HALM TIL ENERGI - Agro Business Park

kraftværker at aftage 1,4 millioner tons biomasse om året, herafmindst 1 million tons halm. Erfaringerne fra udlandet var pådet tidspunkt meget begrænsede og omfattede udelukkendeanvendelse af træ som brændsel. Halm til energiproduktionvar stort set et ukendt begreb inden for kraftvarmesektoren,så det var nødvendigt at igangsætte et ambitiøst udviklingsogdemonstrationsprogram. Programmet har medført, at enrække af de børnesygdomme, som prægede de første anlægop gennem 1990’erne, er historie, og i dag er Danmark et af deførende lande, når det gælder effektiv anvendelse af halm tilelproduktion.Forsknings- og udviklingsindsatsen inden for kraftvarmeanlægtil halm har især været koncentreret om ristefyring, støvfyring,cirkulerende fluid bed anlæg og tilsatsfyring, hvor halm og kulafbrændes i den samme kedel.HALMHÅNDTERING PÅ VÆRKETKraftvarmeværkerne håndterer langt større mængder halmend fjernvarmeværkerne. Et anlæg som Fynsværket aftagereksempelvis 150–170.000 tons halm om året, svarende tilover 300.000 bigballer.Til at håndtere de store mængder halm er langt de flesteværker udstyret med automatiske kraner, der kan løfte 12baller ad gangen. Der skal således kun to løft til at tømme enlastbil med anhænger, og da kranen samtidig registrerer bådevægt og vandindhold, opstår der sjældent kø ved indgangentil halmlageret. Registrering af vandindholdet foregår vedhjælp af mikrobølger, og en vejecelle på kranen registrerervægten af hvert løft.Fra halmlageret føres ballerne med kran hen på transportbånd,der sørger for den videre transport hen til opriverne.Antallet af transportbånd kan variere fra værk til værk, mende fleste værker har fire parallelle bånd for at kunne håndterede store mængder halm.Foto: Torben Skøtt/BioPressEt kik ind i Amagerværkets lagerhal til halmpiller. Halmpillernebliver knust, inden de blæses ind i kedlen som støv efter sammeprincip som ved kulfyring.den ene ende til den anden. En del af halmstråene brænderi rummet over risten, mens andre falder ned på risten, hvorde udbrænder.STØVFYRINGStøvfyrede kraftværksblokke kan ombygges til at fyre medhalmpiller i stedet for kul. Det kræver andre lagerfaciliteter, ogmøllerne skal være i stand til at knuse halmpiller i stedet forkul, men indblæsning af brændslet i kedlen foregår i princippetpå samme måde, uanset om der er tale om kulstøv ellerhalmstøv. Forbrændingen af halm kan give de samme problemermed tilstopning og korrosion af kedlens overhederrør, sådet kan være nødvendigt at sænke damptemperaturen for atforlænge kedlens levetid.RISTEFYRINGRistefyring er den mest udbredte teknologi til udnyttelseaf halm på de danske kraftvarmeanlæg (se figur 10). Somnavnet antyder, foregår forbrændingen på en rist i bundenaf fyrrummet. I de fleste tilfælde er der tale om en skrå,vandkølet rist, der vibrerer med jævne mellemrum, hvorvedhalmen bevæges hen mod askeudtaget. En mindre del afasken (flyveasken) føres igennem kedelanlægget og bliveropsamlet i et posefilter, inden røgen ledes op gennem skorstenen.På hovedparten af de ristefyrede anlæg føres halmballernefra lageret igennem en opriver, hvorefter halmstråene føresind på risten ved hjælp af transportsnegle. På enkelte af deældre anlæg fødes ballerne dog direkte ind i kedlen efterdet såkaldte “cigarbrænderprincip”. Her foregår der ikkenogen neddeling af halmen, idet ballerne blot brænder fraCIRKULERENDE FLUID BEDI en såkaldt cirkulerende fluid bed (CFB) kedel er det muligt atafbrænde halm sammen med kul. Her foregår forbrændingeni et leje af flydende sandpartikler, og det giver mulighed for atanvende en lavere forbrændingstemperatur end ved tilsatsfyringog ristefyring. Derved reduceres dannelsen af NO x, ogdet er muligt af fjerne svovl fra røggassen ved at tilføre kalktil kedlen.Fluid bed kedler er fleksible med hensyn til brændselsvalg,men er følsomme overfor aske med lavt smeltepunkt som foreksempel halmaske. Årsagen er, at smeltet aske får sandpartiklernetil at klæbe sammen, så partiklerne ikke længere kanholdes svævende. Derfor kan halmandelen maksimalt udgøre50%.Ligesom på de ristefyrede forbrændingsanlæg har der væretHalm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 201125