10.07.2015 Views

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Den spidse penBedre og mere sammenhængendeservice for de hjerneskadede?Målet med <strong>kommunalreformen</strong> var atskabe et nyt Danmark, hvor en stærkog fremtidssikret offentlig sektor løseropgaverne med høj kvalitet så tætpå borgerne som muligt. Med LarsLykke Rasmussen ord: “Borgerne iDanmark skal opleve en endnu bedreog mere sammenhængende offentligservice”. 1En konference arrangeret af Kurhus i samarbejdemed Videnscenter for Hjerneskade ogDansk Selskab for Neuro<strong>rehabilitering</strong> stilledefor nyligt spørgsmålet: Hvordan udvikler vi kvalitetog sammenhængende forløb i neuro<strong>rehabilitering</strong>en<strong>efter</strong> strukturreformen? Af konferencensoplæg fremgik det tydeligt, at mangebarrierer skal overvindes, før målet er nået.En hjerneskade får ofte konsekvenser formange af livets områder: Det kan gælde selvhjulpenhed,arbejde, fritid, boligbehov, transportbehovog ikke mindst forholdet til familienog netværket. Mange af hjerneskadens følgerer ikke umiddelbart synlige, men ikke destomindre ofte afgørende for den skadedes fremtidigefunktionsevne. Derfor kræver det specialvidenat afdække hjerneskadens konsekvenser,at tilrettelægge en genoptræning af god fagligkvalitet – og at sikre sig (neuro)kvalificeredeudførere. Der kan være behov for genoptræning,hjemmevejledning, støtte til familien,taleundervisning, specialundervisning og arbejdsprøvning,altså ydelser fra mange forvaltningeri kommunen og måske også eksterne leverandører.2 Det stiller store krav til kommunenom at koordinere indsatsen og holde familieninformeret.Mange af disse opgaver blev før reformenløst med hjælp fra de amtslige hjerneskaderådgivere.Nu er disse opgaver udlagt til kommunerne.Mange kommuner er i gang med atopbygge neuroekspertise, nogle arbejder ogsåmed at opbygge en organisation, som kan løsede tværsektorielle opgaver.Artiklerne i dette nummer af Fokus beskriverde mange elementer, der skal samarbejdes, nåren genoptræningsplan skal udarbejdes.Det skal afklares, om der ved udskrivelsener behov for specialiseret genoptræning, somfortsat skal foregå på sygehuset.Sygehuset skal udarbejde en genoptræningsplan,som både skal fokusere på behovfor genoptræning af de fysiske og de skjultehandicaps, som i øjeblikket ofte overses.Det bør sikres, at alle relevante forvaltningerforholder sig til genoptræningsplanen ogyder deres bidrag til den plan, der lægges forborgerens <strong>rehabilitering</strong> 3 . Heri ligger også, at finansieringenaf indsatsen skal afklares, idet eneffektiv og sammenhængende genoptræningofte vil være sammensat af ydelser fra sundhedsloven,eller lov om social service, specialundervisningfor voksne, voksenundervisningeller lov om aktiv beskæftigelse.Mange lovgivninger er i spil, og flere artiklerkommer ind på, at en forenkling af lovgivningenpå genoptræningsområdet ville gøre det enklereat sammensætte og finansiere <strong>rehabilitering</strong>sindsatsen<strong>efter</strong> sygehusopholdet.Sundhedsøkonom Torben Larsen påviserklart, at der er god økonomi i at lave sammenhængende,koordinerede forløb med en kombinationaf sygehus- og hjemmetræning – oggevinsten er både for samfundet og for denenkelte borger.Der er derfor mange områder, der skal tagesfat, når en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelseni <strong>efter</strong>året tager fat på arbejdet med atopdatere anbefalingerne i Sundhedsstyrelsensredegørelse fra 1997 til en velfungerende nynational strategi for en sammenhængende indsatsoverfor mennesker med erhvervet hjerneskadei Danmark.Leif Mørck1 Kommunalreformen –kort fortalt, dec. 2005,forord ved Lars LøkkeRasmussen2 Det er ikke ualmindeligtat der indgår over 30forskellige aktører i enhjerneskadesag. Se merepå hjernekassen.dk3 “Rehabilitering er enmålrettet og tidsbestemtsamarbejdsproces mellemen borger, pårørendeog fagfolk. Formålet er atborgeren, som har ellerer i risiko for at få betydeligebegrænsninger i sinfysiske, psykiske og/ellersociale funktionsevne,opnår et selvstændigt ogmeningsfuldt liv. Rehabiliteringbaseres på borgerenshele livssituation ogbeslutninger og består afen koordineret, sammenhængendeog vidensbaseretindsats.” Hvidbogom <strong>rehabilitering</strong>sbegrebet,udgivet 2004 afMarselisborgcentret.leder 3

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!