Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

ørne- og ungdomsfilm. På Frederiks Bastiongennemføres en række seminarer ogkonferencer omkring Nordisk Films fremtidog filmprisen:· Hvad skal vi med en ny filmpris· Nordisk Films fremtid· Nordisk Filmmaraton· Nordiske amatør- og undergrundsfilm -glemt eller skjulte reserver?· Hvordan sikres en fremtidig udvikling aftalenter?Norden i fremtiden- samlet eller splittet?Det nordiske samarbejde står over for storeudfordringer i et nyt udvidet Europa. Somregion har de nordiske lande meget at vindeved at stå sammen i den europæiske udvikling.Hver for sig er de nordiske lande små ien europæisk sammenhæng, men sammenkan Norden være med til at sætte dagsorden ieuropæisk politik. Alligevel ser vi, at noglenordiske lande prioriterer et stadigt tætteresamarbejde med landene omkring Østersøen,især de baltiske lande, og den nordvesttligedel af Rusland. Andre nordiske lande fokuserermere vestover og bliver samtidig mere engagereti forhold til sine nærområder. Nogleaf de nordiske lande er med i EU, andre stårudenfor. Danmark står centralt i denne problemstilling,hvor Danmark har historiske erfaringermed Vestnorden og har været megetaktiv i udviklingen af de nye demokratierrundt om Østersøen, ligesom Danmark harlang erfaring med samarbejdet i Europa.I en konference i oktober undersøges, hvordanden fælles nordiske fremtid vil se ud idette spændingsfelt og hvorledes en fortsatnordisk samhørighed sikres.Landene i Vestnorden er på mange måderbærere af den oprindelige kultur og medstærke historiske traditioner. Dette belyses isammenhæng med den vestlige kulturs hastigepåvirkning.I tilknytning til konferencen holdes udstillingermed kunstnere fra Vestnorden i DenNordatlantiske Brygge, Frederiks Bastion,Det Færøske Hus, Grønlændernes Hus, ogDet Islandske Kulturhus.Prins Gustav - ensemblet sang Bellman på Hovedbanenved de nordiske dage i november sidste år...fortsat fra side 5Norden har behov for en dynamisk udviklingudadtil, ikke mindst i forhold til den europæiskeudvikling. Med optagelsen af de nyelande i EU, som vel at mærke ikke mindst varet fælles nordisk projekt, bliver der mereplads til et nordisk fremstød. EU udvides idisse år i bredden, hvilket betyder, at EU ikkesamtidig i samme grad kan udvides i dybden.Virkeliggørelsen af unionen med fælles statsborgerskabi en føderal enhed er ikke foreløbigen europæisk mulighed med så mangelande som deltagere. Ensartethed som et europæiskmål møder da også skepsis i alle denordiske lande. Visionen om fremtidens Europabør være, at Europa skal finde sin styrkei samarbejdet mellem forskellighederne. Ambitionenmå være at skabe et Europa, hvorfolk lever i fredelig sameksistens med forskellighederneog respekten for hinandens værdier.I de kommende år vil omdrejningspunktet forEU være baseret på de bløde værdier. Deninternationale handel og økonomi bliver mereog mere liberaliseret, så ingen grænser hindrerdens bevægelighed - ikke engang EU's.Det første centrale område inden for EU-udviklingenbliver demokratiet, den internemagtfordeling og beslutningsprocesserne. Ogher har de nordiske lande noget at byde på.Norden har en model for folkestyre og forvaltning,som har været og fortsat er misundtaf andre. De nordiske lande har allerede samstemmendelagt vægt på åbenhed og nærhedsom væsentlige elementer i denne udvikling.Det andet store område inden for EU-udviklingenbliver social- og arbejdsmarkedspolitikken.Den sociale velfærdsmodel, som denordiske lande har opbygget, vil være et forbillede.En nordisk arbejdsmarkedspolitik,der er etableret i snævert samarbejde med -også internationalt set - stærke faglige organisationerpå såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerside,vil påvirke udviklingen i EU.Norden - en magtfuld regionVi har mange værdier til fælles med de andrenordiske lande. Det giver os en tro på, at vigennem et styrket nordisk fællesskab kanvære med til at påvirke udviklingen - så er viikke længere en lille ubetydelig prik på deteuropæiske landkort. Vi bør begynde at se påos selv som en magtfuld region, der med storvægt kan kræve indflydelse. Når regionernebliver styrket og Norden samtidig udgør denmest homogene region i Europa, vil det væredårlig realpolitik ikke at udnytte det nordiskesamarbejde mere effektivt i de kommende år.Den tidligere omtalte undersøgelse lavet afGallup viser da også klart, at befolkningerne ide nordiske lande støtter et tættere nordisksamarbejde inden for EU, og den svenskeudenrigsminister har da også i forlængelse afundersøgelsen klogelig sagt, at vi nu må koncentrereos om det nordiske samarbejde indenfor EU.Det unikke folkelige sammenhold, der er opbyggetmellem de nordiske lande, og som giverdet nordiske samarbejde sin helt speciellelegitimitet, bør gives højeste prioritet for derigennemat sikre, at vi på alle områder styrkerog videreudvikler de nordiske folks samarbejdeindadtil. Ligeledes må en opfølgning afdet folkelige krav, der er til mere nordisksamarbejde i forhold til EU, gives høj prioritetunder det danske formandskab for derigennempå alle områder at sikre en styrkelseog videreudvikling af de nordiske folks samarbejdeudadtil.Vi skal med al kraft være med til at påvirkeudviklingen i Europa med nordiske værdier.Som små lande må vi stå sammen om at øveindflydelse, hvis vi vil have gennemslagskraft.Hvis vi udnytter det nordiske potentiale, vilder blive én vinder i stedet for fem tabere.Nordiske Dage påhovedbanegårdenMed baggrund i de gode erfaringer fra novembersidste år inviteres alle organisationer,foreninger, institutioner m.fl., som arbejdermed nordiske forhold eller bilaterale nordiskeområder, i november til 2-3 dages nordiskmarked på Københavns Hovedbanegård, hvorde forskellige deltagere præsenterer deres tilbudog aktiviteter.De nordiske dage vil udover informationstilbudindeholde optræden med nordiskekunstnere, kunstudstilling, konkurrencer,quiz, "nordisk talerstol" m.m.Hvad kom der ud af detdanske formandskab?Et panel af politikere, journalister, samfundsdebattørerog foreninger kommenterer ogvurderer i en konference i december på FrederiksBastion i København det danske formandskab.6 Nord nu | Nr. 1 Januar 2005