Solidaritet #1, marts 2015
Første nummer af det nye uafhængige socialistiske magasin Solidaritet.
Første nummer af det nye uafhængige socialistiske magasin Solidaritet.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Fremad uden at glemme<br />
Læs mere<br />
om besættelsen<br />
Tage Kaasted: Krise og krig 1925-<br />
1950. København 1991.<br />
Bind 13 af Gyldendal/Politikens Danmarkshistorie<br />
og danner baggrund<br />
for afsnittet om 9. april, samlingsregeringen<br />
og etableringen af samarbejdspolitikken.<br />
Esben Kjeldbæk: Sabotageorganisationen<br />
BOPA 1942-1945. København<br />
1997.<br />
Hovedværk om BOPA og kilde til beskrivelsen<br />
af overvejelserne i DKP<br />
vedrørende illegalitet, den tidlige<br />
sabotage og den videre udvikling af<br />
modstandsarbejdet.<br />
Børge Brandt og Kaj Christiansen:<br />
Sabotage. København 1962.<br />
Bogen er oprindeligt skrevet af<br />
BOPA-lederen Børge Thing i 1945 og<br />
er kilde til beskrivelsen af de tidlige<br />
sabotagegruppers organisering og<br />
sabotagemetoder.<br />
pen fik fat i sprængstof, blev sabotagen<br />
for alvor professionel.<br />
standsorganisation, Frit Danmark,<br />
der gennem illegale blade skulle<br />
agitere imod samarbejdspolitikken.<br />
I april 1942 dannede ca. 20 tidligere<br />
spaniensfrivillige og medlemmer<br />
af 30’ernes kommunistiske<br />
demonstrationsværn de første<br />
sabotagegrupper i København. Det<br />
drejede sig om 6-7 af hinanden uafhængige<br />
tremandsceller, der stod<br />
under DKP’s ledelse. Grupperne blev<br />
senere på året samlet i én organisation,<br />
Kommunistiske Partisaner<br />
– KOPA. I starten var der tale om forholdsvis<br />
enkle sabotager ved hjælp<br />
af simple ildspåsættelser med molotovcocktails<br />
eller hjemmelavede<br />
»brandmaskiner«. Senere, da grup-<br />
DKP havde<br />
tidligt anerkendt<br />
at freden med<br />
tyskerne havde<br />
en stakket frist.<br />
Her folkeoprøret<br />
på Vesterbro.<br />
Foto:<br />
Nationalmuseet<br />
National befrielse<br />
At det blev tidligere spaniensfrivillige<br />
og kommunistiske frontkæmpere,<br />
der kom til at udgøre kernen<br />
i den første sabotageorganisation,<br />
var ikke nogen tilfældighed. Den<br />
drastiske overskridelse af samfundets<br />
normer og love, som det illegale<br />
arbejde indebar, var ikke ny for<br />
dem, og samtidig var de stærkt radikaliserede<br />
af 10 års antifascistisk arbejde<br />
herhjemme og i Spanien.<br />
KOPA skiftede i 1943 navn til<br />
BOPA, Borgerlige Partisaner, da man<br />
i 1943 begyndte at hverve medlemmer<br />
uden for kommunistiske<br />
kredse. DKP’s nye strategi, som det<br />
pragmatiske navneskrifte, men også<br />
oprettelsen af Frit Danmark, var et<br />
klart skridt væk fra den meget klasseorienterede<br />
antifascisme, som<br />
partiet havde kæmpet i 1930’erne.<br />
Den var i stedet et udtryk for en<br />
tværpolitisk folkefrontsstrategi med<br />
den nationale befrielse fra den tyske<br />
besættelse som mål. En strategi, der<br />
kom til at præge den yderste venstrefløjs<br />
indsats i modstandsbevægelsen<br />
frem til befrielsen i 1945. ■<br />
<strong>Solidaritet</strong> | 43
Change language