Boligopvarmning ved brændefyring - VBN - Aalborg Universitet

Traditionelt set måler man partikelindholdet i luften ved at lægge vægten afalle partikler sammen. Dette angives fx ved PM 10, dvs. koncentrationen afpartikler mindre end 10µm i diameter), hvor koncentrationen af partikler opgøressom massen af partikler per volumenhed. Måling af PM 10er enkel, menmetoden er upræcis, da vægten af de mange fine og lette partikler læggessammen med de relativt få grove og tunge partikler. Mere præcist bliver det,hvis man går ned i partikelstørrelse og fx måler koncentrationen af PM 2,5, dvs.koncentrationen af partikler mindre end 2,5µm i diameter. Her tages der til envis grad højde for de mindre partikler, selvom vægten af de store partiklerfortsat tynger opgørelsen. Under tiden forsøger man gå ned til PM 0,1dvs. målingaf partikelkoncentrationen af partikler mindre end 0,1 µm. Dermed erman nede i området med ultrafine partikler. Koncentrationen af ultrafine partiklerer imidlertid svær bestemme ved vejning, både fordi det kræveer et megetfint filter, og fordi det i sidste instans er svært at veje så lille en masse. Derforvælger man i de fleste tilfælde at måle koncentrationen af PM 0,1ved at tælleantallet partikler og gøre det op som et antal partikler pr. kubikcentimeter luft.3.1.2 Sundhedsmæssige effekter af små partiklerFlere studier har indikeret at eksponering for luftbårne partikler kan forårsageskade på det menneskelige helbred. Hidtil har sådanne studier taget udgangspunkti målinger af partikelkoncentrationer foretaget i udemiljøet.Dette skyldes, at luftbårne partikler typisk stammer fra kilder i udemiljøet,såsom biltrafik specielt fra køretøjer med dieselmotor. Partikler fra udemiljøetoptræder dog også inden døre, hovedsagelig fordi de tilføres via ventilationsluften.Ud over partikler udefra, frembringer menneskelige aktiviteter indendøre såvel som mennesket selv en masse af partikler. Mennesker afgiver isærstore partikler, som regel større en nogle mikrometer (µm) mens madlavningog rengøring som oftest genererer meget mindre partikler, såkaldt fine og ultrafinepartikler, dvs. partikler mindre end 1 mikrometer eller mindre end 0,1mikrometer. Kendskab til eksponeringens omfang fra indendørs aktiviteter, erstadig begrænset.Menneskers udsættelse for partikler kan have både kort- og langsigtedesundhedsmæssige virkninger. En svensk undersøgelse har vist, at mellem 80og 750 årlige dødsfald alene i Sverige kan være relateret til luftforureningBomann, 2003). I København, der har 1,2 millioner indbyggere er det anslået,at det årlige antal dødsfald kan reduceres med ca. 675 personer, hvis koncentrationenaf ultrafine partikler er reduceret med 60 % (Loft et al.,2003). Detmest berømte studier af forholdet mellem partikelbelastning og dødelighed erudført i to store amerikanske undersøgelser, blev offentliggjort i midten af90'erne. Resultaterne af disse undersøgelser blev bekræftet igen i 2002 efterstudier foretaget på samme population. I disse undersøgelser forelå der enmeget sikker statistisk sammenhæng mellem dødelighed og koncentrationen afpartikler mindre end 2,5 mikrometer, dvs. mindre end PM 2,5(Pope et al.,2002).Nogle undersøgelser har efterfølgende vist, at sammenhængen mellem partikelkoncentrationog sundhedsmæssig effekt vokser med aftagende partikeldiameter.Partikler med en diameter på 10 mikrometer deponeres hovedsageligti de øvre luftveje (næse og hals), mens partikler under 10 mikrometer deponereslængere ned i bronkier og alveoler. Jo mindre partiklerne, jo længere trængerde ned i lungerne. Ultrafine partikler, hvis diameter er mindre end 0,1mikrometer, har en stor overflade pr. vægtenhed. De kan trænge gennem lun-35