 

er ofte så mangelfuld, at belastningen 

af nogle søer og vandløb 

er for høj. Derfor er der behov for 

enten at nedlægge anlæggene eller 

at udbygge med effektiv biologisk 

rensning, herunder også nitrifikation 

og fosforfjernelse. 

Regnbetingede udløb 

De befæstede arealer i Frederiksborg 

Amt udgør ca. 4.200 ha fordelt med 

ca. 2.000 ha fælleskloakeret og ca. 

2.200 ha separatkloakeret opland. 

Der findes ca. 360 overløb i de fælleskloakerede 

oplande og ca. 660 

udløb i de separatkloakerede oplande. 

Omkring 50 % af det samlede, 

befæstede areal er forsynet med 

bassiner. 

Overløb fra fælleskloakerede oplande 

indeholder høje koncentrationer 

af organisk stof, ammoniak, næringssalte 

og bakterier. Udledning 

af organisk stof medfører risiko for 

iltsvind i vandløbene, som kan resultere 

i fiskedød mv. Endvidere kan 

høje koncentrationer af ammoniak 

være kritisk, da ammoniak har direkte 

giftvirkning på fisk. 

Større regnbetingede udløb medfører 

endvidere skadevirkning ved 

gennemspuling af vandløbene. Fosforudledningen 

til søer fra de regnbetingede 

udløb kan være kritisk for 

søernes tilstand. I de kystnære områder 

medfører specielt overløbsbygværkerne 

forringelse af den hygiejniske 

vandkvalitet ligesom de æstetiske 

forhold forringes. De regnbetingede 

udløbs belastning af vandområderne 

afhænger af udløbenes 

størrelse og de enkelte vandområders 

karakter. 

Begrænsning af forureningen fra separatkloakerede oplande 

A-målsatte vandløb 

B-målsatte vandløb 

D-målsatte vandløb 

Etablering af nye udløb skal undgås. Eksisterende udløb skal, om nødvendigt, forsynes med 

faskiner. Alternativt kan der etableres laguner og vådområder. 

Alle udløb er omfattet af retningslinierne. Små udløb kan efter en konkret vurdering fritages for 

kravet om etablering af rensningsforanstaltninger. Bassiner bør som minimum udføres med et 

volumen på 40 m 3 /reduceret ha og et bassinafløb på 3 I/s/reduceret ha. 

Udløb til D-målsatte vandløb (påvirket af spildevand) er omfattet af retningslinierne, såfremt der 

sker påvirkning af nedstrøms beliggende søer eller vandløb med A eller B-målsætning. 

C- & E-målsatte vandløb C og E-målsatte vandløb (påvirket af afledning af vand eller vandindvinding) er omfattet af samme 

krav, som gælder for de B-målsatte. 

Ikke målsatte vandløb 

Søer 

Kystområder 

Beskyttede naturtyper 

Udløb til ikke målsatte vandløb er omfattet af retningslinierne, såfremt der sker påvirkning af 

nedstrøms beliggende målsatte søer eller vandløb. 

Belastningen af søer med fosfor fra separate regnvandsudløb skal generelt reduceres ved 

etablering af faskiner eller laguner. Der er i vandområdeplanerne fastsat individuelle krav til 

konkrete separate regnudløb til de enkelte søer. 

Større udløb med overfladevand fra veje og pladser skal opfylde retningslinierne. Normalt vil det 

dog ikke være nødvendigt at etablere bassiner ved udledning til kystområder. 

Udledning til beskyttede naturtyper, moser, strandenge og ferske enge, kræver dispensation fra 

naturbeskyttelseslovens § 3. 

Definition på A-, B-, C-, D- og E-målsatte vandløb jf. afsnit 4.1.3 om vandområder 


Redegørelse 

Ukloakerede ejendomme 

I Frederiksborg Amt er der ca. 18.000 

ukloakerede ejendomme, hvoraf 

knapt 11.000 er sommer- og fritidshuse, 

som er koncentreret i kommunerne 

langs Øresund, Kattegat, Roskilde 

Fjord og Isefjord. Endvidere 

findes et større antal sommerhuse i 

området ved Arresø. Tætheden af 

ejendomme i disse områder er høj. 

Spildevand fra ukloakerede ejendomme 

indeholder blandt andet organisk 

stof, ammoniak, næringssalte 

og bakterier. På nuværende tidspunkt 

vurderes belastningen af de 

kystnære områder fra ukloakerede 

ejendomme ikke at udgøre et væsentligt 

problem sammenlignet med 

de andre forureningskilder. 

I maj 1997 vedtog Folketinget en 

ændring af miljøbeskyttelsesloven 

med det formål at styrke indsatsen 

for at opnå en forbedring af afløbsforholdene 

i det åbne land. Lovændringen 

skal i sidste ende udmønte 

sig i en forbedret vandkvalitet i søer 

og vandløb. 

En konsekvens af lovændringen 

er, at der skal udpeges de spildevandsfølsomme 

søer og vandløbsstrækninger, 

hvor der skal ske en 

forbedret rensning af spildevandet 

for at målsætningen kan opfyldes. 

I ca. 12 % af de vandløbsstrækninger, 

der ikke opfylder målsætningen, 

er spildevand fra ukloakerede 

ejendomme hovedårsagen til problemerne, 

men også i mange andre 

vandområder er spildevand fra spredt 

bebyggelse af afgørende betydning 

for miljøtilstanden. 

I udpegningen af spildevandsfølsomme 

søer og vandløbsstrækninger, 

skal der gøres rede for, hvilke stoffer 

spildevandet i de enkelte områder 

skal renses for. Til dette formål 

har Miljøstyrelsen defineret et antal 

renseklasser, der hver især beskriver 

indgreb over for en bestemt forureningstype 

(se næste side). 

Når udpegningen er foretaget, skal 

hver kommune inden for 1 1 / 2 år udarbejde 

en spildevandsplan, hvoraf 

det fremgår, hvilke rense- eller nedsivningsforanstaltninger, 

der skal 

etableres på den enkelte ejendom. 

Spildevandsplanen skal indeholde 

en tidsfølgeplan, som angiver, hvornår 

den forbedrede spildevandsrensning 

skal være gennemført. 

Begrænsning af forureningen fra fælleskloakerede oplande 

A-målsatte vandløb 

B-målsatte vandløb 

D-målsatte vandløb 

Der må ikke ske aflastning fra fælleskloakerede oplande til A-målsatte vandløb. 

Alle udløb er omfattet af retningslinierne. Overløbsbygværkerne skal forsynes med rist, skumbrædt 

og bassin. Bassiner skal som minimum udføres med et volumen på 50 m 3 /reduceret ha. 

Overløb til D-målsatte vandløb (påvirket af spildevand) er omfattet af retningslinierne, såfremt 

der sker påvirkning af nedstrøms beliggende søer eller vandløb med A- eller B-målsætning. 

C- & E-målsatte vandløb C- og E-målsatte vandløb (påvirket af afledning af vand eller vandindvinding) er omfattet af 

samme krav, som gælder for de B-målsatte. 

Ikke målsatte vandløb 

Søer 

Kystområder 

Beskyttede naturtyper 

Overløb til ikke målsatte vandløb er omfattet af retningslinierne, såfremt der sker påvirkning af 

nedstrøms beliggende målsatte søer eller vandløb. 

Fosforbelastningen af søer fra overløbsbygværker skal generelt reduceres ved etablering af 

bassiner. Der er i vandområdeplanerne fastsat specifikke krav til overløbsbygværkerne for de 

enkelte søer. 

Der må ikke etableres nye overløb til søer med badestrand eller søer, der anvendes til vandindvinding. 

For eksisterende overløb, der hindrer opnåelse af en acceptabel hygiejnisk og æstetisk 

vandkvalitet, skal der etableres bassiner på mindst 200 m 3 /reduceret ha. 

Der må ikke etableres nye overløb inden for en afstand af 2 km fra kystområder med badestrand. 

For eksisterende overløb, der hindrer opnåelse af en acceptabel hygiejnisk og æstetisk vandkvalitet, 

skal der etableres bassiner på mindst 200 m 3 /reduceret ha. 

Udledning til beskyttede naturtyper, moser, strandenge og ferske enge, kræver dispensation fra 

naturbeskyttelseslovens § 3. 

Definition på A-, B-, C-, D- og E-målsatte vandløb jf. afsnit 4.1.3 om vandområder 



Renseklasse Org. stof (BI 5 

) Total-fosfor Ammonium/ammoniak 

SOP • • • 

SO • - • 

OP • • - 

O • - - 

Renseklasser jf. Miljøstyrelsen. Hvor skal der renses for hvad? 

O: Reduktion af organisk stof, P: Reduktion af fosfor og SO: Skærpet krav til reduktion 

af organisk stof, samt krav til ammoniakreduktion gennem nitrifikation. 

Renseklasse SOP = SO + P. 

Ud over en udpegning af forureningsfølsomme 

søer og vandløbsstrækninger 

er der foretaget en prioritering 

af indsatsområderne. De 

førsteprioriterede områder er et forslag 

til, hvor indsatsen kan fokuseres, 

så de største problemer løses 

først. I de andenprioriterede områder 

kan en frilægning af rørlagte vandløbsstrækninger 

medføre en bedre 

vandløbskvalitet. Hvis en generel 

målsætning kan opfyldes ved frilægningen, 

falder amtets udpegning 

bort. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 4. 

Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse 

nr. 698 af 22. september 

1998, § 32. 


Redegørelse 


3.10 Kystbeskyttelse 

1 

Der skal gennemføres en samordnet kystbeskyttelse og 

kystpleje af Nordkysten. 

2 

I kystområder af regional betydning vil amtet gøre en 

særlig indsats for at realisere og opretholde kystbeskyttelse. 

Kystområder af regional betydning er: 

A Hundested - Spodsbjerg 

B Hyllingebjerg - Liseleje 

D Rågeleje 

E Gilbjerg Hoved 

F Gilleleje Havn - Fyrbakkerne 

G Munkerup 

H Horneby Sand - Hornbæk Havn - Hornbæk Plantage 






På Nordkysten er havets erosion af 

væsentlig omfang, men kan dog ikke 

betegnes som katastrofal. For en lang 

række ejere af især sommerhusgrunde 

er det imidlertid et alvorligt og 

akut problem, at deres bebyggede 

grunde risikerer at skride i havet. 

Desuden udgør erosionen af smukke 

skrænter og gode badestrande et tab 

af store naturværdier. Derfor skal 

kystbeskyttelse søges realiseret således, 

at ejendomme sikres mod nedbrydning, 

og strande retableres, bevares 

og plejes som rekreative områder, 

til gavn for både grundejere og 

offentligheden i øvrigt. 

I 1989 udgav det daværende 

Fællesudvalg rapporten Nordkysten, 

Samordnet program for kystpleje og 

kystbeskyttelse. Amtsrådet vedtog, 

at denne rapport skal udgøre det tekniske 

grundlag for kystbeskyttelsen. 

Ved realisering af de konkrete projekter 

skal der dog tages hensyn til 

de aktuelle forhold og overvejes andre 

tekniske muligheder. 

Strækningerne A, B, E og H er kystbeskyttet 

i perioden 1992-1999. På 

grund af udskydning af amtets anlægsinvesteringer 

er det planlagte 

årstal for iværksættelse af kystbeskyttelse 

i de udpegede områder ændret 

fra 2001 til 2004. 

I de øvrige kystområder, som 

Fællesudvalgets samordnede program 

foreslår beskyttet, vil amtet søge at 

fremme kystbeskyttelse, dog uden 

at bidrage økonomisk. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 8. 

Lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. 

april 1994. 

Amtets prioritering 

Kystbeskyttelse af Nordkysten vil 

være så omfattende, at amtet ikke 

kan bidrage økonomisk til realisering 

af alle projekter. Indsatsen koncentreres 

derfor om kystområder af regional 

betydning. Det er områder, 

som har væsentligt behov for beskyttelse, 

og som samtidig er af særlig 

naturmæssig, rekreativ og turistmæssig 

værdi for befolkningen. 

I de udpegede områder bør kystbeskyttelse 

iværksættes inden år 

2004, og amtet vil bidrage økonomisk. 

Tilførsel af sand- og ralmaterialer 

til stranden, eventuelt kombineret 

med anlæg af bølgebrydere eller 

kystdræn, og sandtransport (by-pass) 

omkring havne er foranstaltninger 

af regional interesse. Skræntfodsikring, 

som anlægges udelukkende for 

at beskytte enkeltejendomme, er ikke 

en foranstaltning af regional interesse. 


Redegørelse 


4.1 Beskyttelsesområder for natur, kulturhistorie og landskaber 

1 

I beskyttelsesområderne må der ikke inddrages arealer 

til byudvikling. Der må normalt ikke opføres bygninger 

og nye anlæg, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, 

skovbrug og fiskeri. 

I de by- og sommerhusområder, hvor der er markeret 

beskyttelsesinteresser (gule arealer), skal der ved den 

kommunale planlægning af arealerne i videst muligt omfang 

tages hensyn til den beskyttelsesinteresse, der dækker 

området. 

2 

I beskyttelsesområderne må den nuværende tilstand og 

arealanvendelse kun ændres, hvis det ikke forringer områdernes 

kvaliteter. 

3 

I beskyttelsesområderne må fremtidig restaurering af 

kulturhistoriske træk, naturgenopretning og miljøforbedring 

ikke forhindres eller besværliggøres. I det åbne 

land generelt skal arealudlæg og planlægningsaktiviteter 

ske under videst muligt hensyn til kulturmiljøinteresser. 

4 

Vandløb, søer og kystvande skal opfylde de målsætninger, 

der er fastlagt i regionplanen. Forbedringer af 

vandmiljøet skal ske i overenstemmelse med gældende 

vandområdeplaner, delområdeplaner og de handlingsplaner, 

der udarbejdes for hav, sø og vandløb. 

5 

I beskyttelsesområderne skal mulighed for adgang og 

oplevelse styrkes under hensyntagen til områdernes 

sårbarhed. 

6 

Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder 

må der ikke: 

de naturtyper og levesteder samt arter, for hvilke områderne 

er udpeget. 

Der må heller ikke ske planlægning eller administration, 

der kan beskadige eller ødelægge levesteder for 

arter på EF-direktivets bilag IVa og IVb, uanset om de 

forekommer i eller uden for udpegede internationale 

naturbeskyttelsesområder, jævnfør direktivets artikel 

12 og 13. 


Retningslinierne gælder for beskyttelsesområderne og 

vandområderne, der er markeret på kortet. 

til pkt.1. Ved planlægning og administration skal der 

tages særligt hensyn til de forhold, der er angivet for 

de enkelte beskyttelsesinteresser. Bygninger og anlæg 

skal placeres og udformes under hensyn til det omgivende 

landskab, og de må ikke virke fremmede eller 

dominerende eller virke forstyrrende eller medføre 

støj. 

De gule områder dækker eksisterende og planlagte byzoner 

samt sommerhusområder. 

til pkt. 2. I redegørelsen for de enkelte beskyttelsesinteresser 

er det beskrevet hvilke værdier, der særligt 

skal tages hensyn til ved planlægning og administration. 

til pkt. 4. De enkelte vandområders målsætning fremgår 

af kortet i redegørelsen for vandområderne 4.1.3. 

til pkt. 6. Internationale naturbeskyttelsesområder reguleres 

af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 782 af 

1. nov. 1998 om afgrænsning og administration af Internationale 

Naturbeskyttelsesområder med tilhørende 

vejledning. 

- Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder. 

- Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg 

- Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre 

trafikanlæg og tekniske anlæg, herunder vindmølle 

klynger og –parker, lossepladser og anlæg 

for deponering. 

- Udlægges nye områder til råstofindvinding på land. 

I øvrigt må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse 

til aktiviteter, der kan indebære forringelse for 






Amtets målsætning er, at de eksisterende 

værdier skal bevares og styrkes 

i beskyttelsesområderne. Udviklingen 

skal styrke de kvaliteter, der 

er beskrevet for de forskellige beskyttelsesinteresser 

og som ligger til 

grund for udpegningen. Beskyttelsen 

omfatter geologi, lavbundsarealer, 

vandområder, dyre- og planteliv, 

kystnærhedszone, kulturhistorie og 

meget værdifulde landskaber. 

Formålet med retningslinierne er 

at beskytte og forbedre områdernes 

geologiske, naturmæssige, kulturhistoriske 

og landskabelige værdier. 

Interesserne er samlet i fælles beskyttelsesområder 

med fælles retningslinier. 

Det gør planlægningen 

for det åbne land mere helhedsorienteret 

og beskyttelsen mere synlig 

og overskuelig. 

Ved fremtidige byudlæg og ved 

etablering af tekniske anlæg som 

f.eks. store vindmøller, vejanlæg, 

affaldsdepoter, intensive friluftsanlæg, 

havbrug, større anlæg til kystbeskyttelse 

mv skal der foretages en afvejning 

med beskyttelsesområderne. 

Det vil typisk foregå ved regionplantillæg 

og VVM-redegørelse. I de tilfælde 

hvor de i regionplanen udlagte 

reservationer til ændret arealanvendelse 

skal realiseres og afgrænses 

endeligt ved f.eks. kommuneog 

lokalplanlægning, skal der tages hensyn 

til den beskyttelseinteresse, der 

gælder for området. Ved udpegning 

og placering af mindre anlæg som 

ikke kræver regionplantillæg som 

f.eks. ridehaller og golfbaner skal 

udformningen indpasses den gældende 

beskyttelsesinteresse. 

I redegørelsen er hver beskyttelsesinteresse 

beskrevet for sig. Der er 

lagt særlig vægt på at beskrive de 

kvaliteter og værdier, der skal beskyttes 

i forbindelse med administration 

og planlægning og på at foreslå 

konkrete forbedringer. 

Beskyttelsesområderne dækker de 

højest prioriterede beskyttelsesinteresser 

i amtet, men der findes også 

områder udenfor der er værd at beskytte. 

Der skal ved administration 

af areallovgivning tages videst mulig 

hensyn til interesserne i disse områder. 

I opslag 4.2 om naturforvaltning 

findes retningslinier og redegørelse 

for prioritering af amtets indsats på 

naturområdet. Opslaget skal ses i 

sammenhæng med beskyttelseskapitlet, 

idet der beskrives hvordan 

amtet aktivt vil forbedre og supplere 

de eksisterende værdier. 


Redegørelse 


4.1.1 Geologi 

Amtets målsætning er, at de geologiske 

interesseområder er udpeget for 

bevarelse og beskyttelse af de områder, 

der giver væsentlig indsigt i 

landskabets dannelse og den geologiske 

historie. Formålet er at sikre 

landskaber og lokaliteter, der viser 

eksempler på den geologiske udvikling 

helt frem til nutidige dannelsesprocesser. 

Landskabet i Frederiksborg Amt 

er dannet under og efter den sidste istid. 

Tydeligst er sporene fra istidens 

gletschere, der formede og eroderede 

landskabet, og den efterfølgende 

afsmeltnng, hvor smeltevandet aflejrede 

ler, sand og grus. 

I Frederiksborg Amt finder man 

hovedparten af de landskabselementer, 

der er karakteristiske for et istidslandskab. 

I forbindelse med gletscherne 

dannedes morænebakker og -flader, 

dødisområder og hatformede 

bakker, tunneldale og åse samt mindre 

smeltevandssletter. Hyppigt ses 

stenalderhavets gamle kystklinter 

som markante skrænter og foran disse 

de lavtliggende, flade arealer, den 

gamle, nu hævede stenalderhavbund 

også kaldet Litorinahavet. 

Efter istiden og frem til i dag er 

der til stadighed foregået nedbrydende 

og opbyggende processer. Havet 

og vinden slider og eroderer kysterne. 

Der sker til stadighed en materialetransport 

langs kysterne, og med 

vinden transporteres sand over især 

de åbne og sparsomt bevoksede arealer. 

Ved Nordkysten er der således 

flere steder opstået klitområder, hvor 

vindens aflejringsprocesser kan studeres. 

Der er udpeget en række enkeltlokaliteter 

og større områder, der er 

af national- eller regionalgeologisk 

fredningsinteresse. De nationale udpegninger 

er foretaget af Skov- og 

Naturstyrelsen, som har vurderet en 

række områder til at have særlig national 

og international betydning for 

forskning og undervisning. 

I Frederiksborg Amt er der udpeget 

følgende lokaliteter af nationalgeologisk 

fredningsinteresse: 

• Strø Bjerge. 

• Skuldelev Ås. 

• Tunneldalslandskabet omkring 

Farum Naturpark og dettes fortsættelse 

til Strø Bjerge. 

• Klinterne ved Hundested. 

• Karlsminde Klint. 

• Eskildsø. 

• Allerød Lergrav. 

• De vekslende marine og ferske 

aflejringer, dvs. hav- og søaflejringer, 

i den nu tørlagte Søborg 

Sø. 


Redegørelse 

Frederiksborg Amt har desuden udpeget 

supplerende arealer og enkeltlokaliteter, 

der indeholder geologi, 

karakteristisk for amtet. Det har været 

centralt ved udpegningen at sikre 

større sammenhængende områder, 

der som helhed betragtet kan fortælle 

den geologiske dannelseshistorie. 

Enkeltlokaliteterne er som regel profiler, 

der enten repræsenterer lag fra 

en enkelt periode eller lagfølger fra 

flere perioder: 

• Roskilde Fjord-området. 

• De hatformede bakker syd for 

Kyndby. 

• Klitformationerne ved Tisvilde. 

• Tørvemosen Skidendam. 

• Litorinafladerne ved Søborg Sø 

og Arresø. 

• Klinten ved Heatherhill. 

• Klinten ved Gilbjerg Hoved. 

For at bevare værdien af enkeltlokaliteter 

og interesseområder kan det 

være nødvendigt at foretage pleje. 

I forbindelse med den fortsatte råstofgravning 

i amtet kan der opstå 

profiler af undervisnings- og forskningsmæssig 

værdi. Sådanne profiler 

skal bevares, og generelt bør der 

være tilgængelige geologiske profiler 

i alle graveområder. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3. 


4.1.2 Lavbundsarealer 

Amtets målsætning er at sikre, at der 

kan gennemføres naturog miljøforbedrende 

projekter på lavbundsarealer 

ved, at de friholdes for byggeri 

eller tekniske anlæg. 

Lavbundsarealer er områder, som 

er eller tidligere var enge og moser, 

samt afvandede søer og tørlagte lavvandede 

kystområder. Mange lavbundsarealer 

er kunstigt afvandede, 

andre er fremkommet som følge af 

en faldende grundvandsstand eller 

landhævning. 

Udpegning af lavbundsarealer 

I forbindelse med regionplanrevision 

1993 blev der efter krav fra staten 

indført en retningslinie om, at lavbundsarealer 

så vidt muligt skal friholdes 

for byggeri eller tekniske anlæg. 

