Solidaritet #1, marts 2015

More documents

Recommendations

Info

Klima Vil verdens ledere tage klima I en let støvregn og med Andesbjergene majestætisk lurende i baggrunden kunne forhandlere, observatører og journalister fra hele verden endeligt forlade militærbarakkerne i den østlige udkant af Lima for sidste gang, hvor verdens nationer var blevet enige om en aftale ved FN’s klimaforhandlinger i Perus hovedstad. Af Thomas Jazrawi En nærmere granskning af slutdokumentet fra forhandlingerne, der kaldes »Lima Call for Climate Action«, viser imidlertid, at der ikke var særligt meget, som forhandlerne kunne blive enige om ved COP 20 i Lima. Forhandlingerne havde strakt sig mere end et døgn over tid, og de viste, at der er nogle betydelige uenigheder, der skal løses, inden man i december i Paris skal vedtage en international aftale om indsatsen mod klimaforandringer. Aftalen skal erstatte Kyotoprotokollen og sørge for, at kloden undgår de værste klimaforandringer. Bl.a. derfor bliver 2015 af nogle observatører kaldt »verdens vigtigste år«, og der er ingen tvivl om, at vi vil opleve storladne skåltaler om klodens fremtid i 2015. Det væsentlige er imidlertid, om der bliver taget hånd om den gigantiske udfordring, som vi står over for. På en usædvanlig lun novemberdag i København i 2014 var politikere, klimaforhandlere, journalister og observatører fra NGO’er fra hele verden samlet for at høre de seneste konklusioner fra FN’s Klimapanel i Tivoli Congress Center ved Kalvebod Brygge. Foruroligende advarsler Det var femte gang, FN’s Klimapanel udarbejdede en statusrapport over verdens tilstand, og hver gang har advarslerne været endnu mere foruroligende. Statusrapporten konkluderer, at »business-as-usual« vil føre til en Plakat fra konferencen i Lima katastrofe, denne gang med stærkere ord end tidligere. Klimaforandringer vil føre til konflikter, sult og millioner af flygtninge i en meget nær fremtid, hvis ikke der gøres en indsats for at standse udledninger af klimaskadelige gasser og dermed de hastige temperaturstigninger på kloden. Målsætningen i forhandlingerne under FN er at holde temperaturstigning under 2 grader i dette århundrede. I dag er temperaturen steget med 0,8 grader, og det er tydeligt, når man går rundt ved klimaforhandlingerne, at det allerede rammer mange udsatte befolkningsgrupper hårdt. Oprindelige folk lever i forvejen tæt på naturen, og de kan berette, at høstsæsonen nogle steder har rykket sig flere måneder. Regnen udebliver og dyrkning af fødevarer bliver vanskeligere med de uforudsigelige vejrforhold, hvilket påvirker fødevaresikkerheden for mange udsatte grupper. Filippinerne blev for tredje gang i træk ramt af en tyfon, mens FN-forhandlingerne stod på. Denne gang var 34 | Solidaritet
Klima katastrofen seriøst i 2015? ansvaret for det høje niveau af CO2 i atmosfæren, men det er de fattige lande i Syd, der mærker de allerværste konsekvenser. Derfor kræver de, at rige lande støtter dem med finansielle midler til bl.a. tilpasning til de ændrede klimatiske forhold og omstilling til grønnere økonomier. De rige lande er til dels gået med på at støtte de fattigste lande finansielt, men de kæmper for at holde det ude af hoveddokumentet til en kommende aftale, og det lykkedes i Lima. det heldigvis ikke så slemt som i december 2013, hvor Hayian raserede ø-riget. Det er den værste tyfon, der er blevet målt over land, og den dræbte mindst 6300 personer, sendte millioner på flugt og kostede milliarder af dollars. Den slags bliver mere almindeligt, kunne en observatør fra Filippinerne fortælle i Lima. »Normalt bliver vi ramt af regelmæssige tyfoner i Filippinerne, men i de sidste år er vi blevet ramt i et omfang, som vi ikke har set før. Vort