Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

For DKK 30 milliarder bro– og ingen kunder?Af Thomas SuensonMen svenskerne – de vil bare have den forbindelse!Femer Bæltforbindelsen fra Rødby til Puttgardeni det fjerneste nordøstlige hjørne afHolsten er blevet populær - som hadeobjekt.Den danske trafikminister har fået travlt medat forsvare projektet, uanset EU-opbakningog verbal støtte fra tyske politikere."Der kommer ingen biler på den." – "Denbliver dyrere at bygge, end de siger – det gørdet altid." – "Renteforudsætningerne holderikke. Den kan aldrig betales tilbage."Der står stive vindstød imod Femer Bælt-forbindelseni den danske debat for øjeblikket.Men når de sure danske eksperter og avisreporterekaster sig over projektet, vækker detingen genklang i Malmø. Hos Sydsvenska Industri-och Handelskammare er adm. dir.Stephan Müchler overbevist om, at det er etaf de mest tungtvejende infrastrukturprojekterfor fremtiden."Faktisk er det med på en liste over 20 infrastrukturprojekter,som erhvervslivet i Sydsverigeanser for at være vigtigst i perioden2004-2015," siger Stephan Müchler.Kontinent kommer nærmere "Det kan dagodt være, at den ikke vil rykke meget af dettunge gods væk fra de fremragende færger,der allerede findes mellem Sydsverige ogkontinentet. Men for persontrafikken og i etvist omfang for højværdigodset vil det betydeet afgørende ryk i den rigtige retning. For os iSydsverige vil en times mindre rejsetid til byernei Nordtyskland betyde en vældig udvidelseaf regionen. Lübeck, Hamborg og Berlinkommer på en helt anden måde inden forrækkevidde."For Stephan Müchler er Femer Bælt-projektetet godt eksempel på, at de nationale projekterstid er forbi inden for samfundsplanlægningen.Misfornøjet minder han om,hvordan den store, strategiske trafikplan iSverige stod fast som grundfjeldet - lige indtilden dag, da en bilfabrik truede med at forladeTrollhättan. Så flyttede planerne for en betragteligdel af milliardinvesteringerne til detområde "overnight". Og han minder om,hvordan det nationale Luftfartsverket bremserfor en udvikling af lufthavnene i Øresundsregionen,hvor Sturup Lufthavn vedMalmø efter hans mening har sin helt naturligeplads sammen med Københavns Lufthavni Kastrup under én ejer.Naturlige markeder"De naturlige markeder følger ikke længerelandegrænserne. Når Toyota har placeret sig iMalmø, er det fordi hele Norden udgør etmarked for dem. For Unilever er det Nordeuropa,som er ét marked. Det er et paradigmeskift,der gavner metropoler som København-Malmøog Gøteborg." Og derfor er detogså, at en liste over afgørende vigtige infrastrukturprojekterfor Sydsveriges erhvervslivomfatter to danske arbejder, nemlig motorvejsforbindelsenfra Helsingørs færger til motorvejen(Kongevejsforbindelsen) og - FemerBælt-forbindelsen.Hvad hedder den egentlig?Er det Femer Bælt? FehmarnBelt? Eller Femern Bælt?Godt spørgsmål. På dansk: Femer Bæltforbindelsen,opkaldt efter farvandetmellem Lolland og Femern, det snævrestestrøg af Østersøen. Men hvorfor er der sånogle, der skriver Femern Bælt? Jo, iDanmark kan man ønske et nyt navn,hvis det, man har, ikke passer én. Fordiden tyske form af Femer Bælt er FehmarnBelt (og fordi lobbygrupperne bag projektetbad om det), udsendte Dansk Sprognævni 2001 en kundgørelse om, at FemernBælt herefterdags må anses for atvære en korrekt betegnelse. Så i øjeblikketer der to gangbare versioner af navnet,ligesom majonæse / mayonnaise er ligeberettigedeudgaver af den populærespise. Et trøstens ord fra Shakespeare:What's in a name .. "Et navn er kun etnavn; tingen forbliver dog sig selv."Femern / Fehmarn (dansk og tysk gengivelseaf oldslavisk Vi-Imbra) var fraca.1130 til 1864 en del af den danskekonges rige.Den danske trafikminister, Flemming Hansen,forsvarede Femer Bælt-forbindelsen iform af en 20 km lang skråstagsbro til bilerog deltog i en konference i Rødby, to kilometerfra de travle færgelejer, i begyndelsen afnovember. Rødbys borgmester er en af hanstrofaste støtter, ligesom entreprenørbranchen(- og EU, der gerne ser broen bygget og vilstøtte finansielt med op til 20 pct). Blandt derestungeste argumenter er de to succeshistorierStorebæltsbroen og Øresundsbron.Men det overbeviser ikke kritikerne, som tællerfremtrædende trafikforskere, politikere,økonomer og bankfolk. De siger, at Storebæltsforbindelsenimødekom et længe opsparetbehov for at knytte landet sammen, og atØresundsbron forbinder to centre og derforvil vise sin værdi på sigt, selv om udviklingener gået langsommere end forudset. HvorimodFemer Bælt-forbindelsen vil forbinde to udkantsområder,og det er der ingen dynamik i.Endsige private investorer til.Tyske politikere taler pænt om projektet, menskeler øjensynligt en del til de andre påtrængendeinfrastrukturinvesteringer, som Tysklandhar brug for at gøre. I sommeren 2004 opgavman indtil videre at bruge penge på jernbanesystemetmod nord.Gods? Nej. Forsigtigvis medregner prognosernefor Femer Bælt-forbindelsen ikke retmeget af det gods, som i dag passerer de sydsvenskehavne på vej til kontinentet.Henrik Holm, chef for DFDS Transport AB,datterselskab af Danmarks største transportvirksomhedog den største godsoperatør fraSverige til Kontinentet, bekræfter, at godstransportener lagt an på at køre løse traileretil havnene, fortrinsvis Trelleborg og Malmø,og sejle dem til Tyskland eller Polen, hvortrækkere står og venter på at bringe dem tilbestemmelsesstederne i Europa. Det hører tilundtagelserne, at chaufførerne følger medover. "Der skal særdeles gode overfartsprisertil at konkurrere med dette - ikke blot desamme priser, men lavere på en ny bro," sigerHenrik Holm, som oplyser, at hans firma påårsbasis ekspederer 70.000 trailere via svenskehavne og kun 9.000 via Øresundsbron ogRødby-Puttgarden, især hastende og værdigods.DFDS Transport i Sverige beskæftigeromkring 2000 mennesker på 31 kontorer i 28byer og omsætter ca. 5 milliarder SEK.Trafikmønsteret er nogenlunde det sammefor Schenker og DHL, som også er storeoperatører mellem Sverige og kontinentet. Iøjeblikket er store kontinentale vognmandsfirmaerved at etablere kontorer i de svenskefærgehavne som leverandører til de speditionsvirksomheder,som arrangerer transporterne- et bevis på, at disse trafikker er særdelesrobuste.Nr. 1 Januar 2005 | Nord nu 11