Pdf. Sorgen over døden - Roskilde Universitet

5.0 Sorg i det moderne samfund ca.1850-1920’erne
1. 2.
Et hjerte brast! Hvor tungt at skulle sige
Ja, det er tungt at skilles fra de kære,
for sidste Gang en elsket Ven Farvel!
at se de stærke Ege staa for Fald;
For Dødens Komme maa vi alle vige,
beredte maa vi dog til Høsten være,
det gælder Rig og Fattig, Fri og Træl.
vi skal jo alle gaa til Dødens Hal.
Vi hører ikke mer’ den kendte Stemme,
Saa nyt da Tiden, mens Du end kan virke.
som før saa tidt i Vennekredsen lød;
thi før Du aner, gaar din Dag paa Hæld;
den Lære er saa bitter, tung at nemme: da skal Du hvile i Naturens Kirke -
Vi raader ikke over Liv og Død.
det gaar mod Nat, mod Livets store Kvæld.
3. 4.
Som en Sejlads vor Liv sig let kan forme, Vor Dom om ham staar prentet dybt i Sindet:
snart styrer vi paa Livets store Hav
En Ven, der ikke svigted, naar det gjaldt!
vor Baad imod de farefulde Storme,
Du selv gik bort, tilbage bliver Mindet
og snart vi staar foran en aaben Grav.
om Dig, N.N. – tag vor Tak for alt!
Men vi maa ikke glemme i vor Smerte:
Farvel da, Ven, Du leved ej forgæves,
Vel tog den kolde Død dig i sin Favn,
vi sænker Fanen her i Mindets Stund;
vel standsed i sit Slag dit rige Hjerte –
men mandigt skal i Daad den atter hæves,
dit Virke huskes, leve vil dit Navn.
til selv vi sover ind i Dødens Blund.
Metaforer for sorg – natur og socialitet
Ovenstående begravelsessang er hentet i Arbejdermuseets, - og arbejderbevægelsens emnearkiv for
begravelse og begravelseskasser. Sangen blev sunget ved en ung socialists begravelse: Johannes
Erwig 220 ’s ”Baalfærd” den 11. Marts1926. I sangen beskrives sorg med billeder hentet fra naturen.
Ligesom i forrige afsnits begravelsessange beskrives tabet af den afdøde med billedet på
overgangen til natten, der reflekterer den endelige adskillelse:
”det gaar mod Nat, mod Livets store Kvæld.”
220 Erwig var med i Socialdemokratisk Ungdomsforening men kom i 1919 med i Danmarks Venstresocialistiske Parti
(det senere DKP) (http://www.leksikon.org/art.php?n=602).
41