Aktivering og alkoholproblemer - Socialstyrelsen

Videnscenterom AlkoholAktivering ogalkoholproblemer- En kortlægning af kommunerssærlige aktiveringstilbud til personermed alkoholproblemer2003UDARBEJDET I SAMARBEJDE MED CASA, CENTER FOR ALTERNATIV SAMFUNDSANALYSE

Videnscenter om Alkohol er en selvejende institution underSocialministeriet.Centret● opsamler eksisterende viden på alkoholområdet med vægt på den socialedimension● bearbejder denne viden● formidler viden på forskellig måde● medvirker til dannelse af netværk● medvirker til koordinering af alkoholområdetCentrets formidling består primært af● hjemmesiden www.alkoholviden.dk med 160.000 årlige besøgende● kvartalsblad● nyhedsmail● udgivelser af bøger og rapporter● foredragsvirksomhedAKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMERVidenscenter om AlkoholTlf. 4546 0730Layout: United A/SISBN: 87-987654-5-2Suhmsgade 3E-mail: viden@alkoholviden.dkTryk:Dami PrintUdgivelsesår: 20031125 København Kwww.alkoholviden.dkOplag: 2.000

ForordDer er borgere på kontanthjælp med så omfattende alkoholproblemer, at det i sig selv harværet en hovedårsag til, at de er kommet på kontanthjælp i passiv offentlig forsørgelse.Det har vist sig, at disse borgere ofte har vanskeligt ved at deltage i normale aktiveringsforløbgennem den kommunale indsats.I nogle kommuner søger man på forskellig måde at tilbyde målrettet aktivering af dennemålgruppe for dels at få noget gjort ved alkoholproblemet, dels at igangsætte en arbejdsmæssigproces.For at opnå større viden på dette område og ikke mindst sørge for at videregive indhøstedeerfaringer fra vellykkede projekter i denne indsats, bad Videnscenter om AlkoholCASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse om at afdække aktiveringsindsatsen i kommunernefor denne personkreds.Afdækningen skal bl.a. anvendes som dokumentationsgrundlag i forbindelse med et stigendefokus på problemet ikke mindst i kommunerne.Den foreliggende rapport er en videreførelse af en kortlægning, som Videnscentret i 2001gennemførte omkring den kommunale indsats på alkoholområdet. Kortlægningen vistebl.a., at ganske mange kommuner forholder sig til alkoholproblematikken, men at temaeter et udviklingsområde for kommunerne.Endvidere viste rapporten, at koordineringen på det amtslige- og kommunale plan generelter meget begrænset, og at en målrettet og samordnet indsats er meget påkrævet,hvis den offentlige indsats over for alkoholmisbrug skal lykkes.Nærværende rapport viser, at det nytter at gennemføre en målrettet aktivering over forborgere med svære alkoholproblemer, at indsatsen kan gøres på mange forskellige måder,alt efter lokalitet, og at det er så vigtigt for et vellykket resultat, at man politisk giveraktiveringsindsatsen sin fulde opbakning.Videnscentret håber, at rapporten kan medvirke til at fremme alkoholproblematikken påden kommunale dagsorden, så en styrket indsats bliver til gavn for borgerne – ikkemindst i situationer, hvor borgeren kan komme fri af en passiv kontanthjælp og få etbedre hverdagsliv og en bedre social og arbejdsmæssig situation.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 3

Videnscentret takker den følgegruppe, som har bidraget med kritisk gennemlæsning afrapporten. Det er konsulent Rafai Atia, KL, specialkonsulent Kit Broholm, Center forForebyggelse, Sundhedsstyrelsen, fuldmægtig Eigil Andersen, Socialministeriet, centerlederBent Jensen, Misbrugscentret, Vestsjællands Amt, Social- og sundhedsdirektørJørgen Olesen, Nykøbing Rørvig Kommune, fuldmægtig Vibeke Thorshøj, Arbejdsmarkedsstyrelsenog konsulent Lars Toft, AmtsrådsforeningenOm selve undersøgelsenDer er gennemført temaundersøgelser i 8 kommuner, hvor emnerne har været:●●●Motivation: Brøndby, Ravnsborg og Odense KommunerBehandling: Frederikshavn, Grindsted og Nørre Alslev KommunerAktivering: Frederikshavn, Skibby og Lyngby-Taarbæk KommunerI 3 kommuner er der gennemført dyberegående case-analyser, det drejer sig om:●●●GreveHøje TaastrupNordborgUndersøgelsen er først og fremmest gennemført ved hjælp af interview med nøglepersoneri kommunerne, samarbejdspartnere og brugere.Vi vil gerne takke alle de medarbejdere i kommunerne, der har taget sig tid til at deltage ivores interview.Cand.adm.pol. Claus B. Olsen, cand.polit. Finn Kenneth Hansen og mag. art. Claus SybergHenriksen har stået for dataindsamlingen.Finn Kenneth Hansen og Claus B. Olsen har skrevet rapporten.Marts 2003Peer AarestrupCenterleder4 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Indholdsfortegnelse1Resumé – sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.1 Særlige aktiveringsprojekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81.2 Aktivering og misbrug – to dimensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81.3 Elementer i arbejdet – aktivering af alkoholmisbrugere . . . . . . . . . . . 91.4 Forskellige typer af særlige aktiveringsprojekter . . . . . . . . . . . . . 121.5 Erfaringer fra projekterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131.6 Opmærksomhedspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 Baggrund og formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202.1 Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202.2 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202.3 Problemstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212.4 Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Social aktivering og misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243.1 Kommunal aktivering – social aktivering . . . . . . . . . . . . . . . . . 243.2 Rammer, ressourcer og kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243.3 Målgruppe og målsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263.4 Projekter med vægt på det sociale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273.5 Projekter med vægt på aktivering og behandling . . . . . . . . . . . . . 293.6 Projekter med vægt på misbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324 Visitation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334.1 Forskellige visitationsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 Motivation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375.1 Forudsætning for motivation: Frivillighed eller tvang? . . . . . . . . . . . 375.2 Metoder i motivationsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405.3 Samtale og erkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405.4 Overholdelse af regler og aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 445.5 Tillid gennem deltagelse i aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 456 Behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 486.1 Hvad er behandling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 486.2 Behandlingsmetoder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 5

6.3 Frivillighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .506.4 Socialisering og behandling – samarbejde med amtet . . . . . . . . . . . 506.5 Behandling – en proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 536.6 Bred vifte af behandlingstilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 567 Efterbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 577.1 Den systematiske og integrerede efterbehandling . . . . . . . . . . . . 577.2 Den usystematiske efterbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 588 Samarbejde mellem kommune og amt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 608.1 Et godt samarbejde mellem kommune og amt med en klar arbejdsdeling . 608.2 Kommuner med flere samarbejdspartnere . . . . . . . . . . . . . . . . 618.3 Kommunen ordner det selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65Case-beskrivelse af Høje Taastrup KommuneCase-beskrivelse af Nordborg KommuneCase-beskrivelse af Greve Kommune6 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

1 Resumé – sammenfatningDenne rapport belyser en række kommuners målrettede aktiveringstilbud til personermed alkoholproblemer. Det vil i første række sige kommunernes initiativer i forhold tilkontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrugsproblemer.Dette indledende kapitel giver for det første et resumé af rapporten, og for det andetpeges der på en række perspektivrige erfaringer, ligesom der peges på en række opmærksomhedspunktermed henblik på udviklingen af nye kommunale initiativer.Alle kommuner kender til kontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug eller blandingsmisbrug.Efter lov om aktiv socialpolitik er også disse kontanthjælpsmodtagere omfattetaf retningslinierne for aktivering. Erfaringerne i mange kommuner er imidlertid, at deikke klarer sig i de almindelige aktiveringsprojekter og ikke får noget særligt ud af denneaktivering.Dette er baggrunden for, at en række kommuner har igangsat særlige aktiveringsprojekterfor denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om initiativer, som erforholdsvis nye, og der er i en række kommuner tale om udviklingsprojekter.I denne rapport indgår særlige aktiveringsprojekter i 11 kommuner. Kommunerne er:●●●●●●●●●●●BrøndbyFrederikshavnGreveGrindstedHøje TaastrupLyngby-TaarbækNordborgNørre AlslevOdenseRavnsborgSkibbyEn række af disse kommuner er nået længere end andre. Det hænger formentlig sammenmed, at der har været nogle ildsjæle eller ansatte i kommunerne, som syntes, at derskulle gøres en særlig indsats i forhold til de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere elleri forhold til kommunens misbrugspolitik. De har været med til at stykke elementernesammen til et projekt, som har fået politisk opbakning i kommunen.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 7

1.1 Særlige aktiveringsprojekterProjekterne er organiseret som særlige aktiveringsprojekter ved siden af de almindeligeaktiveringsprojekter i kommunen og kan derfor ses som supplement til de almindeligeaktiveringsprojekter i kommunen. Henvisningen eller visitationen til projekterne foreståsaf sagsbehandlerne i kommunen efter forskellige kriterier – afhængig af afgrænsningenaf målgruppen og målsætningerne med projektet.Selv om kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer kan synes entydig og velafgrænset,er det erfaringerne fra kommunerne, at gruppen langt fra er homogen. Der ertale om personer med forskellig baggrund, forskellig misbrugs- og helbredssituation ogforskellig social og familiemæssig situation.Afgrænsningen af målgruppen er forskellig i de enkelte kommuner. I nogle kommuner erder tale om ”kontanthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed” eller”kontanthjælpsmodtagere med massive sociale problemer herunder misbrugsproblemer”,mens der i andre kommuner mere direkte er tale om ”kontanthjælpsmodtageremed alkoholmisbrug” eller ”langtidsledige med misbrug” eller ”personer med alkoholmisbrug,der i forvejen er tilknyttet aktivering”.Målsætningerne for projekterne er selvfølgelig på længere sigt at skabe mulighedernefor, at kontanhjælpsmodtagerne kommer i arbejde og bliver selvforsørgende. På korteresigt er målsætningerne at stabilisere personerne, at skabe en struktureret hverdag, etbedre hverdagsliv og en bedre livskvalitet. I nogle projekter er målsætningerne formuleretomkring misbruget. I fx Brøndby Kommune hedder det, at målsætningen er ”at motiveretil på kort sigt at begrænse alkoholforbruget og på længere sigt at få flest muligevia professionel behandling til at opnå en ædru tilstand med henblik på at komme iarbejde og få forbedret livskvalitet.”Den forskellige afgræsning af målgruppen afspejler sig i en forskellig organisering og tilgangtil projekterne. I nogle kommuner er projektet organiseret på den måde, at det er iaktiveringen, at der tages stilling til misbrugsproblematikken, mens der i andre kommuneri selve organiseringen er lagt vægt på en mere direkte stillingtagen til misbrugsproblematikken.1.2 Aktivering og misbrug – to dimensionerDer indgår to dimensioner i arbejdet med kontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug –i såvel afgrænsningen af målgruppen som i organiseringen af de særlige aktiveringsprojekter.Det ene er personernes sociale situation – den sociale dimension. Det andet erpersonernes alkoholmisbrug – misbrugsdimensionen. Det er kombinationen og sammen-8 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

tænkningen af de to dimensioner, der giver forskellige modeller for, hvordan kommunernehar grebet arbejdet an vedrørende aktivering af alkoholmisbrugere.Den sociale dimension omfatter en kombination af rådgivning, personlige samtaler, kurser,undervisning, ture og oplevelser og aktivering (arbejde), hvor formålet er at styrkeden enkeltes selvværd og selvtillid med henblik på at tage vare om eget liv og få merestruktur på sin hverdag. Indholdsmæssigt er der tale om socialpædagogiske projekter,hvor der i selve aktiveringen tages sociale og helbredsmæssige hensyn. Der er tale omsocial aktivering. Det enkelte aktiveringsprojekt har typisk ansat en projektleder, som erden daglige ansvarlige leder, og en eller to projektmedarbejder(e). Projektlederens ogprojektmedarbejdernes opgave er at skulle fungere som personlige rådgivere og give mulighedfor den nødvendige støtte til den enkelte deltager.Bevæger vi os ud over forholdet til den enkelte person, som ser ud til at være grundlæggendei de fleste projekter, er der specielt to aspekter, der afspejler sig i det konkretesociale arbejde.Det ene aspekt gælder forholdet mellem det mere fællesskabsrettede arbejde og detmere individrettede arbejde. Det fællesskabsrettede arbejde drejer sig fx om fællesspisning,oplevelser og ture, mens det individrettede arbejde drejer sig om den enkeltessituation og samtaler med den enkelte.Det andet aspekt drejer sig om kravene til de enkelte personer, såvel sociale og arbejdsmæssigesom menneskelige, herunder om der er tale om frivillighed eller tvangsmæssigeforhold.Misbrugsdimensionen omfatter afgrænsning af misbruget, og hvornår der er tale om misbrug,den enkelte persons erkendelse af misbruget, motivation for at gøre noget vedbåde den sociale og misbrugende situation og behandlingen for alkoholmisbruget. Der ermange forskellige måder, denne dimension takles på i de enkelte kommuner. Nogle kommunergør det i samarbejde med amtet, da det er amtet, der har viden og ekspertise påområdet. Andre kommuner forsøger at takle misbrugsdimensionen selv på forskelligemåder og med forskellige samarbejdspartnere.1.3 Elementer i arbejdet – aktivering af alkoholmisbrugereDet er erfaringen, at der er forskellige elementer i arbejdet med kontanthjælpsmodtageremed alkoholmisbrugsproblemer.Et element er at afgrænse/afdække målgruppen. Med henblik på de særlige aktiveringsprojekterer problemstillingen, hvilke personer der faktisk har misbrugsproblemer, oghvordan de bliver synlige?AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 9

Det er forskelligt, hvordan denne problemstilling gribes an i de forskellige kommuner medhensyn til procedurer og kriterier for visitationen. I en række kommuner er der personer,som er kendte efter mange år på kontanthjælp, og det er i første omgang disse personer,som af sagsbehandlerne i arbejdsmarkedsafdelingen/socialforvaltningen visiteres til desærlige aktiveringsprojekter. Derudover er der personer, der erkender, at de har etmisbrugsproblem, som også bliver visiteret til disse særlige projekter. For kontanthjælpsmodtagere,som har misbrugsproblemer, men hvis misbrug ikke er kendt og heller ikkesynligt, er det erfaringen, at de først bliver kendt og synlige i de almindelige aktiveringsforløb.Et andet element er selve aktiveringen, som er præget af at få skabt struktur på misbrugerneshverdag og få deltagerne aktiveret omkring de forskellige aktiviteter i de enkelteaktiveringsprojekter. I relation til dette arbejde er der derudover i en række projektermulighed for samtaler, ture og oplevelser. Det er i aktiveringesfasen, at der i de flesteprojekter arbejdes mere eller mindre målrettet på at skabe en anden hverdag for personernesamt at motivere dem til at andet liv og et liv uden alkohol. Det der i mange projekterbenævnes motivationen for et anderledes liv.Der er tre typer af metoder, man benytter i projekterne i arbejdet med at skabe motivationhos de misbrugende aktiverede til at opnå ny erkendelse og skabe mulighed for nyehandlinger:●●●Samtalen med professionelle eller andre misbrugere, der skaber ny erkendelseRegler og aftaler, der får misbrugeren til at forholde sig til normerne på arbejdsmarkedetog derved bidrager til resocialiseringDeltagelse i aktiviteter, der skaber en tillidsfuld relation til medarbejderen.For de fleste misbrugere er der først og fremmest tale om en erkendelsesproces, hvorden enkelte selv erkender sin situation, og derefter er der tale om en motivationsprocesmed henblik på at holde op med at drikke så meget, eller helt holde op med at drikke.Denne fase er præget af stor forskellighed angående inddragelse af ekspertise, hvilkemetoder der bliver taget i anvendelse – sanktioner eller frivillighedsprincip – samt omfangetaf det supplerende sociale arbejde, som er nødvendigt for, at den enkelte kan se enudvej for ”enden af tunnelen”.I nogle kommuner er det metoden, at selve aktiveringen er en del af behandlingen. Iandre kommuner vil man ikke tale om behandling. I andre kommuner igen foretager manen klar adskillelse mellem det socialpædagogiske arbejde i projektet – aktiveringen – ogselve behandlingen, som foregår i amtsligt regi enten ambulant eller i døgnophold.De sidste kommuner er i en tilsyneladende klar overensstemmelse med intentionerne ilovgivningen på alkoholområdet, hvor der som udgangspunkt er en klar ansvars- og10 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

arbejdsfordeling. Kommunerne har hovedansvaret for forebyggelse, efterbehandling ogsocial støttetilbud til personer med nedsat sociale, fysiske eller psykiske funktionsevner,herunder personer med alkoholproblemer, og amterne har hovedansvaret for forebyggelsenog behandlingsindsatsen, herunder etablering af behandlingstilbud.Efter bestemmelserne i lov om social service og lov om aktiv socialpolitik kan kommunernei visse tilfælde yde støtte til alkoholbehandling, hvis behandlingsindsatsen er enforudsætning for, at kommunen kan yde anden social ydelse, og kommunen skønner, atamtets tilbud i det pågældende tilfælde er utilskrækkeligt.Det er disse bestemmelser, der har åbnet op for, at en række kommuner har tilrettelagtaktiveringsprojekterne med stærke elementer af behandling. Der skelnes ikke mellemaktivering og behandling, idet det særlige aktiveringsprojekt er organiseret som etbehandlingsprojekt. For nogle kommuner er der tale om helhedsorienterede projekter,hvor visitation, motivation, behandling og efterbehandling ses som sammenhængendeelementer i en helhed.Et tredje element er selve behandlingen. Den kan foregå i meget forskelligt regi, og deter forskelligt i de enkelte kommuner, hvilke strenge de har at spille på. Der er kommuner,som alene baserer sig på amtets tilbud, mens man i andre kommuner har et mere varierettilbud af behandlingsmuligheder, herunder amtets tilbud. Endelig er der kommuner,som organiserer behandlingen selv inden for de særlige aktiveringsprojekter og/eller medanvendelse af private behandlingstilbud. Det giver forskellige muligheder i forhold til demeget forskellige kontanthjælpsmodtagere.Behandlingsmulighederne er påvirket af kommunens samarbejde med andre parter herunderamtet, men også private behandlingstilbud samt kommunalbestyrelsens og amtetsøkonomiske rammer for alkoholbehandling. I en række kommuner er det opfattelsen, atder ikke er behandlingspladser nok, og at der er behov for mere differentierede tilbud.Et fjerde element er efterbehandlingen, efterværn eller opfølgningen på behandlingen.Det er velkendt, at mange alkoholmisbrugere får tilbagefald. Det er erfaringen, at dettekan mindskes, hvis der er en god efterbehandling.Det er her kommunerne suverænt kommer på banen igen. Det er meget forskelligt, hvordanog hvor langt kommunerne er kommet i efterbehandlingsarbejdet. Det vil sige i hvilket omfang,de er opmærksomme på problemerne og i løsningen af dem. Det gælder økonomiskeproblemer med gæld, husleje m.v., det gælder bolig og socialt netværk, og det gælder i forholdettil at styrke den enkelte persons selvtillid og tro på at et andet hverdagsliv.Da en række kommuner først er begyndt på de særlige aktiveringsstilbud inden for deseneste år, er det langt fra alle, der er kommet så langt som til at etablere en god efterbe-AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 11

handling. Den er på tegnebrættet og under overvejelse i mange kommuner, hvis ellers desærlige aktiveringsprojekter får lov at blive videreført og bliver forankret i kommunerne.1.4 Forskellige typer af særlige aktiveringsprojekterDe særlige aktiveringsprojekter i kommunerne adskiller sig fra hinanden på mange forskelligemåder. I rapporten har vi valgt at se på forskellige typer af projekter i forhold tilvægtningen af de to dimensioner – den sociale dimension og misbrugsdimensionen.Derudover har vi valgt at se på forskellige typer af projekter i forhold til vægtningen af ogfokus på bestemte elementer i arbejdet med alkoholmisbrugerne. Endelig har vi valgt atse på forskellige typer af projekter i forhold til vægtningen af samarbejdet med forskelligesamarbejdspartnere herunder amtet.I forhold til vægtningen af de to dimensioner er der aktiveringsprojekter:●●●Som lægger vægt på den sociale dimension. Det er tilfældet for de særlige aktiveringsprojekteri fx Frederikshavn Kommune og Brøndby KommuneSom lægger vægt på begge dimensioner. Det er tilfældet for aktiveringsprojekter i fxLyngby-Taarbæk Kommune og Nørre Alslev KommuneSom lægger vægt på misbrugsdimensionen. Det er tilfældet for projekter i fx GreveKommune og i Nordborg Kommune.I forhold til vægtningen af og fokus på bestemte elementer kan man tale om:●●●Aktiveringsprojekter, som lægger vægt på afklaring af kontanthjælpmodtagernessituation. Det gælder afklaring af såvel den sociale situation som misbrugssituationen.Det gælder projekter i fx Odense Kommune og i Høje Taastrup Kommune.Aktiveringsprojekter som lægger vægt på aktivering og behandling. Her er tale om, atselve aktiveringen – deltagelse i aktiviteter – i kombination med samtaler, råd- og vejledningog social støtte indgår som væsentlige elementer i en personlig og social udviklingog motivation for traditionel behandling. Behandling i traditionel forstand foregårikke i projekterne. Der er tale om en kombination af aktivering, og hvad man i projekternekalder en ”anderledes behandling” eller ”form for behandling”. Det gælderprojekter i fx Lyngby-Taarbæk Kommune, Brøndby Kommune, Ravnsborg Kommune,Nørre Alslev Kommune og Frederikshavn Kommune.Aktiveringsprojekter, som inkluderer behandlingselementer. Der er tale om projekter,hvor der indgår behandlingselementer i aktiveringen eller, hvor behandlingen er en delaf aktiveringen. Det gælder projekter i fx Greve Kommune og Nordborg Kommune.I forhold til samarbejde i forhold til andre samarbejdspartnere herunder amtet kan mantale om projekter:●Hvor der er tale om en arbejdsdeling og et formaliseret samarbejde mellem kommunenog amtet. Amtet varetager behandlingsarbejdet i disse kommuner. Det gælder fx i12 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

