Læs bilag til rapporten (pdf-fil, 1,5 MB, åbner nyt vindue) - Aarhus.dk

Bilag 2: Undersøgelsens metode og teoretiske grundlaggennemsigtig. Alt efter deres ressourcer og oplevelse af sammenhængskraft i livet, har dekunnet tackle denne krise forskelligt.Et af de vigtigste formål med rehabiliteringsforløbet for hjerneskaderamte er at støtte opom den enkelte, så han eller hun kan genfinde balancen og meningen med livet og igenblive en aktivt deltagende samfundsborger 4 . Dette sker blandt andet ved i fase 1 og 2 afforløbet at sørge for basal pleje og omsorg og så vidt muligt at genoprette personensfysiske og psykiske helbred. Senere i fase 2 og 3 ved specifik træning i forhold til tabteevner og psykologisk støtte til at finde et nyt jeg, og herved være med til at genskabetilliden til at verden er forudsigelig og gennemsigtig og at give personen visse redskaber,der kan anvendes i håndteringen af krisen. (Eksempelvis kognitiv træning, sprogtræning,hjælp til selvindsigt/erkendelse og sorgbearbejdning mv.)Mestring i samspil med omgivelserneAntonovsky ser overvejende mestring som en proces, der er bestemt af internepsykologiske faktorer, og berører ikke særligt meget relationerne til omverdenen ogdisses betydning for oplevelsen af sammenhængskraften. Rehabilitering sker dog altid iforhold til en bestemt social kontekst, og mennesker indgår stort set altid i socialefællesskaber. Oplevelsen af livskvalitet hænger derfor for de fleste snævert sammen medhvordan han eller hun indgår i meningsfulde og betydende relationer med omverdenen.Undersøgelsen vil derfor også trække på sociologiske teorier, der inddrager deltagelsesogstatusaspektet i oplevelsen af samlet livskvalitet.Denne del af det teoretiske grundlag vil primært blive hentet hos Pierre Bourdieu, der medsine centrale begreber om habitus, symbolsk og økonomisk kapital og investering afkapital i centrale felter eller markeder indfanger mange af de nuancer, der er i spil, nårman skal vurdere samspillet mellem den enkeltes oplevelse af livskvalitet og hans ellerhendes indplacering i samfundet, samt de positive og negative sanktioner han eller hunudsættes for.4 Socialministeriet nedsatte i 2004 i samarbejde med MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforumen national tænketank, der skulle se på rehabiliteringsbegrebet. Tænketanken har afrapporteret sitarbejde i en hivdbog med titlen: ”Rehabilitering i Danmark – Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.Heri defineres rehabilitering således: ”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsprocesmellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risikofor at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår etselvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation ogbeslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.”(MarselisborgCentret og Rehabiliteringsforum, 2004, s. 4)___________________________________________________________________8Klog af skade - Bilagsbind – Maj 2005