Pdf. Sorgen over døden - Roskilde Universitet

Sorgens paradoksale karakter
McCabe beskriver sorgen som en række paradoksale reaktioner og erfaringer. 114
I sorg kan mennesket reagere med både overbevisning og tvivl, fornægtelse og accept, længsel og
fortvivlelse, oplevelse af en orden og opløsning på en og samme gang.
Derudover pointerer McCabe en vigtig eksistentielpsykologisk forståelse og dimension ved
sorgfænomenet, idet hun antager, at erfaringen med sorg over et menneskes død kaster mennesket
ud i en paradoksal situation. Det paradoksale manifesterer sig ved, at vi i sorgen over tabet af et
andet menneske oplever, at den afdøde er uigenkaldeligt fraværende og på en og samme gang
uigenkaldeligt nærværende. I erfaringen med en død skiller vi os fra det andet menneske i rent
fysiologisk forstand samtidigt med, at vi er beskæftiget med at være i sorg over tabet af den afdøde.
Gensidigt konstituerende skaber dette en situation og oplevelse, som er paradoksal. I sorgen er vi på
én gang i færd med at internalisere og genskabe den afdøde, samtidig med, at vi erfarer og forsøger
at tilpasse os tabet af relationen og dermed den afdødes fravær. 115
Sorgen bliver således bestemt ved en tilkendegivelse af det, som på en gang er konkret, faktuelt,
men udefinerbart og abstrakt. Sorg afføder en forståelse for det, vi ikke med vores almindelige
fornuft kan begribe. McCabe belyser, at dette hænger sammen med, at sorg i sig selv er
fremkommet på baggrund af en paradoksal hændelse, som er personens erfaring med døden.
I sorgen erfarer vi således, at den døde fortsætter med at influere på vores liv imens vi på mange
måder mærker personens fravær. Sorg er derfor en vedblivende eksistentiel - og paradoksal
reaktionsproces, der ikke findes nogen løsning på: ”(..) I identify grief as an ongoing as well as
recursive experience (..) it (sorgen min anm.) does not seem to progress linearly or necessarily to
end” 116
McCabe er optaget af sorgens tvetydighed og kompleksitet. Det er en kompleksitet som fortæller
om, hvordan vi fungerer og erkender psykologisk. At erfare et tab indebærer ifølge McCabe vores
evne til at fungere metaforisk: ”to live symbolically.” 117 I mødet med sorgens paradoks behøver vi
et sprog og en selvforståelse, der korresponderer med det vi umiddelbart ikke kan forklare rationelt
– den afdødes tilstedeværelse igennem metaforerne. Ifølge McCabe er det igennem en metaforisk
virkelighed, at vi får et sprog for vores sorg og tab.
114 McCabe 2003, s.8
115 McCabe 2003, s.132
116 McCabe 2003, s.8
117 McCabe 2003, s.133
23