●●Frederikshavn Kommune og i Nørre Alslev Kommune.Hvor der er tale om et samarbejde i forhold til forskellige samarbejdspartnere, herunderet samarbejde med amtet. Behandlingsarbejdet foregår i et samarbejde både medamtet og andre behandlingstilbud. Det gælder fx i Høje-Taastrup Kommune ogRavnsborg Kommune.Hvor kommunen ikke samarbejder med amtet, idet behandlingen foregår i kommunen.Det gælder fx i Nordborg Kommune.Ud over de forskellige typer af aktiveringsprojekter er selve organiseringen af aktiveringenforskellig i kommunerne. Man kan tale om mere eller mindre helhedsorienterede modeller.Det ene yderpunkt er den helhedssorienterede model, hvor elementerne visitation, motivation,behandling og efterbehandling ikke kan adskilles og ses som en integreret del af enhelhed. Der er tale om en sammenhængende proces for den enkelte kontanthjælpsmodtager.Det gælder fx i Brøndby Kommune og i Greve Kommune.Det andet yderpunkt er en model, hvor de enkelte elementer er adskilt og ses i forlængelseaf hinanden som en proces med en tidsrækkeføle. Der skelnes på den ene side mellem aktiveringmed vægt på social aktivering og sociale hensyn, og på den anden side motivationog behandling som det at blive afvænnet. Endelig ses efterbehandlingen som en opfølgningpå behandlingen. Det gælder fx i Frederikshavn Kommune og i Ravnsborg Kommune.De forskellige typer af projekter og organiseringen af dem er påvirket af den lokale arbejdsmarkedssituationog antallet af kontanthjælpsmodtagere i de enkelte kommuner.Mere konkret er projekterne påvirket af afgrænsningen af målgruppen, af kommunernesmålsætninger og fortolkninger af intentionerne i aktivloven og de enkelte kommunersøkonomiske situation.Samtidig viser det sig, at organiseringen af de særlige aktiveringsprojekter i nogle kommunerer præget af ildsjæle, som har været initiativtagere til projekterne og dermed ogsåhar sat deres præg på modellen. At dette er tilfældet viser sig bl.a. på den måde, at kommunaleinitiativer præget af ildsjæle er faldet fra hinanden i det øjeblik, ildsjælen har forladtden pågældende kommune.1.5 Erfaringer fra projekternePå baggrund af erfaringerne fra de omhandlede kommuner skal der peges på nogle vigtigeelementer i arbejdet med kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer:●At det gennem aktivering og behandling kan lade sig gøre at stabilisere og forbedrehverdagslivet for nogle kontanthjælpsmodtagere. Det er vigtigt at påpege, at der er taleom en kombination af forskellige metoder, hvor aktiveringen i et samspil med individuelleog fællesskabsrettede aktiviteter, samtaler og fællesoplevelser (bl.a. ture og udflug-AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 13

●●●●●ter) sammenkoblet med fokus på misbrugssituationen kan stabilisere og forbedre deltagerneslivskvalitet og deres hverdagsliv. I enkelte projekter har man også fået enkeltekontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet enten i fleksjob eller praktik eller iordinær beskæftigelse.At kombinationen aktivering og behandling kræver, at der indgår personer, medarbejdereeller ansatte, som har kompetence på alkoholområdet. Det kan enten være i form af atvære tidligere alkoholiker, eller at vedkommende har deltaget i kurser, efteruddannelserom alkoholmisbrug og behandling af misbrug eller har en form for rusmiddeluddannelsesom fx alkoholkonsulent eller alkolog. Det kan være ansatte projektmedarbejdere ellerkonsulenter, som kommunen har tilknyttet projektet, eller det kan være et samarbejdemellem projektet og et lokalt alkoholambulatorium.At samarbejdet med amtet fungerer i de kommuner, hvor der er et lokalt misbrugscenter.At kommuner, der har en ansat misbrugskoordinator, har retningslinier og derfor mulighedfor at koordinere de forskellige aktiviteter i kommunen og varetage samarbejdet tilandre herunder amtet.At der i kommuner, hvor organiseringen af de særlige aktiveringsprojekter er tænkt helhedsorienteret,er en sammenhæng mellem de forskellige elementer og samarbejdetmellemforskellige samarbejdspartnere og en mulighed for en kontinuitet i arbejdet.At en helhedsorientering i organiseringen giver bedre mulighed for en helhedsorienteringi forhold til den enkelte kontanthjælpsmodtager med misbrug i form af enhandleplan.1.6 OpmærksomhedspunkterUd over ovenstående erfaringer er der en række temaer, som det kunne være væsentligtat pege på i udviklingen af særlige aktiveringsprojekter. Der er tale om opmærksomhedspunkter.På baggrund af initiativerne i de udvalgte kommuner kan man pege på nogle forhold,som man bør være opmærksom på i udvikling og perspektivering af aktiveringen iforhold til alkoholmisbrugere.Afklaring af målgruppen og målsætningerneSelv om gruppen af kontanthjælpsmodtagere med misbrug kan synes entydig og velafgrænset,viser erfaringerne fra de forskellige projekter i kommunerne, at gruppen afpersoner langt fra er homogen. Der er tale om personer med forskellig baggrund, forskelligmisbrugs- og helbredssituation og forskellig social situation. Det er derfor vigtigt,at der ved etableringen af særlige aktiveringsprojekter sker en afklaring af målgruppen.Det gælder i formuleringen og præciseringen af målgruppen og i fastlæggelsen af kriterierog procedurer ved visitationen af deltagere til projektet.14 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Målgruppen må selvfølgelig ses i forhold til målsætningerne. Er der fx tale om en målsætningom, at personerne skal holde op med at drikke eller, at de skal få et bedre hverdagsliv,er det vigtigt, at visitationen sker i henhold til målsætningerne og ikke mindst, at devisiterede deltagere er afklarede omkring målsætningerne.Erfaringerne viser, at de enkelte kontanthjælpsmodtagere har forskellig baggrund og haren forskellig social situation. På den måde er der tale om individuelle personer. Megettyder dog på, at den forskellige baggrund er mindre betydende for personernes motivationfor ændringer. Derimod er en afklaring og motivation for målsætningen af storbetydning. Samtidig gælder det for denne målgruppe, at misbrugs- og helbredsforholdenespiller en afgørende rolle. Det er derfor vigtigt, at der allerede i etableringsfasen samarbejdesmed andre sektorer. Det gælder specielt samarbejdet med misbrugssektoren ogsundhedssektoren.Har personerne et dårligt helbred fysisk eller psykisk sammenkoblet med en længerevarendemisbrugssituation, kan der være tale om en social indsats og et socialt arbejde,som klart adskiller sig fra noget, der har med aktivering og det ordinære arbejdsmarkedat gøre.Forskellige metoder og mulighederSelv om deltagerne i projektet fremstår som en gruppe, så er de som personer meget forskellige.Der er derfor ikke kun én metode, som både kan styrke deres selvværd, få demtil at erkende deres misbrug og få dem til at stoppe deres misbrug og samtidig motiveredem for igen at indgå på det ordinære arbejdsmarked.Anvendelsen af metoder vil i høj grad være påvirket af målsætningerne med den særligeog ekstra indsats. Det er ikke mindst i dette lys, at en præcisering af målsætningerne erafgørende vigtig. Det er et problem i nogle projekter, at der ikke har været overensstemmelsemellem målsætninger og metoder. Fortrinsvis på grund af uklare målsætninger erder risiko for en sammenblanding af flere metoder, hvorfor det er vanskeligt at sige, hvadder har haft betydning for deltagerne. Der er i nogle af de særlige aktiveringsprojekter enuklarhed om, fx hvad og hvem der skal motivere deltagerne til at drikke mindre, og hvemog hvilke forhold der skal motivere dem til at indtræde på arbejdsmarkedet.Mere generelt er det et problem, at der i de særlige projekter er en modsætning mellemen aktivering og en misbrugstilgang. Aktivering kan have økonomiske konsekvenser, hvisden enkelte ikke lever op til aktiveringskravene og kan derfor for nogle af målgruppenspersoner virke tvangsmæssig. Modsat bygger en missbrugstilgang på motivation og tillid.Misbrugscentrenes behandlingsprincipper bygger fx i princippet på frivillighed, hvorfordet er nødvendigt for brugeren at erkende sit alkoholproblem for at kunne modtage behandling.Fra misbrugscentrene peges der på, at det kan give problemer, når kommunerpresser en umotiveret bruger til at frekventere et rådgivningscenter.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 15

Erfaringerne viser helt klart, at det er vigtigt at sammentænke brugernes sociale situationmed deres misbrugssituation og at få etableret et samarbejde mellem den socialesektor og misbrugssektoren med henblik på anvendelige metoder, som kan være nyttige iforhold til deltagerne og de opstillede målsætninger.Der er både forskellige socialpædagogiske metoder og forskellige afvænnings- og behandlingsmetoder.Det helt afgørende er, at man i relation til den særlige aktiveringsindsatsi forhold til misbrugerne får skabt en helhed, og er åben over for forskellige metoderi tilgangen til de meget forskellige kontanthjælpsmodtagere.I processen kan der samtidig være behov for hele tiden at arbejde udviklingsorienteret ogat justere og supplere med andre og nye metoder, når det vurderes at være hensigtsmæssigt.Efterbehandling – efterværn – integreret opfølgningEt tilbagevendende tema i det sociale arbejde er manglende opfølgning. Dette gælderogså i forhold til målgruppen – kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer. Det ersåledes væsentligt, hvordan og på hvilke måder opfølgningen tænkes ind fra starten afaktiveringsprojektet.Opfølgningen har i nogle kommuner bestået i udarbejdelsen af en afsluttende handlingsplanfor deltagerne, ofte udarbejdet i et samarbejde med projektlederen af aktiveringsprojektetog den enkelte sagsbehandler.Meget tyder imidlertid på, at denne opfølgning ikke har virket i forhold til alle deltagerne.Mange er vendt tilbage til projekterne, fordi de ikke har kunnet klare situationen efter behandling.Mange har oplevet tilbagefald med hensyn til misbruget, hvilket der er erfaringfor kan mindskes med en god efterbehandling med styrkelse af den enkeltes selvtillid ogselvværd.I forhold til kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer er det vigtigt, at derløbende følges op på personernes situation og udvikling. Det gælder såvel deres socialesituation som deres misbrugssituation. Opfølgning bør derfor i høj grad tænkes ind i projektforløbetog ikke blot som en efterfølgende supplerende indsats.Helhedsperspektiv og forankringArbejdet med aktivering af alkoholmisbrugere omfatter flere elementer som visitation,motivation, behandling og efterbehandling. En række af aktiveringsprojekterne er af relativny dato, og det afspejler sig i udviklingen af de enkelte elementer. For det samledearbejde og for den enkelte misbruger er det væsentligt, at de forskellige elementer blivertænkt ind i en sammenhæng, som svarer til målsætningerne. Det er vigtigt, at der tænkes16 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

helhedsorienteret i forhold til organiseringen af de enkelte elementer og i forhold til denproces og den situation, som den enkelte alkoholmisbruger er i.For gruppen af kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer er det vigtigt, at der ertale om en helhed i den enkelte persons udvikling. Det kan fx være vigtigt, at indsatsenikke alene rettes mod den enkelte misbrugende kontanthjælpsmodtager, men at der i detilfælde, hvor der fx er familie og børn inde i billedet, også omfatter en indsats, som inddragerfamilie og eventuelle børn.I nogle kommuner er der ikke et tilstrækkeligt samarbejde mellem sagsbehandleren ogprojektleder eller ansatte i de særlige projekter på den måde, at sagsbehandleren ikkeanvender den viden, man har i projekterne omkring de enkelte kontanthjælpsmodtagere.Det betyder, at helhedsindsatsen i forhold til den enkelte kontanthjælpsmodtager ikkebliver optimal.En helhedsorientering i organiseringen af indsatsen er væsentlig i et forankringsperspektiv.Det er derfor vigtigt at pege på behovet for, at der i amter og kommuner sikresen organisatorisk forankring af en sammenhængende alkoholindsats i forhold til denenkelte borger.For at få sammenhæng i den lokale indsats og etablere et mere formaliseret samarbejde iforhold til flere samarbejdspartnere herunder samarbejdet mellem kommunen og amtet,er det vigtigt, at der i kommunen er en alkoholkoordinator.Udvikling af misbrugskompetencerI de særlige aktiveringsprojekter viser det sig, at medarbejderne har mange forskellige uddannelserog mange forskellige kompetencer. Det er opfattelsen, at erfaringer fra projektverdenenog kompetencer i forhold til aktiviteter har været oplagte i den særlige aktiveringsindsats.I nogle kommuner er der i relation til aktiveringen af misbrugere lagt vægt påat ansætte medarbejdere, der har en baggrund som misbruger, for at skabe tillid medarbejdereog deltagere imellem.I andre kommuner har man ansat projektmedarbejdere med enten erfaring fra misbrugsverdeneneller med kurser, efteruddannelse eller en uddannelse inden for misbrugsområdet.Vanskelighederne i kombinationen af aktivering og behandling har været, i hvilket omfangman skulle inddrage medarbejdere med en alkoholuddannelse i projekterne eller, om manskulle basere sig på ekspertise udefra herunder fra amtet.I en række projekter er det lykkedes at skabe en kombination af kompetencer, mens der iandre projekter er mangel på medarbejdere med alkoholkompetencer.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 17

På baggrund af denne undersøgelse kan der konstateres et behov for at styrke viden ogkompetencer om alkoholmisbrug hos de kommunale medarbejdere og erfaringsudvekslingenmellem kommunerne.BehandlingstilbudI mange kommuner er det opfattelsen, at der ikke er tilstrækkelige og heller ikke de rigtigetilbud til alkoholmisbrugerne. Når nogle kommuner står af på samarbejdet med amtet,skyldes det en opfattelse af, at der ikke er plads i de amtslige tilbud, og at sagsbehandlingenvirker tung, men også at der ikke er klarhed og overblik over, hvilke tilbud som findes,og hvordan de virker.Der er behov for, at alkoholbehandlingssystemet udvikles med henblik på at kunne yde etmere kvalificeret og differentieret behandlingstilbud til kontanthjælpsmodtagere med behovfor alkoholbehandling.Det anbefales fra kommunerne, at der tilbydes en bred vifte af behandlingsmuligheder, sådet bliver muligt for den enkelte borger at få det relevante behandlingstilbud.SamarbejdeI en række projekter er man bevidst om, at en særlig indsats vil indebære samarbejde iforhold til andre parter. Det er imidlertid vanskeligt at opnå en mere præcis viden om,hvilke former for samarbejde der er relevante, og hvad der kan samarbejdes om.I en række kommuner er der et udmærket samarbejde mellem arbejdsmarkedsafdelingen/socialforvaltningenog misbrugscentret, men samarbejdet er ofte relateret til problemstillingeromkring enkeltpersoner og enkeltsager.En række kommuner har den opfattelse, at amtets alkoholambulatorium ikke har et reeltbehandlingstilbud for denne særlige gruppe, og at amtet i det hele taget geografisk er forlangt væk, ligesom det ofte er tungt at samarbejde med.Målsætningen må være, at såvel arbejdsmarkedsafdelingen som alkoholbehandlingssektorenbliver bedre til at håndtere kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer,at de bliver bedre til at samarbejde og støtter, at de enkelte personer inddrages i detløbende arbejde. Heri indgår en afklaring af opgave- og rollefordelingen samt af, hvilkesamarbejdsformer der skal sikre, at opgaverne løses bedst muligt.Det vil være vigtigt, at dette samarbejde bliver mere forankret både i forvaltningen og i alkoholambulatorierne.Ikke alene med henblik på indsatser i forhold til misbrugsproblemerne,men også de sociale problemer som mange kontanthjælpsmodtagere står i fx med18 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

oligproblemer, gældsproblemer og andet. Forankringen er ikke mindst nødvendig medhenblik på forebyggelse.Det vil være vigtigt, at kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer ikke kommer tilat blive ”hængende” i kontanthjælpssystemet i så mange år, som mange af de nuværendekontanthjælpsmodtagere i kommunerne har gjort uden perspektiver for et acceptabelt ogkvalificeret hverdagsliv.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 19

2 Baggrund og formål2.1 BaggrundVidenscenter om Alkohol udarbejdede i samarbejde med Center for Alternativ Samfundsanalyse(CASA) i efteråret 2001 ”Alkoholproblemer – En kortlægning af kommunernes indsats”(herefter kommunekortlægningen). 225 kommuner besvarede et spørgeskema omkommunernes indsats på alkoholområdet.Overordnet fremgår det af kommunekortlægningen, at alkoholmisbrug er et stort problemi mange af landets kommuner. Kommunerne peger især på det problem, at der erborgere på offentlig forsørgelse, hvor alkoholmisbrug er en væsentlig barriere for atetablere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Personer med alkoholmisbrug er en vanskeliggruppe at arbejde med, da de oftest ikke erkender problemet og ofte er meget belastedebåde fysisk og psykisk.I kortlægningen er kommunerne blevet spurgt, hvad de gør i forhold til alkoholmisbrugere,der skal i aktivering. Samlet set har knap 75% af kommunerne ingen særlig aktiveringsindsatsfor alkoholmisbrugere. I godt en tredjedel af kommunerne indgår alkoholmisbrugerei almindelig aktivering. I lidt flere kommuner indgår alkoholmisbrugere igenerelle tilbud for personer, der har andre problemer end ledighed. 56 kommuner (hverfjerde kommune) har imidlertid oplyst, at alkoholmisbrugere indgår i tilbud, der er særligtmålrettede for alkoholmisbrugere.Forskellige undersøgelser (bl.a. Mik-Meyer og Berg Sørensen, 2000 1 ) af aktiveringsindsatsenpeger på, at en gruppe kontanthjælpsmodtagere i aktiveringsprojekter har misbrugsproblemer,men at der ikke tages fat på selve misbrugsproblematikken fx med enafvænningsproces. Der peges på, at et samarbejde med behandlingstilbudene i forhold tildenne gruppe kunne være ønskeligt.På denne baggrund vil Videnscenter om Alkohol følge op på kommunekortlægningen vedat undersøge og beskrive nogle kommuners målrettede tilbud for alkoholmisbrugere, herunderde erfaringer kommunerne har.2.2 FormålFormålet med denne rapport er at foretage en nærmere belysning af indsatsen i en rækkekommuner, som har sat fokus på kontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug. Det erhensigten at formidle disse kommuners erfaringer på området til forhåbentlig inspirationfor andre kommuners indsats på området.1Nanna Mik-Meyer, Torben Berg Sørensen: Metoder i aktivering og forrevalidering – observation og interview, SociologiskAnalyse 2000.20 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Der sættes fokus på, hvilke problemer kommunerne står overfor, når personer medalkoholproblemer skal aktiveres, og hvilke erfaringer kommunerne har med indsatserover for denne gruppe. Hvordan har kommunerne organiseret arbejdet med kontanthjælpsmodtageremed alkoholmisbrug? Hvordan og med hvilke metoder forsøger de atmotivere alkoholmisbrugerne til at holde op med at drikke? Og hvilke former for behandlinger der tale om?2.3 ProblemstillingerFør aktivloven var forholdene i kommunerne kendetegnet ved, at man ikke foretog nogensærlig indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagere med misbrug medmindre, den enkelteborger selv pressede på for at få gjort noget, eller selv tog initiativ til at gøre noget vedproblemet.Med øget vægt på aktivering fulgt op af aktivloven og det samtidige relative kraftige faldi arbejdsløsheden har problemerne presset sig på, og kommunerne er blevet stillet overfor problemstillingen med misbrugerne i forhold til aktivering og selvforsørgelse. Det drejersig såvel om alkohol- som narkomisbrugere. I denne rapport vil vi sætte fokus på problemstillingeri forhold til gruppen af alkoholmisbrugere og det, kommunerne har gjort iforhold til denne gruppe.I aktiveringsbestræbelserne har kommunerne oplevet, at der er en række personer, somikke har profiteret af aktiveringen, og andre personer som er blevet henvist til det eneaktiveringsprojekt efter det andet. Samtidig har aktiveringen betydet, at kommunernehar måttet tage fat i personer på kontanthjælp, som man tidligere har ladet passe sigselv, fordi de mere eller mindre var opgivet af kommunen. Det drejer sig først og fremmestom de socialt dårligst stillede borgere, som er stærkt belastede og har massivesociale problemer.De kommuner, som har taget problemstillingen mere alvorligt, har måttet tage stilling tilen række problemer som fx:●●●Hvordan afgrænser/afdækker man alkoholmisbrug hos kontanthjælpsmodtagere, hvader misbrug?Hvordan takler man misbrug hos personer, som ikke vil erkende deres misbrug, og hvordanmotiverer man personer til at komme ud af deres misbrug?Hvad er behandling? Hvornår skal der sættes ind med behandling, og hvilke former forbehandling er der, og hvilken konkret form for behandling vil være gavnlig for den enkeltealkoholmisbruger?Med aktivloven og serviceloven er der åbnet mulighed for, at kommunerne kan oprette specielleaktiveringstilbud til mennesker med alkoholproblemer tilpasset deres specielle behov.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 21

