Boligopvarmning ved brændefyring - VBN - Aalborg Universitet

Tabel 2. Det samlede tilførsel af varme til opvarmning som et resultat af alle energibidraglagt sammen efter omregning til ren varmetilførsel, dvs. den nyttiggjorteenergi.ForsøgsværtBrænde Fjernvarme Naturgas Varmepumpe VarmetilførselkgMWh M3kWh MWh1. Espergærde 2520 2900 39,82. Ringsted 980 7,81 11,23. Hillerød 1750 900 15,24. Virum 350 1400 16,35. Værløse 350 1100 13,16. Esrum I 875 8.500 11,27. Esrum II 1400 12.000 16,3Udregning af brændeovnens bidrag til varmetilførslen rummer flere led. (setabel 3). For det første skal mængden af brænde gøres op. Her er det helt afgørendeat kende den måde, den enkelte brændeovnsbruger har gjort sit forbrugop på. I første omgang gælder det om at om at finde brændevægten,altså det antal kg, der er anvendt. For at nå dertil skal den type ”rummeter”,løs eller stablet, der er anvendt være kendt. Når der er omregnet til antalrummeter stablet brænde, ganges der med fastmassetallet og derpå med rumvægtenfor at nå den egentlige brændevægt.I opgørelsen refererer de angivne brændemængder direkte til de opgivelser,som brændeovnsværterne har leveret efter at have været udspurgt om de enkeltedetaljer. For Espergærde og Ringsted er der regnet med en rumvægt på400 kg pr. m 3 , da der her er opgivet brænde af blandet herkomst. Resten er sattil 500 kg pr. m 3 , da der her er anvendt bøg, eller tilsvarende ”tungt” brænde.Tabel 3. Omregning fra rummeter brænde til kg brænde.ForsøgsværtBrændetårneRummeterbrændeFastmassetalRumvægtBrændevægtantal m 3 stabletkg/m3 kg1. Espergærde 9 0,7 400 25202. Ringsted 3,5 0,7 400 9803. Hillerød 5 0,7 500 17504. Virum 1 0,7 500 3505. Værløse 1 0,7 500 3506. Esrum I 2,5 0,7 500 8757. Esrum II 2 4 0,7 500 1400Brændeovnenes bidrag til den nyttiggjorte energi, varmetilførslen, fremkommerved at gange brændemængden (kg) med energiindholdet (kWh/kg) ogderpå indregne den enkelte ovns virkningsgrad samt det tab af energi, som detekstra luftskifte ved brændefyring afstedkommer. Brændværdien for tørtbrænde ligger uanset træsort på 4,1 kWh/kg. Virkningsgraden for de to stenovneer sat til henholdsvis 80 og 85 % og for brændeovnene til henholdsvis 70og 75 %. For alle ovne, bortset fra stenovnen i Espergærde, foreligger der dokumentationfor virkningsgrad. Ovnen i Ringsted er bygget af anerkendt ovnsætter,hvis ovne er testet af Teknologisk Institut. Denne test viser, at en stenovnfra denne ovnsætter i en optimal testsituation kan nå en virkningsgrad på87 (Helbro, 1996). Nogle af de svanemærkede ovne er ved prøvning tillagttilsvarende høje brændværdier. Spørgsmålet er imidlertid, om ovnene i praksiskan opnå de virkningsgrader, som er påvist i laboratoriet. I en erfaringsmodel,udviklet af Teknologisk Institut opnås der altid lavere brændværdier i praksis.I Tabel 4 er vist de virkningsgrader, der typisk opnås af ovne på forskelligeudviklingstrin. Værdierne i tabellen er anvendt til beregning af brændeovnenesenergibidrag til opvarmningen.23