HALM TIL ENERGI - Agro Business Park

DampturbineElgeneratorIllustration fra rapporten “Bioenergi til el og varme”. DONG Energy og Vattenfall 2007.SnittethalmHalmkedelFødevandsbeholderVibrationsristBundaskePosefilterFigur 10. Principskitse af ristefyret kraftværksblok på Fynsværket.mange udfordringer med hensyn til belægningsdannelseog korrosion. Derudover har der også været problemer medmekanisk slid på kedelrørene, men diverse udskiftninger ogombygninger har løst de største problemer.Ved fluid bed forbrænding af kul og halm fremkommer etrestprodukt, der ikke kan genanvendes, og det er en megetvæsentlig årsag til, at teknologien kun bliver brugt på et enkeltanlæg i Danmark.TILSATSFYRINGVed tilsatsfyring forbrændes halm sammen med kul i enstøvfyret kraftværkskedel. Ved denne løsning skal der ikkeetableres et nyt kedel- og turbineanlæg, og anlægsomkostningerneer derfor meget begrænsede i forhold til et ristefyretanlæg. Samtidig er udslippet af skadelige stoffer tilatmosfæren begrænsede, da de kulfyrede kraftværker i forvejener udstyret med effektive anlæg til rensning af røgen.Tilsatsfyring blev udviklet i begyndelsen af 1990’erne ogblev første gang demonstreret i fuld skala på Studstrupværketuden for Århus. Her blev det dokumenteret, at tilsatsfyringgiver en meget effektiv forbrænding, og indholdet afkulstofrester i asken er generelt lavere end ved forbrændingaf kul alene. I de første år var der problemer med at afsætteflyveasken, men det problem er nu løst, og i dag erdet muligt at bruge asken til fremstilling af både cement ogbeton. Af hensyn til nyttiggørelse af asken begrænses andelenaf halm til 20% af den indfyrede mængde brændsel,svarende til 13% af den indfyrede energi.Under udvikling af teknologien med tilsatsfyring var der storopmærksomhed på risikoen for forøget korrosion i kedlen,som det er kendt fra de ristefyrede anlæg. Det har dog vistsig, at kulasken har en meget gunstig indvirkning på de korrosivebestanddele i halmen. Såfremt halmandelen ikke erfor høj, dannes der ikke kloridholdige belægninger i kedlen,og korrosionsrisikoen er derfor begrænset.Foto: Torben Skøtt/BioPressFoto: Torben Skøtt/BioPressHalmlager på Enstedværket ved Aabenraa. Bemærk kranen,der er i stand til at løfte 12 baller ad gangen.Halmballerne føres frem til opriverne via transportbånd – ogsåkaldet halmbaner.26 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011