2.4 MetodeUndersøgelsen er først og fremmest foretaget på baggrund af kvalitative interview mednøglepersoner i 11 udvalgte kommuner, hvor der er gennemført perspektivrige projektervedrørende aktivering af alkoholmisbrugere. Dertil kommer indsamling af forskelligtskriftligt materiale fra kommunerne, fx projektbeskrivelser, evalueringer og kommunalerusmiddelpolitikker m.v.Udvælgelsen af kommunerne er foretaget af Videnscenter om Alkohol. Udvælgelsen erforetaget på baggrund af indsamlet viden om kommunernes aktiviteter på alkoholområdet.Der er indsamlet viden i to tempi. For det første gennemførte Videnscenter omAlkohol og CASA, som nævnt, en kortlægning af kommunernes generelle indsats på alkoholområdet.225 kommuner indsendte et spørgeskema, hvor de bl.a. svarede på forskelligespørgsmål om aktiviteter på aktiveringsområdet. For det andet har Videnscenter omAlkohol efterfølgende ringet kommunerne op for at få et nærmere indblik i de projekter,man har på aktiveringsområdet. På baggrund af denne opringning er der udarbejdet enkort beskrivelse af de enkelte kommuners aktiviteter og projekter.Kortlægningen viser, at 75% af kommunerne ingen særlig indsats har på aktiveringsområdet.I godt en tredjedel af kommunerne indgår alkoholmisbrugere i almindelige aktiveringsprojekter.I lidt flere kommuner indgår alkoholmisbrugere i generelle tilbud forpersoner, der har andre problemer end ledighed. 56 kommuner, eller ca. en fjerdedel, harimidlertid særlige, målrettede tilbud for alkoholmisbrugere.På baggrund af kortlægningen og opfølgningen har Videnscenter om Alkohol udpeget 8kommuner, der er gjort til genstand for en såkaldt temaundersøgelse. Det drejer sig omfølgende temaer, hvor de nævnte kommuner er udvalgt til belysning af indsatsen:●●●Motivation: Brøndby, Ravnsborg og OdenseBehandling: Frederikshavn, Grindsted og Nørre AlslevAktivering: Frederikshavn, Skibby og Lyngby-TaarbækTemaundersøgelserne er foretaget ved at gennemføre enkelte interview med nøglepersoneri kommunerne og projekterne – i enkelte tilfælde er der også foretaget interviewmed en misbrugskonsulent fra amtet. Vi har besøgt nogle af kommunerne, mens andreinterview er foretaget som telefoninterview.Det skal nævnes, at projektet i Grindsted Kommune har ændret deres projekt således, atdet nu alene er et narkoprojekt. I Skibby Kommune er personen – ildsjælen – bag projektetholdt op i kommunen, og der er kommet nye personer til. Det har betydet, at detgrundlag, der har været lagt til grund for udvælgelsen af disse to kommuner, ikke længereer til stede. Der er derfor lagt mindre vægt på disse to kommuner i denne rapport.22 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Herudover er der gennemført dybgående case-analyser i 3 kommuner:●●●GreveHøje TaastrupNordborgCase-undersøgelserne er baseret på en række interview med forskellige personer i kommunerne.I alle tilfælde har vi besøgt kommunen. Intentionen har været ”at komme rundtom” det projekt, kommunen har på aktiveringsområdet. Det er naturligvis forskelligt,hvem der er blevet interviewet i forbindelse med case-undersøgelserne, men blandt deinterviewede har typisk været:●●●●●Projektleder og -medarbejdereDen ansvarlige leder i kommunenSocialudvalgsformandForskellige sagsbehandlere i kommunenAmtets misbrugskonsulentUd over de nævnte informanter er der foretaget interview med samarbejdsparter, hvordet er skønnet relevant. Desværre har det kun været muligt i et tilfælde at arrangere etinterview med brugerne.Case-undersøgelserne indgår i den samlede erfaringsopsamling, men derudover er der ibilag 1 foretaget en nærmere beskrivelse af de særlige aktiveringsprojekter i de tre casekommuner.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 23

3 Social aktivering og misbrug3.1 Kommunal aktivering – social aktiveringEfter aktivloven er alle kontanthjælpsmodtagere principielt omfattet af ret og pligt til atmodtage et aktiveringstilbud, som er tilpasset deres forudsætninger og behov. Det betyder,at kommuner kan oprette specielle aktiveringstilbud til mennesker fx med alkoholproblemertilpasset deres specielle behov.De særlige aktiveringsprojekter er organiseret ved siden af de almindelige aktiveringsprojekteri kommunen og kan derfor ses som supplement til de almindelige aktiveringsprojekteri kommunen. Henvisningen eller visitationen til projekterne forestås af sagsbehandlernei kommunen efter forskellige kriterier – afhængig af målgruppen ogmålsætningerne med projektet.3.2 Rammer, ressourcer og kompetencerI de fleste kommuner arbejder man med flere forskellige aktiveringstilbud, og tilsvarendearbejdes der med flere målgrupper ofte gradueret efter deres muligheder for arbejdsmarkedstilknytningeller problemer ud over ledighed. Aktiveringstilbudene kan under ét betragtessom en gradueret indsatstrappestige – hvor det enkelte tilbud med fordel kan specialiseresig til at yde en målrettet indsats for personer, der befinder sig henholdsvis langt fraeller tættere på arbejdsmarkedet.I Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder man fx med tre målgrupper – (Nordborg Kommuneog sikkert andre arbejder med tre nogenlunde tilsvarende grupper):●●●De arbejdsmarkedsparate med rådighedskrav og straksaktivering. Den arbejdsmarkedsrettedemodtagelse af nye, ledige kontanthjælpsmodtagere er baseret på en kombinationaf jobvejledning, skærpede rådighedskrav og krav om straksaktivering. Det eret projekt, som har forpligtelse til at stille aktiveringspladser til rådighed med dags varsel,såfremt det ikke lykkes for den ledige at finde ordinær beskæftigelse.De betingede arbejdsmarkedsparate. Gruppen af kontanthjælpsmodtagere og integrationslovspersoner,som mangler afklaring og udvikling af personlige og faglige kompetencerfor at kunne blive arbejdsmarkedsparate, kaldes de betingede arbejdsmarkedsparate.Der er tale om en uensartet gruppe med behov for mere individuelle ogskræddersyede tilbud. For denne gruppe tilrettelægges aktiveringsforløb i tæt samarbejdemed både rådgivere og virksomhedskonsulenter. I forhold til denne målgruppe erdet formålet, at den enkelte afklarer og udvikler sine kompetencer og ressourcer ogdermed bliver i stand til at overvinde eventuelle barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.De ikke arbejdsmarkedsparate. Denne målgruppe for aktivering er de personer, hvor detvurderes, at aktiveringen ikke umiddelbart har et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. Der24 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

er bl.a. tale om personer med grundlæggende barrierer af personlighedsmæssig art,som kommer til udtryk i fx misbrugsproblemer eller vanskeligheder i forhold til socialkompetence og adfærd. For denne målgruppe er aktiveringens første sigte social integrationog større livskvalitet.Projekterne ledes typisk af en projektleder, og derudover er der evt. projektmedarbejdere.Som det vil fremgå neden for, er de særlige aktiveringsprojekter meget forskelligemed hensyn til målgrupper og tilgang til problemerne, og dette afspejler sig også i medarbejdergruppeni projekterne.Projekterne er typiske aktiveringsprojekter,og i den forstander det ikke unaturligt,at projektemedarbejderne typisker socialpædagoger/-socialformidlere eller faglærtearbejdere som fx bygningssnedkere,smede, tømrere ellerandre håndværkere, idetde står for forskellige aktiviteterangående den sociale aktivering.I Brøndby Kommune er ansat:To projektledere, hvoraf den ene er uddannet bygningssnedkerog har en baggrund som misbruger, og den anden er uddannetsocialformidler.I Odense Kommune er ansat:En projektleder, som er socialrådgiver samt to projektmedarbejdere,hvoraf den ene er uddannet bøssemager med socialfagligbaggrund og den anden er maskinarbejder i fleksjob.I Høje Taastrup Kommune er ansat:En projektleder, som er håndværksuddannet og kan lidt af hvertog to projektmedarbejdere, der er praktiske folk.I nogle projekter er der aleneansat projektledere og projektmedarbejdere med disse kompetencer og ikke ansat personermed alkoholkompetence. Det kan være, fordi man har et godt samarbejde med amteteller et lokalt ambulatorium, eller, som man har gjort i Lyngby-Taarbæk, har en konsulent(tidligere alkoholiker), der kommer i projektet og gennemfører individuelle samtaler medkontanthjælpsmodtagerne.I en række kommuner har man ansat projektleder og/eller medarbejdere, der har alkoholerfaringeller supplerende kurser i alkoholmisbrug og/eller behandling. I Nørre AlslevKommune har projektlederen en alkoholuddannelse.I de særlige aktiveringsprojekter, hvor der er mere fokus på misbruget, er medarbejdernetypisk nogen, der har erfaring eller uddannelse inden for misbrug. I nogle kommuner fxGreve Kommune er der ansat alkologer i projekterne.De enkelte projekter, der er organiseret som særlige aktiveringsprojekter, indgår som endel af kommunernes forvaltning. Det er kommunen, der er ansvarlig for aktiveringsprojekter,men det er lidt forskelligt, hvilken status projektlederen og projektmedarbejderne hari forhold til kommunen. I de fleste aktiveringsprojekter er det en del af arbejdsmarkeds-AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 25

afdelingen, og projektlederen deltager i afdelingsmøder og eventuelt andre møder sammenmed kommunens ansatte medarbejdere (det gælder fx Frederikshavn Kommune).Andre steder er projektmedarbejderne ikke direkte ansat i kommunen. Det gælder fx iNordborg Kommune, hvor projektet er finansieret af Nordborg Kommune og i RavnsborgKommune, hvor projektlederen som privatkonsulent er ansat som misbrugskonsulent,dog med forventning om ansættelse i kommunen.3.3 Målgruppe og målsætninger”Jeg har ikke som mål at komme ud herfra på nuværende tidspunkt. Så jegved ikke rigtigt, hvad der skal ske. Jeg er lidt nervøs for det. Foreløbigfortsætter jeg, men jeg skal jo finde ud af noget andet. Jeg kan ikke baresidde derhjemme, så kommer jeg ingen vegne.”Kontanthjælpsmodtager i social aktiveringAfgrænsningen af målgruppen er forskellig i de enkelte kommuner. I nogle kommuner erder tale om ”kontanthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed” eller”kontanthjælpsmodtagere med massive sociale problemer herunder misbrugsproblemer”,mens der i andre kommuner mere direkte er tale om ”kontanthjælpsmodtageremed alkoholmisbrug” eller”massivt alkoholmisbrug”.Målsætninger for de særligeaktiveringsprojekter er selvfølgeligpå længere sigt, atkontanthjælpsmodtagernekommer i arbejde og bliverselvforsørgende. At der ertale om et meget højt ambitionsniveauog en urealistiskmålsætning for mange, er derstor erkendelse af i projekterneog i kommunerne. Alkoholmisbrugerneer belastetbåde socialt og helbredsmæssigt,og for mange er det førstog fremmest målsætningen atfå en mere stabil og en merestruktureret hverdag.Brøndby KommuneFormålet er at motivere deltagerne til på kort sigt at begrænsealkoholforbruget og på længere sigt, at flest mulige – viaprofessionel alkoholbehandling – opnår en ædru tilværelse.Formålet er at komme i arbejde, forøge livskvaliteten, afklaringog komme i behandling.Lyngby-Taarbæk KommuneFormålet med alkoholprojektet er flere:●●at forbedre deltagernes muligheder for til-ba-gevenden tilarbejdsmarkedet igennem motivation til behandling ogvejledning om beskæftigelsesmulighederat give deltagerne en oplevelse af bedre livskvalitet samt givedem en oplevelse af succes igennem samtaler, arrangementer,udflugter m.m.Ravnsborg KommuneMålsætningen for projektet er et bedre hverdagsliv, og intentionener, at aktiveringen skal udgøre en del heraf.26 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

I de fleste projekter har man derfor flere forskellige målsætninger eller formulerede målsætningerpå kort og lang sigt. Det er kendetegnende for de særlige aktiveringsprojekter,at det for den store del af dem, der kommer i projekterne, drejer sig om at nå frem til enmere stabil hverdag og stabil social situation.Målsætningen for de fleste projekter er derfor at sætte struktur på hverdagen og skabeen stabil hverdag og på kort sigt give rammerne for en bedre livskvalitet.I nogle projekter er der også formuleret målsætninger til misbrugssituationen. På kortsigt drejer det sig om at få folk til at drikke mindre og på længere sigt motivere dem tilbehandling og ædruelighed.Selv om der i de fleste kommuner er tale om aktivering af kontanthjælpsmodtagere, erafgrænsningen af projektgruppen – målgruppen – forskellig alt afhængig af de lokale forhold,ligesom målsætningerne er forskellige. Det giver forskellige former for sociale aktiveringsprojekter.Vi vil her nævne tre forskellige modeller: En model er de projekter, som først og fremmesthenvender sig til socialt belastede med misbrugsproblemer, hvor der er lagt vægt på detsociale i projektet. En anden model er, hvor aktivering og misbrug er tænkt sammen, oghvor der i forbindelse med aktiveringen sættes fokus på misbrugsproblemet og den enkeltespersonlige udvikling. Den tredje model er de aktiveringsprojekter, hvor fokus somudgangspunkt er misbrugsproblemet.3.4 Projekter med vægt på det sociale”I øjeblikket er målet at fastholde ædruelighed, og på længere sigt er det sikkert,at jeg skal komme ud i arbejde. Men det skal jeg ikke. Derfor må jeg findepå noget andet i min hverdag. Det er svært, når jeg hverken har kone ellerbørn, så kan man hurtigt ryge tilbage til sit gamle mønster.”Kontanthjælpsmodtager i social aktiveringI Frederikshavn Kommune har Projekt Tema Team gennem flere år været drevet som etaf kommunens aktiveringsprojekter. De arbejdsløse, der via aktivafdelingen aktiveres påTema Team, er kendetegnet ved at have væsentlige andre problemer end arbejdsløshed.Der er i høj grad tale om ”social aktivering”. Formålet er i første omgang at komme i dialogmed de arbejdsløse, der har negative erfaringer med traditionelle aktiveringsformer,og som har brug for at få lidt fastere rammer i dagligdagen.Tema Team er i dag både et aktiveringssted, værested og nødherberg.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 27

Tema Team indgår som et aktiveringssted for de svageste grupper, specielt langstidsarbejdsløsemed misbrugsproblemer. Ud over dette sted har kommunen Aktivhuset, som eret aktiveringssted for personer med henblik på at komme ud på arbejdsmarkedet, førstenten via praktik eller jobtræning og siden i almindelig ordinær beskæftigelse.Tema Team er et socialt aktiveringssted med vægt på social omsorg. Det er de socialtdårligst stillede, som bliver henvist. De bliver henvist af de kommunale sagsbehandlereog omfatter misbrugere – både narko og alkoholmisbrugere, dog ikke unge under 25 år.Aktivering henvender sig til kontanthjælpsmodtagere og langtidsledige med fysiske ogsociale problemer samt misbrugsproblemer, og som af deres sagsbehandler er henvist tilaktivering i socialhuset Tema Team. Der tilbydes aktiveringsopgaver i tilknytning til husetsdrift, forskellige kreative aktiviteter og værkstedsaktiviteter, pc, video, spil og engang imellem emneforedrag eller kulturelle aktiviteter. Der er mødepligt på forskelligtniveau, og der kan opnås beskæftigelsestillæg for den ydelse, der leveres.Nørre Alslev Kommune: Aktiveringsprojekt med vægt på det sociale●●●●●●●●●●Udgangspunkt er aktivering (=arbejde), og at dette ikke må blandes sammen med fx familieliv og fritid.Blander sig som princip ikke i folks privatliv.Nogle personer arbejder stabilt på projektet, mens alt andet flyder. Det er vigtigt, at der skabes etfrirum i projekterne, hvor man ikke blander privatliv og arbejde. Der er tale om almindelig moral: ”Nårdu selvmøder på arbejdet, skal du heller ikke gøre rede for familieproblemer.”Det er afgørende for motivationen til behandling at få folk til at erkende, at de har et pro-blem, derskal løses. Deltagerne har tit mange undskyldninger for ikke at ville i behandling.Det er vigtigt for deltagerne at være sammen med andre alkoholikere. Det betyder, at man ikke føler,at man er alene om at have det problem.Motivationen hænger sammen med, at man ikke stiller højere krav, end deltagerne kan honorere.Stiller evt. krav, men med forbehold. Nogle alkoholikere er så langt ude, at der ikke er grund til atstilleurealistiske krav. Det er sagsbehandlerens opgave at indfange denne viden.Behandling: Prøver at motivere folk i dagligdagen.Når folk ønsker noget mere end aktivering, er projektlederen parat til at støtte mht. be-handling iamtet. Men det foregår altså i et andet regi.Der er ingen mirakler – der er tale om aktivering. Er alkoholikeren motiveret tager projekt-lederenvedkommende med over til Vordingborg – amtets alkoholbehandling – i sin bil, og man tager en snakom det.Det kræver tålmodighed. Nogen falder i 3,4,5… gange, før det går godt. Der skal være plads til fejltrinog svigt. Der er tale om folk, der er langt ude.28 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Der er tale om et hus, som virker som et socialt værksted. De aktiverede er aktiveret i job,og de deltager i de fælles aktiviteter om at holde huset. Der er tale om pædagogisk arbejde,hvor vægten er lagt på en socialisering, som omfatter: administration af økonomi,kontakt til fx læge, amtets behandlingstilbud mv. og praktiske opgaver med arbejdsværksted,reparationsarbejder og renovering af huse.For den største del af målgruppen er målet ikke arbejde, men stabilisering. Der er tale omtunge alkoholikere eller narkomisbrugere. Målsætningen er et bedre liv, og at de accepterersig selv.Det gøres ved at stabilisere og rådgive dem om, hvordan de kan komme videre. Stabiliseringensker gennem social aktivering med vægt på det sociale og først derefter ved atsætte fokus på misbrugsproblemet. Dette ud fra den erkendelse, at misbruget hængersammen med deres sociale problemer, som kan være mange og individuelle, og der ermeget ofte tale om social arv (personer, som kommer fra dårlige opvækstvilkår og medsociale belastninger og problemer).Der gøres meget ud af fællesskabsrettede aktiviteter og struktur på hverdagen med pædagogiskemetode. Der arbejdes ud fra tre trin: Integration, inspiration og motivation. Integrationtil huset og inspiration til at finde ud af, hvad man gerne vil og motivation til at gøredet, man har lyst til.Misbruget kommer derefter, hvor det er vigtigt først at opbygge en tillid til medarbejderne.Kun derved kan man gå ind og snakke med dem om, at de har misbrugsproblemerog motivere dem til behandling.3.5 Projekter med vægt på aktivering og behandlingI Ravnsborg Kommune er den primære målgruppe alkoholmisbrugere med sociale problemer,men andre borgere kommer der også, da det er en lille kommune. Målsætningen forprojektet er et bedre hverdagsliv, og intentionen er, at aktiveringen skal udgøre en delheraf.I Aktivhuset, som projektet hedder, fokuseres der ikke for meget på alkoholproblemet.Der er naturligvis en fælles viden om, at problemet er der, men metoden er at fokusere pådels ressourcer hos klienten dels de sociale og praktiske problemer, klienten har. Ved atgå ind og støtte op om de ressourcer, der er, kan man afklare, hvilken type person detdrejer sig om.Strategien er anderledes end behandling, og projektlederen siger, at han meget sjældenttaler om behandling. Projektlederen anbefaler klienter at gå i traditionel behandling, mendet foregår i et andet regi.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 29

