Tabel 4. Erfaringstabel med virkningsgrader for forskellige typer af brændeovne <strong>ved</strong>brug i praksis (Teknologisk Institut)OvntypeVirkningsgradGamle ovne uden glaslåge 60 %Gamle ovne med glaslåge (før DS mærkning i 1990) 60 %DS mærkede brændeovne (ca. 1990 – ca. 2005) 70 %Nyere ovne med tertiære lufthuller og evt. svanemærke (efter 2005) 75 %Til slut skal energitabet <strong>ved</strong> øget luftskifte indregnes. Det øgede luftskiftekanberegnes ud fra den mængde brænde, der er anvendt, idet luftmængden kansættes til 22 m 3 pr. kg brænde, jf. målinger af skorstenstræk udført af TeknologiskInstitut. Da varm skorstensluft fylder det dobbelte af luft <strong>ved</strong> stuetemperatursvarer de 22 m 3 luft, der passerer op gennem skorstenen til 11 m 3 lufttrukket ind i stuen gennem ventilationskanaler eller lignende. Dette giver etvarmetab på 1,4 % af den indfyrede energimængde (se afsnit om luftskifte ogventilationstab nedenfor). Der er ikke regnet med energitab <strong>ved</strong> luftudtag somfølge af åben låge og åbne luftspjæld på ovnen uden for ovnens brugstid. Ensamlet beregning af netto varmetilførslen <strong>ved</strong> brug af brændeovn, hvor brændeovnesvirkningsgrad og energitabet <strong>ved</strong> ekstra ventilation er indregnet, ses aftabel 5.Tabel 5. Omregning af indfyret brændemængde (kg) til ren varmetilførsel, ovnensvirkningsgrad og ventilationstabet taget i betragtning.Brænde Brændværdi Virkningsgrad Ventilationstab VarmetilførselForsøgsværter kg kWh/kg %MWh MWh1. Espergærde 2520 4,1 80 0,16 8,12. Ringsted 980 4,1 85 0,06 3,43. Hillerød 1750 4,1 75 0,11 5,54. Virum 350 4,1 70 0,02 1,15. Værløse 350 4,1 75 0,02 1,16. Esrum I 875 4,1 75 0,06 2,77. Esrum II 1400 4,1 75 0,09 4,4Ved at sammenholde brændeovnenes bidrag med de øvrige bidrag til opvarmningenses, at ovnene i gennemsnit bidrager med godt 20 % af opvarmningsbehovet.Det højeste bidrag kommer fra brændeovnen i Hillerød. Derpåfølger stenovnen i Ringsted og de to nye huse med nye brændeovne i Esrum.Det er altså ikke mængde af indfyret brænde, der afgør, hvor stor en andel afopvarmningen, der kan opnås, men snarere husets alder, som igen hængersammen med isoleringsgrad og tæthed, se tabel 6.Tabel 6. Bidrag fra de forskellige varmekilder, med brændeandelen i %.Brænde Fjernvarme Naturgas VarmpepumpbrugVarmefor-BrændeandelForsøgsværtMWh MWh MWh MWh MWh %1. Espergærde 8,1 31,7 39,8 20,32. Ringsted 3,4 7,8 11,2 29,93. Hillerød 5,5 9,9 15,2 34,74. Virum 1,1 15,3 16,3 6,05. Værløse 1,1 12,0 13,1 8,16. Esrum I 2,7 8,5 11,2 23,57. Esrum II 4,4 12,0 16,3 25,9Gennemsnit 21,224
2.2.1.2 VarmetabKravene i bygningsreglementets energibestemmelser lægger loft over denmængde energi, en bygning må forbruge, dvs. opstiller krav til hvor god klimaskærmm.v. skal være for at bestemmelserne overholdes. Den mængdeenergi, der skal tilføres et moderne hus for at modsvare tab gennem klimaskærmener langt mindre, end den mængde energi, der skal tilføres et ældrehus. En oversigt over kravene i energibestemmelserne, som de løbende harværet udmøntet i Bygningsreglementet viser udviklingen, og viser, hvordanden mængde af energi, der maksimal må tilføres for at modsvare tabet gårmod nul. Se figur 3 ovenfor. I standardenergiforbruget er der taget højde for”gratisenergi” fra solindstråling samt varmebidraget fra el-apparater og personer.De huse, som indgår i den aktuelle undersøgelse er opført i henhold til energibestemmelsernei tre