Halm til fjernvarmeΔHalmfyrede fjernvarmeværker kan være et billigt og miljøvenligt alternativ til andre opvarmningsformer– især hvis anlægget er placeret i et område med stort halmoverskud. For årtilbage var der en tendens til, at fjernvarmeværkerne foretrak flis som brændsel, men i dag er derikke den store forskel på økonomien i halm- og flisfyrede varmeværker.Foto: Torben Skøtt/BioPressHalmfyrede fjernvarmeværker har været opført i Danmarksiden 1980, og i dag er der cirka 55 værker i drift. Flere af værkerneer opført i et tæt samarbejde med lokale landmænd, ogenkelte steder har det været landmændene, der har stået forsåvel etablering som drift af anlægget. Værkernes effekt variererfra cirka 500 kW op til 12 MW, og den tekniske udformningspænder vidt, selvom der naturligvis er systemer, sombliver brugt på stort set alle anlæg.Når et varmeværk skal investere i et nyt anlæg til biobrændsler,står de over for et grundlæggende valg: Skal det være etanlæg til tørt brændsel som halm eller til vådt brændsel somskovflis? Teknisk set kan det nemlig ikke lade sig gøre at brugeden samme kedel til både våde og tørre brændsler, men derudoverer der ret vide rammer for, hvilke brændsler kedlen kanhåndtere. Det drejer sig primært om at have de rigtige systemertil håndtering og indfødning af brændslet.På et tidspunkt var der 61 halmfyrede varmeværker i Danmark,men omkring år 2000 valgte flere værker at skifte halmanlæggeneud med nye anlæg til flis. Det hang sammenmed, at flisprisen faldt på grund af en betydelig import aftræ fra Baltikum, og flere anlæg havde dårlige erfaringer medde kontrakter, der i sin tid var blevet indgået med halmleverandørerne.Mange af de første halmværker havde nemligvalgt at indgå langvarige, indeksregulerede kontrakter medlandmændene, og det havde været en dyr fornøjelse forflere af værkerne. I dag bliver halmen primært handlet pådet frie marked via licitationer, og det har gjort halmen merekonkurrencedygtig med det resultat, at der igen er begyndtat komme gang i udbygningen af halmfyrede varmeværker.Spørgsmålet, om et halm- eller flisanlæg er mest fordelagtigt,handler især om lokale forhold. Halm handles primært ilokalområdet, hvorimod flis er blevet en international handelsvare.Bliver værket placeret i et område med stort halmoverskud,kan det give lave varmepriser og en kærkommenindtægt til de lokale landmænd. Halm er generelt et billigerebrændsel end flis (se figur 8), men til gengæld er værket lidtdyrere, ligesom driftsudgifterne er større end ved et flisfyretanlæg.På samme måde som ved gårdanlæg er det god latin at dimensionereanlægget, så halmkedlen kun kan dække cirka70% af den maksimale belastning (se figur 9). Med den størrelsevil kedlen skulle præstere cirka 25% af den maksimaleeffekt i sommerhalvåret, og det giver mulighed for at opretholdeen fornuftig virkningsgrad. Bliver halmkedlen for stor,20 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011
19971998199920002001200220032004200520062007200820092010kommer anlægget til at køre på dellast i en stor del af året, ogdet betyder lavere virkningsgrad og større miljøbelastning.En varmeakkumuleringstank kan være med til at udjævnebelastningen hen over året, og i de få perioder om vinteren,hvor halmfyret ikke kan dække behovet, må varmeforsyningensuppleres med et oliefyr.<strong>HALM</strong>HÅNDTERING PÅ VÆRKETAlle halmfyrede fjernvarmeværker anvender i dag enten storballereller mediballer, der er cirka 30 cm lavere end storballer.Det er normalt landmanden eller en maskinstation, der sørgerfor leverancerne af halm til varmeværket, men enkelte stederer det varmeværket, der har ansvaret for transport og opmagasineringaf de mange tons halm. Transporten foregår medtraktortræk, hvis leverandøren bor tæt på varmeværket ogmed lastbil ved de lidt større afstande.Aflæsning på værket sker typisk med teleskoplæsser ellermed truck, der normalt kan tage to baller ad gangen. Flerenyere trucks er endvidere udstyret med specielle ”fangarme”,der kan få fat på de baller, som står længst væk på ladet. Påden måde kan et helt lastbiltræk tømmes fra kun den ene sideaf vognen.Halmen afregnes efter vægt og vandindhold. Vejning afhalmlæsset foregår enten på en brovægt eller en såkaldtplatformsvægt. Brovægten er langt den hurtigste at arbejdemed, da der kun skal foretages to vejninger, mens platformsvægtenkræver, at trucken kører op på vægten medhvert læs. En brovægt er til gengæld to-tre gange dyrere enden platformsvægt, så det er en afvejning mellem tidsforbrugog investering, der skal afgøre, hvilken løsning der er mestvelegnet til det enkelte værk.Inden aflæsning bliver vandindholdet bestemt med et måleinstrument,der er forsynet med et spyd, som stikkes ind i de enkeltehalmballer. Et vandindhold på 14-15% er optimalt. Vedet vandindhold på 18-20% vælger nogle værker at reducereprisen, og kommer vandindholdet op på omkring 25%, vælgerde fleste værker at kassere halmen. Grønne og våde klumper ihalmen vil normalt også føre til, at halmen bliver afvist.Et halmlager er pladskrævende, så de fleste værker har kun lagertil omkring en uges forbrug ved fuldlast. Der bliver typiskstablet fire baller i højden i afmærkede felter, så kranen automatiskkan placere ballerne på et transportbånd – en såkaldthalmbane, hvorfra ballerne køres hen til opriveren eller direkteind i fyret. Enkelte af de helt små værker har ikke nogen kran,så her skal ballerne placeres manuelt på halmbanen.KEDLENS UDFORMNINGEn halmkedel er naturligvis designet til halm, men langtde fleste anlæg vil også kunne håndtere andre former forbiomasse, blot der er tale om tørt brændsel. Flere anlæg harsåledes gode erfaringer med at supplere med kornafrens,kirsebærskaller, tørt og rent træaffald etc.Halmkedler kan have forskellige udformninger, men stort setalle anlæg er udstyret med en vibrationsrist i bunden, hvorforbrændingen foregår. Risten er inddelt i flere forbrændingszoner,og den kan bevæges frem og tilbage, så denbrændende halm transporteres hen mod askeudtaget. Forbrændingenkan styres i hver zone ved tildeling af større ellermindre mængder primærluft.Hovedparten af halmens energiindhold består af flygtige gasser,der afbrændes i fyrrummet over risten. Udformning affyrrummet og styring af lufttilførslen er afgørende for at sikreBrændselspriser i kroner/MWh800 Gasolie700600500400300200FuelolieNaturgasNaturgas (markedspris)TræpillerFlisHalm1000Figur 8. Udviklingen i brændselspriser til fjernvarmeværker i perioden 1997 til andet halvår af 2010. Kilde Dansk Fjernvarme.Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 201121