Pdf. Sorgen over døden - Roskilde Universitet

Psykoanalyse og eksistenspsykologi – forskelle i menneskesyn og undersøgelsesmetode
I slutningen af det 19. århundrede beskrev Freud menneskets personlighed som neurotisk. Det
menneske Freud observerede, var et menneske, som led af en spaltning i sin selvforståelse; en
spaltning, der var opstået ved menneskets manglende selvstændighed, skabt ved fortrængninger af
dets instinkter; en ubevidst glemsel af uacceptable ønsker, erindringer og forestillinger. 15 Freud
mente, at fortrængningerne blokerede menneskets bevidsthed, og at de hos personen medførte et
svagt og passivt Jeg. Fortrængningerne reducerede menneskets angst, men i stedet led mennesket
ved neurotiske lidelser og symptomer. 16
I sin artikel:”Freuds conception of Man in the Light of Anthropology.” 17 redegør Binswanger for,
hvorledes menneskesynet i psykoanalysen adskiller sig fra et eksistentielt psykologisk, idet
menneskesynet i psykoanalysen bygger på en naturvidenskabelig forklaringsmodel. Freud anvendte
en biologisk tilgang i beskrivelsen og forklaringen af mennesket, som han anså for at være styret af
iboende instinkter. 18 Binswanger skriver om psykoanalysens tilgang:
”the psychic life is a”movement” that proceeds according to the laws of its simpler elements (.. )
instincts for Freud.” 19
Menneskesynet i psykoanalysen var således ifølge Binswanger og May beskæftiget med studiet af
”homo natura: det naturlige menneske.” 20
Ifølge Binswanger og flere tænkere efter ham, vil det være forkert at reducere hele Freuds psykologi
til en biologistisk styret psykologi. Freuds tilgang til mennesket som et i bund og grund biologisk
styret væsen - ved instinktive kræfter som Eros eller Thanatos – forbinder Binswanger og May med
en eksistentiel værdi. Drivkræfterne bliver opfattet som et udtryk for: ”ontologiske sandheder” 21 det
vil sige, dels menneskets kraft og lyst til liv, dels at Thanatos peger på et grundvilkår i den
menneskelige eksistens. Freud søgte således at gå ud over den tekniske fornuft og bevare udsynet til
livets tragiske dimension. 22
Freud selv var opmærksom på et sådant element i sin psykoanalyse, da Freud anskuede det som
menneskets pligt at være åben for den uophørlige smerte som livet (også) er:
15 May 1966, s.147, note 50
16 May 1966, s.38
17 Binswanger i Needlemann 1975, s.149
18 Binswanger i Needleman 1975, s.151
19 Binswanger i Needlemann 1975, s.154 angivet ved stjerne.
20 Binswanger i Needlemann 1975 s.150, May 1966 s.57
21 May 1966, s.76-77, plus note 123
22 May 1996, s.77
5