Der satses på at påvirke hverdagslivet og årsagerne til misbruget, mens nogle andre måtage sig af behandlingen. Meget af arbejdet er rent praktisk: Kontakt til sagsbehandler,bank, udlejer, betale regninger, forsøge at lave en rimelig økonomi (gældssanering, frivilligadministration) m.v.Det afgørende er at arbejde med de personlige og sociale forhold. Det vigtige er også, atalkoholmisbrugeren erkender og selv siger, at han har et problem og har lyst til, at detskal ændre sig, men ikke kun med begrundelsen, at konen vil smide ham ud, for så holderdet ikke. Derfor er det vigtigt at arbejde med motivationen.Motivationen skal handle om at gøre noget ved hverdagslivet, og en del af snakken vedførste henvendelse til Aktivhuset handler om, hvad klienten har af interesser, bortset fraat drikke. Devisen er, at vi alle sammen kan noget.For denne gruppe af alkoholmisbrugere handler det ikke så meget om at komme i behandling,men at være banebrydende gennem at arbejde kognitivt med den enkelte oglave ændringer af social adfærd.I Lyngby-Taarbæk Kommuneer der etableret et socialt aktiveringsprojektfor kontanthjælpsmodtageremed misbrug.Filosofien i projektet er,at personerne har brug forstabilitet og kontinuitet ihverdagen. Det er her, dendaglige aktivering kommer indi billedet. Samtidig er detvæsentligt at sikre, at personalethele tiden har fokuspå, at der skal motiveres til atgørenoget ved misbruget, så detikke glider over i en slags accepteretdagligdag.Der er tale om metoder, hvormotivationsarbejdet foregårgennem enkeltsamtaler, gruppesamtaler,fysisk træning,udflugter m.m.Tjørnen i Brøndby KommuneTjørnen er et beskæftigelsesprojekt med henblik på at tilbydesærligt tilrettelagte aktiveringsforløb for meget dårligt stilledekontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug. Tjørnen harogså en værestedsfunktion.Formålet er at motivere deltagerne på kort sigt til at begrænsealkoholforbruget og på længere sigt, at flest mulige via alkoholbehandlingopnår en ædru tilværelse. Formålet er at kommei arbejde, forøge deltagernes livskvalitet og nå frem til enafklaring.Der er tre elementer i arbejdet i Tjørnen:●●●Motivationsarbejde i en aktiv hverdag i værkstederProfessionel støtte vedr. sociale og psykologiske forholdBehandling i samarbejde med amtets alkoholbehandlingsinstitutionerDer er ingen behandling knyttet til projektet. Men gennemarbejdet i værkstederne opnår medarbejderne projektdeltagernestillid og fortrolighed, hvilket er forudsætningen for atkunne motivere deltagerne til at ændre alkoholadfærd.Det er tilladt at indtage alkohol på Tjørnen, men erfaringen er,at deltagerne drikker mindre, end de plejer, når de er påprojektet.30 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Et væsentligt led i kombinationen aktivering og fokus på alkohol er den daglige løbendekontakt og dialog mellem den enkelte deltager og de ansatte. Det vil sige, at der i detdaglige bliver snakket om den enkeltes situation og fokuseret på den enkelte deltagershelbredsmæssige og almindelige tilstand i relation til opgaverne i aktiveringen.Der lægges vægt på en række kriterier for at bedømme den enkelte deltager. Det drejer sigom den enkeltes hygiejne og udseende dvs. tandpleje og tandlægebesøg, barbering og renlighed.Et andet forhold er boligsituation og boligforhold. Et tredje kriterium er den enkeltesrefleksion fx at udtrykke betænksomhed eller opposition mod de ansatte. Yderligere kriteriersom kan udtrykke fremskridt er større fremmødefrekvens, positiv omtale af de ansatteog de andre deltagere.Projektmedarbejderne har ikke den store viden om alkohol eller alkoholbehandling. De erautodidakte og handler ud fra deres egne erfaringer og viden, men har ikke en professioneleller uddannelsesmæssig baggrund.Til at varetage de afgørende enkeltsamtaler med personerne og skabe motivation forbehandling/ændring af den enkeltes livssituation har der fra projektets start været ansaten konsulent med særlige forudsætninger for arbejdet. Konsulenten har haft fremmødepå projektet ca. 1 dag hver anden uge dvs. 25 gange i løbet af et år.Det vigtige ved samtalerne er dialogen – den ligeværdige dialog. Ligeværdig på mangemåder, dels fordi han som konsulent bliver anerkendt, fordi han kender til problemerne oghar erfaringer, og at han respekterer deltagernes liv, dels fordi han kommer ”udefra” –han er ikke en del af ”systemet”/kommunen og kan på den måde indgå i en dialog udenmyndighed og uden ”skjult” dagsorden.Samtalerne er frivillige. Det er sådan, at kontanthjælpsmodtagerne ved, at konsulentenkommer på bestemte dage, og de får så tilbudet om at kunne tage en snak med konsulenten.Der skrives intet ned fra samtalerne. Samtalerne fungerer som et frit rum mellem den enkeltekontanthjælpsmodtager og konsulenten. Der refereres ikke til samtaler eller videregivesoplysninger fra samtalerne. Samtalerne handler meget om den enkelte persons livog situation og alt om liv og død, og hvad den enkelte vil med sit liv, og hvilke mulighederder er. Det er i denne dialog, at der kommer en erkendelse om ens situation og dermedogså opstår et ønske om at komme ud af misbruget og komme videre med livet.I det øjeblik hvor den enkelte siger, at vedkommende er motiveret, kan konsulenten handleog tage initiativer sammen med medarbejderne og tage kontakt til sagsbehandlerne medhenblik på et behandlingstilbud.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 31

3.6 Projekter med vægt på misbrugI Nordborg Kommune er målgruppen for projektet alle alkoholmisbrugere i kommunen.Kommunens projekt Nordborghus har differentierede tilbud til forskellige misbrugere.Der er både tilbud for alkoholmisbrugere og yngre blandingsmisbrugere.Der kan skelnes mellem to grundtyper aktivering i forbindelse med behandling påNordborghus.Den ene er traditionel aktivering med sideløbende behandling på Nordborghus. Viser detsig ved visiteringen eller under aktiveringsforløbet, at borgeren har alkoholproblemer, bliverNordborghus koblet på. Behandling på Nordborghus bliver i disse tilfælde betragtetsom et led i aktiveringen. Der kan fx være tale om, at den aktiverede deltager i et pargruppemøder om ugen samt modtager antabus via Nordborghus. På den måde indgårNordborghus som et supplement til de øvrige aktiveringsprojekter i kommunen.Det andet er social aktivering, hvor deltagelse i behandling på Nordborghus anses somaktivering. For de svagere borgere, som ikke kan deltage i egentlig aktivering, bliver deltagelsei grupperne på Nordborghus anset som aktivering. Der kan her være tale om etlangt forløb, hvor man kun på længere sigt forventer, at den aktiverede kommer tilbagepå arbejdsmarkedet. Tilbageslusning vil normalt gå gennem kommunal eller anden aktivering.Nordborghus har i realiteten en enkelt rigtig aktiveringsplads, nemlig som servicemedarbejderi medborgerhuset. Denne plads benyttes primært som udslusning til ”rigtig”aktivering.Der er som udgangspunkt to parter i forløbene, nemlig Nordborghus og kommunen. Hertilkommer eksterne samarbejdspartnere såsom private arbejdspladser, praktiserende lægersamt døgnbehandlingssteder for meget belastede misbrugere.Samarbejdet kan bedste beskrives som uformelt og kontinuerligt. Den ene konsulent fraNordborghus har sin daglige gang på rådhuset og taler jævnligt med sagsbehandlere omde enkelte klienter. Dukker der et alkoholproblem op, tages det op med det samme. Der ersom udgangspunkt tale om en høj grad af åbenhed mellem konsulenterne og sagsbehandlerne.Dog er der også tale om en balancegang, hvor konsulenterne ikke fortæller nogetom klienterne, de ikke vil have (men der er indberetningspligt ved fx fravær eller manglendefremmøde). Er der tale om større ting, afholdes et fælles møde mellemNordborghus, sagsbehandleren og klienten.32 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

4 VisitationEn af vanskelighederne omkring selve indsatsen er at finde ud af, om misbrug indgår somet af problemerne for kontanthjælpsmodtagernes situation. Det spiller en afgørende rolleomkring hele visitationsfasen. Det vil sige, hvordan og hvem bliver visiteret til de særligeaktiveringsprojekter, hvor der tages fat på alkoholproblemet.Der synes at være forskellige måder at gøre dette på. Den typiske fremgangsmåde er, atdet er sagsbehandleren, der visiterer til projektet. Det kan sagsbehandleren gøre eftermere eller mindre skrevne eller uskrevne procedurer eller kriterier. Hvordan det gøres, ogefter hvilke kriterier er dog meget forskelligt. Det mest almindelige er, at det er sagsbehandlerne,som kender kontanthjælpsmodtagerne, der visiterer dem til de rette projekter.I mange kommuner er der kontanthjælpsmodtagere, som har været det i flere år og derforer kendt af kommunen – ikke nødvendigvis af sagsbehandler, fordi der udskiftes megeti de enkelte kommuner. Men personerne er kendt, og der har været forsøgt mangeting. De har været i forskellige aktiveringstilbud, men har ikke profiteret af det og ikkekommet videre eller, man har ladet dem passe sig selv.Problemstillingen omkring visitationen opstår imidlertid i forhold til forholdsvis nye ellerfolk, der kommer fra arbejdslivet eller ikke er kendt, og har et alkoholproblem. Der kansagsbehandleren ved en samtale eller to ikke opnå en tilstrækkelig indsigt i, hvad det erfor problemer, der er for den enkelte og slet ikke, om der er tale om misbrug, hvis den enkelteikke vil erkende og endda skjule det.Det er ikke nødvendigvis sådan, at man kan afsløre alt ved en udredning, men det er selvfølgeligdet, sagsbehandlerne gerne skulle blive bedre til. At foretage en klar og god udredning,som også indebærer den svære samtale, nemlig samtalen omkring den enkeltessociale situation og dermed også hvordan den enkeltes hverdagsliv er – og hvad problemerneer.I de fleste kommuner foretages der også en visitation i projekterne, hvorfor man kan taleom en dobbeltvisitering.I Frederikshavn Kommune har man overvejelser omkring at lade visiteringen foregå i etsamarbejde mellem sagsbehandler og den enkelte kontanthjælpsmodtager. Ud over atsamtale skal omfatte den enkeltes situation og ressourcer, skal der lægges vægt på denenkeltes ønsker og egenvurdering, så der bliver tale om en selvvisitering i samarbejdemed sagsbehandleren.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 33

4.1 Forskellige visitationsmodellerI en række kommuner har der i forhold til de relativt nystartede projekter ikke været destore problemer med henvisningen, fordi en stor del af målgruppen har været kendte misbrugereeller socialt dårligt stillede ofte med misbrug. Sagsbehandleren har haft enstærk formodning om, at de visiterede har et alkoholmisbrug. Enten fordi det er kendteller vedkommende selv har erkendt det. I Frederikshavn Kommune og Brøndby Kommuneer målgruppen de dårligst stillede, og i Brøndby Kommune hedder det ligefrem, at der kunvisiteres kontanthjælpsmodtagere, som er kendte alkoholikere, eller selv har erkendt det.I Brøndby og Frederikshavn Kommuner sker der så også en visitering i projektet.Foretaget af projektlederen. I de fleste tilfælde er der overensstemmelse mellem denhenviste og projektlederens vurdering, men der kan være tilfælde, hvor projektlederenmå sige nej til nogle personer. Der kan også være tilfælde hvor sagsbehandleren har henvistkontanthjælpsmodtagere til almindelig aktivering, men hvor det viser sig, at der eralkohol indblandet og derfor må henvise til alkoholprojektet.Forholdet mellem kommunenog projektet kan være påvirketaf, i hvilket omfang projektlederendeltager i den kommunaleforvaltning. I RavnsborgKommune deltager projektledereni selve visitationen, ogdet vil sige, at der kun visiterespersoner, som er alkoholikere.Ikke nødvendigvis sådan, at dealle har erkendt det, men hvorsagsbehandler og projektlederer enige om, at vedkommendevil have fordel af at komme iprojektet, da alt tyder på, at derer alkohol indblandet i sagen.Sagsbehandlerne har i mangetilfælde ikke nogen ekspertiseomkring alkoholikere, men detkan være, at projektlederen haren vis ekspertise enten som alkologeller selv har været alkoholikereller deltaget i kurser.Samråd i Høje Taastrup KommuneHvis borgeren siger ja til et tilbud, sætter kommunen etsåkaldt samråd i værk. Målet er at finde frem til et passendebehandlings- og aktiveringstilbud til den enkelte.Samrådet består i første omgang i, at kommunens sagsbehandlerindhenter oplysninger om borgeren fra forskellige kilder.Det kan være psykologer, læger eller andre myndighedspersoner,der kender til personen og evt. familien. Alt i altsøger sagsbehandleren at skabe et helhedsbillede af borgeren,der skal i behandling for at danne et godt grundlag for valg afbehandling.På baggrund af efterfølgende grundig samtale med borgerenforetager sagsbehandleren en afklaring af situationen og fremlæggeren samlet plan for borgerens behandlings og aktiveringsforløb.Filosofien bag er, at hvis man ikke har borgeren med, manglermotivationen, således at aktiveringen og behandlingen harmindre chance for at ende succesfuldt.34 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

I andre projekter arbejdes der som udgangspunkt med en bredere målgruppe, ud fra dentankegang, at det ikke er muligt at finde ud af, hvem der er misbrugere, og hvem der ikkeer. Projektet indgår på den måde i en afklaring af personens situation. Der er tale om etafklaringsprojekt. Det vil sige, at sagsbehandleren visiterer socialt dårligt stillede til projektetmed en formodning om misbrug, men uden at der er tale om kendt eller erkendtmisbrug.Det er tilfældet i Odense Kommune, hvor projektet indgår som et afklaringsprojekt. Detindgår i projektet, at sagsbehandleren ikke har den fornødne viden til at skelne mellemalkoholmisbrugere og ikke alkoholmisbrugere, men henviser til projektet med henblik påafklaring. Når afklaringen er foretaget, tages der stilling til, hvad der så skal ske medhenblik på motivation, erkendelse og motivation til behandling.Det er ikke nødvendigvissådan, at projektlederne påalle projekter har kendskab tilalkohol eller har en uddannelse.Der indgår en formodningom, at man ved den dagligeaktivering og kontakt tilden enkelte kontanthjælpsmodtagerover længere tidkan konstatere, om der er taleom misbrug, og hvilken formfor misbrug der er tale om.I Nørre Alslev har der været overvejelser om et specielt projekttil alkoholikere. Man har dog afholdt sig fra det ud fra denbegrundelse, at man mener, at det ville være stigmatiserendeat foretage en sådan opdeling i et lille samfund.Vil den enkelte kontanthjælpsmodtager selv noget, er der mulighederi projekterne, fordi man her samarbejder med amtetomkring behandling.I Nørre Alslev Kommune – som en lille kommune – foretages en almindelig visitering afalle kontanthjælpsmodtagere. Der visiteres kun til aktiveringsprojektet, hvis personenkan regulere sit alkoholforbrug, idet projekterne er alkoholfri. Projektlederen har kendskabtil alkohol. Dem, der har alkoholforbrug, visiteres ikke til aktivering.Man opererer med reelle valgmuligheder dvs. den enkelte kan vælge mellem de to projektereller andre tilbud i form af privat aktivering eller aktivering i kommunens institutioner.En tredje model for visitation er de kommuner, hvor det sker i samråd,oghvorenmisbrugskonsulenteller ekspert på misbrugsområdet deltager. Det vil sige, at sagsbehandlereller projektmedarbejder, hver gang der er tale om formodning om alkoholmisbrug, tilkalderkonsulent eller misbrugskonsulent med henblik på afklaring. Afklaringen kan godt ske iprojektet eller i et specielt projekt, men det afgørende er, at misbrugsekspertisen inddragesfra starten i selve afklaringen af misbruget. Det er fx tilfældet i Nordborg Kommune.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 35

I Nordborg Kommune er udgangspunktet for aktivering i kommunen en hurtig og relevantindsats. Der er en visitationsafdeling, der står for den første kontakt til og samtale medborgeren, der ønsker at modtage kontanthjælp. Hvis det under visitationssamtalen visersig, at borgeren er alkoholmisbruger, tilkalder sagsbehandleren straks en af alkoholkonsulenternefra Nordborghus. Misbrugskonsulenten deltager aktivt i resten af visitationssamtalen.På denne måde tages der allerede fra starten stilling til, hvordan behandlingenskal gennemføres.Når det anses som væsentligt så hurtigt at koble alkoholkonsulenten på, er det udfra enbetragtning om, at kommunen på denne måde ønsker at vise, at man tager borgerensproblemer alvorligt. Dette kan gøres ved at vise, at man har et passende tilbud til dem.En anden årsag er, at kommunens erfaringer viser, at man skal ”slå til”, så snart mulighedenbyder sig. Motivationen hos borgeren i forhold til behandling og aktivering må forventesat være højest på det tidspunkt, hvor vedkommende har taget sig sammen til athenvende sig til kommunen.36 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

5 MotivationEn grundlæggende problemstilling i aktivering af personer med alkoholmisbrug er om og igivet fald, hvorledes det er muligt at skabe motivation hos misbrugeren til at erkende ogforholde sig mere ansvarligt til konsekvenserne af et langvarigt misbrug.Den målgruppe, som er i fokus i projekterne, er de ikke-arbejdsmarkedsparate, hvor detvurderes, at aktiveringen ikke umiddelbart har et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. Derer bl.a. tale om personer med grundlæggende barrierer af personlighedsmæssig art, somkommer til udtryk i fx misbrugsproblemer eller vanskeligheder i forhold til sociale kompetencerog adfærd.Motivation er udtryk for en indre mental tilstand hos en person, der baserer sig på en nyerkendelse og åbner nye handlingsrum: Motivation til at tale om sine problemer med enprofessionel eller med andre ligestillede, motivation til at gå i behandling for sit misbrug,motivation til at ændre adfærd, således at det er muligt at opnå et bedre familieliv, kontakttil pårørende eller at fungere på en arbejdsplads og i sidste ende at blive selvforsørgende.Forløbet på et kommunalt aktiveringsprojekt kan betragtes som et socialt mikrokosmos,der skal danne forudsætningerne for en forandringsproces hos misbrugeren. Dette kangøres ved at øve vedkommende i at forholde sig til sit liv på en anden og mindre selvdestruktivmåde. Der er tale om en slags resocialiseringsproces – en ny chance for at bliveinkluderet i ”normalsamfundet” eller i hvert fald at reducere de selvdestruktive konsekvenseraf den aktuelle massivt misbrugende livsførelse.I det følgende vil vi pege på forskellige dimensioner af motivationsarbejdet i aktiveringsprojekternepå grundlag af konkrete erfaringer fra projekterne.5.1 Forudsætning for motivation: Frivillighed eller tvang?”Hvorfor gør vi ikke noget mere ud af at spørge til dem og høre på dem. Jeger træt af, at vi ved, hvad de har behov for, og hvad de skal.”ProjektmedarbejderDer er forskellige indfaldsvinkler i de kommunale aktiveringsprojekter til, om frivillighedeller en tvang er forudsætningen for, at der skabes motivation hos den aktiverede alkoholmisbrugertil at indgå i en forandringsproces på en konstruktiv måde.Den dominerende indfaldsvinkel er frivillighed, fordi opfattelsen er, at det at indgå i enstruktureret forandringsproces kræver overbevisning og accept hos den pågældende forAKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 37

at blive vellykket, fordi han skal være medansvarlig. Den aktiverede skal kunne erkendesit misbrugsproblem og indgå i tillidsfuld dialog med andre om sine livserfaringer – bådeprofessionelle og andre misbrugere – hvilket er en meget smertefuld proces for mange.Et eksempel på et projekt, der er baseret på frivillighed er projekt Tjørnen i BrøndbyKommune. Her søger man at integrere alkoholmisbrugere ved at etablere et kommunikativt,arbejdende fællesskab inden for rammerne af projektet. Princippet er, at motivationenskal øges gennem deltagelsen i projektet, der løbende fremmer misbrugerens integrationi fællesskabet. I starten, brugeren kommer i projektet, skal han betragtes som”gæst”, efter kort tid som en ”kunde i butikken” og endelig som en ”medansvarlig bruger”.Projektet forudsætter således deltagernes aktive deltagelse og accept for at kunnefungere og udvikle sig.Nødvendigheden af denne integrationsproces hænger sammen med deltagernes baggrund.Der er tale om den dårligst fungerende gruppe af aktivt alkoholmisbrugendeledige kontanthjælpsmodtagere. Det er den svageste gruppe af arbejdsløse i kommunen,og mange har været i andre aktiveringsprojekter uden succes. Desuden lever mange afdem under kummerlige forhold – er hjemløse, bor hos venner, bekendte, campingpladser,herberg m.v. – og har store sociale problemer. Desuden er der ikke tale om ”rene” alkoholikerei denne gruppe, men om blandingsmisbrugere – alkohol, piller, hash – og nogle gangeogså om en psykiatrisk diagnose.Der er typisk tale om en gruppe med mange dårlige erfaringer med offentlige myndighederog med mange personlige ”lig i lasten”, som de har lagt låg på med et massivt misbrug.De er ikke særlig tillidsfulde i forhold til andre mennesker, og det kræver derfor, atde selv beslutter sig til at være en del af processen.Et andet eksempel på et projekt, der vægter frivillighedsprincippet, er projekt Aktivhuseti Ravnsborg Kommune. Projektlederen gør meget ud af at vise, at han har tillid til klienterne.Hans erfaring er, at han ikke kan lave noget uden gensidig tillid – han beder dem aldrigom at afgive et løfte, som han på forhånd ved, de ikke kan opfylde, men i virkelighedenstiller han tit større krav, end de selv tror: ”Jeg ved, det er svært for dig, men jegstoler på dig”. Der er ikke tale om konsekvenspædagogik. Han ved godt, at det er megetsvært, men vil gerne have, at klienten prøver. Erfaringen er, at de som regel klarer det.Det vigtigste for projektlederen er at gøre sig selv overflødig – ikke at overtage ansvaret.Heroverfor står projekt ”Perron 23” i Odense Kommune, der som udgangspunkt vægtertvang og sanktioner. Der er tale om et afklaringsprojekt, der omfatter kontanthjælpsmodtageremed motivationsproblemer af forskellig karakter, herunder ikke-erkendte alkoholmisbrugere.38 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Projektet er baseret på faste regler om mødetid og deltagelse i aktiviteter, på at kontanthjælpenikke udbetales månedsvis som normalt, men enten dagsvis eller ugevis og på, atmanglende overholdelse af regler sanktioneres konsekvent.”I vores brugeres øjne er vi et straffested.”ProjektmedarbejderSanktioner opfattes som et nødvendigt middel til at nå et mål, til at få etableret en dialogmed den aktiverede. Sanktion udløses af manglende fremmøde og i yderste konsekvensaf manglende deltagelse i opgaver. Der foregår en vurdering af deltagerne gennem deresdeltagelse i opgaver.”Min oplevelse er, at sanktioner nytter. Vi havde ikke fået de folk (alkoholmisbrugerne,cbo) i tale, hvis vi ikke havde vores sanktioner. ... Det er minoplevelse. Vi har fået dialogen, fordi der var tale om dagsvis udbetaling…”Projektmedarbejder, Odense KommuneDet er erfaringen, at personerne i starten ikke vil indrømme misbruget, men så sker derdet, at klienten møder op påvirket og bliver sendt hjem og ikke modtager kontanthjælpden dag. Så er der grundlag for dialog, fordi man skal have kontanthjælpen.Det afgørende er dialogen og at skabe tillid, så folk tør åbne sig. Det handler om at fornemme,hvor vedkommende er henne. Det er et individuelt tilbud, hvilket ligger dels i dialogen– samtalen – dels i hvilke opgaver man kan påtage sig, gå ind i. Desuden handler detom at skabe netværk mellem deltagerne.I praksis er det dog kendetegnende, at frivillighed, tvang og sanktioner blandes sammen iden konkrete relation mellem den professionelle og den aktiverede. Det hænger sammenmed, at aktivering som udgangspunkt er en foranstaltning, som kontanthjælpsmodtagereer tvunget til at deltage i som forudsætning for fortsat at modtage kontanthjælp fra kommunen.I Greve Kommune blandes de to principper. På den ene side er forudsætningen for at deltagei projekt Føniks frivillighed, men i enkelte tilfælde har man fra kommunens side truetmed sanktioner, hvis ikke den pågældende deltog i projektet. Kommunens erfaring er, atde pågældende efter et stykke tid er glade for at være blevet presset, fordi de ellers ikkevar kommet i gang. ”Moderat psykisk pres” anvendes således i enkelte tilfælde – ikkegenerelt – fordi deltagerne skal være motiverede for at gennemgå kurset.Potentielle brugere kan også afvises, hvis de er for benægtende, altså ikke viser tilstrækkeligmotivation. Det er desuden et krav under forløbet, at deltageren ringer og melder,AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 39