Kortgrundlaget for udpegningen 

i regionplanen var Landbrugsministeriets 

Arealdatakontors registreringer 

af lavbudsarealer ud fra kort fra 

begyndelsen af dette århundrede. 

I Regionplan 1997 blev udpegningen 

revideret, mens der i Regionplan 

2001 ikke er sket en revision 

af udpegningen. 

I udpegningen indgår kyst- og 

vandløbsnære arealer samt andre arealer, 

hvor der kan skabes sammenhængende 

naturområder. Blandt 

andet er de større afvandede søer 

udpeget. Særligt prioriteret er områder 

beliggende inden for kerneområder 

og økologiske forbindelser, 

samt arealer i oplandet til Roskilde 

Fjord, hvor der er mulighed for at 

øge den naturlige næringsstoffjernelse. 

Det sker for at sikre, at der 

kan gennemføres genopretningsprojekter 

både af hensyn til biologiske 

og miljømæssige interesser. 

I udpegningen er ikke medtaget 

de arealer, hvor genopretning aldrig 

vil blive aktuel, f.eks. arealer med en 

større samlet bebyggelse eller tekniske 

anlæg. 

Mange lavbundsarealer, også 

blandt dem som ikke indgår i regionplanens 

udpegning, er allerede omfattet 

af forskellige beskyttelsesbestemmelser, 

fredninger, naturbeskyttelseslovens 

biotopbeskyttelse, bygge- 

og beskyttelseslinier mv. En del 

lavbundsarealer ligger inden for Særligt 

Følsomme Landbrugsområder, 

SFL-områder, hvortil der kan opnås 

tilskud til miljøvenlige driftsformer. 

Lavbundsarealer i Frederiksborg 

Amt 

I Frederiksborg Amt findes 16 større 

afvandede søer, hvis samlede areal 

oprindeligt udgjorde ca. 1200 ha. 

Søborg Sø, Hagerup Sø, Skenkelsø 

Sø og arealer ved Selsø Sø er nogle 

af de større tidligere søområder. 


Redegørelse 

Øvrige lavbundsarealer er eller har 

været enge eller moser, eller de har 

været dækket af mindre søer og hav. 

Omkring Arresø, tilløbene til Arresø, 

langs Værebro Å, Ålebæksrenden, 

Græse Å, Havelse Å, Esrum Å 

og Nivå fandtes tidligere større sammenhængende 

mose- eller engområder 

på de nuværende lavbundsarealer. 

En del lavbundsarealer beliggende 

på Halsnæs og Hornsherred var 

for omkring 7.000 år siden mere eller 

mindre vanddækkede områder i 

Litorinahavet i Stenalderen. 

Dyrkning og vedligeholdelse 

Mange lavbundsarealer udnyttes til 

landbrugsmæssig drift. Nogle af arealerne 

er på grund af jordstrukturen 

særlig velegnede til dyrkning af specialafgrøder, 

som rodfrugter m.m. 

De fleste lavbundsarealer er vandlidende. 

For at gøre dem brugbare til 

intensiv dyrkning eller anden arealanvendelse 

er der foretaget dræning 

og udgrøftning, ligesom der ofte foretages 

en bortpumpning af drænvandet. 

Lavbundsarealer har ofte et højt 

indhold af organisk stof, der som følge 

af dræning omsættes, hvorved 

jorden synker sammen. Gode afvandingsmæssige 

forhold på disse 

arealer sikres kun ved tilbagevendende 

dræning eller udgrøftning. 

Pumpedriften er organiseret i offentlige 

eller private pumpelag eller 

som enkeltmandsejede pumper. 

I Frederiksborg Amt findes 20 områder, 

hvor pumpedriften er organiseret 

i offentlige pumpelag. De fleste 

af pumpelagene opretholdes af hensyn 

til landbrugsdrift, men nogle få 

er bebygget med sommerhuse, f.eks. 

ved Karsemosen, Nødebo-Huse og 

Nødebo-Holt Enge. 

moser og lavvandede søer. Naturtyper, 

som er blevet voldsomt reduceret 

i takt med landbrugets landvinding 

til dyrkningsformål. Interessen 

for naturgenopretning er særlig stor 

på de lavbundsarealer, som er beliggende 

inden for kerneområder og 

spredningskorridorer for dyr og planter. 

På våde enge, periodevis oversvømmede 

arealer eller i lavvandede 

søer sker naturligt en omsætning 

eller tilbageholdelse af næringsstofferne 

kvælstof og fosfor, som ellers 

tilføres vandmiljøet. Vandmiljøplanen 

fra 1987 forudsatte en reduktion 

i kvælstofudledningen fra landbrugsområder 

til havmiljøet på 50 %, 

men dette mål er langt fra blevet nået. 

Folketinget vedtog derfor i 1998 

Vandmiljøplan II, der bl.a. pålægger 

amterne at udpege lavbundsarealer, 

hvor der gennem naturgenopretningsprojekter 

kan etableres vådområder, 

der kan bidrage til at reducere 

udledningen af næringsstoffer til 

kystvandene. Denne udpegning er 

beskrevet i 2.6 Landbrug. 

Lovgrundlag 

Miljø- og Energiministeriets cirkulære 

nr. 132 af 15. juni 1998 om regionplanlægning 

og landzoneadministration 

for lavbundsarealer, der er 

potentielt egnede som vådområder. 

Bekendtgørelse nr. 193 af 26. 

marts 1999 om tilskud til miljøvenlige 

jordbrugsforanstaltninger. 

Naturgenopretning og miljøforbedring 

Der er stor interesse for naturgenopretning 

på lavbundsarealer. De udgør 

potentielle naturområder som enge, 


4.1.3 Vandområder 

opfyldelse udgøres især af spildevandudledninger, 

bidrag fra landbrugsarealer 

og vandindvinding. 

Desuden kan utidssvarende hårdhændet 

vedligeholdelse af vandløbene 

forringe vandløbenes fysiske forhold 

og dermed medføre, at målsætningerne 

ikke kan opfyldes. 

Målsætning 

Amtets målsætning er at sikre og forbedre 

de kemiske, fysiske og biologiske 

forhold i vandløb, søer og kystvande, 

således at målsætningerne for 

disse områder opfyldes. Tidligere er 

vandområdernes målsætninger, kvalitetskrav 

og de nødvendige tiltag for 

opfyldelsen af disse beskrevet i amtets 

recipientkvalitetsplaner/vandområdeplaner. 

Disse planer er nu suppleret 

med handlingsplaner for vandløb, 

søer og kystvande. Hvor det er 

muligt og ikke strider mod målsætningerne, 

skal vandområdernes rekreative 

anvendelse udbygges. 

Kvalitetskravene til vandområderne 

udgør indikatorerne for om målsætningerne 

er opfyldte. Trusler mod 

Vandløb 

Kun omkring 10 % af amtets vandløb 

opfylder i dag deres målsætning. 

Amtet har udarbejdet en handlingsplan 

for vandløbene, der beskriver 

de tiltag og indgreb, der er nødvendige 

for at vandløbene kan opfylde 

deres målsætninger, samt opstille en 

tidsplan over de nødvendige supplerende 

undersøgelser og tiltag for perioden 

2000-2010. 

Der er i forbindelse med udarbejdelsen 

af handlingsplanen foretaget 

en kritisk revision af vandløbenes 

målsætninger og kvalitetskrav, i hvilken 

forbindelse der også er indført 

Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DV- 

FI) til afløsning for det tidligere 

Dansk Fauna Indeks (DFI). Disse 

ændringer er indarbejdet i Regionplan 

2001. 

Målsætninger og kvalitetskrav 

for vandløb 

Målsætningssystemet bygger på 3 

hovedmålsætninger: skærpet, generel 

og lempet. Som udgangspunkt 

skal vandløbene leve op til den generelle 

målsætning, der skal sikre et 

upåvirket/svagt påvirket plante- og 

dyreliv og gode hygiejniske forhold. 

Hvor særlige interesser, som 

f.eks. naturvidenskabelige skal sikres, 

målsættes vandløbet med skærpet 

målsætning. I visse vandløb er 

det nødvendigt at acceptere så betydelige 

påvirkninger fra f.eks. spildevand 

og vandindvinding, at en generel 

målsætning ikke kan opfyldes. 

Disse vandløb målsættes med lempet 

målsætning. I Regionplan 2001 

er der sket en udvidelse af målsæt- 


Redegørelse 

ningerne med B0 (generel målsætning 

uden krav til fiskebestand og 

sammensætning) samt en differentiering 

af den lempede målsætning i 

flere undergrupper). 

De enkelte vandløbsstrækningers 

målsætninger fremgår af kortet, og 

fordelingen af målsætningsklasserne 

i Regionplan 1997 og Regionplan 

2001 ses i skemaet. 

Indførelsen af B0-målsætningen 

har især betydet en reduktion i strækninger 

der tidligere havde B1-målsætning 

og C-målsætning. For de tidligere 

B1-målsatte strækninger gælder 

at det i de fleste tilfælde drejer 

sig om vandløbenes øvre strækninger, 

hvor der på grund af sommerudtørring 

eller perioder med ringe 

vandføring ikke kan leve fisk hele 

året: I disse vandløb knytter der sig 

dog så store interesser til smådyrsfaunaen, 

at vandløbene bør omfattes 

af en generel målsætning. Det samme 

gør sig gældende for de tidligere 

C-målsatte vandløb, der nu foreslås 

målsatte med B0-målsætning, 

Her har den tidligere C-målsætning 

ligeledes knyttet sig til forhold som 

sommerudtørring eller perioder med 

ringe vandføring. 

Samlet set er der sket en stigning 

i andelen af generelt målsatte vandløb 

især på bekostning af de lempet 

målsatte vandløb, se vandløbsskema 

med procentfordeling. 

Krav til smådyrsfaunaen 

Tidligere blev kravet til vandløbenes 

smådyrsfauna udtrykt i Forureningsgrader: 

“F O ”. Denne skala går fra det 

uforurenede vandløb med F O = I til 

det meget forurenede vandløb med 

F O = IV. I dette forslag til regionplan 

er denne faunabedømmelse og kravsætning 

afløst af Dansk Vandløbsfaunaindeks 

hvis skala går fra det uforurenede 

vandløb med faunaklasse = 

7 til det meget forurenede vandløb 

med faunaklasse = 1. I tabellen fremgår 

de respektive mindstekrav til de 

Tidligere målsætninger 

Nuværende målsætninger 

Skærpet: A: Naturvidenskabeligt Skærpet: A: Naturvidenskabeligt 

interesseområde interesseområde 

Generel: B1: Gyde- og opvækstvand Generel: B1: Gyde- og opvækstvand 

for ørreder 


B2: Opvækstvand B2: Opvækstvand 



B3: Karpefiskevand B3: Karpefiskevand 

B0: Ikke krav til 

fiskebestanden 

Lempet: C: Påvirket af forskellige Lempet: C: Afledning af vand 

forhold D: Påvirket af spildevand 

E: Påvirket af grundvandsindvinding 

F: Påvirket af okker 

Målsætning Regionplan 1997 Regionplan 2001 Ændring 

(km) (km) (km) 

A 24,4 22,8 -1,6 

B1 209,2 140,8 -68,4 

B2 42,8 43,5 0,7 

B3 125,4 140,4 15 

B0 0 77,1 77,1 

C 119,4 68,6 -50,8 

D 0 1,3 1,3 

E 0 9,8 9,8 

F 0 3 3 

Fordelingen af målsætningsklasser i Regionplan 1997 og Regionplan 2001 

Vandløbsskema med %-fordeling 

Regionplan 1997 Regionplan 2001 

Skærpet, A: 4,7 4,4 

Generel, B: 72,4 79,3 

Lempet, C-F: 22,9 16,3 

enkelte målsætninger som såvel Forureningsgrad 

(F O ) og som Faunaklasse 

(målsætningsklasse). 

Ud over målsætningsklassen er 

der for hver vandløbstrækning også 

knyttet en optimal faunaklasse, der 

er det enkelte vandløbs optimale opnåelige 

dyreliv. Denne er i de fleste 

tilfælde den samme som målsætningsklassen, 

men i enkelte tilfælde 

er den en højere faunaklasse. 

Krav til fiskebestand 

B1-målsatte vandløb skal fungere 

som gyde- og opvækstvand for ørreder, 

mens B2-målsatte skal fungere 

som opvækstvand for ørreder. For at 

opfylde målsætningerne skal ørred- 



Mindstekrav til de enkelte målsætninger 

Målsætning Forureningsgrad (F O ) Faunaklasse (målsætningsklasse) 

A I-II (II) 6 (5) 

B1 II 5 

B2 II 5 

B3 II (II-III) 5 (4) 

B0 II (II-III) 5 (4) 

C II-III 4 

D II-III 4 

E II-III 4 

F - * - * 

* 

Fastsættes særskilt for det enkelte vandløb. 

bestanden opfylde følgende bestandsstørrelser 

for 100 m 2 befisket vandløbsbund: 

B1: (antal < 12 cm)/40 

+ (antal 12-20 cm)/16 

+ (antal > 20)/8) >1 

B2: (antal < 12 cm)/30 

+ (antal 12-20 cm)/12 

+ (antal > 20)/6) >1 

Desuden skal der forekomme ål i 

vandløbene. 

I B3-målsatte vandløb skal der ud 

over ål være mindst 3 andre fiskearter 

for at målsætningen er opfyldt. 

Som udgangspunkt stilles der de 

samme krav til fiskebestanden i A- 

målsatte vandløb som i B1-målsatte. 

Der sættes ikke krav til fiskebestanden 

i lempede målsatte vandløb. 

Krav til iltindhold 

I A- B1- og B2- målsatte vandløb må 

iltindholdet som døgnminimum i perioden 

15. januar til 16. april ikke 

være under 8 mg O 2 

/l, og i den øvrige 

del af året skal iltindholdet være 

over 6 mg O 2 

/l. 

I B3- og B0-målsatte vandløb må 

iltindholdet som døgnminimum ikke 

være under 4 mg O 2 

/l. 

Søer 

Frederiksborg Amts Udvalg for Teknik 

og Miljø vedtog i 1998 “Handlingsplan 

for søerne i Frederiksborg 

Amt”. Handlingplanen beskriver udviklingen, 

tilstanden og påvirkningerne 

for de 42 målsatte søer i Regionplan 

1997. Ca. halvdelen af de 

målsatte søer opfylder ikke deres 

målsætninger og kvalitetskrav, og 

for disse søer er der i handlingsplanen 

opstillet et prioriteret undersøgelses- 

og handlingsprogram frem 

til og med 2004. 

Søhandlingsplanen omfatter søer 

over størrelsen 3 ha. Der er i dag registreret 

ca. 6200 søer under 3 ha og 

større end 100 m 2 . Disse er ikke målsatte, 

men amtet arbejder på at forbedre 

deres kvalitet i forbindelse 

med delområdeplanlægningen (se 

kap. 4.2). Desuden er der sat en undersøgelse 

igang af 50 småsøer for 

at opnå viden om deres tilstand og 

Målsætning 

Skærpet: A1: Naturvidenskabeligt interesseområde 

A2: Badevandsø 

A3: Råvand til vandforsyning 

belastning. Det er nemlig ikke muligt 

at opstille målsætninger med 

kvalitetskrav uden kendskab til de 

biologiske forhold. Det er et mål på 

længere sigt at få målsat en række af 

de små søer.” 


til søer 

Målsætningssystemet bygger på 3 

hovedmålsætninger: skærpet, generel 

og lempet. Som udgangspunkt skal 

søerne leve op til den generelle målsætning, 

der skal sikre et upåvirket/ 

svagt påvirket plante- og dyreliv og 

gode hygiejniske forhold. Hvor særlige 

interesser, som f.eks. naturvidenskabelige 

skal sikres, målsættes 

søen med skærpet målsætning. I få 

søer er det nødvendigt at acceptere 

så betydelige påvirkninger fra spildevand 

at en generel målsætning ikke 

kan opfyldes. Disse søer målsættes 

med lempet målsætning. 

I Regionplan 2001 er antallet af 

målsatte søer i amtet udvidet med 5 

til i alt 47 søer. For enkelte søer er 

målsætninger og/eller kvalitetskravene 

ændret i forhold til Regionplan 

1997. Disse ændringer fremgår af 

skemaet om målsatte søer i Frederiksborg 

Amt. 

Generel: B: Søer med naturligt og alsidigt plante- og dyreliv 

Lempet: C: Påvirket af spildevand 


Redegørelse 

Målsatte søer i Frederiksborg Amt 

Sø RP 1997 RP 2001 

målsætning tot-P uorg-N sigtdybde målsætning tot-P uorg-N sigtdybde 

(µg/l) (µg/l) (m)t (µg/l) (µg/l) (m) 

Agersø - - - B 65 2 

Arresø B 65 0,8 B 65 0,8 

Bastrup Sø A2 50 2 A2 50 2 

Birkerød Sø B 60 1 B 60 1 

Bondedam B 65 1 B 65 1 

Brededam B 100 1 B 65 1 

Brådebæk Mose C - - B 100 1 

Buresø A1+A2 30 3,5 A1+A2 30 3,5 

Bøgeholm Sø B 65 1 B 65 1 

Donse Lilledam B 65 1 B 65 1 

Donse Storedam B 65 1 B 65 1 

Esrum Sø A1+A2 150 200 4 A1+A2 150 200 4 

Farum Sø B 75 2,5 B 75 2,5 

Frb. Slotssø B 100 1 B 100 1 

Fuglesø B 65 1 B 65 1 

Furesø A1+A2 40 4 A1+A2 40 4 

Fønstrup Dam B 50 1,5 B 50 1,5 

Gurre Sø A1 65 1 A1 65 1,5 

Hellesø B 65 1 B 100 1 

Hornbæk Sø B 65 1,5 B 65 1,5 

Hørsh. Slotssø B 65 1 B 65 1 

Karlssø B 100 1 B 65 1 

Klaresø B 65 1 B 65 1 

Kobberdam B 65 1 B 65 1 

Langebjerg Gravsø B 30 3,5 B 30 3,5 

Lillesø B 65 1 B 65 1 

Løgsø - - - B 65 2 

Løje Sø B 65 1 B 100 til bund 

Nørresø B 100 1 B 65 1 

Selsø Sø B 55 1 B 55 1 

Sjælsø A3 65 2 A3 65 2 

Skovrød Sø - - - B 65 2 

Skuldelev Gravsø B 30 3,5 B 30 3,5 

Skåninge Dam B 65 1 B 65 1 

Solbjerg Engsø - - - C 200 - 

Sortesø B 65 1 B 65 1 

Springdam C1 - - B 100 1 

Store Gribsø A1 - 3 A1 - 3 

Strødam Engsø - - - C 300 - 

Strølille Gravsø B 30 3,5 B 30 3,5 

Teglgård Sø B 100 1 B 65 1 

Tranemose C - - B 100 1 

Tørkeris Sø B 100 1 B 65 1 

Ubberød Dam B 65 1 B 100 1 

Uggeløse Gravsø B 30 3,5 B 30 3,5 

Veksø Mose B 65 1 B 65 1 

Ølmose B 65 1 B 65 1 

Søernes målsætninger og kvalitetskrav til årsmiddelkoncentration af næringsstoffer (µg/l) og sommermiddel af sigtdybde (m). 

Ændringer i Regionplan 2001 i forhold til Regionplan 1997 er markeret med kursiv. 



De 47 målsatte søer fordelte/fordeler 

sig således på de 3 hovedmålsætninger: 

Regionplan Regionplan 

1997 2001 

Skærpet, A: 7 7 

Generel, B: 32 38 

Lempet, C: 3 2 

I følgende 12 søer vurderes det, at 

der vil være behov for en eller anden 

form for restaurering i form af biomanipulation, 

sedimentfjernelse 

el.lign. for at de kan opfylde deres 

målsætning: 

• Birkerød Sø. 

• Bøgeholm Sø. 

• Frederiksborg Slotssø. 

• Fuglesø. 

• Furesø. 

• Gurresø. 

• Klaresø. 

• Donse Storedam. 

• Donse Lilledam. 

• Løjesø. 

• Nørresø. 

• Skåningedam. 

For 8 søer gælder også at de ikke 

opfylder deres målsætning, men det 

nuværende vidensgrundlag ikke er 

tilstrækkeligt til at det kan vurderes 

om der er behov for restaurering eller 

i givet fald hvilken form for restaurering. 

Dette gælder for: 

• Farum Sø. 

• Hellesø. 

• Sortesø. 

• Springdam. 

• Store Gribsø. 

• Tranemosen. 

• Ubberød Dam. 

• Veksø Mose. 

For 3 søer gælder at de i dag ikke opfylder 

deres målsætning, men det 

forventes, at de allerede gennemførte 

eller iværksatte tiltag er tilstrækkelige 

til målsætningen bliver opfyldt. 

Disse søer er: 

• Arresø. 

• Hornbæk Sø. 

• Selsø Sø. 

I de resterende 24 søer er målsætning 

i dag opfyldt. 

Kystvande og fjorde 

I Frederiksborg Amt er der ca. 250 

km kyststrækning, fordelt på omkring 

150 km i fjordene og de resterende 

100 km langs Kattegat og Øresund. 


for kystvande og fjorde 

Målsætningerne for havområderne 

omkring Frederiksborg Amt er stort 

set uændret siden Regionplan 1997. 

De lempelser der tidligere har været 

i skallegravningsområder i Roskilde 

Fjord falder dog bort, da denne 

aktivitet er ophørt. 

• Stenrevene i de kystnære områder 

er hjemsted for et rigt dyre- og 

planteliv. Det er her man finder 

flest forskellige bunddyr og algesamfund. 

Stenrevene er af stor betydning 

for havområderne og mange 

af områderne er i regionplanen 

udpeget som biologiske kerneområder. 

• Nivå Bugt spiller en vigtig rolle 

som opvækstområde for fiskeyngel. 

Også Nivå Bugt er i Regionplanen 

udpeget som biologisk kerneområde. 

Forholdene i bugten adskiller 

sig markant fra resten af 

Øresund - derfor vil der i den kommende 

handlingsplan blive stillet 

specifikke krav til tilstanden i Nivå 

Bugt. 

• Det er målsætningen at de bunddyrssamfund 

af f.eks. børsteorme, 

søstjerner og krebsdyr, der er karakteristiske 

for forskellige havområder, 

bevares i Frederiksborg Amt. 

Derfor skal f.eks. iltsvind og effekter 

af miljøfremmede stoffer og 

tungmetaller begrænses mest muligt. 

I Roskilde Fjord skal der være 

en naturlig blåmuslingebestand 

med flere årgange repræsenteret. 

• Nogle få planktonalgearter producerer 

giftstoffer, der kan have en 

effekt på mennesker og andre levende 

organismer. Målsætningen 

for Frederiksborg Amts marine 

områder er, at Fiskeriministeriets 

grænseværdier for giftige alger ikke 

overskrides. 

