Boligopvarmning ved brændefyring - VBN - Aalborg Universitet

BaggrundBrændeovne er populære som alternativ energikilde og som stemningsskabendemøbel i mange danske hjem. Det er baggrunden for, at der i Danmark harkunnet opbygges en produktion af brændeovne, en produktion som yderligereer vokset takket være en betydelig eksport. Ved udvikling af nye brændeovnsmodellerhar der på skift været fokuseret på design, virkningsgrad og miljø.Danske brændeovne er med andre ord blevet kendt verden over for deres design,deres høje virkningsgrad og deres gode miljøspecifikationer. Satsningenpå design har skabt efterspørgsel efter brændeovne over et bredt kundesegment,inklusiv ejere af nye huse med et lavt energiforbrug.Den høje virkningsgrad har betydet, at brændeovne faktisk kan bidrage tilopvarmningen, uden at en stor del af den udvundne varme går tabt via skorstenstrækog ventilationstab. Men én ting er virkningsgraden i brændkammeret,som på nye ovne ligger omkring 85 %; en anden ting er ovnens evne til atfordele varmen ud det hus, den er opstillet i. Her bygger alle nye ovne, modsatdet klassiskes strålingsprincip, på konvektionsprincippet, dvs. evnen til via endobbeltbeklædning at sende varm luft rundt i stuen, som det kendes fra radiatorpaneler.Alligevel leder brug brændeovne let til overophedning og til konfliktmed husets primære varmekilde. Det kan skyldes, at de valgte brændeovneer overdimensioneret, at der fyres for kraftigt, og for nye huse at disse krævertilførsel af meget lidt varme. Også den omstændighed at nye huse i reglener udstyret med gulvvarme kan give problemer med overophedning, da gulvvarmereagerer langsomt på temperaturændringer, uanset om det skyldes skiftendesolindstråling eller periodisk brug af brændeovn.Satsningen på mindre miljøbelastning er gået hånd i hånd med en satsning påat opnå højere virkningsgrad. Dette hænger sammen med at en øget virkningsgradopnås ved, at en større del af brændslet og en større del af de gasserog partikler, der frigives, indgår i en sekundær forbrænding og derved omsættestil varme. Dette betyder igen, at alle godkendte ovne på markedet let opfylderden europæiske CE-standard. Ydermere har moderne brændeovne letved at leve op til de særlige danske lovkrav om en øvre grænse for partikeludslipog partikelemission på aftrækssiden.Anderledes med indsugnings- og betjeningssiden, der ikke har været omgærdetaf samme store interesse. Her viser det sig ikke desto mindre, at der megetlet kan forekomme partikeludslip ved betjeningen af ovnen, typisk ved optændingog påfyldning af brænde. De fleste brændeovnsejere, ikke mindst når detgælder brændeovne i nye huse, kender til problemet med røg i stuen. Dettekan ske ukyndig optænding, utætte ovnlåger og underdimensioneret skorsten.I nye huse kan røg i stuen også være forårsaget af tætte vinduer og døre samtkonkurrence fra emhætte og ventilationsanlæg, idet en tæt klimaskærm ogkraftigt udsug uvilkårligt giver det klassiske skorstenstræk hård konkurrence.Udslip af røgpartikler til indeklimaet er kritisk og om muligt endnu mere kritiskend udslip gennem skorstenen, da det sker direkte til den indeluft, somhusets beboere skal indånde og ikke i samme omfang blandes op med ren luft.Endvidere er det kritisk, fordi udslip af røg til stuen ikke blot rummer synligerøgpartikler, men i endnu større mål usynlige fine og ultrafine partikler, somoven i købet mistænkes for at være mere skadelige end store partikler.15