Sept. 2007 - Adoption og Samfund

More documents

Recommendations

Info

ligt og kvalificeret tilbud til de unge under opvæksten og en kompetent rådgivning til adoptivforældre både i direkte i forbindelse med adoptionen og også i de følgende år, vil kunne forebygge problemer i familien og hos de unge selv. Det bør kunne gennemføres i Danmark, sådan som det allerede er sket i fx i Norge og Holland (Stams et al. 2002). ■ Litteraturhenvisninger Christoffersen, M. N., Poulsen, H. D. & Nielsen, A. (2003) Attempted suicide among young people: risk factors in a prospective register based study of Danish children born in 1966. Acta Psychiatr.Scand, 108, 350-358. Fensbo, C. (2004) Mental and behavioural outcome of inter-ethnic adoptees: a review of the literature. Eur.Child Adolesc.Psychiatry, 13, 55- 63. Fergusson, D. M., Lynskey, M. & Horwood, L. J. (1995) The adolescent outcomes of adoption: a 16-year longitudinal study. J.Child Psychol.Psychiatry., 36, 597-615. Hjern, A., Lindblad, F. & Vinnerljung, B. (2002) Suicide, psychiatric illness, and social maladjustment in intercountry adoptees in Sweden: a cohort study. Lancet, 360, 443-448. Lindblad, F., Hjern, A. & Vinnerljung, B. (2003) [Psychosocial and social problems among international adoptees. Increased risk of suicide, substance abuse and grave criminal offences]. Lakartidningen., 100, 707-709. Mehlbye, J. Adoption af rumænske børn: indsats over for børn og forældre. 2005. København, AKF. Stams, G. J., Juffer, F. & van Ijzendoorn, M. H. (2002) Maternal sensitivity, infant attachment, and temperament in early childhood predict adjustment in middle childhood: the case of adopted children and their biologically unrelated parents. Dev. Psychol., 38, 806-821. Tieman, W., van der, E. J. & Verhulst, F. C. (2005) Psychiatric disorders in young adult intercountry adoptees: an epidemiological study. Am.J Psychiatry, 162, 592-598. Tieman, W., van der, E. J. & Ver hulst, F. C. (2006) Social functioning of young adult intercountry adop tees compared to nonadoptees. Soc.Psychiatry Psychiatr.Epidemiol, 41, 68- 74. Verhulst, F. C. & Versluis-den Bieman, H. J. (1995) Developmental course of problem behaviors in adolescent adoptees. J Am.Acad.Child Adolesc.Psychiatry, 34, 151-159. Versluis-den Bieman, H. J. & Verhulst, F. C. (1995) Self-reported and parent reported problems in adolescent international adoptees. J Child Psychol.Psychiatry, 36, 1411-1428. ■ To stolte fiskere: Anna-Louise Vinh på 9 og fætter Søren på 10. Anna-Louise Vinh er født i Vietnam. Foto illustrerer ikke artiklen. 8
Holdingterapi i praksis Hvorfor blev holdingterapi den metode, vi valgte at hjælpe vor datter og dermed os selv med? Fordi det for os – især mig - var en indlysende god metode til at opnå tilknytning til mit barn og dernæst give hende mulighed for at bearbejde sine traumer i tryghed. Måske var metoden mere indlysende for mig, da jeg har haft den glæde også at blive mor ad naturens egen vej. Måske fordi jeg ammede min søn, eller måske fordi jeg senere, da han var blevet stor, lå i sengen og holdt om ham, når verden blev for grum, indtil han var tryg og i stand til at fortælle sine bekymringer. Jeg ved det ikke, men metoden tiltalte mig, og jeg har ikke fortrudt. af Anette Frederiksen Dette betyder, at partneren skal overtage andre pligter i hjemmet, og være den, der støtter og giver i tusindvis af knuser til den, der udøver terapien. Holdingterapi kan være hårdt arbejde både fysisk og psykisk – især i de