HALM TIL ENERGI - Agro Business Park

Halm som energiresurseΔHalm er en betydelig energiresurse, men det er også et besværligt brændsel, som kan forårsagetæringer i blandt andet kraftværkskedler. Anvendelsen af halm til energiproduktion erøget markant siden 1980’erne, men der er fortsat over to millioner tons halm i overskud, og meddet rigtige sortvalg kan overskuddet blive endnu større.Det er ikke mange årtier siden, halm blev betragtet som etbesværligt spildprodukt, som blot skulle skaffes af vejen hurtigstmuligt. Den del af halmen, der ikke kunne anvendes tilfoder og strøelse, blev typisk brændt af på markerne, men i1991 blev den form for afbrænding forbudt, og siden da erder kommet mere fokus på at bruge halm til energiformål.Den største fordel ved at bruge halm i energisektoren er,at det er et CO 2-neutralt brændsel, der ikke bidrager til atforøge atmosfærens indhold af drivhusgasser. I dag bliverhalm primært brugt som brændsel i individuelle gårdanlæg,på fjernvarmeværker og i store kraftværker, men i fremtidenvil man formentlig også bruge halm til fremstilling af gasog bioethanol. DONG Energy har således brugt betydeligebeløb på at udvikle nye teknologier til energiproduktion frahalm, og man har blandt andet etableret et pilotanlæg tilfremstilling af bioethanol og er i færd med at etablere et anlægtil termisk forgasning af halm. Fordelen ved at omdannehalm til gas er, at det giver bedre muligheder for at udnyttebrændslet på eksisterende kulfyrede værker.HALM SOM BRÆNDSELHalm indeholder normalt 14-20% vand, der fordamper underforbrænding. Det tørstof, der er tilbage, består af knap50% kulstof, 6% brint, 42% ilt samt små mængder kvælstof,svovl, silicium og andre mineraler som alkali og klorid.Askeindholdet kan variere mellem 2 og 10%, men i gennemsniter det på omkring 4%. Halm fra afgrøder dyrket på sandjordhar normalt det laveste askeindhold, derefter kommerhalm fra muldjord, efterfulgt af halm fra lavbundsjord, derhar det største askeindhold. Brændværdien er højest ved detlaveste askeindhold, så det kan være en fordel at bruge halmfra sandjord til fyringsformål.Asken fra halmfyring kan blive klæbrig allerede ved 600 °C,og det har betydning for kraftværkerne, hvor man ønskeren høj damptemperatur for at opnå en høj elvirkningsgrad.Nye kedeltyper og bedre stållegeringer har dog med tidenreduceret problemet, men kraftværkerne betragter fortsathalm som et mere problematisk brændsel end træ.RESURSEROpgørelser over de tilgængelige halmresurser har ofte givetanledning til en del debat, og det kan være svært at kommemed et entydigt svar på, hvor store resurser der vil væretilgængelige i årene fremover. Landbruget skal jo ikke barelevere råvarer til energisektoren. Der skal også produceresfoder og fødevarer, tages hensyn til naturbeskyttelse og udvaskningaf næringsstoffer, ligesom der bør tages højde forjordens kulstofpulje. Hvis landmanden vælger at nedmuldehalmen, vil det øge jordens indhold af kulstof, og det har betydningfor klimaregnskabet som omtalt på foregående side.Når halm skal bruges som brændsel, må vandindholdetikke overstige 20%. Ved højere vandindhold er der risikofor, at halmballerne bliver for hårde og kompakte, ligesomet højt vandindhold øger risikoen for kondensdannelse ogtæringer.Der er i årenes løb blevet udarbejdet en lang række analyseraf de tilgængelige halmresurser i såvel Danmark som i udlandet,og selvom der kan være stor forskel på de enkelte undersøgelser,er det generelle resultat, at resurserne er langt størreend det aktuelle forbrug.Tilstedeværelsen af klor og alkali i røggassen kan være etproblem ved forbrænding, da stofferne bliver til natriumkloridog kaliumklorid, der er stærkt aggressive og forårsagertæringer i kedler og rør – særligt ved høje temperaturer ikraftværker. Det gælder altså om at bruge halm med et lavtindhold af skadelige stoffer, og her spiller vejret en væsentligrolle. Halm, som efter modning og især efter høst har fåetmeget regn og er blevet gråt, er langt mindre aggressivt endgul halm, som kun har fået begrænsede mængder regn.Men håndtering og transport af halm kan være meget omkostningskrævende,så selv om resurserne er til stede, er detikke det samme, som at der er økonomi i at udnytte halmen.Mens energitræ i dag er blevet en international handelsvare,så er halm fortsat noget, der primært handles inden for deenkelte regioner. I princippet er der dog intet til hinder for, athalmpiller vil kunne handles over landegrænserne, men deter bare ikke sket endnu.8 Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 2011