• Under ekstreme vejrforhold kan 

der om sommeren ske masseopblomstringer 

af alger i kystområderne. 

Masseopblomstringer er 

ekstremt store koncentrationer af 

alger (> 8 µg klorofyl-a/l). Målet 

for Frederiksborg Amts marine 

områder er, at der ikke forekommer 

masseopblomstringer i sommerperioden 

oftere end hvert 10. 

år. I alle de marine områder har 

der op gennem 1990’erne flere 

gange været masseopblomstringer. 


Redegørelse 

Hovedparten af Frederiksborg Amts 

fjordområder og kystvande er generelt 

målsat. Hertil er knyttet et krav 

om, at plante- og dyreliv skal være 

upåvirket eller svagt påvirket. Områder, 

hvor der er særlige naturmæssige 

forhold at tage hensyn til eller 

som benyttes til badning, har en skærpet 

målsætning. Det er kommunerne, 

der kontrollerer badevandskvaliteten 

- det er især indholdet af bakterier, 

der er afgørende for badevandskvaliteten. 

Områder der benyttes til 

klappladser eller som lokalt er påvirket 

af udledninger (havne mv.), 

er lempet målsat. Her kan en vis påvirkning 

af miljøet accepteres. 

Til de målsatte områder er der 

knyttet en række kvalitetskrav. Grunden 

til at Frederiksborg Amt i denne 

regionplan opstiller konkrete kvalitetskrav 

for havområderne er, at det 

i langt højere grad bliver muligt at 

måle, om miljømålsætningen er opfyldt 

i et bestemt område. Endvidere 

kan vi nemmere og mere effektivt 

målrette indsatsen for vandmiljøforbedringer, 

når vi kan se, hvilke kvalitetskrav 

der er problemer med at 

overholde. 

Der stilles krav til 4 delområder i 

amtet: Øresund, Kattegat, Roskilde 

Fjord og Isefjord. Kvalitetskravene 

i regionplanen er fastsat ud fra tilstanden 

i områderne de sidste ca. 10 

år sammenholdt med en vurdering 

af, hvilke miljømæssige forudsætninger 

der skal til, for at målsætningen 

om et upåvirket eller svagt påvirket 

dyreliv kan overholdes. Bemærk, 

at Øresundstragten mellem 

Helsingør og Gilleleje biologisk og 

hydrografisk ligner de kystnære områder 

af Kattegat og derfor omfattes 

af de samme krav. Kvalitetskravene 

i regionplanen er med mindre andet 

er angivet kortsigtede (skal være opfyldt 

i år 2005). Målsætningen på et 

bestemt område (f.eks. sigtdybden i 

Roskilde Fjord) er opfyldt, når kvalitetskravene 

er opfyldt i 4 ud af de 

seneste 5 år. 

Målsætningen for fjordene er 

endnu ikke opfyldt, mens det forholder 

sig bedre med de øvrige kystvande. 

Fjordene er især præget af belastning 

fra de tilstødende landområder, 

mens de åbne farvande i høj grad påvirkes 

af tilstanden i tilstødende havområder. 

Isefjord: Målsætningen for Isefjorden 

er ikke opfyldt. Den negative 

udvikling gennem 1980’erne med 

stigende næringsniveau og ringe iltforhold 

ser ud til at være ophørt og 

tilstanden op gennem 1990’erne har 

været stabil med naturbetingede variationer. 

Tilstanden i fjorden forventes 

først at blive væsentligt forbedret, 

når tilførslen af kvælstof fra land 

er reduceret betydeligt. Blandt andet 

ventes der i fjorden en positiv effekt 

af de tiltag, der jf. Vandmiljøplan II 

skal nedbringe kvælstofbelastningen 

fra landbruget. Både Frederiksborg, 

Roskilde og Vestsjællands Amter har 

kystlinie til Isefjorden. Kun en lille 

andel af det samlede opland til fjorden 

ligger i Frederiksborg Amt. 

Roskilde Fjord: Målsætningen 

for Roskilde Fjord er ikke opfyldt, 

men de seneste års udbygning af renseanlæggene, 

har medført en reduktion 

i belastningen med kvælstof og 

fosfor fra punktkilder. Dette er slået 

igennem på fosforsiden, hvor niveauet 

i vandet har stabiliseret sig på et 

tilsvarende lavere niveau. Kvælstof 

tilføres primært fjorden fra dyrkede 

arealer og derfor har udbygningen 

af renseanlæggene kun haft en mindre 

effekt på kvælstofniveauet i vandet. 

Tilstanden i den lukkede inderfjord 

er generelt dårligere end i den 

ydre del. Det forventes, at landbrugets 

kvælstofbelastning skal reduceres 

før målsætningen kan opfyldes. 

Både i den gældende vandområdeplan 

og i den nationale Vandmiljøplan 

II er der krav om en reduktion i kvælstofbelastningen 

fra landbruget. 

Kattegat: Målsætningen for de 

kystnære dele af Kattegat er i store 

træk opfyldt. Lokalt optræder der 

dog af og til iltsvind i sommerperioden. 

Udledningerne af næringsstoffer 

er blevet begrænset i overensstemmelse 

med Vandområdeplanen 

for Kattegat og Øresund. Belastningen 

fra Frederiksborg Amt er således 

begrænset til et niveau, hvor de dominerende 

påvirkninger af miljøtilstanden 

i Kattegat er fra tilstødende 

havområder. Det kan dog ikke udelukkes, 

at der lokalt omkring udløb 

fra renseanlæg kan være forureningsproblemer, 

der må tages fat på fremover. 

Blandt andet skal det lokalt i 

kommunerne sikres, at badevandskvaliteten 

overholdes. 

Øresund: Tilstanden i Øresund 

er blevet væsentlig forbedret efter at 

spildevandsbelastningen fra renseanlæggene 

er reduceret. Således er belastningen 

fra punktkilder i perioden 

1990-1998 reduceret med 50-90 % 

fosfor og kvælstof i Frederiksborg 

Amts del af Øresund. Kystområderne 

er dog stadig næringssaltpåvirkede, 

med deraf følgende begrænsninger 

i udbredelsen af ålegræs. Desuden 

er miljøtilstanden i Øresund præget 

af lokale iltsvind i sommerperioden, 

samt forurening med stoffer fra 

skibenes bundmaling. Målsætningen 

for bundmiljøet og for de kystnære 

områder i Det Nordlige Øresund er 

således ikke opfyldt. Desuden kan 

der nogle steder være problemer med 

badevandskvaliteten. 

Handlingsplan for Kyst og Hav 

Frederiksborg Amt udarbejder i perioden 

2001-2005 en Handlingsplan 

for Kyst og Hav. Handlingsplanen 

vil sammen med Regionplan 2001 

indeholde konkrete mål for miljøtilstanden 

i de enkelte kyst- og fjordområder. 

I forbindelse med formuleringen 

af nye miljømål for tilstanden 

i kystområderne vil der også i handlingsplanen 

blive lagt vægt på at gø- 



Fysisk-kemiske mål for Roskilde Fjord Roskilde Fjord Isefjord Isefjord Noter 

Roskilde Fjord og Isefjorden Status 1995-99 Mål 2005 Status 1995-99 Mål 2005 

Total-kvælstof, årsgennemsnit 500-1000 µg/l < 500 µg/l 450-550 µg/l < 300 µg/l Note 1 

Total-kvælstof, vintergennemsnit 500-900 µg/l < 500 µg/l 350-700 µg/l < 300 µg/l Note 2 

Total-fosfor, årsgennemsnit 50-100 µg/l < 50 µg/l 20-45 µg/l < 25 µg/l Note 1 

Total-fosfor, vintergennemsnit 50-80 µg/l < 50 µg/l 20-45 µg/l < 30 µg/l Note 2 

Total kvælstofbelastning 500-1800 t N/år < 850 t N/år 500-3000 t N/år < 1000 t N/år Note 3 

Total fosforbelastning 50-90 t P/år < 75 t P/år 15-60 t P/år < 20 t P/år Note 3 

Sigtdybde - årsgennemsnit 3,5-5,0 m > 5,0 m 5,5-6,7 m > 6,0 m Note 1, 4 

Ilt (mg/l) - alle målinger i løbet af året Ned til 3 mg/l > 4 mg/l Ned til ~0 mg/l > 4 mg/l Note 5 

Biologiske mål for Roskilde Fjord Roskilde Fjord Isefjord Isefjord Noter 

Roskilde Fjord og Isefjorden Status 1995-99 Mål før 2005 Status 1995-99 Mål før 2005 

Planktonalgebiomasse, årsgennemsnit 2,5-5 µg kl-a/l < 3 µg kl-a/l 3-6 µg kl-a/l < 3 µg kl-a/l Note 6 

Ålegræs, dybdegrænse for hovedudbredelse 3,2-4,0 m > 4,0 m 2-5,5 m > 5 m Note 7 

Makroalger (tang), arter pr. transekt 10-30 arter > 25 arter 20-50 arter >30 arter Note 9 

Fisk (tilstand og antal arter) 25 arter > 25 arter - > 25 arter Note 10 

Fysisk-kemiske mål for Øresund Øresund Kattegat Kattegat Noter 

Øresund og Kattegat Status 1995-99 Mål 2005 Status 1995-99 Mål 2005 

Total-kvælstof, årsgennemsnit ca. 300 µg/l < 300 µg/l 210-290 µg/l < 225 µg/l Note 1 

Total-kvælstof, vintergennemsnit 300-400 µg/l < 300 µg/l 230-290 µg/l < 250 µg/l Note 2 

Total-fosfor, årsgennemsnit 20-30 µg/l < 25 µg/l 20-27 µg/l < 22 µg/l Note 1 

Total-fosfor, vintergennemsnit 15-50 µg/l < 25 µg/l 25-37 µg/l < 30 µg/l Note 2 

Total kvælstofbelastning 4-9.000 t N/år < 4.000 t N/år 100-270 t N/år 7,0 m 6-9 m > 8,0 m Note 1, 4 

Ilt, alle målinger i løbet af året Ned til 2 mg/l > 4 mg/l Ned til 2 mg/l > 4 mg/l Note 5 

Biologiske mål for Øresund Øresund Kattegat Kattegat Noter 

Øresund og Kattegat Status 1995-99 Mål 2005 Status 1995-99 Mål 2005 

Planktonalgebiomasse, årsgennemsnit < 2 µg kl-a/l < 2 µg kl-a/l 1-3 µg kl-a/l < 2 µg kl-a/l Note 6 

Ålegræs, dybdegrænse for hovedudbredelse 5,5 m > 7 m - - Note 7,8 

Makroalger (tang ), arter pr. transekt 20-30 arter > 30 arter 40-60 arter > 40 arter Note 9 

Fisk (tilstand og antal arter) > 25 arter > 25 arter > 30 arter > 30 arter Note 10 


Redegørelse 

Noter til skemaer 

Kravene er stillet ud fra tilstanden på 

følgende af amtets målestationer: 

Roskilde Fjord: Stat. 65, Isefjorden: 

Stat. 1934, Kattegat: Stat. 1939 og 

Øresund: Stat. 2013. Øresundstragten 

udgør i denne forbindelse en del af 

Kattegat. 

Note 1. 

Note 2. 

Note 3. 

Note 4. 

Note 5. 

Årsgennemsnit er defineret 

som tidsvægtet gennemsnit 

af alle årets målinger. 

Vintergennemsnit er defineret 

som tidsvægtet gennemsnit 

af vintermålingerne. I fjordene 

fra 1. december -28. februar 

og i Kattegat og Øresund fra 

1. januar - 28. februar. 

Belastningen til Øresund, 

Roskilde Fjord og Isefjord er 

den samlede næringsstofbelastning 

fra dansk side, mens 

belastningen til Kattegat kun 

er fra Frederiksborg Amt. Belastningen 

fra Frederiksborg 

Amt udgør således kun en 

del af den samlede belastning. 

For alle områder gælder, 

at den atmosfæriske belastning 

er inkluderet i opgørelsen. 

Sigtdybden er et mål for vandets 

gennemsigtighed og 

dermed indirekte for vandets 

indhold af planktonalger. 

Når iltkoncentrationen i vandet 

kommer under 4 mg O 2 

/l 

er der tale om iltsvind, hvor 

bl.a. fisk flygter. Ved iltindhold 

under 2 mg/l taler man om 

kraftigt iltsvind og bunddyr 

dør. Målet er, at der ikke skal 

forekomme iltsvind i de kystnære 

områder. 

Note 6. 

Note 7. 

Note 8. 

Note 9. 

Mængden af planktonalger 

måles som koncentrationen 

af klorofyl-a (µg kl-a/l). Mange 

planktonalger resulterer i 

uklart vand, hvor de større 

bundplanter kan skygges 

væk. Når algerne dør og synker 

til bunds, nedbrydes de 

under forbrug af ilt, hvilket kan 

medføre iltsvind ved bunden. 

Dybdegrænsen for hovedudbredelsen 

af ålegræs defineres 

som den største dybde, 

hvor 10% af den egnede havbund 

er dækket af ålegræs. 

I Kattegat findes kun spredte 

forekomster af ålegræs. Kysten 

er meget vind- og bølggeeksponeret 

og derfor har ålegræs 

svært ved at etablere 

sig. 

Antallet af makroalgearter måles 

ved at registrere samtlige 

arter på en strækning vinkelret 

ud fra kysten, indtil dybden er 

så stor, at der ikke længere 

vokser alger på bunden. 

Note 10. Fiskene skal være sunde - 

dvs. uden væsentlige mængder 

af syge fisk og med ingen 

eller kun ubetydelige mængder 

af tungmetaller og miljøfremmede 

stoffer. Antallet af 

arter må ikke falde og skal 

være minimum 25-30 arter registreret 

ved amtets undersøgelser. 

I Isefjorden har amtet 

ikke foretaget fiskeundersøgelser. 

re målene operationelle og målbare. 

På den måde bliver vurderingen af, 

om målsætningen i et område er opfyldt 

mere entydig, ligesom indsatsen 

for at forbedre tilstanden kan 

målrettes mere effektivt. Endelig opstilles 

der i handlingsplanen både 

kort- og langsigtede mål, alt efter om 

indsatsen for at opfylde målene skal 

gennemføres på regionalt eller nationalt/internationalt 

niveau. 

Klapning 

Der deponeres årligt omkring 60.000 

m 3 sediment fra havne og sejlrender 

på klappladser i Roskilde Fjord, Isefjord, 

Kattegat og Øresund. Deponering 

af denne type materiale i havområder 

kaldes for klapning. Handlingsplanen 

for bortskaffelse af oprensnings- 

og uddybningsmateriale 

1993-2005 vil blive revideret i planperioden. 

Strategien i klaphandlingsplanen 

vil fortsat fokusere på miljøfremmede 

stoffer i diffust belastet sediment 

og nærfelter til havne, således at den 

nuværende overvågning af tungmetaller 

udbygges til også at gælde miljøfremmede 

stoffer. Amtets undersøgelser 

vil danne baggrund for de i 

planen fastsatte administrative grænseværdier 

og de miljømæssige vurderinger 

behandlingen af klapsager 

kræver jf. Havmiljøloven. 

I perioden vil der udarbejdes en 

nøje kortlægning og miljømæssig 

vurdering af effekten af klapninger 

på klappladser i EF-fuglebeskyttelsesområderne 

i Roskilde Fjord og 

Isefjord. Især klapninger i skærpet 

målsatte områder kan være i konflikt 

med de mål der er formuleret for det 

enkelte område. 

Planen vil også redegøre for mulige 

alternative deponeringsmuligheder 

for forurenet havnesediment, da 

bortskaffelsesbehovet herfor er steget 

siden klaphandlingsplanens i- 

krafttræden i 1994. Grunden er en 

fortsat forurening med skibsmalin- 



• Folketinget vedtog i hhv. 1987 og 

1998 Vandmiljøplan I og II. Målet 

med planerne er at reducere kvælstofbelastningen 

fra landbruget til 

de indre farvande og på den måde 

forbedre miljøtilstanden. Målene 

for næringsstofbelastningen af de 

marine områder er, at reducere udledningerne 

af kvælstof og fosfor 

med henholdsvis 50 og 80 % i forhold 

til niveauet sidst i 1980’erne. 

• Danmark tiltrådte i 1992 både 

HELCOM-konventionen og OS- 

PAR-konventionen. Begge konventioner 

handler om beskyttelse 

af havmiljøet og forpligter os til 

at yde en ekstra indsats. Målet for 

havmiljøet omkring Danmark er 

at sikre bæredygtige sunde økosystemer 

gennem en reduktion af 

udledninger og tab af farlige kemiske 

stoffer således, at disse kan 

ophøre inden én generation (25 

år). For miljøfremmede stoffer i 

havmiljøet er målsætningen for 

Frederiksborg Amts marine områder 

således på kort sigt at overholde 

OSPAR-konventionens vejledende 

grænseværdier. 

ger, havnerelaterede aktiviteter, samt 

spildevandsbelastede udløb fra åer 

til havnene. 

Der vil i de kommende år blive 

lavet undersøgelser, der kan klarlægge 

skibstrafikkens negative effekter 

på miljøet i Isefjordens yderbredning. 

Specielt vil der blive fokuseret 

på effekten af sejladsintensitetet og 

malingstyper, da visse meget giftige 

malinger sandsynligvis vil udfases i 

perioden og nye ukendte komme til. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 13. 

Havmiljøloven, lovbekendtgørelse 

nr. 476 af 30. juni 1993, kapitel 9. 

• På særligt udvalgte steder med 

lempet målsætning (klappladser) 

kan Frederiksborg Amt efter afvejning 

af de miljømæssige konsekvenser 

give tilladelse til at deponere 

opgravet materiale fra havne 

og sejlrender. Amtets klaphandlingsplan 

revideres inden 

udgangen af år 2002. 

• Frederiksborg Amt vil arbejde for 

fremover at integrere planlægningen 

for vandområderne med kystzoneplanlægningen. 

Målet med 

en mere helhedsorienteret planlægning 

for kystområderne er at 

få naturog miljøinteresser til at 

arbejde aktivt sammen med de rekreative 

interesser. 


Redegørelse 


4.1.4 Dyre- og planteliv 

Amtets målsætning er, at beskytte 

eksisterende naturområder og deres 

bestande af vilde planter og dyr både 

på landjorden og i de ferske og marine 

miljøer, at skabe forbindelse mellem 

naturområderne og at sikre og 

forbedre planters og dyrs spredningsmuligheder. 

Interesseområderne for dyre- og 

planteliv er opdelt i kerneområder og 

økologiske forbindelser. Disse områder 

omfatter tilsammen hovedparten 

af det samlede naturareal i Frederiksborg 

Amt. Nogle af kerneområderne 

er dele af større sammenhængende 

områder, som strækker sig ind i naboamterne, 

f.eks. Isefjord, Roskilde 

Fjord og Furesø. 

Natura 2000 netværk 

For at sikre det vilde plante- og dyreliv 

skal der i Europa etableres et 

sammenhængende grønt netværk, 

Natura 2000 nettet. I netværket skal 

indgå EF-fuglebeskyttelsesområderne, 

EF-habitatområderne, Ramsarområderne, 

øvrige vigtige eksisterende 

og potentielle naturområder samt 

økologiske forbindelser. I Frederiksborg 

Amt er et sådant grønt netværk 

i stort omfang udpeget. 

Handlingsplan 

I forbindelse med revision af regionplanen 

udarbejder amtet en handlingsplan 

for økologiske forbindelser. 

I planen beskrives hvilke tiltag, der 

skal iværksættes for at styrke økologiske 

forbindelser og spredningsmulighederne 

for de vilde dyr og planter. 

Administration og planlægning 

inden for økologiske forbindelser 

og kerneområder 

For at hindre forringelse af levesteder 

og spredningsmuligheder for de 

vilde planter og dyr må der indenfor 

kerneområderne og de økologiske 

forbindelser ikke foretages indgreb 

i form af byvækst og placering af 

tekniske anlæg; der må ikke tilplantes, 

medmindre det vil forbedre levesteder 

og spredningsvilkår for de vilde 

dyr og planter, området er udpeget 

for; der må ikke etableres svinefarme 

eller anlægges golfbaner eller forlystelsesparker. 

Desuden bør brug af 

kunstgødning og sprøjtemidler undgås. 

Handling 

Inden for de økologiske forbindelser 

og kerneområderne skal der gøres en 

særlig indsats for at bevare og øge 


Redegørelse 

naturindholdet for at sikre og styrke 

områderne som levested og spredningsvej 

for de vilde planter og dyr. 

Amtet har forskellige muligheder 

herfor, jævnfør afsnit 4.2 om naturforvaltning. 

Amtet kan desuden ved 

administration af naturbeskyttelsesloven 

sikre og genoprette naturværdier 

i det åbne land; ved administration 

af planloven kan placering af tekniske 

anlæg hindres. 

Inden for de økologiske forbindelser 

skal det overvejes at udlægge 

færdiggravede råstofområder 

uden efterbehandling, således at de 

vilde planter og dyr af sig selv kan 

indvandre til områderne. 

Skovdrift og landbrugsdrift bør i 

videst muligt omfang sigte mod at 

forbedre leve- og spredningsvilkårene 

for de vilde planter og dyr. Dette 

kræver for mange af områdernes 

vedkommende, at den eksisterende 

drift i området ekstensiveres, således 

at der i større omfang tages hensyn 

til miljøet og de vilde planter og dyr. 

Det er derfor amtets mål, at alle økologiske 

forbindelser indenfor den 

4-årige periode frem til næste regionplanrevision 

skal udpeges som SFLområder, 

således at der bliver mulighed 

for at yde tilskud til afgræsning, 

braklægning eller miljøvenlig drift 

uden gødskning og sprøjtning. En 

del af de økologiske forbindelser er 

allerede nu udpeget som SFL-områder, 

se opslag 2.6 Landbrug. 

Også uden for beskyttelsesområderne 

er det vigtigt, at naturindholdet 

ikke forringes. Det almindelige 

agerland har stor betydning for de 

vilde planter og dyr, jævnfør amtets 

naturstrategi. Nogle steder er småbiotoperne 

de eneste levesteder for 

vilde planter og dyr. De bør derfor 

bevares og nye skabes. Ved placering 

af anlæg i det åbne land er det 

vigtigt, at spredningsmulighederne 

for planter og dyr opretholdes. 

Indikatorer 

Indikatorer for opfyldelse af målsætningen 

er øget omfang af naturområder 

med højt indhold af biotopstypiske 

arter af vilde planter og dyr, større 

sammenhæng mellem naturområderne, 

reel spredning indenfor de 

økologiske forbindelser og opretholdelse 

og udvidelse af stabile bestande 

af vilde planter og dyr. Vækst af 

by- og sommerhusområder, placering 

af tekniske anlæg og intensiv 

landbrugs- og skovbrugsdrift vil vanskeliggøre 

eller hindre opfyldelse af 

målsætningen. Se desuden afsnit 

4.1.3 Vandområder. 

Kerneområderne 

Kerneområderne udgøres af større 

sammenhængende naturområder, der 

indeholder naturtyper, som er af særlig 

betydning for plante- og dyrelivet 

i amtet: Alle større skove og søer, 

fjordene, en række kystvande, værdifulde 

moseområder samt amtets større 

hede- og overdrevsområder. Kerneområderne 

indeholder tillige de 

internationale naturbeskyttelsesområder, 

som i Frederiksborg Amt omfatter 

EF-fuglebeskyttelsesområder 

og EF-habitatområder. 

