HALM TIL ENERGI - Agro Business Park

BILLIG OG FLEKSIBEL LØSNINGLT-CFB forgasseren er forholdsvis enkel i sin opbygning, ogderfor er anlægsomkostningerne væsentlig mindre end forandre typer forgasningsanlæg. Samtidig har anlægget vist sigat være utrolig fleksibel, hvad angår valg af brændsel. I tidensløb har der således været gennemført vellykkede forsøg med:• Træ, men kun kortvarigt, da træbrændsler også kan indfyresdirekte i kedelanlæg.• Flere slags halm, herunder halm med et betydeligt indholdaf aske-, kalium og klor.• Flere slags gyllefibre fra biogasanlæg.• Flere slags tørret gødning fra høns og svin.• Tørrede restfibre fra produktion af fortykkelsesmidler fracitrusskaller og tang.Kunsten består i at kunne styre temperaturen i forgasseren, såman aldrig kommer op på det niveau, hvor asken begynder atsmelte – det er lykkedes i alle forsøgene.Under de seneste forsøg på Danmarks Tekniske Universitethar det vist sig muligt at rense gassen i en cyklon, afkøle dentil 300 °C og derefter foretage en yderligere rensning i etposefilter. Her er det vigtigt, at aske og tunge tjærestoffer ikkekondenseres i hverken køler eller filter.Posefiltrering af den meget tjæreholdige gas åbner mulighedfor at anvende gassen i naturgasfyrede anlæg og i kedler,der udelukkende er beregnet til forgasningsgas. Uden posefiltreringvil gassen primært kunne anvendes på kulfyredekraftværker. Et kort forsøg med tjærekrakning af den filtreredegas viser dog, at forgasseren med tiden også vil kunne anvendestil processer, der kræver en tjærefattig gas.FRA GAS TIL FLYDENDE BRÆNDSTOFEn af de helt store udfordringer i et fremtidigt energisystembaseret på vedvarende energi er at få indpasset elproduktionenfra solceller og ikke mindst de mange vindmøller, derkommer til at stå for halvdelen af elproduktionen i 2050. Detkræver superfleksible kraftværker, og det er her, forgasningsanlæggenehar sin helt store styrke. De fleste forgasningsanlægkan hurtigt skrue op og ned for effekten, og gassenkan omdannes til flydende brændstof i form af methanol, derblandt andet kan bruges som brændstof i bilerne. I periodermed megen vindkraft kan man således lade forgasningsanlæggeneproducere lagerstabile brændstoffer til transportsektoren,og omvendt kan man i perioder med meget lidt solog vind bruge en større mængde biomasse til elproduktion.I dag bruges methanol især som frostvæske, opløsningsmiddelog i den kemiske industri, men det kan også bruges i forbrændingsmotorer,ligesom det kan anvendes til brændselsceller.HALM I BIOGASANLÆGMange biogasanlæg bruger i dag energiafgrøder til produktionaf gas, og flere anlæg er blevet opmærksomme på, athalm måske kan blive en fremtidig råvare til produktion afbiogas. Energiudbyttet ligger ganske vist kun på cirka 60%af det udbytte, man kan opnå ved afbrænding, men gassenhar langt flere anvendelsesmuligheder, og næringsstoffernebliver ført tilbage til landbrugsjorden sammen med det kulstof,som ikke blev omsat i anlægget.Problemet har hidtil været, at det kan være besværligt at fåblandet halmen op med gylle, men der bliver løbende udvikletnye indfødningssystemer, som letter håndteringen,ligesom der også findes forskellige forbehandlingsteknologier,der kan øge gasudbyttet med omkring 50%. En af de merekendte teknologier er trykkogning, som også bliver brugt tilproduktion af 2. generations bioethanol, men der bliver ogsåforsket i mekaniske processer, hvor halmen komprimeres såhårdt, at der nærmest sker en eksplosion. Fordelen ved detsystem er, at det er langt mindre energikrævende end trygkogning.Foto: Torben Skøtt/BioPressForgasningsanlægget i Kalundborg, hvor halmen omsættes tilgas, inden den brændes af på det nærliggende kraftværk.Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 201133