folk kan håbe på en stabilisering af temperaturstigningen på 1,5 grader, men vi kan allerede se, hvad der sker med en stigning på 0,8 grader, så med 1,5 grader vil det blive meget værre«, fortæller Lidy Nacpil fra Jubilee South Asia Pacific, der selv er filippina. Klimaretfærdighed Tyfonerne, der rammer Filippinerne, illustrerer en indbygget uretfærdighed i klimaforandringernes væsen. Det er primært de rige lande i Nord, der historisk har »Klima - forandringer vil føre til konflikter, sult og millioner af flygtninge i en meget nær fremtid« Paris bliver afgørende »Afrika bliver snydt igen«, sagde Azeb Girma fra organisationen LDC Watch på et pressemøde på COP 20. Hun ønsker i overensstemmelse med mange af de fattigste lande, at de bidrag som landene skal melde ud inden d. 31. marts kommer til at indeholde både mål for reducering af drivhusgasser og støtte til de fattige lande. Sidstnævnte kommer med resultatet i Lima muligvis ikke med, og det svækker mange af de dårligst stillede landes mulighed for en effektiv indsats mod klimaforandringer. Derfor er den manglende støtte en trussel mod en ambitiøs aftale mod klimaforandringer. Mange NGO’er har heller ikke tiltro til, at verdens ledere vil løse klimakrisen i Paris. »Det bliver en fiasko. Vi kan skrive pressemeddelelsen allerede nu«, siger en observatør i en af verdens store miljøorganisationer. Meget tyder imidlertid på, at der bliver vedtaget en aftale i december i år. Den amerikanske præsident Barack Obama har allerede investeret meget politisk kapital over for en republikansk modpart, der i høj grad er præget af klimabenægtere støttet af olie- og kulindustrien. Obama vil tydeligvis gøre klimasagen til sin politiske arv for eftertiden. Det er bare ikke en garanti for, at aftalen kan løse den store klimaudfordring, vi står over for - måske endda tværtimod. I sin tid udvandede USA Kyotoprotokollen for derefter at undlade at ratificere den. Rapporterne fra FN’s Klimapanel viser, at Kyotoprotokollen samt over 20 års klimaforhandlinger under FN foreløbigt ikke har gavnet klimaet spor. Det er for sent at undgå voldsomme tørker som den i Syrien fra 2006 til 2010 som forskere udpeger til at være en af de udløsende årsager til den langvarige borgerkrig eller tyfoner som Hayian der hærgede i Filippinerne. Men det er stadigt muligt at undgå, at langt mere frygtindgydende klimakatastrofer bliver hverdagskost. Det kræver en ambitiøs og retfærdig klimaaftale i Paris ved slutningen af året. ■ Solidaritet | 35
Page 1 and 2: Tema Uafhængigt socialistisk magas
Page 3 and 4: Leder Velkommen til Solidaritet Vel
Page 5 and 6: Grækenland iske og sociale krise g
Page 7 and 8: Tema Venstrefløjen efter Syrizas s
Page 9 and 10: EU som »beskyttelse af de globalt
Page 11 and 12: Tema Universitet ved siden af arbej
Page 13 and 14: Tema: Kooperativer 3 tip om at star
Page 15 and 16: »Kooperativer har ofte været en p
Page 17 and 18: Tema Som det dominerende arbejderpa
Page 19 and 20: Internationalt BLOCKUPY Fra Athen t
Page 21 and 22: januar arrangerede pegida.dk under
Page 23 and 24: Debatten opposition? Solidaritet |
Page 25 and 26: Debatten ner jeg ikke længere. Vi
Page 27 and 28: Fagligt og venstrefløjen fra og s
Page 29 and 30: Fagligt Solidaritet | 29
Page 31 and 32: Fagligt rer, som fagforeningerne he
Page 33: Tema Kina investerer massivt i Euro
Page 37 and 38: Litteratur Richard Seymour bliver e
Page 39 and 40: Litteratur Forlaget Solidaritet: De
Page 41 and 42: Kultur sisterer. Mange af de ting,
Page 43 and 44: Fremad uden at glemme Læs mere om
Page 45 and 46: Teori INDEL sætningerne, siger Mar
Page 47: Grobund - venstrefløjens aftenskol

Solidaritet #1, marts 2015

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?