I kerneområderne er der levemuligheder 

for mange forskellige plante- 

og dyrearter, hvoraf flere er fredede, 

sjældne eller truede arter, som 

amtet har en forpligtelse til at beskytte 

(jævnfør naturbeskyttelsesloven, 

Bernkonventionen, EF-habitatdirektivet, 

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, 

biodiversitetskonventionen, 

Bonnkonventionen). Mange af 

disse plante- og dyrearter har, for at 

bestanden kan overleve eller undgå 

at uddø, behov for større sammenhængende 

arealer med stabile forhold 

og ringe menneskelig påvirkning. 

Disse betingelser er netop til 

stede i kerneområderne, og det er 

derfor vigtigt, at de stabile forhold 

opretholdes, og at kerneområderne 

ikke bliver reduceret eller splittet 

op. Der kan ikke etableres overnatningsanlæg 

til turister inden for udpegede 

kerneområder, dog undtaget 

primitive anlæg til friluftslivets 

brug, som f.eks. shelters. 

De udpegede kerneområder i denne 

regionplan består af de kerneområder 

og marinbiologiske interesseområder, 

der blev udpeget i Regionplan 

1997. Nogle af kerneområderne 

er udvidet i forhold til Regionplan 

1997. På Halsnæs og i Hornsherred 

er der foretaget mindre udvidelser af 

kerneområderne. I den østlige del af 

Hornsherred er kerneområdet udvidet 

med skoven Færgelunden, i den 

vestlige del med et værdifuldt naturområde. 

I Hundested er et område 

med vigtige hede- og overdrevslokaliteter 

udpeget som nyt kerneområde. 

Kerneområdet Ganløse Ore er udvidet 

en smule mod syd. 

Økologiske forbindelser 

Økologiske forbindelser forbinder 

kerneområder og øvrige vigtige naturlokaliteter 

med hinanden, og de 

giver derved mulighed for, at planter 

og dyr kan spredes mellem naturområderne. 

De fleste økologiske forbindelser 

består af vandløb og disses 

omgivelser, men der er også økologiske 

forbindelser gennem skovog 

landbrugsområder. Mange af de 

økologiske forbindelser indeholder 

mindre naturområder, som det er vigtigt 

at bevare, da de er af stor betydning 

for plante- og dyrelivet. Indenfor 

de økologiske forbindelser må 

naturområderne ikke afskæres, og 

spredningsmulighederne for planter 

og dyr må ikke hindres eller besværliggøres. 

Udlægning af økologiske forbindelser 

er også et ønske om at forbedre 

de eksisterende levesteder for 

planter og dyr, skabe nye levesteder 

og forbedre spredningsmulighederne 

mellem eksisterende levesteder. 

Udpegningen af økologiske forbindelser 

er i mindre omfang udvidet 


4.1.4 Dyre- og planteliv 

Kerneområder 

i forhold til den foretagne udpegning 

i Regionplan 1997. 

For i højere grad at sikre de tørre 

naturtyper, overdrev og heder, er der 

udpeget nye økologiske forbindelser 

på det sydlige Hornsherred samt 

langs den nordsjællandske kyst og 

kysten langs Roskilde Fjord. Desuden 

er Strø Bjerge, med eksisterende 

og potentielle overdrevslokaliteter, 

og området, der forbinder Strø 

Bjerge med kystskrænterne, udpeget 

som økologisk forbindelse. Der er 

udpeget to nye økologiske forbindelser, 

der skal knytte dels områderne 

Ganløse Mørke og Ganløse Ore, dels 

områderne Teglstrup Hegn og Horserød 

Hegn sammen naturmæssigt, og 

der er tillige udpeget en økologisk 

forbindelse langs Stokkebro Rende 

mellem Snævret i Freerslev Hegn og 

Strø Enghave. De økologiske forbindelser 

øst for Skibby og øst for Stenløse 

er begge udvidet mod syd. 

EF-fuglebeskyttelsesområder og 

EF-habitatområder 

Indenfor kerneområderne ligger områder, 

der i henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet 

og EF-habitatdirektivet 

er udpeget som internationale 

naturbeskyttelsesområder, dvs. 

EF-fuglebeskyttelsesområder og EFhabitatområder. 

EF-fuglebeskyttelsesområderne 

har til formål at beskytte 

vilde fugle; EF-habitatområderne 

har til formål at beskytte sjældne 

og truede naturtyper, plantearter 

og dyrearter. 

De internationale naturbeskyttelsesområder 

er fuldstændig indeholdt 

i regionplanens beskyttelsesområder, 

således som amtet er forpligtet til. 

Hvor planlægning og administration 

kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde 

væsentligt, gælder 

særlige forpligtigelser om naturhensyn, 

konsekvensvurdering og oplysningspligt 

til staten, jævnfør Miljøog 

Energiministeriets bekendtgørelse 

nr. 782 af 1. november 1998 (med 

landsplandirektiv) samt administrative 

myndigheders direkte forpligtigelser 

overfor EF-habitat- og EFfuglebeskyttelsesdirektiverne. 

Desuden 

omfatter EF-habitatdirektivets 

regler, at levesteder for en række arter 

af dyr og planter skal sikres generelt, 

både i og udenfor internationale 

naturbeskyttelsesområder, jævnfør 

habitatdirektivets bilag 4a og 4b 

samt artikel 12 og 13. 

Beskrivelse af kerneområderne 

Skovene: Det er et særkende for amtet, 

at der er mange og store skove, 

og at skovenes andel af løvtræ er meget 

høj. Skovenes størrelse og den ro, 

der præger dem, bevirker, at de er 

stabile levesteder for et alsidigt plante- 

og dyreliv, hvilket gør dem til 

vigtige dele af de biologiske kerneområder. 

Gribskov er det mest betydningsfulde 

skovområde i amtet med 

flere områder med naturskov, græsningsskov 

og stævningsskov. I flere 

af skovene f.eks. Jægerspris Nordskov 

og Teglstrup Hegn, findes mange 

næringsfattige skovsøer og moser, 

som er særligt betydningsfulde levesteder 

for planter, insekter og fugle. 

I Teglstrup Hegn findes amtets eneste 

aktive og Sjællands bedst bevarede 

højmose. 

Søer og moseområder: Amtet har 

et stort søareal med både rene og mere 

næringsstofbelastede søer. Alle de 

større søer indgår i de biologiske kerneområder, 

og mange mindre søer er 

beliggende i økologiske forbindelser. 

Søernes størrelse, naturlige næringstilstand 

og forureningsgrad er afgørende 

for hvilke dyre- og plantearter, 

der forekommer. Mange af søerne 

udgør vigtige levesteder for fuglelivet. 

Esrum Sø og Buresø er naturligt 

næringsrige søer, som er meget lidt 

forurenede, mens Arresø, Furesø og 

Farum Sø er belastet med næringsstoffer. 

Mange af moseområderne 

rummer et rigt varieret dyre- og planteliv 

med mange sjældne arter. 


Redegørelse 

Vandløbene: Mange af vandløbene er 

kraftigt påvirkede af vandindvinding 

og spildevandstilledning. I Hestetangs 

Å samt Esrum Å og tilløbene 

til Esrum Sø findes dog et værdifuldt 

dyre- og planteliv. 

Fjordene: Roskilde Fjord er et 

meget vigtigt rasteområde for vandfugle 

året rundt. Havet ved Isefjordens 

udmunding, mellem Korshage 

og Hundested, er en vigtig overvintringslokalitet 

særlig i tilfælde af isvintre, 

hvor strømstedet vil være isfrit. 

Langs både Isefjord og Roskilde 

Fjord findes flere store værdifulde 

strandenge og moser med et rigt fugleliv 

og sjældne plantearter. 

Havområderne: Stenrevene og de 

lavvandede kystnære havområder er 

levested for varierede algesamfund 

med mange arter af bunddyr. Områderne 

har stor betydning som opvækstområde 

for fiskeyngel. Nivå 

Bugt er et stort fladvandet område 

af international betydning. Bugten 

er et vigtigt opvækstområde for fiskeyngel, 

og området udgør en vigtig 

rasteplads og fourageringslokalitet. 

Hesselø er den vigtigste yngleplads 

i Danmark for spættet sæl og 

tejst og rummer en stor bestand af 

Grønbroget Tudse. 

Andre naturområder: Der findes 

en række værdifulde overdrev i 

amtet særlig på de militære arealer 

ved Jægerspris. Langs nordkysten 

ved Melby Overdrev, Tibirke Bakker 

og Rusland findes hedeområder. 

I Rusland findes også amtets 

største enebærkrat. Skræntarealerne 

ved Kyndby udgør den mest værdifulde 

kystskræntlokalitet i hovedstadsregionen. 

Gilbjerg Hoved: Består af en 

kystskråning med overdrevs- og 

skræntvegetation, og et område over 

skråningen, hvor der er hedelyngvegetation. 

Der forekommer en del 

sjældne og typiske overdrevsarter. 

Området er fredet, og det er EF-habitatområde. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 8. 

Lov om naturbeskyttelse, lov nr. 9 

af 3. januar 1992, § 1. 

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 

nr. 782 af 1. november 

1998 om afgrænsning og administration 

af internationale naturbeskyttelsesområder 

med tilhørende vejledning. 


4.1.5 Kystnærhedszonen og de kystnære områder 

Kyststrækninger 

i Frederiksborg Amt 

I Frederiksborg Amt er der ca. 250 

km kyststrækning. Nærheden til 

Storkøbenhavn betyder, at presset 

på kysterne i Frederiksborg Amt er 

særligt stort. Inden for kystnærhedszonen 

er kun få arealer friholdt for 

bebyggelse. 

Langs Øresundskysten ligger byfingeren 

fra København til Helsingør. 

Langs Nordkysten med de gode badestrande 

ligger sommerhusområderne 

side ved side. Kyststrækningen 

fra Hørsholm til Hundested er stort 

set bebygget og kun afbrudt af smalle 

grønne kystkiler. Roskilde Fjords 

østkyst mellem Frederiksværk og 

Frederikssund overgår i stigende 

grad til sammenhængende bebyggede 

områder, mens der langs kysterne 

på Hornsherred er bevaret store 

uberørte kystlandskaber. 

EF-fuglebeskyttelsesområder udgør 

en del af områderne indenfor 

kystnærhedszonen og de tilstødende 

vandområder. For disse områder er 

der fastlagt særlige bevarings- og beskyttelsesbestemmelser. 

I Frederiksborg Amt er der gennemført 

en række fredninger af arealer 

med forbindelse til kysten. Af 

aktuelle fredningsforslag kan nævnes 

Kelleriskilen og Færgevejskilen. 

Amtet varetager pleje af fredede 

ikke-statsejede arealer og beskyttede 

naturområder. Plejen kan bestå af 

vegetationspleje og af forbedring af 

adgangsforhold, stier og opholdsmuligheder. 

Regionplanlægningen skal sikre, 

at sammenhængende, åbne kystområder 

bevarer deres karakter og fortsat 

kan udgøre en væsentlig naturog 

landskabsressource. Derfor fortsætter 

indsatsen for at sikre de grønne 

kystkiler og de større sammenhængende 

kystområder. Det sker 

gennem restriktiv administration af 

planlov, naturbeskyttelseslov og rå- 

Sommerhusområder som kan 

overføres til helårsområde 


Redegørelse 

stoflov samt, om nødvendigt, ved 

fredninger og arealopkøb. 

Kystnærhedszonen 

Staten har udlagt en 3 kilometer bred 

planlægningszone for landzone- og 

sommerhusområder langs kysterne. 

Baggrunden er, at det åbne danske 

kystlandskab er truet, og der dermed 

er behov for en mere omfattende beskyttelse 

af kystområderne. Specielt 

skal de åbne kyststrækninger friholdes 

for bebyggelse og anlæg, som ikke 

er afhængig af kystnærhed. De anlæg, 

som har behov for kystnær placering, 

skal lokaliseres, så de påvirker 

kystlandskabet mindst muligt. 

For at sikre friholdelse skal nyudlæg 

begrænses og det skal sikres, at udlæg 

i kystnærhedszonen ikke bliver 

større end det forventede behov. 

De kystlandskaber, der forudsættes 

friholdt for bebyggelse og anlæg, 

svarer til beskyttelses områderne, jf. 

retningsliniekortet samt fredede områder. 

Ifølge retningslinierne må der 

i beskyttelsesområde ikke inddrages 

arealer til byudvikling. Der må normalt 

ikke opføres bygninger og nye 

anlæg, som ikke er nødvendige for 

driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. 

I kystnærhedszonen må der ikke 

opføres bebyggelse og anlæg på 

land, som forudsætter inddragelse af 

arealer på søterritoriet eller særlig 

kystbeskyttelse, bortset fra trafikhavneanlæg 

og andre overordnede infrastrukturanlæg. 

Amtsrådet har for at sikre offentlighedens 

adgang til kysterne udpeget 

en række kystkiler, som er beskyttet 

i henhold til beskyttelsesretningslinierne, 

afsnit 4.1. Disse kiler 

er med dette forslag suppleret med 

en række nye. Disse er angivet i redegørelsesdelen 

til afsnit 2.5, Friluftliv 

og Turisme. Kommunerne bør 

ved den kommende kommuneplanrevision 

overveje at tilbageføre de dele 

af byzonen og sommerhusområderne, 

der er udpeget som kystkiler, 

til landzone. 

Inden for den nye 300-meter 

strandbeskyttelseszone er der forbud 

mod tilstandsændringer. (Den trådte i 

kraft for Frederiksborg Amt d. 1. april 

2001). Områder som ikke er detailplanlagt 

ved lokalplan vil blive omfattet 

af beskyttelsen, og staten har 

opfordret både amter og kommuner 

til at uudnyttede reservationer her 

indenfor ophæves. 

For at sikre, forbedre og udbygge 

oplevelsesmulighederne langs kysterne 

har amtsrådet i nærværende regionplan 

peget på beskyttelsesmæssige 

interesseområder i de dele af 

sommerhus- og byområderne, som 


4.1.5 Kystnærhedszonen og de kystnære områder 

har sammenhæng med kysten (både 

indenfor og udenfor den kommende 

strandbeskyttelseslinie), som kommunerne 

ved den kommende kommuneplanrevision 

bør overveje at tilbageføre 

til landzone. De kystområder, 

det drejer sig om fremgår af kortet. 

Der er endvidere peget på ubebyggede 

arealer i sommerhusområderne, 

som i kraft af deres naturindhold 

kan medvirke til en forbedring 

af sommerhusområdernes rekreative 

kvaliteter ved at fastholde dem som 

naturområder. Områderne fremgår 

af kortet. 

Byudlæg, reservationer til 

ferieog fritidsformål og 

tekniske anlæg 

Nye byudlæg: 

Der er udlagt nye arealer til byudvikling 

i Skibby (et boligområde på ca. 

8,5 ha), Hornbæk (et boligområde på 

ca. 3 ha) og Jægerspris (et område på 

ca. 0,1 ha). De nye udlæg er placeret 

bag de eksisterende byområder og 

der er ikke visuel kontakt til kysten. 

Overførsel af 

sommerhusområder: 

Stat, amt og berørte kommuner har 

igangsat et planlægningsarbejde som 

sigter på at visse sommerhusområder 

kan overføres til byzone. Ved en 

foreløbig udpegning skal blandt andet 

tages hesyn til de nationale kystinteresser, 

den regionale og lokale 

bystruktur samt landskablige og rekreative 

hensyn. 

Før der tages endelig stilling til 

de konkrete arealer, skal de medfølgende 

konsekvenser af overførslen 

belyses og der skal gennemføres en 

høring i området. Når det fornødne 

lovgrundlag er tilvejebragt og landsplandirektivet 

er udstedt, kan kommunerne 

ved lokalplanlægning overføre 

de udvalgte områder til byzone. 

Se også omtale under afsnit 2.4 

Sommerhuse. 

Ferie- fritidsformål: 

Reservationen til et vandland og 200- 

400 ferielejligheder i Hundested eller 

ved Hanehoved tæt ved Frederiksværk 

er udtaget af regionplanens 

retningslinier. Reservationen til en 

campingplads ved Nakkehoved er ligeledes 

udtaget af retningslinierne i 

overensstemmelse med Nakkehovedfredningen, 

som ikke skaber mulighed 

for etablering af en campingplads. 

Hundested Kommune opfordres 

til at tage reservationen til en campingplads 

ved Torpelille (landzonelokalplanlagt) 

samt den nærliggende 

reservation til en golfbane ud af 

kommuneplanrammerne. 

Der er med baggrund i en kapacitetsundersøgelse 

af amtets overnatningsanlæg 

ikke udpeget nye reservationer 

til campingpladser indenfor 

kystnærhedszonen. 

Der er udpeget en række nye 

Grønne og Blå Støttepunkter indenfor 

kystnærhedszonen jf. afsnit 2.5. 

Anvendelsesmulighederne i støttepunkterne 

er ikke i strid med kystnærhedsbestemmelserne. 

Vindmøller: For de enkeltstående 

møller i kystnærhedszonen kommer 

jf. retningslinie 2 i afsnit 3.6 til at 

gælde, at de ikke kan udskiftes. 

Højspændingsanlæg: 400kV-ledningen 

mellem Kyndbyværket og 

Frederikssund er nedtaget. 

Affaldsanlæg: Reservationen til 

en losseplads ved Kyndby er opretholdt 

med baggrund i behovet for kapacitet 

til deponering af affald i planperioden. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, §§ 5a, 

5b samt 6a, stk. 3 og lovbemærkninger 

hertil ved ændring i planloven 

(beskyttelse og kystnærhedszonen). 


Redegørelse 


4.1.6 Kulturhistorie 

Amtets målsætning er at beskytte og 

bevare de kulturhistoriske værdier 

og naturgrundlaget i udpegede miljøer 

og udvalgte beskyttelsesområder, 

hvor kulturspor og landskab på 

særlig tydelig måde fortæller om tidligere 

tiders bosætning, erhverv og 

levevilkår. 

De udpegede kulturmiljøer udgøres 

af de historiske dimensioner i 

landskabet; elementer, helheder og 

strukturer, som tilsammen viser væsentlige 

træk af den samfundsmæssige 

udvikling inden for et geografisk 

område. Ved at udpege væsentlige 

beskyttelsesområder og kulturmiljøer 

sikres det, at der kan tages hensyn 

til værdierne i den samlede planlægning 

og ved administration af lovgivningen. 

Især i løbet af de seneste årtier er 

der sket et markant skift i opfattelsen 

og forståelsen af det danske landskab, 

blandt andet udtrykt i Miljøministerens 

kulturmiljø-redegørelse fra 

januar 1996. Her og i den statslige 

udmelding til amterne vedrørende regionplanlægning 

fremhæves vigtigheden 

af en øget indsats på det kulturhistoriske 

område. 

De kulturhistoriske beskyttelsesområder 

skal sikre synlige og jorddækkede 

kulturhistoriske spor og 

landskabelige sammenhænge. I beskyttelsesområderne 

skal karakteristiske 

enkeltelementer og sammenhænge 

bevares og styrkes visuelt ved 

pleje og restaurering. De kulturhistoriske 

værdier skal vægtes særligt højt 

og bevares og styrkes, således at der 

stadig er mulighed for at opleve og 

forstå og for at formidle og forske i 

udviklingen gennem tiderne. De kulturhistoriske 

værdier og miljøer omfatter 

tillige udvalgte landsbyer med 

bevaringsværdige træk samt fiskerlejer 

af særlig historisk værdi. Der bør 

udarbejdes bevarende lokalplaner for 

de udpegede landsbyer og fiskerlejer. 

I den statslige udmelding om regionplanlægningen 

lægges der særlig 

vægt på, at regionplanen skal indholde 

retningslinier for varetagelse 

af kulturhistoriske bevaringsværdier 

og naturbeskyttelsesinteresser i det 

åbne land. Retningslinierne skal sikre 

værdifulde kulturmiljøer og sikre, 

at byudvikling, anlægsarbejder, 

skovtilplantning og naturgenopretning 

samt forvaltning af landskabet 

i øvrigt sker i respekt for de kulturhistoriske 

interesser i de værdifulde 

kulturmiljøer. Også i andre beskyttelsesområder 

bør de kulturhistoriske 

interesser indgå i afvejningen. 

Udpegningen og afgrænsningen 

af kulturhistoriske beskyttelsesområder 

og væsentlige kulturmiljøer er 

foretaget på baggrund af eksisteren- 


Redegørelse 

de materiale og ud fra den metode, 

der er skitseret i udviklingsprojektet: 

Kulturhistorien i planlægningen, 

Miljø- og Energiministeriet 1999. 

Nedenstående kulturmiljøprofil 

skitserer kort de væsentligste træk i 

amtets historie og de synlige spor i 

landskabet og byerne. Redegørelseskortene 

viderefører de kulturhistoriske 

beskyttelsesområder fra tidligere 

regionplaner med redaktionelle ændringer, 

dog er beskyttelsesområderne 

for forhistorisk tid (indtil ca. 1050 

e.Kr.) ikke reviderede i denne forbindelse. 

Kortene viser tillige nyudpegede 

kulturmiljøer og beskyttelsesområder. 

Udpegningen af disse er foretaget 

med baggrund i nedenstående 

kulturmiljøprofil, der meget kort 

skitserer de væsentligste udviklingstræk 

i amtet og de spor, de har afsat 

i landskabet og byerne. 

Kulturmiljøprofil 


Træk af udviklingen 

i Nordsjælland 

1. Oldtid frem til sen vikingetid, 

ca. 1050 

Oldtiden viser sig i dag som synlige 

stendysser og gravhøje i landskabet 

og ved de spor og rester fra datidens 

bosætning, færdsel, religion mv., 

som gemmer sig under jordoverfladen 

ved søer, moser, åer o.l. Vigtig 

for forståelsen af disse vidnesbyrd er 

deres landskabelige sammenhæng, 

som afspejler naturgrundlag og levevilkår. 

Beskyttelsesområderne for jægerstenalderen 

findes langs de daværende 

kyster, vandløb, søer, fjorde og 

vige, mens interesseområderne for 

bondestenalderen ligger på lidt højere 

jorder, men stadig kyst- eller brednært. 

Der er forventninger om fund 

fra jægerstenalderen ved søbassiner 

inde i landet som f.eks. Esrum Sø, 

Sjælsø og Søborg Sø langs deres afløb 

og de nuværende kyster; Sølagerkøkkenmøddingen 

og Nivå-pladserne 

er gode eksempler. 