hvis han er syg – ellers melder han sig selv ud. I første omgang tager man imidlertid ensamtale med deltageren om årsagen til fraværet og indskærper reglerne om, at man skalmøde hver dag og skal ringe, hvis man er syg. Brugerne skal således vise motivation, enerkendelse af misbrugsproblemet, være ædru, stå op til tiden og passe tilbudet ellerringe og sige, at man er syg.Efterbehandling består imidlertid udelukkende af et frivilligt tilbud hver mandag om samtalegruppeog mulighed for enesamtaler. Målet er at forebygge tilbagefald og hjælpe medat fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Princippet er, at det skal være et trygt ogrart sted at komme, at der er en social funktion i forhold til muligheden for at forbliveædru. Det er også vigtigt i forhold til, at brugerne henvender sig, hvis de er faldet i efterudslusning. Spørgsmålet er, hvorfor de har valgt at begynde at drikke igen. Der skal spørges”på en kærlig måde, uden løftede pegefingre” og tilbagefaldet tages op, og der forsøgesat vende det til et led i erkendelsesprocessen.5.2 Metoder i motivationsarbejdetSpørgsmålet er dernæst, hvordan der kan skabes motivation, hvilke metoder benytterman i projekterne i arbejdet med at skabe motivation hos de misbrugende aktiverede tilat opnå ny erkendelse og skabe mulighed for nye handlinger.Vi vil pege på tre typer af metoder, der kendetegner motivationsarbejdet:●Samtalen med professionelle eller andre misbrugere, der skaber ny erkendelse●●Regler og aftaler, der får misbrugeren til at forholde sig til normerne på arbejdsmarkedetog derved bidrager til resocialiseringDeltagelse i aktiviteter, der skaber en tillidsfuld relation til medarbejderen.I de følgende afsnit vil vi indkredse disse metoder i motivationsarbejdet nærmere.5.3 Samtale og erkendelse”Jeg har fundet ud af, hvem jeg er. Jeg har været misbruger, siden jeg var 35år. Det vil sige, at jeg har drukket i næsten 20 år. Jeg har levet et liv, hvor jeghar været dopet, men jeg kunne passe mit job som sælger, alligevel. Jeg togpiller, og de dæmper ens angst, og jeg kunne derfor leve et normalt liv. Jeg ernu blevet mere social og fungerer i større sammenhænge. Alkohol plus mediciner en slag selvmedicinering mod angst. Men det kan også vende sig moden og skabe angst.”Kontanthjælpsmodtager i social aktivering40 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Den nye erkendelse, som motivation hos den aktiverede misbruger er udtryk for, kan dannesi samtalen med en professionel eller med andre misbrugere. Nogle gange kan detvære tilstrækkeligt med få samtaler, andre gange kan der være tale om en længerevarendeproces.Det er kendetegnende for mange alkoholmisbrugere, at de benægter, at de har et alkoholproblem.Det først skridt i processen handler derfor om, at alkoholmisbrugeren selv erkendersit misbrug. Motivationsprocessen starter hos sagsbehandleren, og det er vigtigt,at sagsbehandleren giver udtryk for, at man mener, at pågældende har et alkoholproblem,og at det bør, der gøres noget ved i forhold til at komme videre i tilværelsen.Man kan sige, at overskriften for langvarigt massivt misbrug er flugt fra ansvarlighedenover for eget liv. Alkoholikere er kendetegnet ved kontroltab, som sker, når alkoholen ogstofferne tager magten fra de andre signalstoffer, der giver følelse af sult, af træthed m.v.”Det overordnede mål for en misbruger, en kanonmisbruger, er stadig, at hanskal ud i selvforsørgelse, men der er bare mange delmål på vejen, han skaligennem, og det er jo mange penge, og det er lang vej for en, der har været påsprøjten eller været alkoholmisbruger i 20 år. Det er jo ikke kun at komme udaf sit alkoholmisbrug, for det kan man jo hurtigt, for så kommer man i tankeom den der kone og de der børn, man ikke har set i 5 år, og man har egentligogså været et dumt svin på nogle arbejdspladser, kunne man huske noget om.Så før alle disse ting er bearbejdet og kommet igennem… en ting er at bliveclean, det næste er, hvad har jeg lavet de sidste ti år, mine børn er blevet ti årældre, jeg har egentlig ikke set dem, jeg kan godt forstå min mor og far harslået hånden af mig og alt muligt. Det kommer ved siden af.”MisbrugskoordinatorDer er forskellige indfaldsvinkler i projekterne til, hvem der skal tage initiativ til videresamtaler, og hvad samtalerne handler om.I Ravnsborg Kommune har samtalen hverdagslivet som omdrejningspunkt snarere end misbruget:”Udgangspunktet er, at jeg ved, at du har et alkoholproblem. Jeg ved ikke,hvad slags det er, jeg ved ikke, om du er alkoholiker, eller om du har et alkoholproblem,som er bestemt af andre årsager, men det kan vi finde ud afundervejs, hvis det er det, der bliver interessant. Men det interessante det er,at der er nogle ting, der gør, at din hverdag bliver svær for dig. Og så må viprøve at se, hvad vi kan gøre her.”ProjektlederAKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 41

Pointen er at lade være med at fokusere for meget på alkoholproblemet – der er en fællesviden om, at det er der – men at gå den anden vej og fokusere på ressourcer hos klientenog de sociale og praktiske problemer, klienten har:”Jeg har heldigvis så tilpas mange beviser på at ved at gå ind og arbejde medde personlige og de sociale forhold, så kan jeg se, at folk enten er trappet ned,eller de har fået et fornuftigt alkoholforbrug – hvad det så end kan være –eller de er kommet helt ud af misbruget. Hvis de var kommet til behandling…så det øjeblik de var kommet ud af behandling, ville deres hverdag stadigvækse ud, som da de tog af sted. Og så frygter jeg, at de ville falde tilbage. Mennetop ved at gå ind og prøve at arbejde med deres hverdag først og fremmest,vil man faktisk spare nogle af de indlæggelser, der drejer sig om afrusning.”ProjektlederI Greve Kommune peges der på følgende sammenhæng mellem alkoholbehandling og fokuspå arbejdsmarkedet:”Det har vist sig at have utrolig mange fordele, at man flytter fokus væk franoget så følelsesladet som misbrug. Vi fokuserer på, at man skal ud påarbejdsmarkedet, men man skal være ædru og stabil ædru i en periode, og detvil vi godt hjælpe jer med at blive. Vi giver jer nogle redskaber til at kunneholde jer ædru og stoffri, sådan at I kan komme ud på arbejdsmarkedet ogblive ved med at være dér. En anderledes måde at tænke misbrugsbehandlingpå end i traditionel forstand, hvor man alene har ædruelighed som mål.”MisbrugskoordinatorHeroverfor er indfaldsvinklen i Nordborg Kommune, at projektet skal være til rådighed,når misbrugeren er motiveret. Det vil sige, at misbrugeren altid har mulighed for at kontakteen af konsulenterne. I forbindelse med visitering i kommunen lægges der ligeledesstor vægt på, at misbrugeren kommer i kontakt med projektet så hurtigt som muligt oggerne ved første samtale.Motivation kan også handle om at komme i behandling. Når Frederikshavn Kommune visitereren kontanthjælpsmodtager til behandling i Foldbjergcentret, gennemføres en forsamtale,hvor der sker en afklaring af den enkelte persons situation og en afklaring afmisbrugets omfang og motivation for at komme ud af misbruget.I Lyngby-Taarbæk Kommune lever kontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug ofte alene,og i deres isolation kan det være meget vanskeligt at opnå kontakt til dem for såvelde lokale myndigheder og behandlingsinstitutioner som for familie og venner. Mange alkoholmisbrugerekan ikke se et meningsfuldt liv uden alkohol, hvilket gør det vanskeligtat motivere dem til behandling.42 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Til at varetage individuelle samtaler og skabe motivation for behandling eller ændring afden enkeltes livssituation, har der fra projektets start været ansat en konsulent medsærlige forudsætninger for arbejdet, som kommer ca. 1 dag hver anden uge i projektet.Formålet med samtalerne med konsulenten er at motivere de aktiverede misbrugere til atbenytte de offentlige tilbud om alkoholbehandling. Fordelen ved konsulenten er på denene side at være ekstern/udenforstående, og på den anden side at være et kendt ansigt,som har sin gang i huset og kender målgruppen gennem flere år. Det har gjort det muligtpå den ene side at være til stede med tilbudet om samtale, når motivationen opstod, ogpå den anden side at holde fast i et langvarigt motivationsarbejde.Der er tale om en konsulent, som selv har været alkoholiker og derfor kender de problemer,alkoholikere har og på den måde er god til at tale om problemerne. Han har ikke harnogen speciel uddannelse i forhold til misbrugere.Det vigtige ved samtalerne er dialogen – den ligeværdige dialog. Ligeværdig på mange måder,dels fordi han som konsulent bliver anerkendt, fordi han kender til problemerne og har erfaringer,og at han respekterer deltagernes liv, dels fordi han kommer ”udefra” – han er ikke en delaf ”systemet”/ kommunen og på den måde kan indgå i en dialog uden myndighed og uden”skjult” dagsorden.Samtalerne er frivillige. Det er sådan, at kontanthjælpsmodtagerne ved, at konsulentenkommer på bestemte dage, og de får så tilbudet om at kunne tage en snak med konsulenten.Der skrives intet ned fra samtalerne. Samtalerne fungerer som et frit rum mellem denenkelte kontanthjælpsmodtager og konsulenten, Der hverken refereres eller videregivesoplysninger fra samtalerne. Samtalerne handler meget om den enkelte persons liv ogsituation og alt om liv og død, og hvad vil den enkelte med sit liv, og hvilke muligheder erder. Det er i denne dialog, at der kommer en erkendelse om ens situation og dermed ogsåopstår et ønske om at komme ud af misbruget og komme videre med livet.I det øjeblik, hvor den enkelte siger, at vedkommende er motiveret, kan konsulenten handle ogtage initiativer sammen med medarbejderne og til sagsbehandlerne med henblik på et behandlingstilbudDer arbejdes ud fra, at det er den enkelte selv, der skal erkende sit misbrug og sin situation,og det er også den enkelte selv, der skal vise initiativ og ønske om at komme ibehandling. Der er ikke et pres eller krav om at motivere projektdeltagerne til at gå ibehandling. Men ønsker den enkelte behandling eller hjælp til fx at komme i Lænken,støtter man op og foretager det nødvendige for, at de kan komme i behandling, men oftetager det tid, og måske er der ikke plads.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 43

5.4 Overholdelse af regler og aftalerEn almindelig metode i motivationsarbejdet i mange projekter er anvendelse af regler ogaftaler. Reglerne og aftalerne er et led i en ”realitetsterapi” og har til formål at få misbrugerentil at forholde sig til normerne på arbejdsmarkedet eller i samfundet generelt ogopnå en større grad af ansvarlighed i forhold til sig selv. Derved bidrager reglerne til resocialiseringaf den aktiverede misbruger, der på grund af sit langvarige alkoholmisbrug harmistet fornemmelsen for samfundsmæssige normer.Det handler om at lære at kommunikere med omverdenen og benytte andre attituder.Reglerne udfylder gennem pædagogiske læringsprocesser en opdragende funktion i enforandringsproces, der indebærer tillæring af nye normer. Derfor arbejder man som regeli projekterne med få og forholdsvis skarpe regler.Reglerne i projekterne handler primært om to forhold:●●Drikkeri og ædruelighedOverholdelse af mødetiderDen generelle holdning er, at der ikke må drikkes i projekterne. Projektdeltagerne skalvære ædruelige.I Aktivhuset i Ravnsborg Kommune er reglen, at der ikke må drikkes alkohol i huset.Klienterne må godt komme i huset, når de har drukket, men kan blive sendt hjem, hvis degenerer de andre.I Føniks i Greve Kommune er det en forudsætning at være ædru, når man deltager i aktiveringsprojektet,om end ædruelighed ikke opfattes som et mål i sig selv, men som enforudsætning for selvforsørgelse.I Tjørnen i Brøndby Kommune er det tilladt at drikke ”medicinsk”, hvis man bliver syg afikke at drikke. Erfaringen er, at projektdeltagerne i praksis drikker mindre i ”medicinrummet”end på andre aktiveringsprojekter, hvor der drikkes i smug. Der er ikke tale om etølrum, hvor man går ind og drikker socialt.I Perron 23 i Odense Kommune handler det også om at lære at komme til tiden og afklare,om de aktiverede er i stand på at komme til tiden. Der er faste mødetider, små opgaver, ogdeltagerne m.fl. vedligeholder selv stedet. Det handler om at give ansvar, fx ved at holdestedet pænt og rent.Det er også vigtigt at satse på udvikling af de personlige kvalifikationer og opbygningenaf evnen til at indgå sociale aftaler. For eksempel om at lave aftale om, at hvis klienten ersyg, så skal vedkommende ringe, ellers bliver de opsøgt på andendagen.44 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Spørgsmålet er imidlertid, hvilke konsekvenser det skal have, hvis projektdeltagerne ikkeoverholder regler og aftaler. Den generelle politik er, at så falder ”fars hammer”, og mankan blive bortvist fra projektet. Men i praksis er medarbejdernes holdninger mere fleksible.Hvis projektdeltageren har en god undskyldning (og den skal være rigtig god, for defleste undskyldninger kender medarbejderne i forvejen), kan den blive accepteret som”lovlig” udeblivelsesgrund, fx om der er tale om sygdom eller om udeblivelse. I andretilfælde vil den pågældende få en advarsel. Det vigtige i denne sammenhæng er sandsynligvisikke den strenge overholdelse af reglen, men det at medarbejderne forlanger enforklaring og ikke reagerer med ligegyldighed.5.5 Tillid gennem deltagelse i aktiviteterDen tredje motivationsskabende metode er deltagelse i praktiske aktiviteter, der gennemhverdagsdialog kan skabe en tillidsfuld relation til en medarbejder, der har mulighed forat hjælpe den aktiverede misbruger videre. Gennem arbejdet i værkstederne opnår medarbejderneprojektdeltagernes tillid og fortrolighed, hvilket er en afgørende forudsætningfor at kunne motivere deltagerne til at ændre alkoholadfærd.I motivationsprocessen indgår anvendelse af forskellige socialpædagogiske metoder. Derer typisk tale om en individrettet metode, hvor man føler sig frem og ikke moraliserer ognedvurderer, men er på lige fod og ser efter deres ressourcer og løfter dem op og giverdem selvtillid. Medarbejderne skal ”passe på ikke at blive for dygtige”. Det værste medarbejderneer op imod, er deres egen utålmodighed.I Tjørnen i Brøndby Kommune er der tale om en helhedsorienteret model, der omfatter:●●●Motivationsarbejde via en aktiv hverdag i værkstederneProfessionel støtte vedrørende sociale og psykologiske forholdBehandling i samarbejde med amtets alkoholbehandlingsinstitutionerTilbudet består af 3 værksteder med en bred vifte af opgaver, der indeholder faglige ogpersonlige udfordringer til deltagerne uanset deres uddannelses- og karrieremæssigebaggrund. Det drejer sig om snedker-, montage- og cykelværksteder samt køkkenværksted– dvs. tilberedning af måltider til personale og deltagere.Køkkenværkstedet bidrager til en forbedret sundhedstilstand blandt deltagerne, hvilketligeledes er en vigtig forudsætning for motivering og adfærdsændring.Der er ingen behandling tilknyttet projektet. Men en projektleder, som er tidligere misbruger,arbejder med motivation og diskussion af alkoholproblematikker, som kan munde ud iet behandlingsforløb. Det er dog holdningen, at det optimale er, at deltageren helst skalhave været igennem en afrusning/et behandlingsforløb for, at man opnår et rigtigt godtresultat af projektet. Men i praksis skal de fleste igennem en motivationsfase.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 45

I Perron 23 i Odense Kommune er vægten også lagt på en individuel indsats og støtte idagligdagen. Motivationen består meget i individuel samtale og dialog, gerne over nogetpraktisk.I Aktivhuset i Ravnsborg Komune arbejdes der, som nævnt, med alkoholmisbrugere uden,at der er fokus på misbruget. Der satses på at påvirke hverdagslivet og årsagerne, mensnogle andre tager sig af behandlingen. Meget af arbejdet er rent praktisk: Kontakt tilsagsbehandler, bank, udlejer, betale regninger, forsøge at lave en rimelig økonomi (gældssanering,frivillig administration) m.v.Der er en bred vifte af samarbejdspartnere, som også klienten skal holde kontakt til.Projektlederen har en styrende funktion, men overlader løbende mere og mere af styringentil klienten selv. Det vigtige er, at alkoholmisbrugeren erkender og selv siger, at hanhar et problem og har lyst til, at det skal ændre sig – men ikke kun med begrundelsen, atkonen vil smide ham ud, for så holder det ikke. Derfor er det vigtigt at arbejde med motivationen.Motivationen skal handle om at gøre noget ved hverdagslivet, og en del af snakken vedførste henvendelse til Aktivhuset handler om, hvad klientens interesser er – bortset fra atdrikke. Devisen er, at vi alle sammen kan noget. Der lægges vægt på:●●●At få skabt kropsoplevelse (der er et motionsrum)Ikke at præsentere klienten for bestemte krav om mødetid og antal ugentlige timerAt indgå individuelle aftalerI Frederikshavn Kommune er målsætningen et bedre liv og accept af sig selv. Det gøresgennem at stabilisere projektdeltagerne og rådgive dem om, hvordan de kan komme videre.Stabiliseringen sker gennem social aktivering med vægt på det sociale og først derefterved at sætte fokus på misbrugsproblemet. Dette ud fra den erkendelse, at misbrugethænger sammen med deres sociale problemer, som kan være mange og individuelle,og der er meget ofte tale om personer, der kommer fra dårlige opvækstvilkår med socialebelastninger og problemer.Der gøres meget ud af fællesskabsrettede aktiviteter og struktur på hverdagen medpædagogiske metoder. Misbruget kommer derefter, hvor det er vigtigt at opbygge en tillidtil medarbejderne. Kun derved kan man gå ind og tale med dem om, at de har misbrugsproblemerog motivere dem til behandling.Motivation kan både bestå i en økonomisk motivation og i en psykologisk motivation. Dekan få flere arbejdstimer, hvis de går i antabusbehandling (økonomisk) og har kontakt tilfamilie og venner (psykologisk), hvor værktøjerne afhænger af den enkeltes situation ogtolerance, men hvor dialogen er det vigtigste.46 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

I Lyngby-Taarbæk Kommune er der tale om metoder, hvor motivationsbearbejdningen foregårved enkeltsamtaler, gruppesamtaler, fysisk træning, udflugter m.m. Der er såledestale om en fuldtidsaktivering i de forskellige projekter kombineret med samtaler med enekstern konsulent, orienteringsløb og enkelte ture til Sverige i kano. Turene har fungeretsom overlevelsesture, der har bragt deltagerne i uvante og personligt og fysisk krævendesituationer. Det har ofte bibragt deltagerne ny viden om dem selv, som har givet væsentligstof til det efterfølgende motivationsarbejde.I Greve Kommune indgår projektdeltagerne i en fælles dagligdag, som består af:●●●Morgenmad og social snak – det handler om at starte dagen på en god måde (en socialfunktion), men grundlæggende også om at starte dagen med at indtage fast føde (fysiskfunktion). Mange af brugerne spiser ikke morgenmadMorgenmøde – ”dagens tekst” fra AA og NA i en bog der hedder ”Til daglig eftertanke”.Forskellige brugere forholder sig til ”dagens tekst”Pause●Undervisning eller foredrag relateret til misbrug forestået af de to alkologer (ca. 45●●●●min) og nogle gange med eksterne foredragsholderePauseGåturMiddagsmadGruppemøde – fælles samtale om følelser ”det der gør ondt” – kemisk livshistorie, fortælleom sig selv.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 47

