Når vi træder ud af det - Adoption og Samfund

for kun burde finde sted med fuld viden omproblemets rækkevidde og med en vilje fraadoptivforældrenes side af til at tage imodog involvere sig i denne udfordring.KonklusionUd fra dette ser det ud til at være af størstevigtighed at sikre omsorgen og tilknytningenfor de børn, der (også) skalbortadopteres, og at der burde være enudførlig beskrivelse af lige netop den deltil adoptionsformidlerne og adoptanterne,således at alle vidste, hvad barnet havdeværet udsat for. Adoptanterne burde desudenogså have den indsigt og mulighedfor at kunne sige til og fra i forhold til tilknytningsvanskeligheder,da det ikke erønskeligt hverken for barnet eller familienaf få et barn, de ikke har mulighed for atkunne støtte eller svært ved at støtte ogsvært ved at få til at tilknytte sig. Dette vili alle tilfælde være ulykkeligt for både barnog familie.Det vurderes ligeledes at være af størstevigtighed at afdække de kommende adoptivforældresegne relationelle kompetencer,således at børn bliver adopteret til forældre,der er i stand til at varetage omsorgen ogtilknytningen til barnet. Samfundsmæssigtog almenmenneskeligt ser det ud tilat have alvorlige konsekvenser, hvis tilknytningenikke er intakt. Børn, der som voksnehar en dyssocial personlighedsstruktur, kanblive en bekostelig affære for samfundet,samtidig med at det skaber utryghed ogusikkerhed, idet gængse normer og reglerikke accepteres. Dette gælder ikke bare foradoptivbørn, men også for omsorgssvigtedebørn i samfundets andre familier. Dettidlige mor-barn-forhold/ tilknytning børderfor være et fokuspunkt både for adoptionsformidlerne,men også i kommunernesforebyggende arbejde, således at der vilkunne blive handlet meget tidligt på børnmed omsorgssvigt.En særlig tak til:En særlig tak skal rettes til professor AskElklit, Videnscenter for Psykotraumatologi,Syddansk Universitet, Odense, for inspiration,hjælp og støtte i processen med skrivningaf denne artikel samt min dejlige datter,der igennem sit 26-årige liv har væretmig en evig kilde til glæde og inspirationmed sit altid glade og vindende væsen,sit vid, positivitet og engagement, og somogså i denne situation har bistået med snakog gennemlæsning, og som jeg var så heldigat lære at kende, da hun var bare 11uger gammel. •Boganmeldelse af journalist Sanne Berglund ThorDen nænsomme anbringelse, 3. udgaveForfatter: Inger Thormannog Charlotte GuldbergForlag: Hans Reitzels ForlagUdgivet: Oktober 2011Hjælp til barnets skift af bostedSagsbehandlere og andre arbejdere medkontakt til børn får gode råd og en opskriftpå at gøre det nemmere for et barn at blivetvangsfjernet. To garvede sværvægtere delerud af deres erfaringer til gavn for bådebarnet og systemetTo drenge på to og fire år får ikke et ord tilforklaring af, hvorfor to betjente pludseligstår i deres hjem, holder deres mor, mensto fra socialforvaltningen river dem ud afarmene på moren, kører væk og læsserdrengene af på Skodsborg Observationsogbehandlingshjem. En hjerteskærendescene fra Den nænsomme anbringelse oget bevis på, at Danmark i moderne tid ogsåudfører handlinger, som har vidtrækkendekonsekvenser for børnene. De to drengeankommer til deres nye opholdssted i choktilstand.Forfatter Inger Thormann er psykologmed 30 års erfaring fra Skodsborg, og CharlotteGuldberg var forstander på den nu lukkededøgninstitution. De skriver: „Beskrivelserneaf de to socialcenterrepræsentantersreaktion på den sindsoprivende afhentningaf børnene bekræfter til fulde, at de i virkelighedenikke har anet, hvordan de skullegribe denne yderst ømfindtlige opgave an.“For de medarbejdere, der beskæftigersig med børn og gerne vil vokse fagligt, erder en opskrift i bogen på side 125 Værd athuske i omsorgen for det barn, der skal ændreopholdssted. I det hele taget bliver idealetbeskrevet i bogen, så man ikke er i tvivl om,hvordan man bedst hjælper barnet i forskelligesituationer. Også idealet for, hvordanflere faggrupper arbejder sammen, beskrives,hvilket er en af de store udfordringeri børnesager i dag med misbrugsfamilier,nomadefamilier og andet.Bogen er rigt illustreret med eksemplersom det ovenstående med de to tvangsfjernededrenge – eksempler, som i nogletilfælde gør enhver dansker flov over, at viikke gør det bedre, og det på trods af, at lovgivningennetop vægter, at det skal foregåpå den mest nænsomme måde for barnet.Forfatterne introducerer også begrebetformaliseret ansvarsløshed: „Formår vi ikkeat etablere et forum af gensidighed og indlevelse(empati), bidrager både det formellesystem og forældrene til, at barnet efterladesi et livsrum af diskontinuitet … “Lad bogen være en hjælp til, at vi i Danmarkkommer over „dikke-dikke-tiden“, nårvi har med babyer at gøre og begynder attale med barnet i stedet for. Alle, der beskæftigersig med mennesker, kan bliveklogere af at læse bogen.Den nænsomme anbringelse er skrevet iet nemt forståeligt sprog. Forfatterne kunnehave valgt et langt mere dramatisk sprog,men må roses for at holde det sagligt ogfagligt på de 142 sider. Bogens 16 kapitlerbeskriver forskellige børns historier og tagerudgangspunkt i FN’s børnekonvention.Derudover er der beskrivelser af de ting ogforhold, som har betydning for en vellykketovergang til et andet bosted. Hvert kapitelhar et juridisk afsnit, hvori det beskrives,hvordan lovgivningen er overholdt, ellerom der er handlet lovstridigt.Bogen indeholder en gennemgribendeopdatering i forhold til Barnets Reform,anbringelsesreformen og adoptionslovgivningen,idet bogen er tredje udgave numed caseeksempler på børn med andenetnisk baggrund.Bogen er en gave til dem, som elsker atblive bedre til at arbejde med mennesker,og tænker man på den aktuelle debat om,hvordan man håndterer anbringelsessageri kommunen, bør bogen ende som en bestseller.•8 Adoption & Samfund