Beskyttelsesområderne for bondestenalderen 

findes, hvor de stenbyggede 

dyssers og jættestuers placering 

i landskabet viser, at bosættelse 

har fundet sted. Et af de områder, 

der har været rigest på storstensgrave, 

ligger på et strøg, der går fra St. 

Rørbæk til Tokkekøb Hegn med den 

kendte Dæmpegårdsdysse. Andre er 

Nissehøj ved Vellerup og Mutter 

Gribs Hule i Gribskov, der er nyrestaurerede, 

samt Ølshøj nord for Helsinge 

og Møllehøj ved Ll. Rørbæk. 

Beskyttelsesområderne for broncealderen 

knytter sig især til områder 

med koncentrationer af gravhøje, 

som f.eks. Maglehøjene ved Blistrup, 

Hornsherreds vestkyst og områderne 

vest for Jægerspris, Kregme, 

Strø og Ramløse. Egentlige bopladser 

er dårligt kendt, men fra Sandagergård 

ved Skuldelev kendes et 18 

meter langt kulthus, det eneste af sin 

art i Danmark. Blandt de mest berømte 

fund er de seks Brudevæltelurer 

og bronzehjelmene fra Veksø 

Mose. 

Beskyttelsesområderne for jernalderen 

findes i landskaber, hvor der 

har været både højtliggende, velegnede 

agerbrugsarealer og lave engstrøg 

med mulighed for græsning og 

høslet. Der findes bopladsspor bl.a. 

ved Hørup øst for Frederikssund og 

ved Lynge. Fra en lille gravplads ved 

Kyndby stammer et sværd med guldbelagt 

fæste, og ved Kitnæs er fundet 

guldbelagte pragtsmykker. Bevarede 

anlæg er f.eks. skibssætninger og flade 

gravhøje ved Lynge. I Ellemosen 

er udgravet en stenbrolagt vej fra den 

ældste del af jernalderen. I Roskilde 

Fjord kendes spærringer med pæle 

og skibe fra vikingetiden, bl.a. de berømte 

fra Skuldelev. Ved St. Karlsminde 

har ligget en handelsplads, 

og de gamle bronzealderhøje langs 

fjordkysten har formodentlig været 

“genbrugt” i et varselssystem af bavnehøje, 

der har skullet sikre Roskildes 

position som magtcentrum. 

2. Fra sen vikingetid til udskiftningstiden, 

o. slutningen af 1700-årene 

Bosættelsen skete tidligt (før 1100) i 

den vestlige del af Nordsjælland. 

Områdets frugtbare sletteland gav 

mulighed for ret store og regulære 

landsbyer med hovedvægt på kornavl. 

Bosættelsen i de nordøstlige egne, 

der var mere skovdækkede, skete 

sandsynligvis senere end i vest og 

da i form af mindre landsbyer og 

som enkeltliggende gårde. Hovedvægten 

her lå på husdyrhold og udnyttelse 

af skovens ressourcer. I kystbygderne 

langs Roskilde Fjord, Kattegat 

og Øresund har landbruget været 

suppleret med fiskeri. Meget tyder 

på, at disse forskelle i bosættelsesmønstret 

har rødder helt tilbage 

til jernalderen og først ændres afgørende 

ved landboreformerne i slutningen 

af 1700-årene. 

Ved periodens begyndelse lagdes 

landsbyernes placering endeligt fast 

og i forbindelse hermed fastlagdes 

også ejerlavs-, sogne og herredsgrænser. 

Den følgende udvidelse af 

bosættelsen skete således inden for 

disse grænser med oprettelsen af datterbyer 

som Strø-Strølille, St. og Ll. 

Havelse m.fl. I 1200-årene indtraf en 

landbrugskrise, og mange af byerne 

måtte atter nedlægges; det gjaldt 

f.eks. Krogstrup på Hornherred, hvis 

kirke endnu står alene tilbage. 

De første og ældste købstæder lå 

et stykke inde i landet, Søborg, Slangerup 

og Skibby. Deres anløbspladser 

og tilhørende ladegårdspladser lå 

ved Skuldevig, Selsø og Grønnesse. 

Kystbyerne Helsingør og Frederikssund 

får i løbet af 1200-årene stadig 

større betydning og på bekostning af 

de gamle købstæder, som efterhånden 

mistede deres købstadsrettigheder. 

Kirken ejede i middelalderen store 

dele af Nordsjælland. På Eskildsø 



i Roskilde fjord oprettedes et kloster 

allerede omkring 1100, men det måtte 

dog snart flyttes til Æbelholt. Ved 

Knardrup lå et mindre landkloster, 

og desuden oprettedes byklostre i 

Slangerup og Helsingør, heriblandt 

det endnu velbevarede karmelitterkloster. 

Esrum kloster var regionens 

største jordejer med talrige grangier 

og ladegårde, hvorfra klostrets landbrug 

blev drevet. En række landsbyer 

nedlagdes i forbindelse med grangiernes 

oprettelse; dog udviklede flere 

af disse sig senere til egentlige landsbyer, 

bl.a. Villingerød, Toelt og Havreholm. 

Kongen var den anden store jordejer 

i Nordsjælland, og han lod opføre 

en række borge og slotte, Søborg, 

Abrahamstrup, Dronnningholm, 

Gurre og Hørsholm, hvor særligt 

jagtinteresserne kunne dyrkes. Øvrige 

borganlæg som Bastrup-tårnet, 

Borre og Grønholt var ejet af herremænd, 

mens Selsø og Asserbo tilhørte 

Roskildebispen. 

Med reformationen overtog kongen 

kirkens og klosternes jorde og 

han supplerede ved mageskifter, så 

næsten hele Nordsjælland øst for 

Roskilde Fjord kom ind under kronen, 

i de nye kongelige områder nedlagdes 

flere landsbyer. Alene i det 

nuværende Sibberup Vang, skal der 

være nedlagt 5 landsbyer. Den kongelige 

stutterivirksomhed var vigtig, 

og store dele af de nye områder blev 

inddraget til hesteopdræt. Det røber 

sig indirekte gennem navnestoffet: 

Tumlingevang, Pibervang og Fændriksvang. 

Samtidig skete der en udvidelse 

af skovområderne, som var 

betydningsfulde for kongen: de gav 

tømmer, brændsel og trækul samt 

vildt og fisk til den kongelige husholdning 

fra karpedamme i Gribskov 

og Rudeskov. 

Ligeså vigtige for kongerne var 

skovene på grund af jagten, hvoraf 

særligt parforcejagten har sat sig 

spor i et omfattende system af jagtveje 

og -stjerner m.m. Stjernerne ses 

særligt tydeligt i Gribskov og St. Dyrehave, 

og flere af de nuværende veje 

i området omkring Grønholt og 

Karlebo Overdrev var oprindeligt 

jagtveje. Det samme gælder alléerne 

i Fredensborg Slotspark. 

En række nye kongelige slotte 

blev opført i Hillerød, Hørsholm, 

Fredensborg og Jægerspris. De blev 

omgivet med store have- og parkanlæg. 

I forbindelse med slottene opstod 

bymiljøer med administration, 

handel og service. De mange skoler 

og uddannelsesinstitutioner i Hillerød 

er således oprettet til børnene af 

de mange embedsmænd, der var 

knyttet til slottet. 

I Helsingør var Erik af Pommerns 

gamle Krogen allerede blevet udbygget 

til Kronborg af Frederik den 2. 

for at kontrollere indsejlingen til 

Øresund; i øvrigt var byen selv en 

meget betydningsfuld købstad med 

handel, fiskeri og søfart og var brohoved 

til Skåne. 

For hurtigt at kunne komme til 

slottene anlagdes Kongeveje, der i 

næsten lige linie førte fra hovedstaden 

over Rudersdal og videre til 

Hørsholm, Hillerød og Helsingør. 

Vejene måtte kun benyttes af kongen 

og folk med særlig tilladelse. Alle 

andre var henvist til de gamle alfarveje 

som f.eks. mellem København 

og Slangerup, den nuværende Frederikssundsvej. 

Også andre af middelalderens 

rejseruter kan genfindes i 

det nordsjællandske vejnet; eksempelvis 

eksisterer den gamle rejserute 

mellem Roskilde og Esrum endnu 

som bugtede vejstrækninger mellem 

småbyerne vest og nord om 

Gribskov. Dertil kommer vadesteder, 

kirkestier og hulveje, der har slidt sig 

ned gennem terrænet og vidner om 

århundreders færdsel på stederne. 

3. Udskiftningstiden, 

indtil industrialisering og andelstid 

Op gennem 1700-årene og i de første 

år af 1800-årene gennemførtes 

en række landboreformer og skovforordninger, 

som betød dybtgående 

ændringer i ejendomsforholdene og 

i landskabets karakter. 

For at styrke bøndernes vilje og 

evne til at drive og forbedre landbrugsdriften 

indførtes arvefæste på 

det nordsjællandske krongods allerede 

i midten af 1700-årene. Men da 

kongen samtidig solgte ud af fæstegodset 

for at skaffe penge til statskassen 

betød det ofte i praksis selveje. 

På de private godser skete overgangen 

til arvefæste og selveje langsommere; 

således opnåede fæstebønderne 

på det Classenske Fideikommis 

først selveje i 1854. 

Ophævelse af landsbyfællesskabet 

betød, at landsbyjorden blev udskiftet, 

bebyggelsen blev spredt ud 

over landskabet, og de nye skel blev 

markeret ved diger og hegn, og der 

blev anlagt nye veje mellem landsbyen 

og de udflyttede gårde. 

I den vestlige del af regionen med 

de relativt store landsbyer skete jordfordelingen 

overvejende i stjerneform, 

og i mange tilfælde kunne gårdene 

blive liggende inde i landsbyen, 

som f.eks. i Søsum, Ganløse og 

Knardrup. I den østlige del var landsbyerne 

generelt mindre, og gårdene 

lå oprindelig langs bygaden. Her 

blev landsbyjorden udskiftet i stjerne- 

eller blokform, og mange gårde 

måtte flyttes ud på de ny jorde, f.eks. 

i Plejelt, Alme og Pårup. Også i dette 

område er der dog eksempler på 

landsbyer som Borsholm og Saunte, 

hvor alle gårdene er forblevet i landsbyen. 

I løbet af 1700- og 1800-tallet 

steg antallet af småhuse uden jord. 

I forbindelse med udskiftningen mistede 

de jordløse deres græsningsret 

på landsbyens overdrev, der hidtil 

havde været fælleseje. I stedet fik de 


Redegørelse 

tildelt små lodder på de dårligste 

jorde. Et eksempel herpå er Alme, 

hvor en række afvandingsgrøfter 

endnu markerer skellene mellem de 

smalle lodder ned mod Maglemosen. 

I 1795 købte Rentekammeret 

Karlebo landsbys overdrev og solgte 

det videre til egnens jordløse på 

fordelagtige vilkår. For disse var 

kulsvideri et vigtigt bierhverv; det 

samme gjaldt for mange i egnene 

omkring Mårum, Anisse, Vassingerød 

og Nejede. Også andre steder 

måtte de fattige og småbønderne 

have flere forskellige binæringer, 

f.eks. fiskeri, indsamling af bær og 

nødder, træsløjd og træskomageri. 

Det kunne også omfatte transport 

af varer og serviceydelser til de 

større byer og København. I Sørup 

fortæller de mange småhuse ned til 

Esrum sø om en omfattende virksomhed 

med vask og blegning af 

linned især fra hovedstaden. 

Med skovforordningerne blev 

de glidende overgange mellem 

skov og agerland afløst af skarpere 

grænser. I mange tilfælde betød 

det, at tidligere landsbyjord kom til 

at ligge inden for de nye skovgrænser, 

et eksempel er “Gyden”, en 

tidligere kreaturpassage mellem 

landsbyerne Risby og Bøtterup. 

Den ligger nu som skovvej i den 

sydlige del af Klosterris Hegn. Det 

omvendte forekom også, således 

var de endnu eksisterende “Rostgårds 

bøge” på Tingbakken ved Esrum 

oprindelig del af en større 

skov. Mårum og Mårum Tinghuse 

er eksempler på skovlandsbyer, 

som endnu ligger med markerne 

omgivet af skov. 

Landets første industrier blev 

grundlagt på initiativ og med kapital 

fra København og først og fremmest 

fra kronen, som havde behov 

for krudt, tøj mv. til hær og flåde. 

Hammermøllen i Hellebæk (1597), 

Usserød Klædefabrik (1791), Donse 

Krudtmølle (1704) og Frederiksværk 

Kanonstøberi (1751) er placeret, 

hvor der var vandkraft, rigeligt 

brændsel og mulighed for videre 

transport. Omkring fabriksanlæggene 

opstod mindre bysamfund 

med boliger til ledere og arbejdere. 

Nordsjælland har ikke i samme 

grad som det øvrige Sjælland været 

præget af store herregårdslandskaber 

og godser. 

Undtagelserne herfra er godserne 

på Hornsherred, Svanholm, Orebjerg 

og Selsø, der var ejet af adelen. 

De to andre godser i Nordsjælland, 

Det Classenske Fideikommis 

og Krogerup, var ejet af borgerlige. 

Det Classenske Fideikommis (Arresødal 

og Grønnæssegård og de tilhørende 

fiskerlejer Sølager og Liseleje) 

oprettedes omkring 1775, og 

Krogerup gods med Humlebæk 

havn omkring 1660. I øvrigt nedlagdes 

en række landsbyer i forbindelse 

med de to godsers oprettelse. 

De mange æstetiske kvaliteter 

og herlighedsværdier i det nordsjællandske 

landskab, som havde 

tiltrukket kongerne, tiltrak også embedsmændene 

og det bedre borgerskab. 

De slog sig ned i naturskønne 

områder, f.eks. Sauntegård, Borsholm 

og Sofienborg fra 1700-årene. 

Særligt fra 1830’erne og frem anlagdes 

talrige lystgårde med store 

hovedbygninger, kunstfærdige 

park- og haveanlæg med alléer, pavillioner 

o.l. Kendetegnende for 

mange af lystgårdene er de relativt 

beskedne jordtilliggender, der ikke i 

sig selv har kunnet givet et tilstrækkeligt 

udkomme. 

4. Andelstid - industrialisering 

I perioden tog den landbrugsmæssige 

udvikling for alvor fart. Forbedrede 

dyrkningsmetoder, dræning 

og afvanding satte sit præg på 

landskabet og medførte, at det samlede 

dyrkede areal øgedes. Det 

største projekt var inddæmningen 

og afvandingen af Søborg Sø i 

1890’erne, et projekt som var påbegyndt 

100 år tidligere med kanalen 

til Kattegat. 

Samtidig var der i landbruget 

tale om en udvikling i retning af 

større specialisering og væk fra den 

gamle selvhusholdning og naturalieøkonomi 

- en udvikling som tildels 

var betinget af nærheden til hovedstaden. 

På de sandede jorde langs 

de nordlige kyster var kartofler en 

vigtig afgrøde, mens man i den østlige 

og sydlige del af regionen lagde 

stor vægt på bær og frugtavl, 

som afsattes i København. Det 

gjaldt særligt egnen bag Nivåbugten 

og omkring Ganløse-Lynge, 

hvor der fortsat ligger mange gartnerier, 

bær- og frugtplantager. 

På gårdene var specialiseringen 

medvirkende til, at nye driftsbygninger 

med hver sin selvstændige 

funktion blev placeret adskilt fra 

stuehusene. I den vestlige del af regionen 

var gårdene præget af den 

lokale byggeskik med firlængede 

gårde med højt trempelværk på 

avlsbygningerne, som f.eks. i Søsum 

og Stenlille. Samtidig viser 

træk som grundmurede stuehuse, 

prydhaver og alléer op til landevejen 

påvirkninger fra typisk købstadsbyggeri. 

Lensafløsningsloven af 1919 

gjorde det muligt at udstykke større 

husmandslodder og nu også fra de 

gode præste- og hovedgårdsjorde 

som Svanholm samt Faurholm og 

Hillerødsholm. 

Omkring Hillerød etableres der 

indtil flere husmandskolonier, der 

skabte grundlaget for en egentlig 

husmandsbevægelse her. 

I landsbyerne kom mindre 

håndværksvirksomheder som 

smed, bødker og som regel også en 

købmand til. Nogle af byerne udviklede 

sig som oplandsbyer med 

lokalhandel, håndværk og småindustri, 

især rettet mod de omgivende 

landbrug. Det gjaldt særligt 

landsbyer med jernbaneforbindelse 



(Ølstykke, Lynge, Stenløse, Ølsted 

og Helsinge) eller landsbyer ved vigtige 

veje (f.eks. Tikøb, Esrum og 

Skibby). Efterhånden skilte disse byer 

sig ud fra de gamle bondelandsbyer 

ved huse i grundmur, typiske 

håndværkerhuse med bolig i den ene 

ende og værksted eller butik i den 

anden, centralskole, hotel, apotek, 

telefoncentral mv. 

Andelstanken slog godt igennem 

i Nordsjælland og førte til oprettelse 

af adskillige andelsmejerier (Ølstykke, 

Lynge, Havreholm, Hesselrød, 

Kirke Esbønderup, Græsted og 

Ørby) og andelsfryse og -kølehuse i 

næsten hver sogneby (Auderød, Isterød, 

Kirke Esbønderup, Mårum, 

Lynge, Blovstrød). I takt med den 

almindelige udvikling etableredes 

brugsforeninger, lokale vandværker 

og enkelte elektricitetsværker i de 

lidt større landsbyer, hvor også forsamlingshuse, 

missionshuse og centralskoler 

m.m. snarere var reglen 

end undtagelsen. 

I egnen syd for Gilleleje opstod 

en indremissionsk bevægelse, og de 

mange missionshuse i egnens landsbyer 

stammer fra tiden omkring slutningen 

af 1800-tallet, lige øst for Valby 

ligger bl.a. missionshus og skole 

i røde sten. 

Købstæderne, Helsingør, Hillerød 

og Frederikssund fungerede som 

selvstændige bysamfund med eget 

erhvervsliv og som oplandsbyer. Her 

var en mere omfattende produktion, 

der rakte ud over fremstilling af redskaber 

og lignende til de omgivende 

landbrug. Det satte sit præg på byerne, 

hvis forskellige kvarterer afspejler 

byernes sociale geografi. 

Langs Øresundskysten opstod et 

særligt “Strandvejsmiljø” med store 

villaer, strandpavilloner og senere 

lystbådehavne. Ind imellem var der 

mindre enklaver med fiskere samt 

håndværkere og arbejdere med tilknytning 

til det lokale næringsliv og 

industri. Således ligger der i Nivå 

flere samlinger af små, ensartede boliger 

til teglværksarbejderne; et tilsvarende 

ensartet præg er der over 

Usserøds arbejderkvarter med småhuse 

og nyttehaver, der danner kontrast 

til det nærliggende Rungsted, 

som er præget af stor individualisme. 

Selvom industrivirksomheden 

fortsatte i de gamle ”industribyer” 

Frederiksværk, Helsingør, Hellebæk 

og Usserød var det først og fremmest 

teglværkerne som dominerede Nordsjællands 

industri i perioden fra ca. 

1850 og langt ind i 1900-årene. Teglværksindustrien 

her havde rødder 

langt tilbage i tiden men fik nu et 

kraftigt opsving som følge af det store 

behov for tegl til boliger, drænrør 

o.a. Teglværkerne lå i et bælte fra 

Hillerød og Birkerød til Humlebæk 

og Nivå samt flere steder nord for 

Gribskov. Den største fabrikation 

fandt sted ved Nivå, hvor adskillige 

teglværker prægede området med 

arbejder- og funktionærboliger, lergrave, 

tipvognsbane, udskibningsmole 

og ikke mindst fabrikationsanlæg, 

herunder landets første ringovn. 

Den store udbygning i perioden 

skabte også efterspørgsel efter råstoffer 

som grus og sten. Nogle steder 

var der en omfattende og intensiv 

indvinding, som har efterladt kraftige 

spor i landskabet, feks. i Strø 

Bjerge, Skuldelev Ås og i området 

ved Nymølle. Andre steder i den 

vestlige del af regionen forgik indvindingen 

i mindre målestok. Her 

findes mange mindre huller, ikke kun 

efter grus- og stentagning men også 

efter mergel og en relativ omfattende 

tørvegravning, som her har lange 

aner tilbage i tid. 

Naturligvis har også træindustrien 

spillet en rolle i den skovrige region. 

I mange af byerne lå savværker og 

helt op i 1950’erne fandtes der savværker 

hele vejen rundt om Gribskov 

i byerne Mårum, Kagerup, Nødebo, 

Stenholt, Asminderød og Hillerød. 

Større både og forbedrede fiskemetoder 

og redskaber førte til et mere omfattende 

erhvervsfiskeri. Gilleleje og 

Hundested udviklede sig til egentlige 

fiskerihavne med tilhørende auktionshus, 

isfabrik og forarbejdningsindustri. 

Også i fiskerlejerne langs 

Kattegat og Øresund etableredes 

havneanlæg med moler, ophalingsog 

stejlepladser, småskure til redskaber 

o.l. Fra havnene ved Kulhuse og 

Gilleleje udgik en del skudefart med 

varer til København. 

Kort efter århundredeskiftet begyndte 

udviklingen af Nordsjælland 

som rekreativt område for alvor at 

præge regionen og særligt kysterne. 

Ved skovene kom små traktørsteder, 

og på de større søer var der udflugtssejlads. 

Pensionater, badehoteller og 

feriekolonier skød op langs kysterne, 

og fra Nordkystens gamle fiskerlejer 

spredte sommerhusområderne sig, 

først langs strandene, så længere ind 

i landet og dernæst langs Roskilde 

Fjord og de store søer. Det enkelte 

sommerhusområde fik sit præg afhængigt 

af tidspunktet for udstykningen 

og ejerne. Et af de ældste 

sommerhusområder ved Kystvej i 

Hornbæk er kendetegnet ved velhaveres 

palælignende villaer, mens 

sommerhusene fra 1920’erne i Tibirke 

Bakker er mindre, oftest stråtækte 

huse, bygget til de kunstnere og 

arkitekter, der tog ophold her. 

Endvidere etableredes en lang 

række rekreationshjem og sanatorier 

langs Nordkysten og i byerne. De 

blev ligesom andre hel- og halvoffentlige 

institutioner, bl.a. Grevinde 

Danners Pigehjem, Tikøb Fattiggård, 

Ebberødgård og Horserødlejren opført 

som udtryk for et ændret samfundssyn 

og for en mere varieret forsorg 

end tidligere. 

