Boligopvarmning ved brændefyring - VBN - Aalborg Universitet

35 °C120 %RH30 °C100 %RH25 °C80 %RH20 °C60 %RH15 °C40 %RH10 °C20 %RH5 °C0 %RH26.01.1027.01.1028.01.1029.01.1030.01.1031.01.1001.02.1002.02.1003.02.1004.02.1005.02.1006.02.1007.02.1008.02.1009.02.10StuetemperaturFigur 9. Indetemperatur og relativ luftfugtighed målt i nyt hus med stenovn. Diagrammetviser en temperaturudvikling i perioden, som kun svinger 1 á 2 grader overdøgnet.For begge de viste eksempler gælder, at den målte relative luftfugtighed er lav.Dette stemmer overens med, at vejrliget for de to måleperioder, der overlapperhinanden, var kendetegnet ved relativ stabil kulde på mellem -5 og 0 °C.Til det skal bemærkes, at der i gennemsnit er målt en luftfugtighed, der liggerca. 10 % lavere i huse med brændeovne, altså i huse, hvor stuetemperaturensvinger meget over døgnet, hvilket stemmer overens med, at der jævnligt er enhøj temperatur i rummet.Temperaturmålingerne bekræfter, at tunge ovne, som de aktuelle stenovne,afføder en relativ stabil stuetemperatur, og således formår at levere varme frabrændefyring uden gener som følge af overophedning.2.2.4 Luftskifte og ventilationstabRelativ luftfugtighed (RH)Ved optænding og brug af brændeovne øges luftskiftet i det enkelte hus svarendetil den mængde luft, der skal tilføres forbrændingen, for at den kan forløbeoptimalt. Et øget luftskifte i fyringsperioder betyder, at en større andel afden opvarmede luft skiftes ud med kold luft, og sker et ventilationstab, dvs.tab af varme, forudsat der er ikke anvendes mekanisk ventilation med varmegenvinding.Når der er interessant at se på det ekstra luftskifte, hænger detsammen med at et øget luftskifte dels kan komme i konflikt med anden ventilationog dels give anledning til et energitab.Ingen af de implicere huse har mekanisk ventilation med varmeveksler. Doghar et hus, Esrum 1, genvinding af energien på ventilationsanlægges udsugningsside.Til gengæld har dette hus sammen med Esrum 2 installeret brændeovnemed ekstern lufttilførsel, dvs. luftindtag direkte gennem en kanal forbundetmed udeluften. Ulempen ved denne løsning er, at luften, der trækkesind i brændeovnen, ikke er forvarmet, hvilket kan reducere temperaturen ibrændkammeret og dermed reducere ovnens virkningsgrad. Omvendt kanindtag udefra gøre det lettere at tænde en brændeovn i et moderne hus medmekanisk ventilation, idet et sådant ventilationsanlæg typisk opererer medundertryk. Alle huse bortset fra Esrum 1 og 2 har internt luftindtag, dvs. luftindtagfra rummet, der omgiver brændeovnen.For at finde frem til luftskiftet med og uden brændeovn tændt, og for at beregneenergitabet, blev der både udført en generel luftskiftemåling i de impli-29