TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

More documents

Recommendations

Info

2 Subarachnoidal blødning:Blødning fra kar udenforhjernen ofte forårsaget afbrist på udposning af blodåre.3 Epidemiologi: Læren omsygdomme og deresopståen.64 www.vfhj.dk/default.asp?PageID=17295 Hjernestop, en nyligt indførtdiagnostisk kategori,som derfor ikke er med iredegørelsen.Rehabilitering efter reformentog strategien for den tværfaglige genoptræning forklares.Genoptræningen foregår med betydelig størreintensitet end før centraliseringen og følges nøje medratings (løbende vurderinger af patientens tilstand)og med protokolbaseret dataindsamling.Nytten af denne indsats er beskrevet i Acta NeurologicaScandinavica i 2006 (11) og i Ugeskrift forLæger i 2007 (12).Det fremgår af disse data, at resultaterne er bedreend før centraliseringen. Overraskende nok udskrívesca. to tredjedele af de meget svært skadedepatienter som gående og personligt selvhjulpne,og overordentlig få udskrives som fortsat ukontaktbare.Der lægges stor vægt på efteruddannelse afalt personale på disse afdelinger. Der er desudenetableret forskningsenheder både i Hvidovre og påHammel Neurocenter, hvilket ville have været utænkeligtuden centraliseringen. Afdelingen i Hvidovreindgår via samarbejde med en førende afdeling påområdet i USA (Moss Rehabilitation Research Centre,Philadelphia, USA) i et multicenter-studie ommedicinafprøvning med henblik på fremskyndelseaf opvågningen. Udviklingen gennem de første syvår er i øvrigt beskrevet i en rapport fra Klinik for Neurorehabilitering(13).Behandling og genoptræning af de moderat og lethjerneskadedeDet har hidtil knebet mere med at få fulgt op påanbefalingerne med hensyn til sygehusbehandlingog -genoptræning af de moderat til let skadede. Denanbefalede oprettelse af amtslige/tværamtslige neurorehabiliteringsenhederi tilknytning til eksisterendeamtslige neurologiske og pædiatriske afdelinger erkun blevet fulgt i meget begrænset omfang. I 2000udarbejde en arbejdsgruppe for det tidligere H:S endetaljeret rapport med forslag til, hvordan denne opgavekunne løses. Sundhedsfagligt råd for neurologivideresendte rapporten til H:S-direktionen, men derskete ikke mere i sagen før efter strukturreformen,hvor en ny arbejdsgruppe ser på problemet underde nye betingelser.Tilgrænsende lidelserI redegørelsen er de tilgrænsende lidelser defineretsom: Ikke-traumatiske subarachnoidalblødninger 2 , samtskader som følge af kvælning, drukning og elektriskstød. Det anføres desuden, at også personer medhjerneskade efter hjertestop utvivlsomt ville kunnedrage nytte af de tilbud, der anbefales for de traumatiskskadede. Imidlertid fandtes på det tidspunktingen diagnoser til epidemiologisk 3 opgørelse heraf.Med hensyn til hjerneskade efter apopleksi, somheller ikke er omfattet af redegørelsen, henvises tilSundhedsstyrelsens referenceprogram, som sidst eropdateret i 2006 4 .Af redegørelsen fremgår det, at antallet af patientermed behov for længerevarende genoptræning efter(ikke-traumatisk) subarachnoidalblødning var ca.2/3 af det tilsvarende antal traumatisk hjerneskadede.Derimod var antallet af skadede efter kvælning,drukning og elektrisk stød forsvindende lille.Nyere epidemiologiske undersøgelser (14, 15) viser,at såfremt antallet af patienter med sandsynligefølger efter den nyere diagnose “hjertestop 5 medvellykket genoplivning” og andre hjerneskade-diagnoser(følger efter encephalitis m.v.) medinddrages,er behovet for senge til patienter med hjerneskaderpå grund af tilgrænsende lidelser tilsammen af sammestørrelse som sengebehovet for de traumatiskskadede.Mens det centraliserede tilbud på Hammel Neurocenterfra starten omfattede såvel traumatisk skadedesom patienter med tilgrænsende lidelser, besluttedede øst-danske amter, at det særlige tilbud påHvidovre Hospital indtil videre alene skulle omfattetraumatisk skadede. Først fra 2004 blev