Pdf. Sorgen over døden - Roskilde Universitet

landsbyfællesskabskulturen, som fandt sted med omlægningen af landbruget og i overgangen til et
demokratisk industrisamfund. 250 Pietismens inderliggørende religiøse opfattelse slog igennem og i
sammenhæng med de industrielle fremskridt, skete der en masseproduktion af romantisk
sørgeudstyr, herunder kister, tøj og alskens dekorationer og pyntegenstande.
Udfra en: ”Pris-Liste fra Harder & Grundtvig i Randers den 15de April 1884”, 251 er det tydeligt at
aflæse det romantiske sorgudtryk. Her kunne man bestille: ”tørrede Græsarter og Blomster..
immorteller (evighedsblomster min anm.) i gul, granat, orange, gul med rød Hjerte, engelsk rosa,
lyseblaa.. Udskaarne Løvefødder.. Skovmos, Myrthe-Krandse.. m. Snebær, Nelliker.. Agernblad,
Madonnahoved, Englehoved med Vinger.. Lakerede Metal-Gravkrandse m. Epheu
m.Forglemmigei.. Sort Rosenbld. m. Porcellains Roser & Knopper.” 252
Det er forbindelsen til naturen, der lægges vægt på. Ifølge Tamm var det romantiske med til at
fremstille døden som ”den smukke død”. 253 Indirekte gives der udtryk for en fastholdelse af den
lutherske forestilling om døden som en dyb søvn, stærk og blid. 254 Forestillingen er også beskrevet i
sangen, hvor døden visualiseres som et ”Dødens Blund”. Den følelsesfulde tabserfaring og det
længselsprægede udtryk understøttes i en anden prisliste for sørgeudstyr, hvor der står beskrevet, at
der kan erhverves: ”Perle-Kranse” med teksten: ””Sov sødt” i Sølv” og: ””Vi sees igjen.””
(Prisliste over omstaaende Artikler fra H. Wanges Ligtøi- & Kranseforretning – en gros & en detail
– Veile, 1894). 255
Sorgens mellemperiode var ikke længere forbundet med et fællesskabs afskærmende og
beskyttende handlinger. Håndteringen af overgangen skete med baggrund i en tro på en umiddelbar
opstandelse, hvor sjælen straks forlod sin: ”ydre skal for at opnå evigheden i himlen.” 256
Sorgen blev et æstetisk forhold i løbet af 1800 tallet, men den blev samtidigt også et rationelt og
objektiveret anliggende. Med fotografiet var det ikke bare mindet af den afdøde, der forevigedes,
det var også de efterladtes sorg der, udstillet på fotografiet, blev løsrevet den fælles aktuelle
situation og kontekst, som sorgen tidligere i forløbet havde fundet sted i.
Denne fraspaltning af et mellemmenneskeligt tilhørsforhold i sorgen understøttes af en rationel og
økonomisk retorik, man begyndte at omgærde den afdøde med.
250 Kragh 2003, s.119-120
251 Firmaet blev grundlagt 1868 angivet i ”Prisliste over ligsenge og ligtøj” udgivet den 1. februar 1935, oplyser om
foretagendets opståen.
252 Harder & Grundtvig 1884, s.1-10
253 Tamm 1992, s.104
254 Tamm 1992, s.46
255 Wanges 1894, s.2-3, 1894
256 Kragh 2003, s.57
47