Bygningsreglementer: BR77, BR95 og BR06. Da undersøgelsenisær fokuserer på nye og nyere huse, er de fleste huse, som indgår,opført efter 2006 og dvs. i henhold til BR06.Overføres det maksimale standardenergiforbrug pr. m 2 til de implicerede husefremkommer et første bud på et varmeforbrug (se Tabel 7). For at kunnemodsvare varmetilførslen, skal varmeforbruget tillægges energi for fremstillingaf varmt brugsvand samt (med fortegn) tillægges den energi, som det kræver,at holde en komforttemperatur over standardberegningstemperaturen på 20ºC, som alle energiberegninger refererer til. Tillægget for varmt brugsvandberegnes <strong>ved</strong> at lægge 1 MWh pr. person i husholdningen til regnskabet. Tillæggetfor højere stuetemperatur udgør 7- 10 % ekstra for hver grad gennemsnitstemperaturenligger over 20 ºC. 7 %-reglen gælder for ældre huse, mens10 %-reglen gælder for nye huse. (se tabel 8).Tabel 7. Tabellen viser, hvor stor det forventede nettoenergitab er for de impliceredehuse, jf. de bygningsreglementer, de er opført i henhold til. Tillæg for varmt vand ogevt. anden komforttemperatur fører til et nettoenergitab ”reguleret (se tabel 8)ForsøgsværtEnergimærkeNetto-BR-kravkWh/ m 2BoligarealM 2Varmetab”standard”MWh1. Espergærde BR77 134 226 30,32. Ringsted BR95 75 170 12,83. Hillerød BR95 75 188 14,14. Virum BR06 65 175 11,45. Værløse BR06 65 126 8,26. Esrum I BR06 65 132 8,67. Esrum II BR06 65 120 7,8Tabel 8. Tillæg for varmt vand og højere komforttemperatur (stuetemperatur) endstandardberegningstemperaturen på 20° C.ForsøgsværtBeboertalEnergi tilVarmt vandMWhBygningsreglementStuetemperaturTillæg forhøj temperaturMWhVarmetab”med tillæg”MWh1. Espergærde 3,0 3,0 24,8 10,2 43,52. Ringsted 4,0 4,0 20,9 0,9 17,73. Hillerød 2,0 2,0 22,4 2,7 18,84. Virum 2,0 2,0 22,0 2,3 15,75. Værløse 4,0 4,0 22,2 1,8 14,06. Esrum I 2,5 2,5 22,6 2,2 13,37. Esrum II 3,0 3,0 21,1 0,9 11,7Nu kan varmetilførsel og varmetab, dvs. den mængde energi, der er tilført, ogdet forbrug med tillæg for varmt vand og forhøjet stuetemperatur, der ermedgået <strong>ved</strong> varmetabet, stilles op over for hinanden i et varmebalanceregnskab,se figur 4.25
- Page 5: ForordDenne rapport er resultatet a
- Page 8: MWh5045Varmt vand40RumopvarmningCen
- Page 11 and 12: Summary and conclusionsTwo issues t
- Page 13 and 14: As a consequence of this developmen
- Page 15 and 16: BaggrundBrændeovne er populære so
- Page 17 and 18: 1 UndersøgelsesdesignUndersøgelse
- Page 19 and 20: 2 EnergieffektivitetEnergieffektivi
- Page 21 and 22: ne betyder, at hvor et hus opført
- Page 23: Tabel 2. Det samlede tilførsel af
- Page 27 and 28: Regnet om til primære energikilder
- Page 29 and 30: 35 °C120 %RH30 °C100 %RH25 °C80
- Page 31 and 32: undtagelse er brændeovne med direk
- Page 33 and 34: 3 Partikeludslip og indeklimaDer er
- Page 35 and 36: Traditionelt set måler man partike
- Page 37 and 38: 3.1.4 Partikelmåling ved brug af b
- Page 39 and 40: at brænde ned og de store brændes
- Page 41 and 42: UFP (koncentration p/m 3 )2,5E+102,
- Page 44 and 45: UFP-koncentration (p/m3)1,2E+101,0E
- Page 47 and 48: 4 AnbefalingerSBi-forskere har i to
- Page 49 and 50: Tabellen illustrerer den hårfine b
- Page 51 and 52: edre informeret om brug at det rett
- Page 53 and 54: følge af den vandmasse og den beto
- Page 55: Ved sten- og masseovne, hvor virkni
- Page 58 and 59: Hedberg, E, Kristensson, A, Ohlsson
- Page 61 and 62: BilagBilag A: Brændeovnsstandarder