HALM TIL ENERGI - Agro Business Park

19971998199920002001200220032004200520062007200820092010kommer anlægget til at køre på dellast i en stor del af året, ogdet betyder lavere virkningsgrad og større miljøbelastning.En varmeakkumuleringstank kan være med til at udjævnebelastningen hen over året, og i de få perioder om vinteren,hvor halmfyret ikke kan dække behovet, må varmeforsyningensuppleres med et oliefyr.HALMHÅNDTERING PÅ VÆRKETAlle halmfyrede fjernvarmeværker anvender i dag enten storballereller mediballer, der er cirka 30 cm lavere end storballer.Det er normalt landmanden eller en maskinstation, der sørgerfor leverancerne af halm til varmeværket, men enkelte stederer det varmeværket, der har ansvaret for transport og opmagasineringaf de mange tons halm. Transporten foregår medtraktortræk, hvis leverandøren bor tæt på varmeværket ogmed lastbil ved de lidt større afstande.Aflæsning på værket sker typisk med teleskoplæsser ellermed truck, der normalt kan tage to baller ad gangen. Flerenyere trucks er endvidere udstyret med specielle ”fangarme”,der kan få fat på de baller, som står længst væk på ladet. Påden måde kan et helt lastbiltræk tømmes fra kun den ene sideaf vognen.Halmen afregnes efter vægt og vandindhold. Vejning afhalmlæsset foregår enten på en brovægt eller en såkaldtplatformsvægt. Brovægten er langt den hurtigste at arbejdemed, da der kun skal foretages to vejninger, mens platformsvægtenkræver, at trucken kører op på vægten medhvert læs. En brovægt er til gengæld to-tre gange dyrere enden platformsvægt, så det er en afvejning mellem tidsforbrugog investering, der skal afgøre, hvilken løsning der er mestvelegnet til det enkelte værk.Inden aflæsning bliver vandindholdet bestemt med et måleinstrument,der er forsynet med et spyd, som stikkes ind i de enkeltehalmballer. Et vandindhold på 14-15% er optimalt. Vedet vandindhold på 18-20% vælger nogle værker at reducereprisen, og kommer vandindholdet op på omkring 25%, vælgerde fleste værker at kassere halmen. Grønne og våde klumper ihalmen vil normalt også føre til, at halmen bliver afvist.Et halmlager er pladskrævende, så de fleste værker har kun lagertil omkring en uges forbrug ved fuldlast. Der bliver typiskstablet fire baller i højden i afmærkede felter, så kranen automatiskkan placere ballerne på et transportbånd – en såkaldthalmbane, hvorfra ballerne køres hen til opriveren eller direkteind i fyret. Enkelte af de helt små værker har ikke nogen kran,så her skal ballerne placeres manuelt på halmbanen.KEDLENS UDFORMNINGEn halmkedel er naturligvis designet til halm, men langtde fleste anlæg vil også kunne håndtere andre former forbiomasse, blot der er tale om tørt brændsel. Flere anlæg harsåledes gode erfaringer med at supplere med kornafrens,kirsebærskaller, tørt og rent træaffald etc.Halmkedler kan have forskellige udformninger, men stort setalle anlæg er udstyret med en vibrationsrist i bunden, hvorforbrændingen foregår. Risten er inddelt i flere forbrændingszoner,og den kan bevæges frem og tilbage, så denbrændende halm transporteres hen mod askeudtaget. Forbrændingenkan styres i hver zone ved tildeling af større ellermindre mængder primærluft.Hovedparten af halmens energiindhold består af flygtige gasser,der afbrændes i fyrrummet over risten. Udformning affyrrummet og styring af lufttilførslen er afgørende for at sikreBrændselspriser i kroner/MWh800 Gasolie700600500400300200FuelolieNaturgasNaturgas (markedspris)TræpillerFlisHalm1000Figur 8. Udviklingen i brændselspriser til fjernvarmeværker i perioden 1997 til andet halvår af 2010. Kilde Dansk Fjernvarme.Halm til energi - status, teknologier og innovation i Danmark 201121