6 Behandling6.1 Hvad er behandling?Behandling er ikke et entydigt begreb. Der er mange forskellige opfattelser af, hvad derskal forstås ved behandling. Dette gælder specielt i forhold til den målgruppe, som er omfattetaf aktiveringsloven og i endnu højere grad målgruppen for de særlige aktiveringsprojekter.Der er tale om personer, som har både sociale problemer og misbrugsproblemer,og det kan i mange tilfælde være vanskeligt at bedømme, hvad der er årsag ogvirkning. Der er derfor forskellige opfattelser af, om der i en forbedring af deres situationog hverdagsliv skal lægges vægt på social behandling eller misbrugsbehandling, her forståetsom afvænning.I de forskellige kommuner er der forskellige opfattelser af begrebet behandling. Nogle haren meget institutionel eller forvaltningsmæssig opfattelse og betragter behandling somdet, der foregår i amtskommunerne, og som er lig med afvænning.I andre kommuner synes man ikke om anvendelse af begrebet behandling overhovedet isammenhæng med kontanthjælpsmodtagere med misbrug. Der argumenteres for, atalene afvænning eller alene et job eller det at blive selvforsørgende ikke i sig selv erløsningen på de misbrugendes problemer. Det drejer sig i langt højere grad om at kunnese perspektiverne for et andet liv og en social situation med et forpligtende socialt netværk,og hvor den enkelte har en selvtillid og et selvværd, så man kan begå sig i et detalmindelige hverdagsliv.Anvendelsen af begrebet behandling er i den sammenhæng for snævert. Der argumenteressnarere for at se behandling som en proces, hvor der tages nogle skridt hen imod enny hverdagssituation. Der er ikke tale om ét stort skridt, men netop små skridt, hvor derfx sker en stabilisering af situationen, motivation for forandring og skridt i retning af enny situation uden de store sociale problemer og uden misbrugsproblemer.”De siger, det er vigtigt for os at foretage holdningsændringer i livet. Det laverman jo bare ikke lige om på. Mit misbrug har stået på i mange år. Når maner oppe i alderen, som jeg er, er det svært at ændre holdninger til at leve somædru alkoholiker. Det er svært, når man har haft et langvarigt misbrug.Tidligere var det en løsning at drikke, når noget gjorde ondt.”Kontanthjælpsmodtager i social aktiveringI en række projekter skelner man ikke så meget mellem aktivering og behandling, idetman ser aktivering som en del af behandlingen. Aktivering i form af den daglige deltagelsei aktiviteter virker som en stabiliserende faktor. Dertil kommer den daglige omsorg48 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

og rådgivning, som retter sig mere individuelt til den enkelte person. I en række projekterkombineres det med samtaler, og som ofte drejer det sig om grundlæggende eksistentiellespørgsmål om, ”hvad vil jeg med mit liv”.6.2 BehandlingsmetoderEn anden vigtig dimension i diskussionen om behandling er metoder. I den mere institutionelleopfattelse af behandling tales der om det ambulante behandingstilbud eller dagtilbudog om døgnbehandlingDet ambulante tilbud består som hovedregel i en regelmæssig opfølgning af den enkeltepersons alkoholproblem, ofte som faste aftaler med ambulatorium/rådgivningscenter.Antabus benyttes i varierende omfang. Den ambulante behandling omfatter forskelligeformer for individuelle samtaler og gruppesamtaler samt forskellige former for terapi –kognitiv terapi, familieterapi m.m. Der er i amterne udviklet forskellige udgaver af dennehovedmodel med varierende varighed og supplerende redskaber og støttetilbud. Nogleambulatorier og dagbehandlingstilbud anvender Minnesota-modellen som behandlingsform.Døgnbehandling forstås som en særlig intensiv behandlingsindsats over en begrænsetperiode, og hvor den alkoholafhængige bor på behandlingshjemmet.Døgnbehandlingen foregår på forskellige institutioner og består af 5 behandlingsinstitutioner,som er drevet af Blå Kors Danmark og KFUMs Sociale Arbejde i Danmark og af 5behandlingsinstitutioner organiseret under Professionelle Minnesota-Behandlingscentre iDanmark. Herudover findes der en række selvstændige behandlingshjem, der ligeledesyder alkoholbehandling. Endelig findes også en række andre institutioner, hvor den primæresociale og pædagogiske indsats kombineres med alkoholbehandling.Muligheder for at få et døgnbehandlingstilbud er øget i perioden fra 2001, fordiFolketinget i denne periode har bevilget 20 mio. kr. årligt fra satspuljemidlerne til styrkelseaf behandlingsindsatsen. Satspuljemidlerne er penge, som partierne bag satspuljeforligethvert år afsætter til bl.a. en styrkelse af indsatsen på det sociale område. I 2001og 2002 er 15 mio. kr. afsat til fripladser til døgnbehandling på 8 forskellige behandlingshjemfor de svageste alkoholmisbrugere. Amterne kan henvise til disse fripladser efterførst til mølle-princippet.Behandlingstilbudene er karakteriseret ved anvendelse af forskellige afvænnings- og behandlingsmetoder.Det er dog forskelligt fra amt til amt, hvilke økonomiske mulighederder er for at benytte viften af forskellige afvænnings- og behandlingsmetoder.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 49

6.3 Frivillighed”Ja, det er frivilligt at være her. Jeg mener ikke, det ville virke, hvis det ikkevar frivilligt. Ens egen motivation skal være til stede.”Kontanthjælpsmodtager i sociale aktiveringEn af de mere vigtige diskussioner omkring behandling uafhængig af, om man anskuerdet snævert eller som en proces, er begrebet om frivillighed. Der er dog stort set enighedom – uafhængig af opfattelser og anvendelse af behandlingsmetoder – at det helt afgørendefor en vellykket behandling er, at det er den enkelte person, der selv har taget skridtettil at ville i en form for behandling. Har den enkelte kontanthjælpsmodtager ønskerom behandling eller tager initiativ til at komme fx i Lænken støtter man op og foretagersig det nødvendige for, at de kan komme i behandling. Men ofte tager det tid, og måske erder ikke plads.Hvis den enkelte person ikke selv er motiveret for en ændring af sit liv, er det meget vanskeligtat se perspektiverne for behandlingen. Motivering til at ændre sit liv er imidlertiden dramatisk affære. Det er bl.a. begrundelsen for at se behandling som en proces, hvorder tages små skridt hen ad vejen. Det betyder også, at der i motivationen kan være enrække delmål, som er opnåelige, og som kan ses som led i motivationen for et anderledeshverdagsliv.Der arbejdes ud fra, at det er den enkelte selv, der skal erkende sit misbrug og sin situation.Det er også den enkelte selv, der skal vise initiativ og skal ønske at komme i behandling.Der er forskellige holdninger i projekterne omkring krav til de enkelte personer medhenblik på at motivere de enkelte til behandling.6.4 Socialisering og behandling – samarbejde med amtet”Det værste ved at blive ædru er, at jeg skal lære mig selv at kende.”Kontanthjælpsmodtager i social aktiveringI Frederikshavn Kommune er der i organiseringen af aktiveringen af alkoholmisbrugeretale om en klar arbejdsdeling. Visitationen foretages af kommunen og i delvis samarbejdemed det sociale aktiveringsprojekt Tema Team. Forbehandlingen eller aktivering/motivationforegår i det sociale aktiveringsprojekt Tema Team med kommunen på sidelinien meden myndighedsperson fra arbejdsmarkedsafdelingen. Behandling forestås af amtets misbrugscenterFoldbjergcentret. Efterbehandling foretages af flere parter enten Tema Teameller kommunen, der køber efterbehandling hos fx Blå Kors, eller der foretages efterbehandlingaf Foldbjergcentret. Efterbehandlingen forestås i samarbejde med kommunen,som støtter op med sociale tiltag fx bolig og anden form for støtte.50 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Kommunen har den klare indstilling, at afgørelser omkring behandling, og hvilken formfor behandling, foretages og bestemmes af det lokale amtslige misbrugscenterFoldbjergcentret. De har ekspertisen og kompetencen på misbrugsområdet. Hvad de indstiller,og hvilken behandling de bestemmer sig for, godkender kommunen stort set.Når kommunen visiterer fx en kontanthjælpsmodtager til Foldbjergcentret, foretages enåben rådgivning – en forsamtale – hvor der sker en afklaring af den enkelte persons situationog afklaring af misbrug og motivation for at komme ud af misbruget. Dette bl.a. forat finde ud af, om det er kommunen eller personen selv, der er indstillet på at komme ibehandling. Foldbjercentret foretager ud over udredninger også kontrakter og udfylderpapirer herunder beregning af egenbetaling og i hele taget det praktiske omkringbehandling. Derudover har de viden/kendskab til de forskellige behandlingsmuligheder ogbehandlingspladser/- steder.Hvis den enkelte person er i en støtteordning, når han fx kommer fra det sociale aktiveringsprojektTema Team, anbefales det, at vedkommende bliver i denne ordning, og dergaranteres så et behandlingstilbud inden for 8 uger. Det vil sige, at hvis kommunen godkendercentrets indstilling, garanteres en behandlingsgaranti inden for 8 uger.Er personen socialt belastet indstilles til et døgnophold altså et støtte- og omsorgstilbud.Det sker på Blå Kors’ institutioner i Hobro, Arden eller Strandby (Frederikshavn) eller påforsorgshjemmet Svenstrupgård.Den ambulante behandling starter med mellem 2-4 samtaler for en nærmere udredning,som er en slags behandling. Foldbjergcentret følger konceptet for den kognitive metode.Derefter indstilles til enten ambulant behandling, som foregår ved individuelle eller gruppesamtalereller til døgnophold i Vrå, som er Foldbjergcentrets døgninstitution for alhokolmisbrugerei Nordjyllands Amt.Det er de umiddelbare behandlingsmuligheder i Nordjyllands Amt. Der har som omtalt ide sidste par år været udløst satspujlemidler til en række behandlingsinstitutioner.Foldbjergcentret har benyttet sig af denne mulighed og har brugt fx Ringgården ogMajorgården, som har disse satspuljemidler, som giver fripladser. Det giver centret mulighederfor at benytte andre tilbud end institutionen i Vrå og muligheder, som ellers ikkeforeligger, fordi amtet har besluttet ikke at ville købe sig til sådanne pladser. Det er enpolitisk beslutning i Nordjyllands Amt.I behandlingsperioden er kommunen med på sidelinien. Selve behandlingsplanen samarbejdesder om, og kommunen modtager løbende referat af møderne. Efter behandlingenkommer kommunen med på banen i efterbehandlingen med sociale indsatser.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 51

Der er tale om en klar arbejdsdeling og et godt samarbejde mellem kommunen ogFoldbjergcentret. Der er et formaliseret samarbejde med kommunen. Der er møder togange om året med sagsbehandlerne og behandlerne fra kontoret, og de taler nogle tingigennem.I Lyngby-Taarbæk Kommune har man ikke så mange erfaringer med behandling. Dels erder ikke så mange, der er i behandling, dels er det en del af aktiveringsprojektet at få enstørre viden om forskellige behandlingsmuligheder. Indtil videre anvender man amtets tilbud,hvis der er pladser, eller der samarbejdes lokalt med ambulatoriet Lænken.Man hjælper folk med at komme i forbindelse med Lænken eller med at kontakte Lænken.Ellers er der kontakt til praktiserende læger omkring ordinering af antabus. Er der ordineretantabus af lægen eller Lænken, kan man godt give det i projektet.Der er personer, som er kommet i behandling. Det sker på initiativ af kommunens socialforvaltning,som kender til de amtslige muligheder og mulighederne for at få plads. Menen del er også vendt tilbage og kommet i projektet igen.Der er enkelte succeshistorier med personer, som efter mange år på alkohol er kommeti beskæftigelse, og som tilsyneladende fungerer, men stadig har en form forkontakt og kommer for at få råd og vejledning. Men erfaringerne er ikke så store.Det samme gælder efterbehandling og opfølgningen på behandlingen. Man kan sebehovet for opfølgning for de enkelte, som er kommet i arbejde eller i fleksjob iform af samtaler om deres nye liv, deres situation og problemer. Men man har ikkenogen opfølgning i Lyngby-Taarbæk Kommune.I Brøndby Kommune er der aktiveringsprojektet Tjørnen. Der foregår ingen form for traditionelbehandling i projektet. Men en projektleder, som er tidligere misbruger, arbejdermed motivation og diskussion af alkoholproblematikker, som kan munde ud i et behandlingsforløb.Det er dog holdningen, at det optimale er, at deltageren helst skal have væretigennem en afrusning/et behandlingsforløb for, at man opnår et rigtigt godt resultat afprojektet. Men i praksis skal de fleste igennem en motivationsfase.Tjørnen vurderer sammen med sagsbehandler om deltagere, der er motiveret for behandling,skal visiteres til alkoholbehandling. Endelig visitation til behandling sker i samarbejdemed lokale alkoholambulatorier. Typisk er behandling foregået på Torup, fordi deter et døgnbehandlingshjem, men de amtslige tilbud som regel er ambulante.For at blive visiteret til projektet skal man være kendt som alkoholmisbruger og selv erkendesit misbrug.52 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Kommunen brugte tidligere Torup, fordi de altid kunne modtage behandlingskrævendedeltagere. I starten finansierede kommunen behandlingsopholdene, men det var for dyrt.Derfor er man vendt tilbage til kun at benytte amtets tilbud. (Blå Kors i Taastrup –Københavns Amts behandlingshjem, og ambulatorium – Lænken).Kommunen har lavet en samarbejdsaftale med Lænken i Glostrup og Blå Kors’ behandlingshjem.Kommunen har som udgangspunkt forklaret dem, hvilken målgruppe der ertale og her understreget, at de har svært ved at møde på aftalte tidspunkter, er dårligtfungerende m.v. Erfaringen er, at det er en tung procedure i forhold til denne målgruppe,fordi enten Lænken eller Blå Kors skal se pågældende i forbindelse med indstilling tilbehandling. Lænken tager sagen med til visitationsudvalget i amtet. Amtets indstilling er,at man i første omgang skal hjælpe med et ambulant tilbud. Desuden har amtet ikke demidler, de har brug for til at dække behovet for alkoholbehandling. Blå Kors kan dog visitereselv til behandlingshjemmet – og det er gratis.De første 9 måneder af 2001 havde Tjørnen 11 i behandling, hvoraf 8 stadig er ædru.Herudover har to fundet ud af, at der er et alternativ til alkoholmisbruget og kommerigen på Tjørnen.6.5 Behandling – en procesCentrum for alkoholbehandling i Nordborg Kommune er projektet Nordborghus. Der er tomisbrugskonsulenter ansat. Nordborghus ligger i Nordborg og er kommunalt finansieret.Projektlederen er ildsjælen, der faktisk selv har kørt projektet i stilling og udviklet detsiden midt i 1990erne, hvor han selv foreslog kommunen at starte projektet.I projektet er der ansat to projektmedarbejdere, der begge har en terapeutisk uddannelseinden for gestaltanalyse. Den ene af medarbejderne, som er tidligere alkoholiker, har enspeciel misbrugsrelateret terapeutisk uddannelse inden for gestaltanalyse.Målgruppen for projektet er alle alkoholmisbrugere i kommunen. Nordborghus har differentieredetilbud til forskellige misbrugere. Der er både tilbud for alkoholmisbrugere ogyngre blandingsmisbrugere.Der er kun samarbejde med amtets behandlingstilbud i mindre omfang, idet Nordborghuspå mange måder ses som et alternativ til det amtslige tilbud. Hovedårsagen til, at kommunenhar valgt denne løsning er, at amtets tilbud ligger langt fra Nordborg. Argumenteter, at alkoholmisbrugere skal kunne leve et ellers normalt liv, hvor behandling ikke skalforbindes med en halv dags rejse. Det er vigtigt, at man kan deltage i fx aktivering ogsamtidig smutte et par timer for at deltage i behandling. Skulle aktiveringspersonernedeltage i amtets behandling, ville de skulle bruge en halv dag.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 53

Nordborghus tilbyder forskellige former for tilbud og forskellige metoder. Der er såledesbåde forskellige former for terapi og både gruppesamtaler og personlig individuelle samtaler.Nordborghus deler antabus ud til deltagerne. For voksne deltagere er det et krav, atde er alkoholfrie, når de deltager i behandlingen og i grupperne. For ungegruppen (blandingsmisbrugere)er det ikke et krav, at de er ”clean”.Åbenhed er et nøgleord, dvs. at alle taler åbent om alkoholmisbruget – både i kommunenog på Nordborghus.Et væsentligt forhold ved metoden er, at alkoholikeren behandles udfra en helhedsbetragtning.Man tager udgangspunkt i alkoholikerens hele liv: Fritid, familie og arbejde. Erder en af tingene, der ikke fungerer, kan det være anledning til problemer i de øvrigessfærer. I forbindelse med behandlingen af en alkoholiker er der også tilbud til familie(pårørendegruppe) samt familiesamtaler også med børnene.Grevemodellen”Det tog et stykke tid, før jeg kunne åbne mig. Det er en længere proces, jeghar drukket i 12 år. Det er manglende selvværd, der er årsagen til, at mandrikker.”Kontanthjælpsmodtager i social aktiveringI forhold til kontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug foregår der en målrettet aktiveringsindsatsi projekt Føniks. Føniks er et aktiveringsprojekt med behandlingsmæssigeelementer, der omfatter både et ambulant tilbud med direkte adgang ved visitation og etopfølgningstilbud. Der kan også være tale om døgnbehandlingsforløb i processen, og såvender brugeren tilbage til Føniks.Der er tre medarbejdere i projektet: En projektleder, som er uddannet socialrådgiver ogtidligere rådgiver i Greve Kommune og to projektmedarbejdere. der begge er uddannedealkologer.Projektet består af 3 faser:●●●Visitationsfasen, der omfatter en samtale med projektlederen og en alkolog. Samtalenhandler om en vurdering af personens egnethed til at deltage i projektetAktiveringsfasen, der omfatter et fælles dagligt kursusforløb, herunder ugentlig deltagelsei AA-møde i Ryesgade, København. Derudover er der krav om deltagelse i to yderligereAA-møder om ugenUdskrivningsfasen til job, uddannelse m.v. med tilbud om deltagelse i ugentlig efterværnsdel.Der er mulighed for kombinerede udslusningsforløb (fx 2 dage på arbejde, 3dage i Føniks).54 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Den fælles dagligdag består af:●●●Morgenmad og social snak, det handler om at starte dagen på en god måde (en socialfunktion), men grundlæggende også om at starte dagen med at indtage fast føde (fysiskfunktion). Mange af brugerne spiser ellers ikke morgenmadMorgenmøde ”dagens tekst” fra AA og NA i en bog der hedder ”Til daglig eftertanke”.Forskellige brugere forholder sig til ”dagens tekst”Pause●Undervisning eller foredrag relateret til misbrug forestået af de to alkologer (ca. 45●●●●min) og nogle gange med eksterne foredragsholderePauseGåturMiddagsmadGruppemøde – fælles samtale om følelser ”det der gør ondt”. ”kemisk livshistorie”,fortælle om sig selv.Det skal bemærkes, at der tages individuelle hensyn vedrørende indskrivningsperioden,fordi der kan forekomme tilbagefald. Adskillige brugere har været indskrevne i 4-6 månederog i et enkelt tilfælde i et år. Hver tredje måned foretager projektleder og medarbejdere(alkologer) en vurdering af personen.De eksterne oplæg handler bl.a. om aktivering, om drømmetydning, om kroppens reaktionerpå stofferne ved langvarigt misbrug og om forholdet mellem voksne og børn i alkoholiseredefamilier. I projektet er der en formodning om, at en meget stor del af brugerneselv er vokset op i misbrugende hjem. Erfaringen er, at det gavner meget for brugerne atfå sat ord på erindringer og følelser.De individuelle elementer ligger således i:●●●Varigheden af forløbetOmfanget af individuelle enesamtalerOpgavernes antal og art/indholdDer er som regel opmærksomhed på familier med børn, hvor forældrene drikker for meget,og der kommunikeres på tværs af afdelingerne herom. Den koordinerende funktionligger hos Føniks, når den voksne er dér. I tilfælde af problemer informeres familieafdelingen,og de har kompetencen til at handle, og afdelingen informerer tilbage.Der lægges vægt på, at Føniks’ aktiviteter forgår i lokalområdet.Misbrugskoordinatoren står for den faglige supervision. Derudover bidrager han til kvalitetsudviklingog kontakt til eksterne samarbejdspartnere, men er ikke involveret i øvrigt iprojekt Føniks. Projektlederen for Føniks står for koordination og formidling til samarbejdspartnereindadtil i systemet.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 55

