Solidaritet #1, marts 2015

Fagligt
En seriøs arbejdsgiver bruger
da underbetalte polakker
EU’s østudvidelse er en af de største forandringer af
arbejdsmarkedet i 100 år. Social dumping er en af de vigtigste
årsager til det aktuelle jordskred mod højre.
Af Klaus Buster Jensen
De to murere Rune Pedersen,
30, og Stefan Larsen,
25, var i færd med at lægge
røde teglsten på taget af de
mørkegule huse i Nyboder
i København, mens radioen
på stilladset skrattede hits
fra 80’erne hen over hustaget. De
gamle officershuse blev renoveret
og fik den helt store tur. I pausen
klokken 11.32 satte de sig i skurvognen,
fandt madpakkerne frem og
forklarede, hvordan EU og østueropæisk
arbejdskraft pressede deres
fag og deres vilkår.
»Det er et konstant pres, at man
er bange for, at mestrene hopper
på den vogn og hyrer polakker til 75
kroner i timen«, lød det fra Stefan
Larsen.
Truslen om at blive skiftet ud med
billig arbejdskraft lægger en dæmper
på lønnen. Og det får folk til at
holde igen med krav om ordentligt
arbejdstøj eller tekniske hjælpemidler
til at løfte materialer.
»Så giver vi lige så stille efter« erkendte
Rune Hansen.
Spilleregler ændret
For ti år siden blev EU udvidet mod
øst, og fattige lande som Polen og
Litauen fik adgang til det danske arbejdsmarked.
EU’s østudvidelse har
grundlæggende ændret spillereglerne
på det danske arbejdsmarked.
Jeg skrev sidste år bogen »Kamppladser«
med betonarbejder og forfatter
Jakob Mathiasen. Han beskrev
26 | Solidaritet
forandringen sådan her i et interview
i Politiken:
»Ude på byggepladserne hører vi
hele tiden, at polske byggefirmaer
vinder kontrakterne, og dermed får
vi en påmindelse om, at de har en
konkurrencefordel. Det er sådan,
snakken går, og man bliver vred og
deprimeret. De fleste af mine kollegaer
har to måneders ledighed her
og tre måneders ledighed der, og
det er ikke rart, hvis man skal kunne
forsørge en familie, vel? Frygten
for at ryge på dagpenge betyder, at
mine kollegaer mister selvtilliden og
slækker på kravene« forklarede Jakob
Mathiasen.
I den politiske aftale, Østaftalen,
der blev vedtaget med VK-regeringen
og Claus Hjort Frederiksen i
spidsen, lovede politikerne, at udvidelsen
af EU ikke ville få nogen synderlig
betydning.
Indvandringen fra Østeuropa
er siden 2004 vist sig at blive tre
gange så voldsom, som VK-regeringen
forudså. Prognose lød, at der
ville komme 39.000 østarbejdere til
Danmark frem til 2030. Der gik dog
ikke 26, men blot syv år, før flere end
50.000 østarbejdere havde fundet
vej til Danmark. I dag er der flere
end 80.000 østarbejdere her. Og tallet
et fortsat stigende.
De arbejder især i byggeriet, gør
rent, kører som chauffører og arbejder
i andre brancher for faglærte og
ufaglærte.
Det store rykind er dog ikke kommet
bag på alle. Året før udvidelsen
blev Børge Elgaard, direktør for ar-
bejdsgiverne i Dansk Byggeri, interviewet
i en artikel i Berlingske:
»Jeg tror, at det bliver en trussel
mod det danske lønniveau«, forklarede
han og uddybede:
»Det må ikke forstås som en opfordring,
men hvis en fornuftig
dansk arbejdsgiver kan få udført
et lovligt og lige så godt produkt til
halv pris, så er han sådan set en dårlig
arbejdsgiver, hvis han ikke overvejer
det seriøst« udtalte Børge Elgaard.
Mange har siden 2004 gjort som
Børge Elgaards fornuftige arbejdsgiver.
I sådan grad, at hver anden 3F’er
frygter for at miste sit arbejde til billig,
udenlandsk arbejdskraft.
Ulykken med EU’s østudvidelse
er - som de fleste ulykker - ikke kommet
alene. Den globale konkurrence
har flyttet titusindvis af danske industriarbejdspladser
til udlandet. Krisen
og den høje arbejdsløshed har
ramt hårdest i netop de brancher,
der også bliver truet af udenlandsk
arbejdskraft. Samtidig har politikernes
svar på krisen lavet store huller i
vores sikkerhedsnet. Efterlønnen og
dagpenge er blevet forringet markant,
så konsekvensen af at blive
fyret eller slidt ned er endnu mere
skræmmende.
»Conspiracy of silence«
I disse år sker der en heftig forskydning
i det politiske landskab. Presset
på danskernes, englændernes,
franskmændenes og mange andres
arbejdsliv er afgørende for at forstå,
hvorfor mange vælgere i Nordeuropa
vælger socialdemokraterne