tilbuddet iHvidovre udvidet til også at omfatte tilgrænsendelidelser, dog kun med fire senge ud over de bestående14 voksensenge og 4 børnesenge til traumatiskskadede, som fortsat har første prioritet. Erfaringenhar bekræftet, at der derfor må afvises mange sværtskadede med tilgrænsende lidelser.Etablering af hjerneskadesamrådSom anbefalet i Sundhedsstyrelsens redegørelseudvikledes efterhånden i de fleste amter tværfagligtsammensatte hjerneskadesamråd, og i deres kortelevetid opnåede hjerneskadesamrådene i betydeligtomfang at bedre samarbejdet mellem sygehus- ogsocialsektoren ved udskrivningen fra hospitalet samtat hjælpe med til, at de hjerneskadede fortsat fikrelevante optræningstilbud. Hjerneskadesamrådeneopsamlede herigennem en betydelig lokal viden ogerfaring. n
TABEL 1.Den nationale strategi:De vigtigste anbefalinger i Sundhedsstyrelsens redegørelse fra 1997 (2).Præhospital og akut behandlingUdvikling af et landsdækkende skadegradueringssystem og retningslinier for vurdering afkranietraumepatienter med henblik på at sikre korrekt akut visitation og behandling.Fortsat opbygning af traumesystemer og etablering af traumecentre ved neurokirurgiske afdelinger.HospitalsbehandlingDe sværest hjerneskadede:Tidlig, organiseret rehabilitering af patienter med svær traumatisk hjerneskade, samlet påfå specialiserede neurorehabiliteringshospitaler med landsdelsfunktionUdvikling af klare, præcise retningslinier for visitation til tidlig, organiseret rehabiliteringProspektiv, protokolbaseret indsamling af relevante data som grundlag for dokumentationaf behandlingseffektenDe specialiserede enheder varetager uddannelse i rehabilitering såvel internt som externtModerat hjerneskadede:Oprettelse af amtslig/tværamtslige neurorehabiliteringsenheder i tilknytning til de eksisterendeamtslige neurologiske og pædiatriske afdelinger til kortvarig sygehusbehandlingLet hjerneskade/hjernerystelseVed udskrivelsen skærpet opmærksomhed på information om mulige senfølger.Optræning og funktionel rehabilitering efter hospitalsfasenOprettelse af tværfagligt sammensatte hjerneskadesamråd i samtlige amter for at sikreen sammenhængende og koordineret indsats. Hjerneskadesamrådenes opgaver:- henvisning til eksisterende og kommende optræningstilbud- oplysnings- og informationsvirksomhed- erfaringsindsamling- igangsættelse af uddannelsesaktiviteter- funktion som sagkyndige i forhold til forvaltninger og politiske udvalg- Det anbefales, ar der også etableres hjerneskadesamråd for børnDe neuropsykologiske genoptræningscentre bør også i fremtiden udgøre et væsentligt element i viftenaf differentierede tilbud. Amterne opprioriterer oprettelsen af botilbud og særlige dagtilbud til de sværtskadede, i samarbejde med kommunerne.Artiklen “Virkningen af strukturreformen,” som er en fortsættelse af denne artikel følger i Fokus 4 2008.Det er også muligt at downloade begge artikler samlet med Tabel 1 og litteraturlisten i netudgaven afFokus 3 2008 på: www.vfhj.dk/default.asp?PageID=1801Rehabilitering efter reformen 7
Page 1 and 2: 15. årgangnummer 3Sept. 2008videns
Page 3 and 4: Den spidse penBedre og mere sammenh
Page 5: akteristiske var, at de hjerneskade
Page 9 and 10: Figur 2Figur 1patientforløbparalle
Page 11 and 12: af faglige netværksdannelser på o
Page 13 and 14: At klarehverdagenForsørgelseBolige
Page 15 and 16: efter strukturreformenFoto: Mette T
Page 17 and 18: FaktaFoto: Niels Åge SkovboAU-cent
Page 19 and 20: Hvad er VISO?viSo står for den nat
Page 21 and 22: i Bornholms hjerneskadesamrådkonse
Page 23 and 24: gange, der er i kommunen. og det sk
Page 25 and 26: Faktalink til liste over kontaktper
Page 27 and 28: Foto Marianne LarsenFrokosten anret
Page 29 and 30: Nyt fra VidenscenteretEfterlysning
Page 31 and 32: ser ved traumatiske hjerneskaderPsy

TEmA: rehabilitering efter kommunalreformen - Hjernekassen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?