Med henblik på forankring af projektet handler det for det andet om at skabe netværkdels internt mellem kommunalt ansatte og afdelinger, dels med eksterne parter med indsigti alkoholproblematikken. Man kan tale om en netværksorganisation.6.6 Bred vifte af behandlingstilbudI Høje Taastrup Kommune forsøger man at arbejde med forskellige former for tilbud. I viftenaf tilbud er der etableret et samarbejde med Dansk Udviklingscenter, som er et privatcenter, ledet af en tidligere alkoholiker og entreprenør (i Hvidovre). De er eksperter påalkoholområdet og har et net af kontakter til erhvervslivet. Viften af tilbud omfatter bådegratis og dyre behandlingstilbud.Hvis der er personer, som kommunen ikke selv vurderer, de kan motivere eller afdækkederes problemer, kan kommunen købe sig til ekspertisen hos Dansk Udviklingscenter.Kommunen køber sig til afklaring af misbrug, idet kommunen synes, det er vigtigt attrække på ekspertise, når det gælder misbrug eller alkoholmisbrug. Så når kommunentror, det er noget med alkohol, trækker den på Dansk Udviklingscenter i nogle sager.I andre sager retter kommunen fx henvendelse til amtet, ofte hvis der er psykiatriske problemerinvolveret. ”Så retter vi henvendelse til tilbudet og spørger hvad kan I? Og hvadbetyder det at komme til jer? Hvad gør I, og hvilken målgruppe?”I sager omkring fx efterbehandling retter kommunen også henvendelse til DanskUdviklingscenter, fordi de har gode kontakter til erhvervslivet.Princippet er, at kommunen bruger viften af tilbud, og hvilket, der bliver taget i anvendelse,er meget afhængig af den enkeltes situation, og hvad samrådet indstiller. Denenkelte sagsbehandler har som koordinator alle oplysninger og sidder med viden om deforskellige muligheder eventuelt i samarbejde med den socialfaglige konsulent (som ikkehar nogen ekspertise omkring misbrug eller behandlingssteder), og det fremlægges pågruppemøder med leder af afdelingen. Der er ikke nogen specialkonsulent på misbrugsområdet.Der er tilsyneladende tjek på behandlingen og efterbehandlingen. Der er i hvert fald procedurerog sædvaner bygget op omkring både behandling og efterbehandling, samråd,udredninger og opfølgning i forhold til døgninstitutioner.Omkring vurderingen af behandling sker der individuelle vurderinger, som stiller mangespørgsmål. Hvor ligger grænsen mellem dag- og døgnbehandling? Hvor ligger grænsenmellem bare antabus og antabus koblet op med psykolog eller psykiater?56 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

7 EfterbehandlingDet er velkendt, at mange alkoholmisbrugere får tilbagefald. Dette kan mindskes, hvis derer en god efterbehandling, efterværn eller opfølgning på behandlingen.Et tilbagevendende tema i det sociale arbejde er manglende opfølgning. Dette gælderogså i forhold til målgruppen kontanthjælpsmodtagere med misbrugsproblemer. Det ersåledes væsentligt, hvordan og på hvilke måder opfølgningen tænkes ind fra starten af etprojekt.I henhold til intentionerne i lovgivningen er det omkring efterbehandling, at kommunernesuverænt kommer på banen igen. Det er meget forskelligt, hvordan og hvor langt kommunerneer kommet i efterbehandlingsarbejdet. Det vil sige, i hvilket omfang de er opmærksompå problemerne og i løsningen af dem. Det gælder økonomiske problemer med gæld,husleje m.v., det gælder bolig og socialt netværk samt styrkelse af den enkelte personsselvtillid og tro på, at et andet hverdagsliv er muligt, og at det er muligt at blive selvforsørgendeenten via at få et arbejde eller gennem supplerende kurser, uddannelse m.v.I forhold til efterbehandling er der tale om to typer. Den ene type er karakteriseret ved, atefterbehandling indgår sammen med handleplaner og opfølgningsprocedurer som enintegreret og systematiseret del af konceptet for aktivering af alkoholmisbrugere. Denanden type er karakteriseret ved, at efterbehandlingen ikke er en del af konceptet bortsetfra enkelte netværksforanstaltninger som café eller værested.7.1 Den systematiske og integrerede efterbehandlingProjekt Føniks i Greve Kommune, Tema Team i Frederikshavn Kommune og Nordborghus iNordborg Kommune er eksempler på en systematisk og integreret efterbehandling.I projekt Føniks i Greve Kommune udarbejdes der ved udskrivning fra projektet en handleplan.Princippet er, at brugeren udsluses til job, kursusforløb eller uddannelse, til etandet aktiveringsprojekt eller til ingenting.Efterbehandling består af et frivilligt tilbud hver mandag om deltagelse i en samtalegruppe.Målet er at forebygge tilbagefald og hjælpe med at fastholde tilknytningen tilarbejdsmarkedet, fordi det ikke er nemt at komme tilbage til en arbejdspladskultur.Desuden er der mulighed for enesamtaler, særligt hvis de er begyndt at drikke igen. Derspørges ”på en kærlig måde”, og det søges ”uden løftede pegefingre” at tage tilbagefaldetop og søge at vende det til et led i erkendelsesprocessen.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 57

I Frederikshavn Kommune foretages efterbehandling enten af projektet Tema Team ellerkøbes hos Blå Kors eller Foldbjergcentret. Efterbehandlingen forestås i samarbejde medkommunen, som støtter op med sociale tiltag fx bolig og anden form for støtte.I Foldbjergcentret har man typisk personer, som er i lang efterværn, og som har brug forat komme en halv time med jævne intervaller et halvt til et helt år efter behandlingen.Behandlingen er overstået, men kontakten bibeholdes. Der kan også være tale om atkomme på et værested, fordi et hovedproblem for mange er, at de ikke har et netværk.I Nordborg Kommune indgår som et væsentligt element i Nordborgshus’ behandling, atalle behandlingsforløb følges op. Der er tilbud om deltagelse i en efterbehandlingsgruppe,ligesom konsulenten laver opsøgende arbejde i forhold til tidligere behandlede, der erkommet i job. I disse tilfælde møder konsulenten op på arbejdspladsen for at konstatere,om alt går, som det skal. Metoden er baseret på, at man følger alkoholikeren også efterbehandlingen er afsluttet.7.2 Den usystematiske efterbehandlingI de andre kommuner, der indgår i denne undersøgelse, er efterbehandlingsarbejdet ikkesystematiseret. I Brøndby Kommune sker opfølgning tilfældigt i den forstand, at en medarbejder,som er tidligere alkoholiker, møder dem i AA-regi.Men opfølgning som sådan ligger ikke i konceptet. Kommunen har formuleret et nyt projektom at arbejde med et socialt-kommunalt efterværn, hvor det handler om at støtte opom den borger, som ønsker at være ædru, og som ikke har tilstrækkeligt netværk. I dennesammenhæng inddrages også hjemmesygeplejen og støtte- og kontaktpersoner, og derskal oprettes en café. Kommunen søges om satspuljemidler til finansiering af projektet,fordi projekt Tjørnen bliver nedlagt 1.10.2003 på grund af besparelser. Rusmiddelkonsulentenarbejder på at søge midler til at starte en café for alkoholikere. Der er andre tilbudpå vej af en helt anden slags.I Perron 23 i Odense Kommune foregår opfølgningen uden for projektet af myndighedssagsbehandlerei form af de lovgivningsmæssigt fastlagte opfølgende samtaler hver 3.måned. Opfølgningen i Perron 23 er tilfældig i den forstand, at der er mange, der stikkerhovedet ind og fortæller, hvordan det går, men problemet er, at der ikke er tid til enordentlig samtale.I Nørre Alslev Kommune er der blevet oprettet en klub for tørlagte alkoholikere. Den erlukket i øjeblikket. Årsagen er, at mange er ”faldet i” igen. Men den søges startet op igen.Klubben holder møde hver onsdag. De tørlagte alkoholikere er ofte ensomme, og det erderfor vigtigt med aktiviteter i dagligdagen. Klubben tilbød mad og kaffe hver onsdag oghertil kommer udflugter med børn og familie.58 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

I Høje Taastrup Kommune er efterbehandlingen forskellig alt efter, om der tales om dagellerdøgninstitution. Er der tale om dagforanstaltning, erstatter det den sociale aktivering:”Med hensyn til døgninstitution har vi som princip, at det er os, der er opsøgende.Det vil sige, at vi møder borgeren, mens han/hun er på anbringelsesstedet,lige meget hvor det er i landet. Vi møder op og laver en opfølgning.Finder ud af hvad der skal ske, når behandlingen er afsluttet. Det kanvære en masse praktisk økonomiske forhold som gæld, restancer, husleje, ogom der er rent i hjemmet – rengøring. Vi får sat disse ting i system, så vedkommendeikke går i baglås på det. Derefter finder vi ud af, om der skal væretale om omskoling, uddannelse afhængig af alder, eller om vedkommende skali former for job, det kan være fleksjob, jobtræning, skånejob eller på pension.De skal lave et eller andet i dagtimerne.”Når kommunen betaler for døgnophold, kræves det, at døgninstitutionerne giver underretninger,foretager udredninger – også om perspektiver for fremtiden. Der skal være taleom realistiske muligheder, og princippet er, at det skal ske så hurtigt som muligt.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 59

8 Samarbejde mellem kommune og amtLovgivningsmæssigt er arbejdsdelingen klar: Det er kommunen, der varetager den socialedimension efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service, mens misbrugsdimensionenefter sygehusloven er et amtsligt anliggende. Det er amterne, der står formisbrugsbehandling, og ekspertise vedrørende alkoholbehandling ligger i amtet.Når man ser nærmere på aktiveringsprojekter, der er målrettet alkoholmisbrugere, er opdelingenmellem social indsats og behandling imidlertid ikke så klar. Og der er forskelligemåder at takle samarbejdet mellem amt og kommune på, og der er forskellige holdningertil denne arbejdsdeling og samarbejdet.8.1 Et godt samarbejde mellem kommune og amt med en klar arbejdsdelingNogle af kommunerne tager klart udgangspunkt i et ønske om et godt samarbejde mellemkommune og amt på grundlag af den lovgivningsmæssigt fastlagte opdeling. Det erkommunen, der står for den sociale dimension, som omfatter social omsorg, men ogsåprocessen vedrørende erkendelse og motivation omkring alkohol. Men behandlingen foregårikke i projekterne. Det overlades til amtet og den ekspertise, som er i amtet. Dette erfx tilfældet i Frederikshavn Kommune og Nørre Alslev Kommune.Mellem Frederikshavn Kommune og Nordjyllands Amt samt Nørre Alslev Kommune ogStorstrøms Amt er der i begge tilfælde tale om et godt sam- arbejde og et erkendt samarbejdeomkring arbejdsdelingen.Det skal tilføjes, som noget meget væsentligt, at der er tale om et samarbejde mellemamt og kommune, hvor det amtslige misbrugscenter er lokalt beliggende, og begge kommunerpeger på, at den lokale beliggenhed er helt afgørende for det gode samarbejde.Hvis misbrugscentret lå længere væk, ville der ikke være de samme muligheder.Brøndby Kommune har en klar tredeling af initiativerne i forhold til kontanthjælpsmodtageremed misbrug. Der er en opdeling i motivation og professional social og psykologiskstøtte, som foregår i det sociale aktiveringsprojekt og som det tredje punkt behandling,som foretages i samarbejde med amtet.I Brøndby Kommune er man imidlertid ikke helt tilfreds med amtet, som man synes er fortungt. Man har i et stykke tid samarbejdet med Torup, som er et privat alkoholbehandlingssted,fordi der er udviklet døgnophold, som passer til målgrupppen. Tilbudet blev imidlertidfor dyrt for kommunen, hvorfor man måtte samarbejde med amtet. Det er amtet, der visiterertil døgnophold enten i Blå Kors eller Lænken.60 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

8.2 Kommuner med flere samarbejdspartnereDer er en række kommuner, som i organiseringen af det sociale aktiveringsprojekt forsøgerat klare de forskellige problemstillinger i forhold til målgruppen, herunder ogsåbehandlingen eller afvænningen af kontanthjælpsmodtagernes misbrug ved at samarbejdemed forskellige partnere.Dette skyldes i nogen grad en utilfredshed med amtet på området. Kommunerne mener,at det er for vanskeligt at samarbejde med amtet. Det skyldes dels, at det ligger for langtvæk, men det skyldes også, at amtet virker for tungt at samarbejde med. Det er tilfældeti Høje Taastrup Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune.Det er ikke sådan, at man i disse kommuner ikke bruger amtet, men det gør man primærtomkring enkeltsager. Der er ikke tale om et formaliseret arbejde. Man forsøger selv atfinde behandlingsmuligheder og også selv at foretage henvisningen til døgninstitutioner. ILyngby-Taarbæk Kommune er det en del af projektet at udvikle og finde behandlingsmuligheder.I Høje Taastrup Kommune arbejder man, som nævnt, sammen med Dansk Udviklingscenter,som er et privat center, der beskæftiger sig med udredning og afklaring og efterværn,men man benytter også amtet. Det gælder fx, når der er tale om psykiatriske problemstillinger.Amtet er et af flere muligheder, men det indgår som en fast procedure, at man først henvendersig til amtet, når der er tale om behandling. Der tages stilling fra sag til sag, ogman undersøger selv mulighederne. Det er dels, fordi man synes, at arbejdet med amtetkan virke tungt, men også fordi man mener, at der skal være tale om tilbud til målgruppen,som man mener, man selv bedst kan klare.På den anden side ved man godt, at amtet sidder med en stor ekspertise, men undrer sigi den forbindelse over, hvorfor amtet ikke gør sig mere synligt og reklamerer for sit tilbud.Det virker for tungt, og man opgiver på forhånd. Og spørgsmålet er, om amtet kan noget iforhold til målgruppen.Kommunens målsætning er, at de gerne vil etablere projekter, som passer til deres borgereog målgruppen i kommunen, og det er de overbevist om, at de bedst selv kan og er mesttrygge ved.Sådan som situationen er nu, er amtet alt for langt væk, og det er alt for tungt et system.Man føler, at det er nemmere at handle selv, og så ved man og har føling med, hvad dersker. Det spiller en stor rolle for samarbejdet.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 61

8.3 Kommunen ordner det selvFor det tredje er der kommuner, der yder en integreret helhedsorienteret indsats, og hvorder indgår stærke behandlingsmæssige elementer i selve aktiveringsprojektet. Her erNordborg Kommune og Greve Kommune gode eksempler.Nordborghus i Nordborg Kommune er på mange måder et alternativ til det amtslige tilbud.Hovedårsagen til, at kommunen har valgt en lokal løsning, er, at amtets tilbud ligger langtfra Nordborg. Argumentet er, at alkoholmisbrugere skal kunne leve et ellers normalt liv,hvor behandling ikke skal forbindes med en halvdagsrejse. Det er vigtigt, at man kan deltagei fx aktivering og samtidig smutte et par timer for at deltage i behandling. Skulle aktiveringspersonernedeltage i amtets behandling, ville de skulle bruge en halv dag på det.Nordborghus deler antabus ud til deltagerne. For voksne deltagere er det et krav, at de eralkoholfrie, når de deltager i behandlingen og i grupperne. For ungegruppen (blandingsmisbrugere)er det ikke et krav, at de er ”clean”. Et væsentligt forhold ved metoden er, atalkoholikeren behandles udfra en helhedsbetragtning.I projekt Føniks i Greve Kommune kunne man konstatere, at amtets tilbud ikke var relevanti forhold til den socialt belastede gruppe af langvarige misbrugere.Man udviklede derfor et nyt koncept, hvor man direkte har koblet behandling med aktivering.Tilrettelæggelsen af aktiveringskursusforløbet er meget inspireret af Minnesota-modellens12-trins program og indgår direkte i kommunens selvforsørgelsesindsats.Føniks er et socialt aktiveringstilbud med behandlingsmæssige elementer, fordi Føniksbåde er et ambulant tilbud med direkte adgang ved visitation og et opfølgningstilbudefter døgnbehandling.Der lægges vægt på, at Føniks’ aktiviteter forgår i lokalområdet. Som udgangspunktprøver man at benytte amtets døgnbehandlingspladser. Roskilde Amt tilbyder behandlingspladserpå Bjæverskov, Blå Kors, men princippet er at kunne tilbyde en bredspektrettilbudsvifte af både Blå Kors, Lænken, Minnesota m.v., som er kvalitetsmæssigt ligeværdigetilbud. Minnesota er skåret væk i amtet, men i kraft af en række ”SUM-pladser”, somer finansieret af satspuljen, har kommunen også kunnet tilbyde sådanne pladser på Torup.Lænken er et ambulant tilbud som udgangspunkt. I Greve Kommune er der åbent mandagog torsdag fra kl. 17-20. Roskilde Amt har indgået en entrepriseaftale med LandsforeningenLænken om, at 32 medarbejdere skal dække hele amtet og de tre Lænkekontoreri Roskilde, Køge og Greve med en læge, en socialrådgiver og nogle frivillige iåbningstiden.62 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Derudover er der samarbejde med praktiserende læger og med private behandlingsinstitutionersom Torup – et Minnesota-behandlingssted, der står både for kortere afrusningerog længerevarende behandlingsophold. Der er drøftelser i gang om at intensiveresamarbejdet med Torup, hvad angår faglig supervision i Føniks og undervisning af rådgivere(sagsbehandlere) og hjemmehjælpere i kommunen.Greve Kommune har søgt amtet om at få kompetencen på både alkohol- og narkobehandlingen.Hvis amtet ikke er indstillet herpå, vil man gå videre til ministeriet, fordi tingenehænger sammen i kommunen i forhold til borgere med alkoholproblemer og i forholdtil fx de praktiserende læger.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 63

LitteraturAmtsrådsforeningen (2002): Den offentlige indsats på alkoholområdet. Rapport fra enarbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og sundhedsministeriet og AmtsrådsforeningenHansen, Finn Kenneth (1996): Væresteder for socialt udstødte. CASA og SUSHansen, Finn Kenneth (1997): Misbrugsprofil i Græsted-Gilleleje Kommune. CASAHansen, Finn Kenneth og Olsen, Claus B. (2000): Kvalitetsudvikling i være- og aktivitetsstederfor sindslidende. Videnscenter for SocialpsykiatriHansen, Finn Kenneth (2000): Projekt SÅDAN for kontanthjælpsmodtagere medmisbrugsproblemer, Fredensborg-Humlebæk Kommune – en erfaringsopsamling. CASAMeyer, Nana Mik og Berg Sørensen, Torben (2000): Metoder, aktivering og forrevalidering– observation og interview. Forlaget GestosOlsen, Claus B. og Henriksen, Claus Syberg (2001): Alkoholproblemer – En kortlægning afkommunernes indsats. Videnscenter om AlkoholThiesgaard, Ole og Zeeborg, Henriette (1998): Kortlægning af samarbejdsindsatsen ialkoholbehandlingen. Formidlingscentret for Socialt Arbejde64 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

BilagCase-beskrivelse af Høje Taastrup Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66Case-beskrivelse af Nordborg Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73Case-beskrivelse af Greve Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 65

Case-beskrivelse af Høje Taastrup KommuneFormål og baggrundKommunenHøje Taastrup Kommune er beliggende i Københavns Amt og har ca. 46.000 indbyggere.Baggrund for tiltag på alkoholområdetHøje Taastrup foretog i slutningen af 2001 en kortlægning af alle borgere med problemerud over ledighed i det sociale afsnit. Det drejer sig om cirka 700 sager. Hvad ved kommunenom dem, hvilke ydelser er de på, hvad modtager de af hjælp og service?Kortlægningen blev foretaget med henblik på at afklare, hvor der skulle sættes ind i 2002i forhold til tyngdepunkter og karakteren af problemer.I den gennemgang foretog man en kategorisering med 27 kategorier. Man fandt bl.a. udaf, at der var en del borgere, som havde misbrugsproblemer – både narko og alkoholproblemer,og hvis man skulle leve op til lovgivning og intentioner, var man nødt til at gørenoget på dette område.Man foretager nu denne kortlægning kvartalsvis. Det vil sige, man opgør; Hvor er personernehenne, hvem er på hvilke ydelser og hvem er i forskellige institutioner? Pr. november2002 viser tallene, at 18 personer er i alkoholbehandling, og der er 15 alkoholmisbrugere,som ikke er i behandling. Derudover er der henholdsvis knap 35 og 20 kontanthjælpsmodtagerepå to projekter. Disse personer er under afklaring. I alt regner kommunenmed, at der er 50-60 alkoholmisbrugere, men tallet kan faktisk godt være større.Målgruppen i to projekterI forbindelsen med kortlægningen har man etableret to projekter:●●Et kvindeprojekt Amira, som har 35 pladser og typisk er kvinder med børnEt kvinde og mandsprojekt – Projekt Føniks, som har 20 pladserDisse to projekter er aktiveringsprojekter, som man kalder social aktivering.Tilbudet/projektetI forbindelse med kortlægningen har kommunen lagt større vægt på at spørge ind til folkog turde tage en snak med borgerne. Dvs. der gennemføres det, man kalder den sværesamtale, men kommunen erkender, at de langt fra er gode nok endnu til at afdække problemerne.66 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

