Boligopvarmning ved brændefyring - VBN - Aalborg Universitet

ne betyder, at hvor et hus opført i 1995 og frem skulle have tilført 75 kWh pr.kvadratmeter årligt til rumopvarmning, skal et hus opført efter 2010 kun havetilført 40 kWh, mens et fremtidigt hus, der opføres i 2015 og frem, kun skalhave tilført 15 kWh. I praksis betyder dette, at en stue på 70 m 2 , der i et husopført 1995 kunne klare sig med brændeovn på 4 kW, i huse opført i 2010 og2015 kan nøjes med ovne, der yder henholdsvis 3kW og 2,5 kW i timen.Resultatet af denne udvikling er, at der er behov for at få tilført stadig mindreenergi til opvarmning af et enfamiliehus, for at opretholde en komforttemperaturpå fx 22 ºC. Sammenligner man over tid bestemmelserne ud fra et huspå 150 m 2 , tegner der sig en udvikling som vist i figur 3. Og som diagrammetviser, fortsætter udviklingen, idet der allerede nu opereres med en lavenergiklasse2015.350300250kWh/m 220015010050-BR 61 BR 77 BR 85 BR 95 BR 06 BR 2010 Klasse 2015Figur 3. Diagram som viser, hvordan nettoenergibehovet er blevet reduceret løbende Ihenhold til gældende bygningsreglement, dvs. når der ses bort fra energi til fremstillingaf varmt brugsvand og drift af pumper og ventilationsanlæg.Når en så kraftig reduktion af behovet for tilført energi har kunnet finde stedskyldes det i første omgang, at der er lykkedes at udføre en mere effektiv isoleringi nybyggeriet. Dernæst er udviklingen hjulpet på vej af et stort teknologiskfremskridt på vinduesområdet, ikke mindst som følge af effektive belægninger.På den måde er vinduer ikke som tidligere kilde til energitab i fyringssæsonen,men snarere omvendt. Endelig er udviklingen hjulpet på vej af krav om, nyehuse skal være tætte, og udstyres med mekanisk ventilation, således at energieni ventilationsluften genbruges.2.2 BrændeovnsundersøgelseEnergieffektivitet ved brug af brændeovne kan anskues på to planer. Isoleretset har en brændeovn en energieffektivitet kaldet virkningsgrad, dvs. densevne til at omsætte en given mængde brænde til varme. Denne kan under ideelleomstændigheder beregnes via test i laboratorier og bruges til certificeringaf brændeovne. Set i sammenhæng med det hus, som en given brændeovnfungerer i, handler energieffektivitet imidlertid om mere end det, idet det numå tages med i betragtning, at en brændeovn kan give anledning til unødvendigoverophedning, og at en brændeovn ikke altid fyres optimalt, hverkenhvad angår ilttilførsel, eller tilførsel af brænde. Derudover kan fugtigt brænde,åbne spjæld og uisolerede skorstene, uheldig skorstensføring og et for brændeovnenuheldigt ventilationssystem alt sammen føre til, at ”systemet” til slutopnår en energieffektivitet, der er endog meget lavere end det, der burde afspejlesig af ovnens virkningsgrad.21