Handlingsplan for kulturhistoriske 

interesser og kulturmiljøer 

Mange af de kulturhistoriske træk 

kan sikres ved den generelt regule- 


Redegørelse 

rende lovgivning for det åbne land 

og ved museumsloven. Ved naturgenopretning 

kan der genskabes engområder, 

overdrev og slyngede åløb, 

som kan være med til at synliggøre 

de faktorer, der har været forudsætningen 

for tidligere drift. I forbindelse 

med genopretningsprojekter skal 

bevaring af de kulturhistoriske træk 

indgå som en forudsætning, og samtidig 

skal visuel styrkelse indgå i 

projekterne som et naturligt led. 

Samarbejde med Kulturmiljørådet og 

lokalmuseerne både i den forberedende 

og udførende fase er en forudsætning. 

Arbejdet med udpegning af særligt 

bevaringsværdige kulturmiljøer 

skal fortsættes efter de principper, 

som fremgår af kulturmiljøprofilen. 

I en selvstændig rapport findes en 

nøjere beskrivelse af de enkelte områder, 

landsbyer, fiskerlejer og øvrige 

kulturmiljøer med konkrete bud 

på, hvordan beskyttelsen skal udmøntes. 

Amtets indsats for at fremme 

de kulturhistoriske værdier sker 

bl.a. gennem delområdeplanlægningen, 

som fremgår af opslag 4.2. I et 

geografisk afgrænset område gennemføres 

projekter, der på samme tid 

tilgodeser flere beskyttelsesinteresser. 

Her vægtes f.eks. formidling af 

kulturmiljøer højt. 

De fredede gravhøje skal fortsat 

plejes, og indsatsen for at sikre overholdelse 

af 2 meter bræmmen omkring 

gravhøjene skal fortsættes. 

I forbindelse med tilladelser som 

vil medføre afrømning af muldlaget 

(bl.a. byggeri, oprensning og anlæg 

af søer), bør der gives underretning 

til Rigsantikvaren, repræsenteret ved 

det stedlige museum, som derved allerede 

inden klagefristens udløb får 

mulighed for at vurdere projektets 

konsekvens for eventuelle arkæologiske 

eller historiske anlægsspor. 

Ved lokalplanlægning af bevaringsværdige 

landsbyer, fiskerlejer 

og øvrige kulturmiljøer skal den oprindelige 

bebyggelsesstruktur lægges 

til grund for placering og udformning 

af ny bebyggelse, som skal udformes 

i overensstemmelse med den 

stedlige byggetradition. Samarbejde 

med Kulturmiljørådet og bygningsfredningsmyndigheden 

kan styrke 

disse bevaringsinteresser. 

Kulturlandskabet skal gøres tilgængeligt 

for befolkningen, og der 

skal fokuseres på de kulturhistoriske 

formidlingsmuligheder. 

Kulturmiljøer og kulturhistorie - 

nye udpegninger til Regionplan 

2001 

Beskyttelsesområder: 

• Harløse: ejerlavet. 

• Gunderød, Avderød og Fredtofte: 

landsbyernes ejerlav. 

• Tollerup: ejerlavet. 

• Tisvilde Hegn: sandflugt/plantage. 

• Horserød: lejren, offentlig forsorg. 

• Bastrup: ruinen med omgivelser. 

Landsbyer og fiskerlejer: 

• Esbønderup. 

• Brederød. 

• Onsved. 

• Udsholt. 

• Vænget. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6 

stk. 3 nr. 8. 


4.1.7 Meget værdifulde landskaber 

Målsætningen er, at bevare smukke 

og karakteristiske landskaber i amtet. 

Herunder særligt at sikre landskaber 

der på grund af deres bynære beliggenhed 

har særlig betydning for befolkningen 

og større uforstyrrede 

landskaber og at sikre befolkningens 

mulighed for et varieret udbud af 

landskabelige oplevelser. 

Udpegningen af de værdifulde 

landskaber er sket på baggrund af en 

registrering af de terrænformer, naturområder 

og kulturelementer, som 

har betydning for den visuelle oplevelse 

af landskabet. Der er foretaget 

en vurdering af, hvor de forskellige 

landskabstyper fremtræder mest helstøbt 

og uforstyrret. Disse landskaber 

er udpeget som de mest værdifulde. 

Amtet er opdelt i to zoner, “Meget 

værdifulde landskaber”, (svarende 

til tidligere zone 1) og “Det åbne 

land i øvrigt”. Der er i forbindelse 

med afgrænsningen mod byzone og 

sommerhusområder foretaget en 

gennemgang af de enkelte områder, 

således at ubebyggede byzonearealer 

og sommerhusområder i nogle tilfælde 

indgår i de værdifulde landskaber. 


Der er behov for at sikre de bynære 

landskaber der på grund af deres beliggenhed 

har daglig betydning for 

befolkningens landskabsoplevelser. 

De værdifulde landskaber er derfor 

blevet suppleret med landskabelige 

værdifulde søområder, kystområder 

og kystkiler samt suppleret med regionale 

grønne kiler i byfingrene “Frederikssundfingeren 

og Hillerødfingeren”. 

Størsteparten af disse områder 

er i forvejen, af et eller flere hensyn 

til beskyttelsesinteresser, omfattet 

af beskyttelsesområdeudpegningen 

i Regionplan 1997. Desuden vil 

de værdifulde landskaber blive suppleret 

med landskabsområder med 

ind- og udsyn til og fra de kirker der 

har landskabelig forbindelse med det 

åbne land. I den statslige udmeldning 

til regionplanrevision 2001, fremgår 

det som et nationalt mål, at “det bør 

sikres, at kirkernes betydning som 

værdifulde kulturhistoriske elementer 

og markante kendningsmærker i 

landskabet ikke forringes”, samt at 

regionplanen skal indeholde retningslinier 

herom. En konsulentrapport 

om kirkeomgivelsene “Kirkeomgivelser, 

Frederiksborg Amt, ” 

ligger til grund for regionplanlægningens 

retningslinier for værdifulde 

landskaber. 

I de meget værdifulde landskaber 

vil tiltag som jorddepponering, etablering 

af graveområder og andre terrænændringer, 

samt skovtilplantning 

der hindrer udsigt til værdifulde 


Redegørelse 

landskaber og karakteristiske landskabselementer 

være i strid med de 

landskabelige hensyn. 

I de meget værdifulde landskaber 

skal retableringsplaner for råstofgrave 

tage afgørende hensyn til og understøtte 

de omgivende værdifulde 

landskabelige og topografiske træk. 

Ved lokalisering af tekniske og 

rekreative anlæg, samt udlægning af 

by- og erhvervsområder, der grænser 

op til det åbne land, skal landskabelige 

forhold som terræn, naturindhold 

og udsigtsforhold indgå i vurderingen 

af den konkrete geografiske afgrænsning 

af lokaliseringen. 

De landskabelige 

beskyttelsesinteresser 

I tilknytning til en registrering af de 

værdifulde landskaber udgav Frederiksborg 

Amt i 1992 en landskabsbeskrivelse 

med en gennemgang af 

de forskellige egnes karaktergivende 

elementer og overordnede træk, 

der særligt bør tages hensyn til. Beskrivelsen 

indeholder en præcisering 

af hvilke landskabelige forhold, der 

især bør tages hensyn til i de forskellige 

egne, når der ifølge de regionplanmæssige 

retningslinier skal tages 

hensyn til de landskabelige forhold 

og værdier. 

Landskabet varierer fra område 

til område. Nogle landskaber er karakteristiske 

ved at bestå af en kombination 

af kun få landskabselementer, 

mens andre består af en kombination 

af mange forskellige landskabselementer. 

Såvel de enkle som 

de komplekse landskaber kan indeholde 

stor oplevelsesværdi. En udjævning 

af de forskellige områders 

landskabelige udtryk vil betyde en 

forringelse af muligheden for oplevelser. 

Mange landskaber er sårbare over 

for indgreb, som kan virke visuelt 

dominerende i forhold til de eksisterende 

landskabselementer. Det samme 

indgreb kan imidlertid have forskellig 

effekt i forskellige landskaber. 

F.eks. kan tilplantning i nogle 

landskaber virke positivt, mens det 

i andre landskaber lukker for smukke 

udsigter. 

Foretages indgreb, der er visuelt 

dominerende, kan det helt eller delvis 

ændre landskabets karakter. Der 

bør forud for eventuelle indgreb analyseres, 

hvilke landskabselementer 

der er karakteristiske og bør bevares 

og understøttes. 

I Frederiksborg Amt er der en 

række karakteristiske landskabelige 

træk, som sammen med det omgivende 

landskab er udpeget som værdifulde. 

Det gælder således de ubebyggede 

kyster, de store søer, skovene 

og områderne omkring skovene 

samt en række karakteristiske terrænformer. 

Frederiksborg Amt har en lang 

kyststrækning med forskellige kysttyper, 

som f.eks. klintekyst og strandeng. 

Store dele af kyststrækningen 

er imidlertid bebygget, og de tilbageværende 

ubebyggede kyststrækninger, 

særligt i kilerne og ved fjordene, 

skal beskyttes mest muligt. 

Amtet er desuden karakteriseret 

ved sit store søareal, hvor de største 

søer er Arresø, Esrum Sø, Furesø og 

Sjælsø. Vandfladen udgør her sammen 

med de omgivende landskaber 

med skove, landbrugsarealer, søbredder, 

udsigter mv. et vigtigt landskabselement 

som skal søges bevaret. 

Skovenes afgrænsninger, træarter, 

skovbryn og lysninger, har stor betydning 

for den landskabelige oplevelse. 

Omkring skovene er det særligt 

skovbrynene og samspillet med 

det åbne landbrugsland, som skal søges 

bevaret. Det gælder således landskaberne 

omkring de større skove 

som Gribskov, St. Dyrehave og 

Nordskoven, og landskaber med 

mange småskove f.eks. området 

omkring Gurre Sø. 

Af karakteristiske terrænformer, 

der er udpeget som meget værdifulde 

landskaber, kan nævnes Strø Bjerge, 

Skuldelev Ås samt tunneldalområdet 

omkring Farum med langsøerne 

Bastrup Sø, Farum Sø og Buresø. 

I de åbne landskaber skal de vide udsyn 

beskyttes mest muligt. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, 

§ 6, stk. 3, nr. 8 og 9. 

Lov om naturbeskyttelse, lov nr. 9 

af 3. januar 1992, § 1, stk. 2. 


4.2 Naturforvaltning 

1 

Indsatsen skal koncentreres om integrerede naturog 

miljøprojekter i de delområder, som fremgår af kortet. 

2 

Inden for delområderne skal indsatsen i beskyttelsesområderne 

prioriteres højt med særlig vægt på de økologiske 

forbindelser. 

3 

Delområdeplanernes projektområder for natur og kulturmiljø 

skal søges friholdt for tiltag, der forhindrer projekternes 

gennemførelse. 


til pkt. 1. Integrerede naturog miljøprojekter omfatter 

projekter, hvor der opnås en gevinst for vandmiljøet samtidig 

med at der skabes forbedringer for natur, geologi 

og landskaber, kulturmiljø og friluftsliv. 

til pkt. 2. Økologiske forbindelser er områder, som med 

deres indhold af levesteder (eksisterende og potentielle) 

for det vilde dyre og planteliv kan fremme arternes 

spredningsmuligheder og dermed skabe sammenhænge 

mellem naturområderne i amtet. Udpegningen fremgår 

af redegørelsen for dyre- og planteliv, jf. afsnit 4.1.4. 

til pkt. 3. Projekterne er afgrænset og beskrevet i delområdeplanerne. 

Delområdeplanerne indeholder også 

forslag til sammenhængende stinet. Disse fremgår af 

afsnit 2.5.1, Friluftsliv. 






Amtets indsats for at bevare og forbedre 

naturen skal ske i overenstemmelse 

med mål og handlinger opstillet 

i amtets naturstrategi samt efter 

de anvisninger, der fremgår af handlingsplanerne 

for vandløb, søer og 

økologiske forbindelser. 

Det er Amtsrådets mål at helhedsorientere 

indsatsen for beskyttelsesinteresserne 

i det åbne land ved en 

planlægning af projekter der på samme 

tid tilgodeser vandmiljø, natur, 

geologi og landskaber, kulturmiljø 

og friluftsliv. Samtidig skal dialog 

og samarbejde styrkes ved at planlægge 

og udføre projekter sammen 

med kommuner, lodsejere, amtets 

Grønne Råd og øvrige interesseorganisationer 

samt interesserede borgere. 

Amtet er til formålet inddelt i 13 

delområder. Opdelingen i områder 

er foretaget på baggrund af en vurdering 

af vandoplande og vandskel, 

geomorfologiske forhold, naturog 

kulturgeografiske forhold. Målet 

med delområderne er: 

• at sikre en sammenfattende planlægning 

for naturgenopretning, 

pleje, vandmiljøforbedringer, kulturmiljø 

og den rekreative anvendelse 

af det åbne land. 

• at sikre en koordinering mellem 

den amtslige og kommunale 

planlægning for det åbne land 

og at skabe et fælles aftalegrundlag 

for prioritering af indsatsen. 

• at sikre at prioriteringen af indsatsen 

sker på baggrund af en helhedsorienteret 

vurdering af miljømæssige, 

naturmæssige, kulturhistoriske 

og rekreative forhold. 

Status 

Der er udarbejdet delområdeplaner 

for Nivå området (G), Havelse Å 

området (I) og Hornsherred (K og H). 

Der vil i perioden frem til næste regionplan 

udarbejdes planer for Søborg 

Sø- og Esrum Sø-områderne 

(B og C), Farum Sø - Furesø (J), 

Græse Å - Buresø (L), Værebro 

Ådal (M) og Gurre Sø - Teglstrup 

Hegn (D). 

Amtets indsats indenfor naturforvaltningsområdet 

vil også blive 

koncentreret om enkeltprojekter 

som følge af forskellige handlingsplaner 

som f.eks. Arresøplanen, 

søhandlingsplanen, 

handlingsplaner for økologiske 

forbindelser og vandløb. 

Omfanget af indsatsen 

Amtets muligheder for at realisere 

planerne på naturforvaltningsområdet 

omfatter beskyttelse af naturområder, 

forbedring af vandmiljøet, 

overvågning, naturpleje og genopretning, 

pleje af fortidsminder, sikring 

af kulturhistoriske værdier, formidling 

og udbygning af mulighederne 

for friluftsliv. 

I det følgende er givet eksempler 

på, hvordan der kan opnås positiv 

effekt på flere interesser samtidigt, 

hvis indsatsen målrettes i udvalgte 

områder. 

Værdifulde naturområder med 

sjældne og truede dyre- og plantearter 

kan bevares ved at sikre, at der 

opretholdes en ekstensiv drift. I disse 

områder er det vigtigt, at der foretages 

pleje f.eks. ved rydning af tilgroede 

arealer og ved at opsætte 

hegn, så græsning kan etableres. Amtet 

kan sikre pleje enten ved fredning 

eller ved aftale med lodsejerne. 

I en række områder kan der samtidig 

med en forbedring af naturindholdet 

sikres kulturhistoriske værdier. 

Det gælder især de middelalderlige 

kulturspor, men også spor fra 

oldtiden kan beskyttes ved at landbrugsjorder 

lægges ud som permanente 

græsningsarealer. Udlægning 

af områder til permanent, ekstensiv 

afgræsning har tillige en gavnlig effekt 

på vandmiljøet. 

I de økologiske forbindelser skal 

naturkvaliteten forbedres og der skal 

skabes bedre sammenhæng mellem 

de eksisterende naturområder. 

Det kan bl.a. gøres ved at oprense 

vandhuller, grave nye, plante 

levende hegn og plante på de 

vandløbsnære arealer. Det er 

muligt at forbedre vandløbenes 

evner som spredningskorridorer 

ved at fjerne fiskespærringer, 

oversvømme lavbundsarealer og 

forbedre de fysiske forhold generelt. 

Amtet kan for egne midler foretage 

forbedringer i vandløbene. En 

ekstensivering af landbrugsdriften 

vil i form af græsning eller høslet 

medvirke til at skabe sammenhængende 

naturområder, som øger mulighederne 

for spredning af planter 

og dyr. 

I projekterne lægges der vægt på, 

at offentlighedens adgang til områderne 

sikres samtidig med at naturværdierne 

bevares. Formidling af natur- 

og kulturhistorske værdier spiller 

en væsentlig rolle og vil indgå 

som en del af projekterne i delområdeplanlægningen. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 8. 


Redegørelse 


4.3.1 Vandindvinding og -forbrug 

1 

Anvendelsen af grundvandsressourcen sker efter følgende 

prioritering: 

1) Vand til befolkningens almindelige forsyning 

med drikkevand. 

2) Vand til opretholdelse af vandføring og vand 

stand i vådområder med henblik på at opfylde 

vandkvalitets- og naturbeskyttelsesmålsætninger. 

3) Vand til øvrige formål, herunder erhvervsfor 

mål, markvanding mv. 

2 

I beskyttelsesområder omkring målsatte vandløb og søer 

samt værdifulde vådområder meddeles der som hovedregel 

ikke tilladelse til indvinding af grundvand. 

Der meddeles som hovedregel ikke tilladelse til indvinding 

af overfladevand bortset fra indvinding fra Arresø. 

3 

Tilladelse til indvinding af grundvand til drikkevandsforsyning 

eller til erhvervsformål, herunder også markvanding, 

meddeles i overensstemmelse med fastsatte enhedsforbrug, 

jf. tabel 1- 4 i redegørelsen, og på visse 

vilkår. 

4 

Vanding af græsplæner er ikke tilladt, dog er idrætsanlæg 

samt udvalgte seværdigheder optaget på Turismens 

Fællesråds liste undtaget fra dette forbud, jf. tabel 5 i 

redegørelsen. 


til pkt.1. Vand fra afværgepumpninger, grundvandssænkninger 

og saltvand søges udnyttet under afvejning af 

lokale forhold. 

Der kan dog i særlige tilfælde gives tilladelse til indvinding 

af overfladevand, når indvindingen ikke vil påvirke 

det pågældende vandområde eller tilstødende vandområders 

kvalitet, eller hvor påvirkningen ikke skønnes 

større end en alternativ grundvandsindvinding. 

til pkt. 3. Ved tilladelser til mark- og gartnerivanding 

stilles der krav om, at al vanding skal ske i tidsrummet 

mellem kl. 17.00 og kl. 9.00. Dog kan der i særlige tilfælde 

meddeles tilladelse til vanding uden for dette tidsrum, 

men i så fald er det på betingelse af, at vandingsmetode 

og -materiel i særlig grad formindsker vandtabet, 

som normalt opstår ved fordampning og vindpåvirkning. 

Der gives ikke tilladelse til nye grundvandsindvindinger 

til erhvervsformål i kildepladszonerne, og eksisterende 

tilladelser kan ikke forlænges ud over den 1. januar 

2009. Afvigelse fra denne regel kan ske, hvis formålet 

med en indvinding tilgodeser grundvandsbeskyttelsen. 

Ved tilladelse til indvinding af vand til erhverv kan der, 

hvis det er teknisk og økonomisk muligt og sundhedsmæssigt 

forsvarligt, stilles krav om anvendelse af vand, der har 

en kvalitet, som gør det uegnet til drikkevandsforsyning, 

se også pkt. 1. 

Der kan meddeles tilladelse til nye indvindinger på mindre 

end 3.000 m 3 samt udvidelse på op til 3.000 m 3 årligt 

til eksisterende indvindingstilladelser til erhvervsformål 

på ejendomme beliggende i beskyttelsesområder 

omkring målsatte vandløb og søer samt værdifulde vådområder. 

Der skal i denne forbindelse tages særlige hensyn 

i de øvre dele af vandløbssystemerne, hvor vandføringen 

især kan påvirkes som følge af indvinding. 

til pkt. 4. Ved tilladelser til vanding af idrætsanlægs og 

udvalgte seværdigheders græsplæner stilles der krav om, 

at al vanding skal ske i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 

kl. 9.00. 

til pkt. 2. Udpegningen af beskyttelsesområder er for 

vandløb og søers vedkommende sket på baggrund af 

vandområdeplanerne, jf. afsnit 4.1.3 Vandområder. 

Forlængelse af eksisterende tilladelser til almen vandforsyning 

kan meddeles med udgangspunkt i hidtidige 

vilkår. Nye tilladelser til almen vandforsyning og forlængelse 

af erhvervstilladelser kan kun meddeles, såfremt 

tekniske og/eller økonomiske forhold taler for det. 






Amtet er som grundvandsmyndighed 

ansvarlig for at sikre rent drikkevand 

i tilstrækkelig mængde til beboerne 

i amtet. Desuden skal amtet i samarbejde 

med de andre amter på Sjælland 

også forsyne en del af Københavnsområdet 

med drikkevand. 

Grundvandsressourcen 

Det er et krav til vandindvindingsplanlægningen, 

at der skal være retningslinier 

for vandressourcernes 

anvendelse. I områder med begrænsede 

vandforekomster skal prioriteringen 

være: 1. befolkningens forsyning 

med drikkevand, 2. opretholdelse 

af en rimelig målsætning for 

vandløbenes kvalitet og 3. øvrige 

forhold, herunder erhvervsmæssige 

formål såsom vanding, industriformål, 

dambrug mv. 

Der dannes hvert år ca. 100 mio. 

m 3 grundvand i hele amtet. I 1998 

blev der i Frederiksborg Amt indvundet 

knapt 28 mio. m 3 grundvand til 

forbrug i amtet (heraf under 1 mio. 

m 3 til erhvervsvanding). Hertil kommer 

en indvinding på godt 16 mio. 

m 3 , som anvendes uden for amtet af 

de regionale vandforsyninger i København 

og Gentofte. Det teoretiske 

årlige overskud af grundvand bliver 

herved ca. 56 mio. m 3 . Dette er dog 

under forudsætning af, at alt det 

grundvand, som dannes, har en kvalitet, 

der gør det egnet til anvendelse 

til drikkevandsforsyning samt, at 

der ikke tages hensyn til vandindvindingens 

påvirkning af naturområder. 

Ved indvinding af grundvand er 

der altså andre hensyn at tage end 

blot ressourcens størrelse, f.eks. om 

den naturlige vandkvalitet er tilfredsstillende 

og ønsket om en acceptabel 

påvirkning af vandløb, søer og andre 

vandområder. Endelig vil en for stor 

indvinding også kunne påvirke vandkvaliteten 

i negativ retning. 

Den nuværende vandindvinding 

udgør altså knapt halvdelen af alt det 

grundvand, som dannes - dvs. at det 

er halvdelen af amtets areal, der skal 

anvendes, for at danne det grundvand, 

som bruges. Den nuværende 

grundvandskvalitet er generelt god, 

men lokale forureninger eller ændringer 

i vandkvaliteten på grund 

af en for stor vandindvinding kan gøre 

en del af ressourcen uegnet til anvendelse 

i drikkevandsforsyningen. 

Det er derfor vigtig at have nogle reserveområder, 

så forsyningen med 

rent drikkevand kan opretholdes. 

