Boligopvarmning ved brændefyring - VBN - Aalborg Universitet

Tabellen illustrerer den hårfine balance, der er mellem på den ene side, athave en brændeovn, der leverer varme, hygge og komfort og på den andenside en ovn, der fører til ubehagelig overtemperatur. Denne grænse er isærhårfin, når vi ser på moderne huse, for ikke at nævne den slags huse, der forventesopført fra 2015 og frem. Skal denne grænse flyttes, så flere brændeovnekan få deres berettigelse ved mindre temperaturdifferens mellem ude og inde ihuse, der er godt isoleret, skal moderne brændeovne skaleres ned, så de nomineltyder så lidt som 1,5 til 2 kW. Om dette kan lade sig gøre, uden at der giveskøb på de høje virkningsgrader, der er opnået ved udviklingen af modernebrændeovne, er et åbent spørgsmål. Men givet er det, at de høje virkningsgraderer opnået ved højere temperatur i brændkammeret samt sekundær tilførselaf luft. Skal disse landvindinger fastholdes i endnu mindre ovne, kan det krævebedre isolering af brændkammeret og måske aktiv tilførsel af luft.Alternativt skal ovnene sættes i stand til at afgive den akkumulerede varmeover længere tid. Målingerne omkring en masseovn opstillet i nyt hus (Ringsted,2006), viste, at der kan indfyres endog en stor mængde brænde, uden atdet giver anledning til forhøjet stuetemperatur. Her er der tale om en stenovn,hvor den energi, der under afbrændingen akkumuleres i stenmasen, afgivesover 12-24 timer. Der findes allerede i dag brændeovnsmodeller, med indbyggetstenmateriale, stenkappe osv. Denne løsning kunne udvikles yderligere,således at der opstod hybrider mellem støbejerns- og stenovne. Brug af faseskiftendematerialer kan, når de rigtige materialer er udviklet, vise sig at givetilsvarende langsom varmeafgivelse og dermed hindre overophedning.En klassisk løsning er tilkobling af vandreservoir. Fra gamle brændeovne erprincippet med en vandbeholder kendt, det være sig indbygget i selve ovneneller via rørføring til en højere liggende beholder, beregnet på fremstilling afvarmt brugsvand, rumvarme eller begge dele. Om denne løsning kan gennemgåen renæssance er uvist, men en moderne udgave af denne løsning kunnebestå i at koble brændeovnen til husets gulvvarmeanlæg.De fleste nye huse er udrustet med gulvvarme. Men som forsøgsværter medgulvvarme og brændeovn har bemærket, opstår der let det problem, at gulvvarmeanlæggetreagerer for ”langsomt”. Anlægget afbrydes ikke tids nok,hvilket betyder, at gulvvarmen sammen brændeovnen let giver anledning tiloverophedning. Og hvad mere er, så betyder gulvvarmeanlæggets træghed, atrummet efterfølgende afkøles unødigt, da gulvvarmen er langt tid om atkomme op på den ønskede effekt, efter at være slukket.Gulvvarme repræsenterer i sig selv en stor masse med en stor varmekapacitet,og kan som sådan sammenlignes med en stor stenovn. Så det spørgsmål, sompresser sig på for nye huse, er naturligvis, om det umage par gulvvarme ogbrændeovn kan bringes til at arbejde sammen. Det kunne ske ved, at gulvvarmeni god tid, inden brændeovne blev tændt, blev slået fra manuelt. En mereavanceret løsning kunne bestå i, at brændeovnen leverede varme til husetsgulvvarmesystem, og dermed fik et varmelager tilknyttet. Fordelen ved ensådan løsning kunne være, at en større dele af huset kunne forsynes medbrændeovnsvarme, således at andre opvarmningsformer kunne skaleres nedeller helt undværes. En mellemløsning kunne bestå, i at brændeovnen blevbragt til at fungere i samspil med et flis- eller pillefyr, for på den måde at tilvejebringeen løsning, hvor der konsekvent blev brugt biobrændsel.49