HALM TIL ENERGI - Agro Business Park

Halm til bioethanolΔProduktion af bioethanol ud fra halm kan blive et spændende alternativ til anvendelse afhalm i kedelanlæg. Teknologien er dog endnu ikke kommercielt tilgængelig, men Danmarkhar et af de største pilotanlæg i verden, og der vil formentligt ikke gå mange år, før de førstefuldskalaanlæg er i drift.Anvendelse af halm som brændsel i kedler er i dag den mestgennemtestede teknologi, når det drejer sig om at brugehalm til energiformål. Det er samtidig en af de mest effektivemetoder til at opnå en høj virkningsgrad – især hvis der er taleom kedler i forbindelse med kraftvarmeanlæg.Der findes dog andre teknologier, som på sigt kan vise sig atblive lige så interessante som simpel afbrænding. Bioethanolfremstillet ud fra halm kan erstatte benzin og på den mådevære med til at reducere transportsektorens udledning afdrivhusgasser. Transporten står globalt set for 25% af CO 2-udledningerne, andelen er stigende, og det har vist sig overordentligvanskeligt at knække den kurve. Her kan bioethanolvære en løsning, især på kort sigt, da det er muligt at blandeop til 10% bioethanol i benzinen, uden at det kræver ændringeraf motorerne.Fremstilling af bioethanol på basis af korn, majs eller sukkerrører kendt teknologi. En lang række af disse 1. generationsanlæger etableret i blandt andet USA og Brasilien, hvor deleverer store mængder bioethanol til erstatning for benzin.Anvendelse af landbrugsprodukter til produktion af bioethanolhar imidlertid været udsat for en betydelig kritik gennemde senere år. Mange frygter, at en massiv anvendelse afbioethanol vil medføre drastiske prisstigninger på fødevarerog forværre sultproblemerne i de fattige lande. Det har ført tilen betydelig udviklingsindsats inden for de såkaldte 2. generationsteknologier,hvor produktionen af bioethanol sker påbasis af restprodukter fra landbruget og skovbruget.2. GENERATIONS BIOBRÆNDSTOFFERHalm og andre restprodukter kan nemlig godt bruges sområvarer, da de indeholder sukkerstoffer i form af cellulose oghemicellulose. Det er blot mere besværligt, fordi sukkerstofferneer svært tilgængelige. Det kræver en kompliceret forbehandling,hvor halmen varmes op under tryk, ligesom der skaltilsættes enzymer for at nedbryde biomassen.Processen kan sammenlignes med det, der sker, når vi selv indtagerføde. Spiser vi for eksempel en kartoffel, er vi ved hjælpaf vores spyt i stand til at nedbryde kartoflen til sukkermolekyler,som kroppen efterfølgende kan omdanne til energi.Forsøger vi derimod at spise et halmstrå, kan vi ikke få fat påenergiindholdet, på samme måde som man heller ikke kan fåfat på sukkerindholdet ved hjælp af gær og de enzymer, deranvendes på 1. generations ethanolanlæg.Foto: Torben Skøtt/BioPressForsøg med fremstilling af bioethanol på Skærbækværket vedFredericia. Resultaterne herfra er blevet brugt til at etablere etstort pilotanlæg ved Kalundborg.Tidligere har der ikke været pålidelige teknologier til forbehandlingaf biomassen, og enzymomkostningerne har væretalt for høje. På begge områder er der imidlertid sket en betydeligudvikling, og danske virksomheder er nu tæt på atkunne levere kommercielle anlæg til produktion af 2. generationsbioethanol. Det skyldes ikke mindst DONG Energys datterselskabInbicon, der har et stort pilotanlæg i drift, samt Novozymesog Genencor, der på verdensplan er førende indenfor udvikling og fremstilling af enzymer, som kan omdannecellulose og hemicellulose til sukker.Generelt kræver produktion af bioethanol en del energi, ogderfor vil det ofte være en fordel at integrere processen medandre energianlæg eller industrivirksomheder. Det kan foreksempel være et kraftværk, der i perioder har et stort energioverskud.30 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011