Vandforbrug 

Det er målet at nedbringe vandforbruget 

i amtet, da det indirekte vil 

øge reserveressourcen. Som det kan 

ses af grafen på modsatte side, er der 

sket en kraftig nedgang i den indvundne 

vandmængde. Faldet i vandforbruget 

må i vid udstrækning tilskrives 

den større opmærksomhed 

på vandforbruget, som især prisstigningerne 

har medført. Det er derfor 

ikke ved denne revision af regionplanen 

vurderet nødvendigt at nedsætte 

enhedsforbrugene yderligere 

for at opnå vandbesparelser. Enhedsforbrugenes 

størrelse er blevet drøftet 

mellem de regionale myndigheder 

på Sjælland. Det er i den sammenhæng 

aftalt at videreføre de nuværende 

enhedsforbrug uændret. 

Der forventes en udvikling med 

omkring 37.000 flere personer i Frederiksborg 

Amt i slutningen af planperioden 

- i 2013. Ud fra det og de 

øvrige forbrugsenheder kan nedenstående 

prognose udregnes. Til udregningen 

er enhedsforbrugene i tabel 

1. benyttet. Det kan iagttages, at 

forbruget forventes at blive næsten 

20 % højere end forbruget i 1998. 

Det skal ses i lyset af den ovennævnte 

forventede forøgelse af indbyggertallet 

og den deraf forventede stigning 

i erhvervsforbruget. Endeligt 

skal det bemærkes, at der i prognosen 

er medregnet en rigelig mængde 

vand til vanding. Der har ikke de seneste 

10 år været et forbrug på de 

medregnede knapt 1,8 mio. m 3 vand. 

Det største forbrug til erhvervsvanding 

var i den tørre sommer 1992 

på godt 1,6 mio. m 3 vand. Vandforbruget 

til et normalt år ligger på omkring 

1 mio. m 3 vand til erhvervsvanding. 

Områder, hvor vandindvinding 

skal begrænses 

Af hensyn til naturen er der udpeget 

områder, hvor det er nødvendigt at 

begrænse indvindingen af grundvand. 

Disse områder er indtegnet på 

retningsliniekortet. 

Endvidere er der udpeget en række 

værdifulde botaniske lokaliteter, 

der er afhængige af en stabil grundvandstand 

eller kildevæld. Der gives 

som hovedregel ikke nye tilladelser 

til indvinding af grundvand, og eksisterende 

erhvervstilladelser forlænges 

ikke inden for disse områder. 

Nye tilladelser til almen vandforsyning 

og forlængelse af erhvervstilladelser 

kan gives, hvis særlige tekniske 

og/eller økonomiske forhold 

taler for det. 

Generelt er erhvervsinteresserne 

underordnet de naturmæssige interesser, 

jf. prioriteringen af anvendelsen 

af ressourcen. Mindre forøgelser 

samt mindre nye indvindingstilladelser 

- således at den samlede indvinding 

forøges med mindre end 3.000 

m 3 vand - vil ikke betyde en nævneværdig 

forringelse af vandføringen 

i vandløbene. En sådan mindre forøgelse 

kan derfor meddeles. Ved tilladelser 

til mindre forøgelser samt 

mindre nye indvindingstilladelser til 

erhvervsformål i beskyttelsesområderne 

er det en forudsætning, at der 

ikke kan meddeles yderligere forøgelser 

inden for tilladelsesperioden 

(normalt 10 år). 

Tilladelser til indvinding til drikkevandsforsyning 

kan meddeles, hvis 

der f.eks. ikke udenfor beskyttelsesområdet 

er en tilfreds stillende vand- 


Redegørelse 

Prognose for vandforbruget i Frederiksborg amt i 2013 i 1.000 m 3 

Kommune Bolig Institution Vanding Øvrigt I alt 

og fritid 

og erhverv 

Allerød 1.246 444 89 152 1.931 

Birkerød 1.188 508 23 153 1.872 

Farum 993 222 12 109 1.336 

Fredensborg-Humlebæk 1.070 250 8 119 1.447 

Frederikssund 926 452 89 124 1.591 

Frederiksværk 1.630 413 10 184 2.237 

Græsted-Gilleleje 1.861 303 22 195 2.381 

Helsinge 1.317 266 65 142 1.790 

Helsingør 3.446 1.680 40 461 5.627 

Hillerød 1.944 892 15 255 3.106 

Hundested 643 159 44 72 918 

Hørsholm 1.279 296 6 142 1.723 

Jægerspris 828 327 602 104 1.861 

Karlebo 1.059 157 83 109 1.408 

Skibby 446 168 364 55 1.033 

Skævinge 286 134 90 38 548 

Slangerup 450 131 67 52 700 

Stenløse 695 227 116 83 1.121 

Ølstykke 771 150 18 83 1.022 

Frederiksborg Amt i alt 22.078 7.179 1.763 2.632 33.652 

kvalitet til rådighed, eller hvis en 

flytning af indvindingen ud af et beskyttelsesområde 

skønnes at være 

forbundet med uforholdsmæssigt 

store økonomiske omkostninger. 

Af hensyn til vandføringen i 

vandløb samt vandstand og opholdstiden 

i søer gives der ikke tilladelse 

til indvinding af overfladevand. Undtagelser 

herfor er dog indvinding af 

vand fra Arresø, fordi gennemstrømningen 

her er så stor, at indvindinger 

ikke vil medføre forringelser i 

vandkvaliteten hverken i søen eller 

i dens udløb gennem Arresø Kanal. 

Udover indvinding af overfladevand 

fra Arresø er der i dag tilladelse til 

indvinding af overfladevand fra Sjælsø 

til drikkevandsforsyning. 

o 

I enkelte andre tilfælde kan der gives 

tilladelse til indvinding af overfladevand, 

men i så fald er det afgørende, 

at indvindingen ikke vil påvirke det 

pågældende eller tilstødende vandområde. 

Endelig kan der gives tilladelse 

til indvinding af overfladevand, 

hvor det skønnes, at indvindingen 

ikke vil påvirke vandområdet mere 

end en indvinding af grundvand. 



Tabel 1. Enhedsforbrug til meddelelse af vandindvindingstilladelser, hvor der 

kræves drikkevandskvalitet. 

Forbrugskategori 

Boliger 

Sommerhuse 

Kolonihaver 

Institutioner 

Byerhverv 

Årligt enhedsforbrug 

50 m 3 /person 

60 m 3 /stk. 

30 m 3 /stk. 

55 m 3 /ansat 

20 m 3 / ansat 

Landbrug 

24 m 3 /ækv. stk. hornkvæg 

Øvrigt, herunder svind m.m., fastsættes til 8-10 % af det totale forbrug, men specielle 

forsyningsforhold kan medføre ændring i denne værdi. 

Tabel 2. Enhedsforbrug ved meddelelse af tilladelser til markvanding. 

Afgrøde Leret sandjord Sandet lerjord 

Jordtype 2, 3 og 8 Jordtype 4 

Kartofler 100 mm/år 60 mm/år 

Frøafgrøder 50 mm/år 0 mm/år 

Græs uden for omdrift 25 mm/år 0 mm/år 

Græs og grøntfoder 100 mm/år 90 mm/år 

Ved økologisk drift samt andre driftformer, der tilgodeser grundvandskvaliteten, kan 

der tildeles mere vand efter en konkret vurdering. 

Jordtyperne 2 (JB-nr.: 2), 3 (JB-nr.: 3 og 4), 4 (JB-nr.: 5 og 6) og 8 (JB-nr.: 12) henviser 

til en klassificering foretaget af Fødevareministeriet. 

Tabel 3. Enhedsforbrug ved meddelelse af tilladelser til gartnerivanding. 

Specialafgrøder 100-150 mm/år 

Bær- og frugtavl 100 mm/år 

Afgrøder i væksthuse 1000-1500 mm/år 

Tabel 4. Enhedsforbrug ved meddelelse af tilladelse til vanding af golfbaner. 

Tee-steder 100 mm/år 

Greens 275 mm/år 

For-greens (max. 1,5 gange arealet af greens) 125 mm/år 

Tabel 5. Enhedsforbrug ved meddelelse af tilladelser til vanding af idrætsanlæg 

og udvalgte seværdigheders græsplæner. 

Græsplæner 20 mm/år 

Ved meddelelse af vandindvindingstilladelser 

skal der i øvrigt altid i 

den konkrete sagsbehandling tages 

hensyn til naturog fredningsinteresser. 

Vandplan Sjælland 

I 1992 indgik Frederiksborg, Københavns, 

Roskilde, Storstrøms og 

Vestsjællands Amter samt Københavns 

og Frederiksberg Kommune 

et samarbejde om koordinering af 

den fremtidige vandindvinding på 

Sjælland, Vandplan Sjælland 1996- 

2020. Formålet med Vandplan 

Sjælland er at “sikre en vandforsyning 

til brugerne på Sjælland af tilstrækkeligt 

omfang og høj kvalitet, 

under hensyntagen til naturinteresser. 

Dette skal ske ved en koordinering 

af vandindvindingen på Sjælland.” 

Indenfor et afgrænset samarbejdsområde 

er der udpeget 16 problemområder, 

hvor der er konstateret problemer 

med grundvandskvaliteten 

enten som følge af overudnyttelse 

eller som følge af forurening. Derudover 

er der i Vandplan Sjælland 

angivet principper for grundvandsbeskyttelse, 

naturhensyn og vandindvinding 

i de udpegede samarbejdsområder, 

samt retningslinier 

for det fremtidige samarbejde. 

I 1999 er samarbejdsområdet udvidet 

til at omfatte hele Sjælland, 

samtidig blev det vedtaget, at der i 

perioden 1999-2001 udelukkende 

skulle arbejdes med problemområder 

af 1. prioritet, dvs. problemområder 

med forringet grundvandskvalitet, og 

ikke med problemområder af 2. prioritet, 

dvs. problemområder med ønsker 

om reduceret vandindvinding 

af naturhensyn. 

I forbindelse med ændring af 

Vandforsyningsloven i 1998/1999 er 

en del af de principper, der er vedtaget 

i Vandplan Sjælland, indarbejdet 

i lovgivningen. Der skal dog i Vandplan 

Sjælland samarbejdet fortsat 

ske en koordinering af vandindvin- 


Redegørelse 

dingen på Sjælland. Som en del af 

denne koordinering udarbejdes der 

løbende prognoser og status over 

vandforbruget og vandressourcen 

på Sjælland. 

Fastsatte enhedsforbrug 

Ved tildeling af vand til storforbrugende 

erhverv vil fastsættelsen bero 

på en konkret vurdering i hvert enkelt 

tilfælde. I andre tilfælde vil de 

i tabel 1 til 5 anførte enhedsforbrug 

blive anvendt. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 12 og § 6, stk. 4, nr. 2. 

Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse 

nr. 130 af 26. februar 

1999, § 11. 


4.3.2 Grundvandsbeskyttelse 

1 

I henhold til jordforureningsloven skal offentligt finansierede 

oprydninger af grundvandstruende forureninger 

udelukkende ske i områder med særlige drikkevandsinteresser 

og indvindingsoplandene uden for disse. Inden 

for disse rammer prioriteres oprydning af grundvandstruende 

forureninger i kildepladszoner højest. 

2 

I område A, kildepladszonerne (beskyttelseszonerne omkring 

vandværksboringerne) må den nuværende arealanvendelse 

ikke ændres, medmindre det kan godtgøres, 

at den nye aktivitet ikke er mere grundvandstruende end 

den hidtidige anvendelse. Arbejdet efter miljølovene 

med regulering og tilsyn skærpes over for eksisterende 

grundvandstruende aktiviteter. I kildepladszonerne kan 

som hovedregel ikke meddeles tilladelse til nedgravede 

tanke. I kildepladszonerne må der endvidere ikke meddeles 

tilladelse til nedsivning af spildevand fra anlæg 

med mere end 30 PE (personenheder) medmindre det 

kan sandsynliggøres, at nedsivningen kan ske uden risiko 

for forurening af grundvandet. Grundvandstruende 

aktiviteter i kildepladszonerne skal søges afviklet. 

Kildepladszonerne skal optages i kommuneplanerne. 

3 

I område B (de sårbare grundvandsområder inden for 

områder med særlig drikkevandsinteresser) skal det ved 

ændringer i arealanvendelsen sikres, at dette sker under 

hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen. Med hensyn 

til den nuværende arealanvendelse skal der gennem administration 

af miljølovene stilles skærpede krav om 

grundvandsbeskyttelse. Særligt grundvandstruende aktiviteter, 

virksomheder og anlæg må ikke placeres i de 

sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. 

Grundvandstruende aktiviteter bør søges 

afviklet. 


til kortet. Kildepladszonerne og den øvrige zonering af 

grundvandsbeskyttelsen kan kun betragtes som et øjebliksbillede. 

Udførelse af nye boringer eller lignende 

vil til enhver tid kunne ændre omfanget og/eller placeringen 

af udpegede kildepladszoner. 

til pkt 2. Det skærpede tilsyn og arbejde efter miljølovgivningen 

sker som udgangspunkt inden for amtets regi. 

I arbejdet med handlingsplaner/indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

vil det blive drøftet, om kommunernes 

tilsyn kan prioriteres under hensyntagen til i første række 

kildepladszoner. 

Udpegningen af kildepladszoner har ikke konsekvenser 

for landbrugets frie afgrødevalg. 

Det følger af retningslinien, at den ikke gælder nedgravning 

af små olietanke, da de ikke kræver tilladelse til 

nedgravning. Uanset dette er nedgravning af selv små 

olietanke ikke hensigtsmæssigt. 

til pkt. 2 og 3. Med afvikling af en grundvandstruende 

aktivitet skal ikke forstås en total afvikling af aktiviteten/anlægget. 

Afviklingen omfatter udelukkende selve 

den grundvandstruende aktivitet. Med hensyn til lokalisering 

af grundvandstruende aktiviteter henvises der i 

øvrigt til retningslinie 2.2 Erhvervsbyggeri og forurenende 

virksomheder samt retningslinie 3.7 Affaldsbehandling 

og -deponering. 

4 

I område C (øvrige områder indenfor områder med særlige 

drikkevandsinteresser) skal der ved administration 

af miljølovene stilles krav til grundvandsbeskyttelse. 

5 

I område D (områder med drikkevandsinteresser) skal 

den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes. 






Amtet er ansvarlig for at sikre rent 

drikkevand i tilstrækkelig mængde 

til beboerne i amtet og en del af Københavnsområdet. 

Et af midlerne 

hertil er en prioriteret indsats for 

grundvandsbeskyttelse. 

Decentral vandforsyning 

Den lokale vandforsyning bygger på 

en decentral struktur med mange 

vandværker placeret tæt på forbrugeren, 

ofte i selve byen, mens den regionale 

indvinding består af få store 

vandværker placeret i det åbne land. 

Mange af de lokale vandværker er 

således udsatte for forurening fra forskellige 

punktkilder i de byområder, 

hvor de ligger, men de kan som regel 

ikke flytte ud i det åbne land, da 

grundvandsressourcen dér ofte er 

fuldt udnyttet af de regionale vandindvindinger. 

Det er derfor vigtigt at sætte ind 

med en grundvandsbeskyttelse i forhold 

til de eksisterende vandværker, 

så den nuværende struktur kan opretholdes. 

Det er også en vandkvalitetssmæssig 

fordel med denne 

decentrale struktur, da den spredte 

indvinding mindsker risikoen for 

overindvinding. Endelig vil en omlægning 

af den nuværende struktur 

være økonomisk bekostelig. 

Drikkevandsområder i amtet 

For at målrette grundvandsbeskyttelsen 

er der udlagt områder med forskellige 

drikkevandsinteresser. Disse 

områder er indtegnet på kortet. 

Drikkevandsområderne er i Regionplan 

1997 udlagt med udgangspunkt 

i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 

1995. 

Områder med særlige drikkevandsinteresser 

skal med en rimelig 

sikkerhedsmargin sikre en tilstrækkelig 

uforurenet og velbeskyttet 

vandressource til dækning af det 

fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. 

Disse områder udgøres 

af indvindingsoplandene til de 

største vandværker sammen med de 

udpegede reserveområder. I indvindingsoplandene 

vil der fortsat kunne 

indvindes en vandmængde som den 

nuværende (ca. 50 mio. m 3 /år). I de 

udpegede reserveområder kan der 

indvindes yderligere ca. 14 mio. m 3 . 

Reserveområderne ligger nord for 

Esrum Sø og i Hornsherred. 

I områder med drikkevandsinteresser 

skal der sikres en tilstrækkelig 

uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource 

til lokalt brug. Der 

vil her være en væsentlig vandindvinding 

til forsyning af lokalområder 

med drikkevand og vand til erhverv, 

men der findes ingen reserveområder 

af regional betydning. 

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser 

udgøres af områder, 

hvor grundvandet af kvalitetsmæssige 

årsager kun kan anvendes i 

begrænset omfang. I de gamle industribyer 

Helsingør, Frederiksværk 

og Frederikssund er tætheden af forureningskilder 

fra gamle industrigrunde, 

opfyldninger mv. af en sådan 

grad, at områderne er uegnede 

til drikkevandsindvinding. 

Kloakering 

og nedsivning af spildevand 

Der kan forventes etableret et betydeligt 

antal nedsivningsanlæg for 

husspildevand i det åbne land for at 

forbedre den eksisterenede spildevandsrensning. 

Nedsivningsanlæg i 

områder med særlige drikkevandsinteresser 

kan være problematisk 

pga. risiko for nedsivning af bl.a. 

miljøfremmede stoffer til grundvandet. 

Nedsivningsanlæggene kan 

desuden begrænse de arealer, der er 

til rådighed for vandindvinding, da 

der gælder vejledende afstandskrav 

for afstanden mellem indvindingsboringer 

og nedsivningsanlæg. 

Der er på nuværende tidspunkt 

begrænset viden om risikoen for 

grundvandsforurening fra nedsivning 

af spildevand fra mindre anlæg i det 

åbne land. Miljøstyrelsen har igangsat 

undersøgelser, der skal belyse risikoen 

for grundvandsforurening fra 

nedsivningsanlæg i det åbne land. 

Større nedsivningsanlæg(>30 

personækvivalenter), hvor amtet er 

myndighed, må betragtes som en 

væsentlig grundvandstruende aktivitet. 

Strategi 

for grundvandsbeskyttelse 

De nuværende områder med særlige 

drikkevandsinteresser og indvindingsoplandene 

uden for disse dækker 

over halvdelen af det samlede 

areal i amtet. Det er derfor nødvendigt 

med en zoneopdelt grundvandsbeskyttelse, 

som bygger på viden om 

sårbarheden af grundvandsmagasinet. 

Herved kan indsatsen mod gamle 

forureninger og forebyggelsen af 

nye koncentreres, hvor det er mest 

nødvendigt. 

Hele amtet er kortlagt med hensyn 

til grundvandsmagasinets sårbarhed. 

Denne kortlægning bygger på 

den nuværende viden om tykkelsen 

af lerlaget over grundvandsmagasinet 

og grundvandsmagasinets trykforhold. 

Jo tykkere lerlaget er, jo 

bedre beskyttelse. Magasiner, hvor 

grundvandet er under tryk (artesisk), 

er bedre beskyttet end magasiner 

med frit vandspejl. 

Det er centralt for udpegningen af 

indsatsområderne, jf. retningslinie 

4.3.3 Indsatsområder og nitratfølsomme 

indvindingsområder, at samtlige 

indsatsområder skal kortlægges 

detaljeret inden for de næste 10 år. 

Det må forventes, at omfanget af de 

sårbare grundvandsområder vil blive 

ændret som følge af denne kortlægning. 

Da vandværkerne er mest sårbare 

over for forurening tæt på indvindingsboringerne, 

er der omkring alle 

boringer udlagt en beskyttelseszone 

(kildepladszone), hvis udstrækning 

er afhængig af grundvandsmagasi- 


Redegørelse 

Drikkevandsinteresser 

nets sårbarhed. Beskyttelseszonen 

varierer fra 500 meter til 1500 meter 

omkring boringerne afhængig af sårbarheden. 

Retningsliniekortet viser 

de sårbare og de mindre sårbare 

grundvandsområder i amtet samt kildepladszonerne 

for samtlige almene 

vandværker. 

Ved at sammenholde de to kortlægninger, 

drikkevandsområder og 

grundvandssårbarhed, kan der, jf. 

retningsliniekortet, opstilles følgende 

prioritering og principper for den 

fremtidige grundvandsbeskyttelse i 

amtet: 

A. Kildepladszonerne (område A) 

er de højst prioriterede områder for 

grundvandsbeskyttelse. I disse områder 

skal der snarest foretages undersøgelse 

og oprydning af alle forureninger. 

Tilsyn med alle forurenende 

aktiviteter skal skærpes. Der kan 

ikke gives tilladelse til ændring af 

arealanvendelsen, med mindre det 

kan godtgøres, at den nye aktivitet 

ikke er mere grundvandstruende end 

den hidtidige anvendelse. Det skal 

tilstræbes, at grundvandstruende aktiviteter 

afvikles, samt at den eksisterende 

arealanvendelse gøres mere 

grundvandsbeskyttende. Det må 

påpeges, at afvikling af en grundvandstruende 

aktivitet i første omgang 

ikke nødvendigvis betyder nedlæggelse 

af den samlede aktivitet/ 

hele anlægget. I denne forbindelse 

sigtes udelukkende på den grundvandstruende 

(del af) aktivitet(-en). 

Det må som udgangspunkt medføre 

ophør af den grundvandstruende aktivitet, 

men kan i særlige tilfælde 

også tilgodeses ved særligt skærpede 

vilkår til en aktivitet, således at 

grundvandstruslen fjernes. 

I praksis vil det betyde, at der i kildepladszonerne 

ikke kan gives tilladelser 

til erhverv, der håndterer grundvandstruende 

stoffer, tilladelse til 

nedgravning af olie- og kemikalietanke, 

tilladelse til nedsivning af 

spildevand fra samlede bebyggelser 

eller befæstede arealer. På eksisterende 

virksomheder skærpes tilsynet, 

og der kan eventuelt stilles 

krav om brug af renere teknologi. 

Tilladelse til indvinding af vand til 

erhverv gives eller forlænges ikke 

inden for kildepladszonerne, medmindre 

indvindingen fremmer 

grundvandsbeskyttelsen. 

Dernæst er det væsentligt at beskytte 

områderne med særlige drikkevandsinteresser. 

Indsatsen i disse 

områder prioriteres efter sårbarhed 

m.h.t. oprensning af forurenede 

grunde for statslige midler. 



Grundvandets sårbarhed 

B. I de sårbare områder (område B) 

stilles der skærpede krav til tilsynet 

med forurenende aktiviteter, samtidig 

med at de i et vist omfang skal 

søges afviklet eller ændret til mindre 

grundvandstruende former (renere 

teknologi). Ved ændringer i arealanvendelsen 

skal der foretages en konsekvensvurdering 

med hensyn til 

grundvandsbeskyttelsen. Tilladelse 

til nedgravning af tanke kan ske på 

skærpede vilkår om sikkerhedsforanstaltninger, 

der skal forebygge 

mod forurening af jord og grundvand. 

