Læs bilag til rapporten (pdf-fil, 1,5 MB, åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

Bilag 2: Undersøgelsens metode og teoretiske grundlagKapitalen kan dog også udhules eller sættes over styr, hvis man ikke plejer den (Bourdieu,1986). Hvis man f.eks. får en hjerneskade og ikke længere kan anvende sin oprindeligeuddannelse eller indgå i de samme typer for socialt samvær, der tidligere gav socialkapital.En hjerneskade medfører tab af kapitalSamfundet sanktionerer således forskellige former for deltagelse forskelligt oginvesteringer giver forskelligt afkast alt efter på hvilke felter de foregår. Investering afkapital i form af deltagelse på arbejdsmarkedet giver traditionelt et højere afkast – målt isåvel økonomisk som symbolsk kapital – end deltagelse i f.eks. frivilligt foreningsliv.Omvendt får man større afkast af sin deltagelse i foreningsliv i forhold til blot at investere isin egen privatsfære. Dette kan være forklaringen på, at nogle skadede, der i dag kun harmeget begrænsede fysiske og psykiske ressourcer alligevel vælger at investere dem fuldtog helt på arbejdsmarkedet, med det resultat, at de kun har meget begrænsederessourcer at investere i et privatliv ved siden af arbejdslivet. Andre vurderer omvendt, atdet afkast – økonomisk som symbolsk – de kan hente på arbejdsmarkedet er så lille iforhold til de ressourcer, der skal investeres, at de ikke vil gøre denne investering. Dennegruppe må derfor vælge at investere deres kapital på andre og mindre “lønsomme” felter -eksempelvis i foreningsarbejde, frivilligt arbejde eller i hjemmesfæren.For hovedparten af deltagerne i projektet har skaden medført tab af kapital både i form afet økonomisk indtægtstab, udgifter til ny bolig, hjælpeforanstaltninger mv., og i form af tabtsymbolsk kapital, når den tidligere uddannelse ikke længere kan anvendes, vennekredsenevt. bliver mindre og deltagelse i centrale dele af samfundslivet begrænses af entenfysiske eller kognitive begrænsninger. Et væsentligt formål med rehabiliteringsindsatsen erså vidt muligt at kompensere for disse tab.Mestring efter en hjerneskade hænger således ikke alene sammen med, hvordan denenkelte oplever sit eget liv, men i høj grad også med, hvilke ressourcer de enkelte kanråde over, hvordan disse forvaltes 6 og hvordan omverdenen møder den ramte.Undersøgelsen vil således som led i vurderingen af de enkelte deltageres mestring afkrisen også se på, i hvilket omfang han eller hun i dag kan deltage som aktivsamfundsborger - eller med Bourdieus udtryk, se på deres samlede mængde kapital, og6 Der er ofte ikke tale om et frit valg, idet rammerne for den enkeltes valgmuligheder i en givensituation ofte er meget snævre .___________________________________________________________________10Klog af skade - Bilagsbind – Maj 2005