HALM TIL ENERGI - Agro Business Park

Halmproduktion i millioner tons7Halmproduktion i millioner tons766543Ikke bjærgetTil strøelse543ØvrigeVinterbygVårbyg2Til foder21019971998199920002001Til energiformål20022003200420052006200720081019971998199920002001Vinterhvede2002200320042005200620072008Figur 2. Årlig halmproduktion og anvendelse af halm til forskelligeformål i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik.Figur 3. Årlig halmproduktion fordelt på afgrøder. Øvrigeafgrøder er blandt andet raps og forskellige kornsorter.Kilde: Danmarks Statistik.DANSKE RESURSEREt godt pejlemærke for størrelsen af halmresurserne i Danmarkkan findes i Danmarks Statistik, der hvert år opgør densamlede årlige produktion af halm samt anvendelsen til forskelligeformål (se figur 2). Heraf fremgår det, at der i perioden2004–2008 i gennemsnit har været en samlet halmproduktionpå 5,5 millioner tons om året, hvoraf de 3,4 millionertons er blevet anvendt i landbruget og til energiformål. Der ersåledes et årligt halmoverskud på omkring 2,1 millioner tons,som ikke bliver bjærget.Spørgsmålet er imidlertid, hvor sikkert halmoverskuddet erestimeret, og hvor meget overskuddet kan variere fra år til år.Jo større andel af halmen der ønskes anvendt, desto vigtigerebliver det, at forudsigelserne holder stik – ikke mindst af hensyntil forsyningssikkerheden.Forbruget af halm til foder og strøelse kan variere en del mellemde enkelte år, men set over en længere periode er derikke tale om de store udsving. En øget interesse for, at halmenskal blive på jorden, kan reducere udbuddet af halm til energiformål– især hvis der fra politisk side bliver taget initiativertil at fremme nedmuldning af halm.Arealet med kornproducerende afgrøder har vist sig at værerelativt konstant, men der kan være markante variationerpå udbyttet fra år til år. Årsvariationer udgør derfor en af destørste kilder til usikkerhed i halmmængden.UDBYTTET AFHÆNGER AF SORTENMarkforsøg med vinterhvede i høståret 2008 har dokumenteret,at forholdet mellem halm og kerne i høj grad afhængeraf sorten. Blandt 10 forskellige sorter vinterhvedeblev der således målt fra 35-53 kg halm pr. 100 kg kerne,så valg af kornsort kan være en af mulighederne for bevidstat tilstræbe et større halmudbytte. Gødningsforsøg har desudenvist, at andelen af halm i vinterhvede reduceres medstigende gødningsmængde, men da gødningsmængden erbestemt ud fra gældende normer, vil det formentlig ikke fånogen større betydning i praksis.I figur 3 er vist den samlede halmproduktion for forskelligeafgrøder, baseret på tal fra Danmarks statistik. Der skal dogikke ændres meget på forholdet mellem kerne og halm for atgive et betydeligt udsving i produktionen af halm. Hver gangmængden af hvedehalm ændres med 1 kg pr. 100 kg kerne,Vigtige parametre for brændstofværdien af halm, træflis og kul. Gul halm er bjærget umiddelbart efter høst, mens grå halm har fået lidtregn, inden det bliver presset og bjærget.Gul halm Grå halm Træflis KulVandindhold 10-20% 10-20% 40-50% 12%Aske 4% 3% 1% 12%Kulstof 42% 43% 50% 59%Brint 5% 5% 6% 4%Ilt 37% 38% 38% 7%Klorid 0,75% 0,20% 0,02% 0,08%Kvælstof 0,35% 0,41% 0,30% 1,00%Svovl 0,16% 0,13% 0,05% 0,80%Brændværdi 14,4 MJ/kg 15,0 MJ/kg 10,4 MJ/kg 25,0 MJ/kg10 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011