Nedsivningen af rent vand, 

f.eks. tagvand, skal fremmes. 

Undersøgelser og oprydning af 

forureninger sker også først i de sårbare 

grundvandsområder og herefter 

i de mindre sårbare områder. 

C. I de mindre sårbare grundvandsområder 

(område C) skal indsatsen 

ved særligt forurenende aktiviteter 

skærpes. Før nyanlæg af særligt forurenende 

aktiviteter skal der foretages 

en vurdering af konsekvenserne 

for grundvandet. 

D. Herefter prioriteres indsatsen i 

indvindingsoplandene i områder med 

drikkevandsinteresser efter grundvandsmagasinernes 

sårbarhed. 

I de sårbare områder skal indsatsen 

ved særligt forurenende aktiviteter 

skærpes. Før nyanlæg af særligt 

forurenende aktiviteter skal der 

foretages en vurdering af konsekvenserne 

for grundvandet. I de mindre 

sårbare grundvandsområder føres 

almindelig kontrol efter miljølovgivningen. 

E. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser 

foretages ikke 

yderligere tiltag, som vedrører 

grundvandsmæssige forhold. 

Eksempler på grundvandstruende 

aktiviteter: 

• Industrier med håndtering, anvendelse 

og oplag af kemikalier eller 

lignende. 

• Nedgravede olie- og kemikalietanke. 

• Intensivt landbrug, dyrehold og 

skovbrug. 

• Byområder, pga. anvendelse af 

gødning og bekæmpelsesmidler 

i haver, utætte kloakker, nedgravede 

olietanke m.m. 

• Lossepladser, fyldpladser og 

specialdeponering. 

• Motorbaner, flyvepladser. 

• Tankstationer. 


Redegørelse 

• Nedsivning af spildevand fra samlet 

bebyggelse 

• Råstofindvinding og deponering 

af returjord 

• Større trafikanlæg 

• Håndtering af sprøjtemidler og 

opløsningsmidler 

Eksempler på aktiviteter, der er beskyttende 

i forhold til grundvandet: 

• Ekstensivering af landbrug og 

skovbrug. 

• Omlægning fra konventionelt 

landbrug til økologisk jordbrug. 

• Naturskov, naturområder og permanente 

græsarealer. 

• Fjernelse af forurening. 

• Retablering af råstofgrave til naturområder. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 12 og § 6, stk. 4, nr. 2. 

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse 


1998, kap. 3. 


4.3.3 Indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder 

1 

Der er udpeget 35 indsatsområder, jf. retningsliniekortet. 

Indsatsområderne omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser 

samt indvindingsoplandene uden for 

disse. I indsatsområderne uden for områderne med særlige 

drikkevandsinteresser er vandværkernes indvindingsoplande 

samlet i naturligt samhørende områder. 

2 

Indsatsområderne er prioriteret til kortlægning inden for 

10 år. Prioriteringen er foretaget ud fra grundvandets 

sårbarhed. Højest prioriteret er de sårbare områder i den 

sydvestlige del af amtet og lavest prioriteret er de bedst 

beskyttede områder mod nordøst. 

3 

Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget i grundvandsdannende 

oplande med mindre end 5 meter lerdække 

over magasinet, hvorfra der indvindes grundvand. 

De nitratfølsomme indvindingsområder er ligeledes 

vist på kortet. 


til pkt. 2. Indsatsområderne i den vestlige del af amtet 

(Hornsherred, Halsnæs samt området nord og vest for 

Arresø) er ikke prioriteret, da kortlægningen allerede er 

i gang. Den geologiske/geofysiske kortlægning af den 

vestlige del forventes færdig inden Regionplan 2001 er 

endeligt vedtaget. 

til pkt. 3. I visse områder er de nitratfølsomme indvindingsområder 

samlet i større sammenhængende områder. 

Baggrunden er ønsket om udførelse af en hensigtsmæssig 

kortlægning samtidig med, det giver vandværkerne 

en bedre mulighed for at benytte kortlægningen 

ved udpegning af nye kildefelter. Det gælder for eksempel 

for områderne nord og vest for Arresø. 

Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder vil 

ikke få konsekvenser for landbrugets frie afgrødevalg. 

I udpegningen af skovrejsningsområder, jf. retningslinie 

2.7 Skovrejsning, er der taget hensyn til de nitratfølsomme 

indvindingsområder. Der er således udpeget skovrejsningsområder 

for alle udpegede nitratfølsomme indvindingsområder, 

hvor skovrejning er mulig og ønskelig. 






På grund af den intensive indvinding 

af grundvand er omkring 2/3-dele 

af amtet udpeget til indsatsområder 

for beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanerne 

vil efterhånden også 

omfatte de områder, hvor amtet allerede 

i dag udarbejder handlingsplaner 

for grundvandsbeskyttelse. 

Hvor Amtsrådet finder en særlig 

indsats nødvendig for at beskytte 

vandressourcerne og sikre drikkevandsinteresserne, 

skal der udpeges 

indsatsområder. Det er et statsligt 

krav, at indsatsområderne skal udpeges 

inden for områder med særlige 

drikkevandsinteresser og i indvindingsoplandene 

til almen vandforsyning 

uden for disse. Der skal være 

en tidsmæssig prioritering af indsatsområderne 

for hele regionplanperioden. 

Den statslige udmelding til Regionplan 

2001 stiller desuden krav om 

udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. 

Udpegning af nitratfølsomme 

indvindingsområder skal 

ligeledes ske inden for områderne 

med særlige drikkevandsinteresser 

og i indvindingsoplande til almen 

vandforsyning uden for disse. Udpegningen 

i regionplan 2001 skal ske 

på baggrund af eksisterende viden. 

Indsatsområder 

Amtet har siden 1996 udarbejdet 

handlingsplaner for grundvandsbeskyttelse 

for vandværkerne. 

I de nærmeste år fremover vil 

handlingsplanerne fortsat fungere 

som et administrativt prioriteringsværktøj, 

indtil den detaljerede kortlægning 

er færdig som grundlag for 

udarbejdelse af indsatsplanerne i de 

enkelte områder. 

Prioriteringen af indsatsområderne 

er foretaget, så den detaljerede 

kortlægning først bliver udarbejdet 

i den vestlige del af amtet - hvor 

landbrugsdyrkningen er mest intensiv. 

Denne prioritering falder i tråd 

med, at de nuværende handlingsplaner 

især er udarbejdet i den østlige 

del af amtet. Det er en følge af denne 

fremgangsmåde, at handlingsplanen 

udgår som redskab, når der foreligger 

en vedtaget indsatsplan for 

et område. 

Det fremgår af retningsliniekortet 

(4.3.3), at hovedparten af indsatsområderne 

udgøres af et samlet område 

i den sydøstlige del af amtet - under 

en tredjedel ligger uden for denne 

“blok”. Det følger af forudsætningen 

for udpegningen, at indsatsområderne 

dækker indvindingsoplandene 

til alle 137 vandværker og 

17 regionale kildepladser i amtet. 

Uden for områderne med særlige 

drikkevandsinteresser er indvindingsområderne 

samlet i større sammenhængende 

indsatsområder. Baggrunden 

for det er ønsket om en sammenhængende 

kortlægning af de 

grundvandsdannende oplande, der 

samtidig vil kunne bidrage til at bevare 

den decentrale vandforsyning. 

Kortlægningen vil resultere i en viden, 

der vil kunne anvendes, hvis der 

bliver behov for at etablere en ny 

indvinding uden for et vandværks 

nuværende indvindingsopland. 

Nitratfølsomme 

indvindingsområder 

De nitratfølsomme indvindingsområder 

er primært udpeget på baggrund 

af amtets nuværende kortlægning af 

områder med mindre end 5 meter 

lerdække. I alt 6,4 % af amtets samlede 

areal er udpeget som nitratfølsomt 

område. 

Amtets nuværende sårbarhedskortlægning 

er foretaget ud fra oplysningerne 

fra eksisterende boringer. I udpegningen 

af nitratfølsomme indvindingsområder 

har analyser for nitrat 

i drikkevand også været inddraget. 

Det er et fremtrædende træk, at 

de højtliggende grundvandsmagasiner 

nord og vest for Arresø er nitratbelastede. 

På samme måde er der i 

mindre udstrækning konstateret nitrat 

i grundvandet i Ølstykke/Frederikssund-området 

og i den centrale 

del af Hornsherred. 

Når et område er kortlagt i detaljer, 

vil et nitratfølsomt indvindingsområde 

ud fra en konkret vurdering 

kunne overgå til at være et såkaldt 

indsatsområde med hensyn til nitrat. 

Det er amtets klare hensigt, at der i 

fremtiden ikke vil blive meddelt tilladelse 

til nitratbelastning i indsatsområderne 

med hensyn til nitrat. Det 

vil være en naturlig følge, at der på 

sigt bør udarbejdes retningslinier for 

indsatsområderne med hensyn til nitrat, 

så en ensartet sagsbehandling fra 

alle myndigheders side bliver mulig. 

Dyrkningsaftaler, skovrejsning 

eller i yderste tilfælde dyrkningsrestriktioner 

skal i sidste ende rette op 

på nitratbelastningen i et givet område. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk. 3, nr. 12 og § 6, stk. 4, nr. 2. 

Vandforsyningsloven, lovbekendtgørelse 

nr. 130 af 26. februar 

1999, § 11. 

Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse 


1998, kap. 3. 


Redegørelse 


4.4 Støjforebyggelse 

1 

Når der i kommuneog lokalplanlægningen udlægges 

landzonearealer til støjfølsom anvendelse skal det sikres, 

at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra: a) veje 

og jernbaner, b) flyvepladser, skydebaner og motorsportsbaner, 

c) militære skyde- og øvelsesterræner og 

d) virksomheder, kan overholdes i planområdet. 

2 

Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, skal 

det sikres, at Miljøstyrelsens vejledende regler for støj 

kan overholdes i områder, der i region- og kommuneplanen 

er udlagt til boligformål. Det skal samtidig tilstræbes, 

at de vejledende regler for støj kan overholdes 

på arealer, der er udlagt til anden støjfølsom anvendelse. 

3 

Der kan ikke anlægges nye flyvepladser. 

4 

Der kan etableres 2 nye flugtskydningsbaner. Den ene 

bane kan etableres ved Farum Kaserne. Placering af den 

anden bane sker efter en konkret vurdering af egnede 

lokaliteter. 

5 

Der kan etableres 1 ny motocrossbane med tilhørende 

faciliteter. 

6 

Nye virksomheder i landzone kan kun etableres, hvis 

Miljøstyrelsens vejledende regler om støj fra virksomheder 

kan overholdes i områder, der er udlagt til støjfølsom 

anvendelse. 


Retningslinierne gælder både i forhold til eksisterende 

og planlagte støjende anlæg, og omfatter også vibrationer 

i de tilfælde, hvor Miljøstyrelsens vejledninger giver 

anvisninger herfor. 

Støjkonsekvenszonen i Hellebæk ophæves, når Forsvarets 

brug af øvelsesområdet ophører. 




Motorsportsbane 



Støj er uønsket lyd. Støj kan skade 

menneskers hørelse, give stress og 

påvirke hjertekarsystemet. Undersøgelser 

tyder på, at støjbelastning gør 

mennesker mere aggressive og påvirker 

arbejdsevnen. 

Miljøstyrelsen fastsætter vejledende 

grænseværdier for støjbelastningen 

fra en række aktiviteter. 

Grænseværdierne skal sikre, at en 

overvejende del af befolkningen opfatter 

støjen som acceptabel, hvis 

grænseværdierne overholdes. Det afhænger 

imidlertid af personen og 

situationen, hvilke lyde der opfattes 

som støj, ligesom det er væsentligt, 

om man selv har kontrol over støjen. 

Støj, der overholder grænseværdierne, 

kan derfor godt opfattes som generende. 

Støj måles i decibel, dB. En ændring 

i støjniveauet på 3 dB kan netop 

opfattes, mens en ændring på 8- 

10 dB normalt registreres som en 

halvering henholdsvis fordobling af 

støjniveauet. 

Formålet med at fastsætte retningslinier 

om støj i regionplaner er 

dels at sikre, at nye støjende aktiviteter 

placeres, så de ikke generer eksisterende 

eller planlagte bolig- og 

rekreative områder, dels at sørge for 

at nye bolig- og rekreative områder 

ikke placeres, så de vil blive generet 

af eksisterende eller planlagte støjende 

aktiviteter. 

Regionplanens retningslinier om 

støj gælder kun for landzonearealer. 

Kommunerne har tilsvarende pligt til 

at varetage støjhensyn i kommuneog 

lokalplanlægningen for byzonearealer 

og sommerhusområder. 

I det følgende er de enkelte støjende 

aktiviteter gennemgået. 

Veje 

Støj fra vejtrafik afhænger af antallet 

af biler, andelen af tunge køretøjer, 

hastigheden, vejbelægning, dæktyper 

m.m. og lader sig ikke eller kun vanskeligt 

regulere, når først vejen er anlagt. 

Det er derfor vigtigt, at der allerede 

i planlægningsfasen tages højde 

for støjen. 

Ved planlægning i landzone af 

nye boligområder op til eksisterende 

vejanlæg skal støjgener så vidt muligt 

helt undgås, og det skal som minimum 

sikres, at støjbelastningen i 

boligområderne ikke overstiger 55 

dB(A). For offentlig og privat administration, 

liberale erhverv mv. er den 

tilsvarende støjgrænse 60 dB(A), og 

for rekreative områder i det åbne 

land 50 dB(A). 


nye vejanlæg skal det sikres, at de 

samme støjgrænser kan overholdes i 

eksisterende eller planlagte områder 

til boligformål. Der henvises til Miljøstyrelsens 

vejledning nr. 3/1984 - 

“Trafikstøj i boligområder”. 

Jernbaner 

Som for veje er det også for jernbaner 

vigtigt, at man i planlægningsfasen 

sikrer, at der ikke opstår støj- og/ 

eller vibrationsproblemer. 


nye boligområder op til eksisterende 

jernbaneanlæg skal støjgener så vidt 

muligt helt undgås, og det skal som 

minimum sikres, at støjbelastningen 

i boligområderne ikke overstiger 60 

dB (A). For offentlig og privat administration, 

liberale erhverv mv. er den 

tilsvarende støjgrænse 65 dB(A), 

mens den for rekreative områder i 

det åbne land er 55 dB(A). 


nye jernbaneanlæg skal det sikres, 

at de samme støjgrænser kan overholdes 

i eksisterende eller planlagte 

områder til boligformål. 

Der henvises til Miljøstyrelsens 

vejledninger nr. 5/1985 og nr. 1/1997 

- “Beregning af støj fra jernbaner” 

og “Støj og vibrationer fra jernbaner”. 

Flyvepladser 

Der er i Frederiksborg Amt registreret 

7 flyvepladser, som benyttes af 

en større kreds af brugere. Aktiviteterne 

omfatter privat-, forretnings-, 

skole- og taxaflyvning, flyvning med 

svævefly, ultraletfly samt flyvninger 

i forbindelse med faldskærmsudspring. 

En væsentlig del af flyaktiviteterne 

er fritidsflyvning, der ofte foregår 

om eftermiddagen, om aftenen 

eller i weekender, når folk har fri. 

Dette medfører klager over støjgener 

og bevirkede, at der i Regionplan 

1993 blev optaget en retningslinie, 

der hindrer anlæggelsen af nye flyvepladser 

i amtet. Retningslinien videreføres 

i denne regionplan. De 7 

pladser er derfor fortsat de eneste, 

der kan benyttes af flere brugere eller 

til specielle flyaktiviteter. 

Privat flyvning i eget fly fra en 

mark på egen ejendom er ikke omfattet 

af regionplanens retningslinier, 

men reguleres alene via planlovens 

§ 35 stk. 1. og miljøbeskyttelseslovens 

§ 33 under forudsætning af, at 

aktiviteten ikke vurderes af være omfattet 

af reglerne om VVM-vurdering. 

Flyvestation Værløse har, selvom 

den ligger i Københavns Amt en støjkonsekvenszone, 

der berører områder 

i Frederiksborg Amt. 

Samtlige pladser er miljøgodkendte 

eller vil blive det inden for de 

næste par år. Ved miljøgodkendelsen 

sikres, at støjbelastningen i boligområder 

ikke overstiger 45 dB. For offentlig 

og privat administration, liberale 

erhverv m.m. er grænsen dog 

60 dB, for spredt bebyggelse i det 

åbne land 50 dB og for rekreative 

områder 45-50 dB. For Flyvestation 

Værløses vedkommende er de tilsvarende 

støjgrænser 55 dB, 60 dB, 

60 dB og 50-55 dB. 


vejledning nr. 5/1994 - “Støj fra flyvepladser”. 


Redegørelse 

1 

3 

2 

Motorsportsbaner 

Der findes i Frederiksborg Amt 10 

udendørs anlæg til motorsport. Anlæggene 

er fordelt på 1 anlæg til speedwaykørsel 

og 9 anlæg til motocross 

og knallertsport. 

Anlæggene er miljøgodkendte eller 

under godkendelse. Udgangspunktet 

for godkendelserne er, at anlæggene 

ikke må give anledning til 

en støjbelastning på mere end 50 

dB(A) ved nærmeste boligområde og 

55 dB(A) ved spredt bebyggelse i 

det åbne land. På hverdage efter kl. 

18.00 og på lørdage efter kl. 14.00 

er støjgrænserne 5 dB lavere, dvs. 

henholdsvis 45 dB(A) og 50 dB(A). 

Amtsrådet har i den forløbne periode 

undersøgt mulighederne for at 

placere en ny, større motocrossbane 

med tilhørende faciliteter. Undersøgelsen 

er gennemført ved, at arealer 

med beskyttelsesinteresser og arealer, 

der anvendes til - eller er udpeget 

til anvendelse til - tekniske anlæg, 

først er udelukket som lokaliseringsmulighed. 

Dernæst er der lagt 

en beskyttelseszone omkring alle 

landsbyer samt by- og sommerhusområder 

på 1000 meter af hensyn 

til støjgener. Andre forhold som tilgængelighed 

og nærhed til andre 

støjende anlæg er vurderet, men er 

5 

4 

ikke indgået som kriterier ved udvælgelsen. 

Som resultat af undersøgelsen 

kan der peges på 5 lokaliteter, hvor 

der ikke umiddelbart er konflikter 

med andre arealinteresser, og hvor 

der er en rimelig afstand til bebyggelse. 

Af disse er en lokalitet syd for 

Hillerød ved en nærmere vurdering 

fundet mest velegnet. Inden en eventuel 

gennemførelse af et konkret projekt, 

skal der laves et regionplantillæg 

med tilhørende vurdering af projektets 

virkning på miljøet (VVM). 

Denne regionplan giver mulighed 

for etablering af 1 ny motocrossbane 

i amtet. 


vejledning nr. 3/1997 - “Støj fra motorsportsbaner”. 

Forslag til udlagt areal til flugtskydningsbane 

Skydebaner 

Der er i Frederiksborg Amt registreret 

37 udendørs skydeanlæg. 

Anlæggene er miljøgodkendte eller 

under godkendelse. Princippet 

ved miljøgodkendelsen er, at man 

regulerer den tid, der kan skydes på 

anlægget i forhold til støjbelastningen 

ved den mest støjbelastede beboelse. 

Jo større belastning under skydning, 

jo færre dage kan der skydes. 

Når en skydebane er miljøgodkendt, 

fastsættes støjkonsekvensområdet 

omkring skydebanen som den 

til den godkendte aktivitet svarende 

støjgrænse for nye skydebaner. 

Udlæg af arealer i landzone til 

støjfølsom anvendelse må ikke finde 

sted inden for dette støjkonsekvensområde. 

Ny støjfølsom bebyggelse 

skal altså respektere samme vilkår 

for skudstøj fra en eksisterende skydebane, 

som det man kræver af en ny 

skydebane, der skal placeres i forhold 

til eksisterende støjfølsom bebyggelse. 

Der udpeges et areal ved Farum 

Kaserne i Allerød Kommune, hvor 

der kan etableres en flugtskydningsbane, 

såfremt de nødvendige godkendelser 

efter anden lovgivning kan 

opnås. Herudover kan der etableres 

yderligere en flugtskydningsbane, 

såfremt en egnet placering kan findes. 

En sådan ny bane kræver udarbejdelse 

af et regionplantillæg. 


vejledninger nr. 1/1995 og nr. 2/1995 

- “Skydebaner” og “Beregning og 

måling af støj fra skydebaner”. 

Militære anlæg 

Forsvarets øvelsesområder opdeles i 

type 1-, 2- og 3-områder. Omkring 

områderne er der fastsat beskyttelseszoner, 

som er beregnet ud fra de 

aktiviteter, der foregår på områderne. 

Inden for disse beskyttelseszoner kan 

der ikke udlægges landzonearealer 

til støjfølsom anvendelse. 

Der findes i Frederiksborg Amt 4 

type 1-områder, nemlig Høvelte- 

Sandholm-Sjælsmark Øvelsesplads, 

Farum Øvelsesplads, Hellebæk Øvelsesplads 

og Søværnets Grundskole. 

Der findes 1 type 2-område, Melby 

skyde- og øvelsesterræn samt 1 

type 3-område, Jægerspris skyde- og 

øvelsesterræn. 


vejledning nr. 8/1997 “Beregning af 

støjkonsekvensområder omkring 

forsvarets øvelsesområder” 



Virksomheder 

Etablerede virksomheder er generelt 

ikke sikrede mod krav om yderligere 

støjdæmpning, hvis naboarealer 

inddrages til støjfølsom anvendelse. 

For at undgå sådanne konflikter er 

der udformet en retningslinie, der 

sikrer, at områder til støjfølsom anvendelse 

ikke kan rykke tættere på 

eksisterende virksomheder, end at 

Miljøstyrelsens vejledende regler om 

støj fra virksomheder kan overholdes 

i de støjfølsomme områder. 


vejledninger nr. 5/1984, nr. 6/1984, 

nr. 5/1993, og nr. 3/1996 - “Ekstern 

støj fra virksomheder”, “Måling af 

ekstern støj fra virksomheder, “Beregning 

af ekstern støj fra virksomheder” 

og “Supplement til vejledning 

om ekstern støj fra virksomheder”. 

Vandscootere 

Sejlads med vandscootere er generelt 

forbudt, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 611 af 4. juli 1994. 

Eventuelle ansøgninger om godkendelse 

vil blive behandlet efter reglerne 

i bekendtgørelsen. 

Lovgrundlag 


nr. 518 af 11. juni 2000, § 6, 

stk 3, nr. 3, 4 og 14. 


Redegørelse 


ISBN nr. 87-90269-91-8

Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?