perioder, hvor det føles, som om man står i stampe. Hjælp fra holdingterapeut Min datter er en charmerende lille pige, der meget logisk har brugt sin charme for at overleve. Hun gjorde ting, hun i virkeligheden ikke turde – altid med et stort smil på læben! Når jeg skulle give en hurtig forklaring på hendes problematik, sagde jeg, at hun var som barn af et alkoholisk forældrepar. Hun ville bestemme, hun kunne og ville alting selv, og var dybt forundret over, at hun kunne søge hjælp hos voksne, og at de ville hjælpe hende. Efter at have haft vores datter i godt et halvt år, var vi klar over, at vi skulle have hjælp, men som så mange andre har oplevet det, er hjælp fra det offentlige mange gange ikke hurtig hjælp, og efter endnu et lille halvt år blev vi nødt til selv at kontakte en psykolog, vores familie var simpelt hen ved at gå i stykker. Efter nogen søgen fandt vi en psykolog - i rimelig afstand - der var uddannet holdingterapeut. Livshistorien Jeg begyndte holdingterapien med at fortælle min datter hendes livshistorie. Historien begynder med, at hun ligger i sin biologiske mors mave og slutter med, at jeg har puttet hende i seng den første aften hos mig. En lang historie med uhyggelig mange følelsesmæssige hårde steder. Modsat alle de historier jeg havde og har hørt om holdinger, reagerede min datter ikke på fortælling hverken den første gang eller de følgende uger. Mine tårer trillede ned ad kinderne, men min datter lå i mine arme med et delvis tomt og delvist medlidende blik og havde travlt med at tørre mine tårer væk. Det første tegn på, at hun havde følelser, var, da hun begyndte at bide tænderne hårdt sammen på ”de svære” steder i historien, eller også når hun tydeligvis blev ked af det, rejste hun sig op, og gav mig et knus. Der gik tre uger, før følelserne fik frit afløb; sorgen og vreden osv. kom. Sideløbende med hendes livshistorie fortalte jeg hende igen og igen, hvor meget jeg elsker hende, og at jeg ikke kan undvære hende, at jeg pas- Jeg er mor til en dejlig pige på otte år, som vi adopterede, da hun var tre år gammel. Jeg har praktiseret holdingterapi med hende i godt fire år. Jeg skriver dette indlæg af to årsager. For det første føler jeg mig lidt provokeret. Efter gennem de sidste ca. syv år at have læst ”Adoption & Samfund”, har jeg aldrig før oplevet en sådan redaktionel kommentar til en sober artikel i bladet, som redaktionen satte på Ulla Idorns artikel i sidste nr. af bladet. Den anden årsag er, at de artikler om holding, der endnu har været gennem årene, er skrevet af og om forældre og børn, der kun har praktiseret holdingterapi i kort tid. En ting skal lige slås fast: den der udøver holdingterapien (normalvis moderen) skal gå 100% ind for metoden, og partneren skal støtte 110%! Laura 6 år på sin første skoledag. Laura er født i Indien. Foto illustrerer ikke artiklen. 9
Page 1 and 2: Adoption & Samfund Nr. 4 Medlemsbla
Page 3 and 4: Hvilken betydning lader du adoption
Page 5 and 6: Adoption og psykisk sygdom Er der e
Page 7: 50 Procent 40 30 Drenge 20 10 0 Dan
Page 11 and 12: Holdingterapi i Norden Nordisk Fore
Page 13 and 14: Lang erfaring I Danmark har vi imid
Page 15 and 16: BOGANMELDELSE ”Regnbuefamilier”
Page 17 and 18: pandekagerne lavet på et gammeldag
Page 19 and 20: Adoption & Samfund LF Århus Amt GE
Page 21 and 22: Hvem skal have adoptionsprisen 2007
Page 23 and 24: Rådgivningsguide Adoption & Samfun

Sept. 2007 - Adoption og Samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?