VisitationDet er sagsbehandlerne, der visiterer til de forskellige aktiviteter og til den sociale aktivering.De to projekter har som udgangspunkt, at de personer som kommer, ikke må haveet synligt misbrug. Det viser sig imidlertid, at problemet for mange af dem, der bliverhenvist, er, at de har et misbrug. Det vil sige, at der på projekterne sker en synliggørelseog en afklaring af deres situation, som man ikke umiddelbart har kunnet konstatere.Når det er afklaret, at der er tale om misbrug. Man konfronterer personen med problemetog tager personen ud af projektet, og det drejer sig nu om at sætte fokus på misbrugsproblemet.Misbrugsproblematikken tager over, og det drejer sig om behandling.SamrådHvis borgeren siger ja til tilbud overgår sagen til et samråd, som finder frem til et passendebehandlingstilbud. Der er en bred vifte af forskellige tilbud. Kommunen lægger sigikke fast på, om det skal være det ene eller det andet, men i samråd med fx læge, psykologog ofte en myndighedsperson, der kender til personen (fx familie (ægtefælle), tagesder stilling til, hvilket tilbud der kunne være det bedste.Samrådet omfatter indhentning af oplysninger på den enkelte person, og det er den enkeltesagsbehandler, der gennemfører det ved at tage kontakt til de forskellige myndighedspersoner.Der er således ikke tale om et samråd, hvor man sammen sidder og tagerstilling til situationen. Det er den enkelte sagsbehandler, som indhenter oplysninger ogforetager en afklaring, og samtidig er koordinator. På baggrund af samtalerne med personernefremlægger man en samlet plan for misbrugspersonen.Udgangspunktet er, at hvis man ikke har borgeren med, er det nytteløst.Vifte af tilbud/behandlingPrincippet er, at kommunen bruger en vifte af tilbud. Det er imidlertid den enkeltes situation,som er afgørende for, hvilke muligheder der bliver taget i anvendelse, og hvad samrådetindstiller. Den enkelte sagsbehandler har som koordinator alle oplysninger og siddermed viden om de forskellige muligheder eventuelt i samarbejde med den socialfagligekonsulent (som ikke har nogen ekspertise omkring misbrug eller behandlingssteder), ogdet fremlægges på gruppemøder med leder af afdelingen. Der er ikke nogen specialkonsulentpå misbrugsområdet. Viften af tilbud omfatter både gratis og dyre behandlingstilbud.Der samarbejdes med et privat tilbud samt med nogle af amtets tilbud – dertilkommer så kommunens egne to tilbud i form af særlige aktiveringssteder (se nedenfor).I viften af tilbud er der et etableret et samarbejde med Dansk Udviklingscenter, som er etprivat center, ledet af en tidligere alkoholiker (i Hvidovre). De er eksperter på alkoholområdetsamt har kontakt til erhvervslivet.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 67

Hvis der er personer, som kommunen ikke selv fx er gode til at motivere eller afdækkederes problemer, kan kommunen købe sig til ekspertisen hos Dansk Udviklingscenter.Kommunen køber sig til afklaring af misbrug, idet man vurderer, det er vigtigt at trækkepå ekspertise, når det gælder misbrug eller alkoholmisbrug. Så når kommunen tror, at deter noget med alkohol, trækker den på Dansk Udviklingscenter i nogle sager.I andre sager retter kommunen henvendelse til amtet, ofte hvis der er psykiatriske problemerinvolveret. Så retter kommunen henvendelse til amtets tilbud og spørger, hvad dekan, og hvad det betyder at komme til dem.I sager omkring fx efterbehandling retter kommunen også henvendelse til DanskUdviklingscenter, fordi de har gode kontakter til erhvervslivet.De to sociale projekter – Amira og FøniksBegge projekter er, hvad man kalder social aktivering. Det er i høj grad afklarings- og motivationsprojekter,hvor der er aktiviteter og andre praktiske gøremål. Der er tale omkommunale projekter.Det er ikke tilladt at nyde alkohol i projekterne. Tidligere har man haft den mulighed. Detbetød. at man trak mange tilbage i misbruget, og at der ikke kom så mange. Derfor er dernu totalt forbud.Begge projekter har en projektleder med håndværkerbaggrund og ellers kan lidt af hvert.Det er praktiske folk, som også er gode til omsorg. Det er hovedmetoden i den socialeaktivering – nemlig omsorg. Der er ansat 5 personer i kvindeprojektet, hvoraf en er socialpædagog,og to mand er ansat i Føniks , men ingen af dem er socialpædagoger.På projektet foregår afklaringen i form af trekantssamtaler mellem sagsbehandleren isamspil med projektlederen og borgeren. Samtalerne gennemføres hvert kvartal. Derudarbejdes arbejdsvurderingsskemaer, hvor der tages stilling til: Hvordan det går, omman møder til tiden om morgenen, om der drikkes i løbet af dagen, om vedkommendemøder ædru på arbejdet. Det er en fast rutine, at projektlederen udfærdiger skemaer engang hvert kvartal, Det er også fast rutine, at der gennemføres en samtale inden for denførste måned og derefter hvert kvartal og efter behov.Er der tale om druk – et alkoholproblem – kan man i princippet ikke være på projektet. Såskal man i behandling. Selve motivationen til behandling foregår dog i projekterne.Princippet er at få folk videre i systemet, der er ikke tale om livslang aktivering. Der er iprincippet en længde på 3-6 måneder i projekterne, men for personer med massive alkoholproblemerer det erfaringen, at tingene tager længere tid. Men kan man se, at ”detrykker”, så forlænger man gerne, for så kan man se, at man har ”fat i den lange ende”.68 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Hvis der ikke sker noget, udskrives de fra projektet. Problemet med en udskrivning er, atde i første omgang udskrives til ingenting.Der er ikke tale om, at de så får førtidspension. Der tilkendes ikke pension, som mansiger, bare fordi man drikker, der skal være tale om varige skader. Hvis det handler om atdrikke, og misbrugerne ikke kan motiveres eller ikke vil, så lukker kommunen for kassen.Ikke sådan at den lukkes med det samme, men konsekvensen kan være, at kommunenstopper for kontanthjælp.”Det er ikke sjovt at lukke kassen, men vi gør det engang imellem. Vi trækker,når de ikke kommer til timerne.”Alternativet er rigtig aktivering eller arbejde. Dette anses dog ofte som urealistisk. Det erkommunens vurdering, at de fleste i målgruppen er så dårlige, at de ikke kan deltage iaktivering eller varetage et almindeligt arbejde.Målet er at finde ud af, hvad der er i vejen med borgeren. I projekterne vurderer man, atman får et helt andet indblik ved at være sammen med borgeren hele dagen. Det givermere end en samtale med sagsbehandleren.I projektet tilbringer man dagen sammen og laver forskellige aktiviteter samt fører dagligdagssamtaler.I projektet søger man dermed at fokusere på ressourcerne; det har deenkelte kommunale sagsbehandlere ikke samme mulighed for.Der er praktiske opgaver på det ene projekt med at reparere og vedligeholde cykler forhjemmeplejen, og man laver ”hønsefræsere” og andet for kommunens pensionister. Hertilkommer køkkenaktiviteter og pasning af blomster. Alt i alt er det målet at tilbyde aktiviteterafpasset individuelle hensyn.EfterbehandlingEfterbehandlingen er forskellig afhængig af bl.a., om der er tale om dag- eller døgninstitution.Er der tale om dagforanstaltning erstatter det den sociale aktivering. Med hensyn til døgninstitutionhar kommunen som princip, at det er dem, der er opsøgende. Det vil sige, atkommunen møder borgeren, mens han/hun er på institutionen lige meget, hvor det er ilandet.Opfølgning på døgnbehandling foregår bl.a. ved, at kommunen og borgeren sammen finderud af, hvad der skal ske, når behandlingen er afsluttet. Det kan være en masse praktiskeøkonomiske forhold som gæld, restancer, husleje, om der er rent i hjemmet –AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 69

engøring m.m. . Opgaven består i at få sat disse ting i system, så vedkommende ikke gåri baglås på det. Først derefter finder man ud af, om der skal være tale om omskoling elleruddannelse, ofte afhængig af alder, eller i andre tilfælde om vedkommende skal i andreformer for job, det kan fx være fleksjob, jobtræning, skånejob eller på pension.Udgangspunktet er, at de behandlede alkoholikere efterfølgende skal lave et eller andet idagtimerne.En anden ting er, at kommunen også kræver – når man nu betaler for opholdet – at disseinstitutioner giver underretninger, foretager udredninger og også peger på perspektiver forfremtiden.Samarbejdet med amtetDer er ikke tale om noget formaliseret samarbejde med amtet, det foregår alene omkringenkeltsager. I kommunen mener man selv, at man kan udtrykke samarbejdet somværende spredt fægtning. Det er vurderingen, at man ikke selv har været gode nok til atafdække behovene. Omfanget af problemet er afgørende for, med hvilken styrke man kangå til det og vide, hvad der skal gøres. Det er ikke bare de 20-30 personer, som står oppepå torvet, der er problemet. Problemets omfang er nok større. Kommunens umiddelbaretal viser, at der er ca. 60-70 misbrugere, men man frygter, at tallet reelt kan være megetstørre.Kommunens vurdering er, at sådan som situationen er nu, er amtet alt for langt væk, og det eralt for tungt et system. Det er nemmere selv at handle. Hvis man er presset, er det nemmereselv at handle, og kommunen ved bedst selv, hvad der sker lokalt. Dette spiller en stor rolle forsamarbejdet. Alternativet er, at man skulle sætte amtet ind i det, men så er det uvist, hvornårder sker noget.Amtet sidder med en stor ekspertise, men spørgsmålet for kommunen er, hvorfor de ikkegør sig mere synlige og reklamerer for deres tilbud. Det virker for tungt, og man opgiverpå forhånd. Kommunen vil gerne etablere projekter, som passer til deres målgruppe og tilborgergruppen, og det synes man selv, man er bedst til og derfor også mest tryg ved.LovgivningPersonerne i det sociale afsnit er på kontanthjælp eller på aktiveringsydelse. Når personernebliver henvist til social aktivering, kan de også modtage aktiveringsgodtgørelse,men kun for de timer de er der ifølge kontrakten. Kommer de ikke, bliver de trukket.Kommer de i behandling gælder det for dagbehandling, at så kommer de på kontanthjælp –som er lidt mindre. Kommer de på døgnbehandling, får de lommepenge på 1.600 kr. pr.måned, samtidig bliver deres husleje el, og varme betalt, så de har en lejlighed at vende tilbagetil. Hvad der ligger derudover i forhold til kontanthjælpen er en del af egenbetalingen.70 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Når kommunen henviser til døgnbehandling, er det servicelovens bestemmelser om behandling,der tages i anvendelse.Vurdering af indsatsen i Høje Taastrup KommuneDer er som nævnt gennemført en ganske detaljeret kortlægning med opgørelser af 27kategorier. I november 2002 er der 18 personer i alkoholbehandling, og 15 personer derikke er. Derudover er der 35 personer på det ene sociale projekt og knap 18-20 personerpå det andet projekt, som er under afklaring. Man ved ikke, hvor mange af dem der har etmisbrugsproblem, og hvilken type det er.Ud af den samlede gruppe på 700 personer er der en meget stor gruppe, som man sletikke ved noget om – ca. 100 personer er i udredning, det vil sige personer, som man ikkeved noget om (om end man har kontakt), og hvoraf mange skønnes at være i en situation,at de skal i social aktivering. Der er således formodentligt et faktisk behov for flere isocial aktivering. Det rejser det andet spørgsmål, hvem er det, som kommer i social aktivering,og hvem kommer ikke?Hvad er det for kriterier, sagsbehandlerne bruger for at henvise de enkelte kontanthjælpsmodtageretil det ene eller andet projekt, og hvorfor er der en stor del, som erunder udredning, som man ikke ved noget om?De sociale projekter i Høje Tåstrup Kommune ligner andre projekter med socialpædagogiskemetoder, men hvor man er mere restriktiv omkring misbrug. Der er forbudsregler ogstor kontrol med den enkelte omkring arbejdsvurderingsskemaer. Selve afklaringen ogmotivationenforegår i projekterne. Der er imidlertid opbygget procedurer for både behandling ogefterbehandling. Samråd og udredninger og opfølgning i forhold til døgninstitutioner.Omkring vurderingen af behandling foretages der individuelle vurderinger, som stillermange spørgsmål. Hvor ligger grænsen mellem dag- og døgnbehandling? Hvor liggergrænsen mellem bare antabus, og antabus koblet op med psykolog eller psykiater? Deterkendes, at det er svært at vurdere, hvor dårligt den enkelte bruger har det?Hvad man ikke selv kan klare, ordner man med et privat center – Dansk Udviklingscenter– som både foretager udredninger og efterbehandling. Her benytter man en ekspertise,som man ikke selv har. Det samme sker i forhold til folk, der er i døgnbehandling, hvorman stiller krav til institutionerne omkring udredning og perspektiver for efterbehandlingog planer for fremtiden.Der er ingen ekspertise i kommunen omkring alkohol. Man har i høj grad den opfattelse,at man skal benytte ekspertise enten i form af private centre eller amtet fx specielt isager, hvor der er psykiatriske problemer.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 71

Det er målsætningen at få gjort borgeren selvforsørgende og fri af kommunen. Her er deterfaringen, at det ikke er nok bare at få arbejde, men også at få borgeren til at fungerealmindeligt uden at belaste kommunen.Succesraten for dem i social aktivering er i den henseende meget lille. Her er succesmålenemere beskedne, idet de i højere grad drejer sig om fx: At få kontanthjælpsmodtagernetil at møde om morgenen, at få dem til at erkende deres misbrug, at få dem i behandling.Der er tale om små skridt, som ikke kan opnås på bare 3 eller 6 måneder.Erfaringen er, at det tager længere tid.Hvordan forholder politikerne sig til denne problemstilling? Her er det opfattelsen, at sålænge socialafdelingen kan dokumentere, at det ser ud til, at der sker noget, er der politiskopbakning. Men det er klart, at politikernes succesrater er forskellige fra sagsbehandlerneseller dem, der har med kontanthjælpsmodtagerne at gøre dagligt. Politikerneved godt, hvordan personerne har det, men de er urealistiske om, hvor lang tid det tager,og hvilket stort arbejde der skal til før, at det rykker. Politikerne tror, det er nemmere endsom så.72 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Case-beskrivelse af Nordborg KommuneFormål og baggrundBaggrundDer bor ca. 14.000 beboere i Nordborg Kommune. Kommunen er domineret af to storearbejdspladser, nemlig Danfoss, der laver termostater, og Linak, der laver løfteanordningertil fx hospitalssenge og hæve/sænkeborde. Arbejdsstyrken er på den baggrund deltop i mange ufaglærte fabriksarbejdere/montører og en del ingeniører o.l., der står forudviklingen af produkterne.MålgruppenMålgruppen for projektet er alle alkoholmisbrugere i kommunen. Nordborghus har differentieredetilbud til forskellige misbrugere. Der er både tilbud til alkoholmisbrugere ogyngre blandingsmisbrugere.Der er 5 grupper på Nordborghus:1. Alkoholgruppen – behandlingsgruppe for alkoholikere2. Ungegruppen – behandlingsgruppe for unge misbrugere (både alkohol og ”stoffer”)3. Efterbehandlingsgruppe – tørlagte alkoholikere og eksmisbrugere5. Pårørendegruppe – pårørende til alkoholikere og misbrugere6. Netværksgruppen – alle med alkohol/misbrugsproblemer, der er tilknyttetNordborghus samt deres pårørende.Endvidere er der tilbud til alle alkoholikere/misbrugere og pårørende om individuellesamtaler og par- og familiesamtaler. Endvidere afholdes hvert kvartal familieweekendkurserpå henholdsvis kursuscentre, vandrehjem eller i sommerhus.Tilbudet/projektetCentrum for alkoholbehandling i Nordborg er projektet Nordborghus. Her er to misbrugskonsulenteransat. Nordborghus ligger i selve Nordborg og består af øverste etage i etmedborgerhus. Nordborghus er kommunalt finansieret.VisiteringSom udgangspunkt kan der ikke tales om et typisk forløb. Der visiteres misbrugere forskelligesteder fra, dvs. både fra kommunen, via personlige henvendelser, henvendelserfra praktiserende læger, pårørende, arbejdspladser, kriminalforsorgen, m.fl.Kommunal visiteringUdgangspunktet for aktivering i kommunen er en hurtig indsats – såkaldt straksaktivering.Der er en visitationsafdeling, der står for den første kontakt til og samtale medborgerne, når de henvender sig om kontanthjælp.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 73

Man skelner mellem tre grupper af borgere/klienter, der henvender sig for at modtagekontanthjælp:1. Arbejdsmarkedsparate – borgere, der umiddelbart vurderes at kunne få arbejde. Dissepersoner visiteres umiddelbart til et af kommunens aktiveringsprojekter2. Borgere, der har nogle andre problemer end ledighed. Disse personer visiteres nærmeretil et af kommunens aktiveringsprojekter. Personerne følges nøje, og der gennemføresen grundig samtale ved starten. Nogle af disse personer tilbydes alkoholbehandlingsideløbende med aktivering3. Borgere med mange andre problemer end ledighed. Disse borgere sendes videre tilvoksenafdelingen med henblik på et længerevarende forløb. Er der tale om alkoholikere,er det et krav/tilbud, at de modtager behandling på Nordborghus. I begyndelsenkan der være tale om behandling i måske to dage ugentligt.Der er en generel accept af, at den sidste gruppe ikke umiddelbart kan sættes i ”almindelig”aktivering endsige arbejde.Hvis det under visitationssamtalen viser sig, at borgeren er alkoholmisbruger, tilkaldersagsbehandleren straks en af misbrugskonsulenterne fra Nordborghus.Misbrugskonsulenten deltager i givet fald i visitationssamtalen. På den måde tages derallerede fra starten stilling til, hvordan behandlingen skal gennemføres. I andre tilfældeopdager man først senere, at borgeren er alkoholmisbruger. Så snart det er tilfældet koblesNordborghus på sagen.Formålet med at koble Nordborghus på så tidligt som muligt er dels, at man på dennemåde ønsker at vise, at kommunen tager borgerens problemer alvorligt, man har et tilbudtil dem. Og dels, at al erfaring viser, at man skal ”slå til”, så snart muligheden byder sig,det er altså vigtigt at tage problemet op, så snart det viser sig. Motivationen hos borgerentil behandling og aktivering må formodes at være størst på det tidspunkt, hvor vedkommendehar taget sig sammen til at henvende sig til kommunen.Anden visiteringUdover den kommunale aktivering kommer der henvendelser til Nordborghus mangeandre steder fra. Det er vurderingen fra flere sider, at Nordborghus er kendt i lokalsamfundet.Således kommer der henvendelser fra læger, pårørende, arbejdspladser, politi/SSP samt fra alkoholikerne/misbrugerne selv. I disse tilfælde tager Nordborghus selvkonkret stilling til, hvilken behandling der skal til. Er der tale om aktivering, er kommunennaturligvis inddraget.Aktivering/behandlingDer kan skelnes mellem to grundtyper aktivering i forbindelse med behandling påNordborghus. Hertil kommer også andre tilbud:74 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

1. Traditionel aktivering med sideløbende behandling på Nordborghus. I kommunen erder flere forskellige aktiveringsprojekter, både for yngre (produktionsskolen) og lidtældre (produktionsværkstedet) Hertil kommer et genbrugsprojekt samt ”Kompetencestien”,der er et afklaringsprojekt. Viser det sig ved visiteringen eller under aktiveringsforløbet,at borgeren har alkoholproblemer, bliver Nordborghus koblet på.Behandling på Nordborghus bliver i disse tilfælde betragtet som et led i aktiveringen.Der kan fx være tale om, at den aktiverede deltager i et par gruppemøder om ugensamt modtager antabus via Nordborghus.2. Social aktivering, hvor deltagelse i behandling på Nordborghus anses som aktivering.For de svagere borgere, som ikke kan deltage i egentlig aktivering, bliver deltagelse igrupperne på Nordborghus anset som aktivering. Der kan her være tale om et langtforløb, hvor man kun på længere sigt forventer, at den aktiverede kommer tilbage påarbejdsmarkedet. Tilbageslusning vil normalt gå gennem kommunal eller anden aktivering.Nordborghus har dog en enkelt egentlig aktiveringsplads, nemlig som servicemedarbejderi medborgerhuset. Denne plads benyttes fx som udslusning til ”rigtig”aktivering.3. I nogle tilfælde indgås der en kontrakt mellem en arbejdsplads, en medarbejder medalkoholmisbrug og Nordborghus. Nordborghus står for behandlingen, medarbejderendeltager og beholder sit arbejde.4. Det er vigtigt at understrege, at konsulenterne på Nordborghus har et bredt kontaktnettil lokale virksomheder, hvor de har mulighed for at placere personer i aktivering.EfterværnSom et væsentligt element i Nordborghus behandling følges alle behandlingsforløb op.Der er tilbud om deltagelse i efterbehandlingsgruppen, ligesom konsulenten laver opsøgendearbejde i forhold til tidligere behandlede, der er kommet i job. I disse tilfældemøder konsulenten op på arbejdspladsen for at konstatere, om alt går, som det skal. Detvil sige, at den enkelte person følges nøje, efter selve behandlingen på Nordborghus erophørt. Nordborghus lægger vægt på at have oversigt over og kontakt med de tidligerebehandlede.Organisering af tilbudetParter/aktørerDer er som udgangspunkt to parter i forløbene, nemlig Nordborghus og kommunen. Hertilkommer eksterne samarbejdspartnere såsom private arbejdspladser, praktiserende lægersamt døgnbehandlingssteder for meget belastede misbrugere.Man har derimod ikke noget omfattende samarbejde med amtets behandlingstilbud.Nordborghus kan på mange måder ses som et alternativ til det amtslige tilbud.Hovedårsagen til, at kommunen har valgt denne løsning er, at amtets tilbud ligger langtfra Nordborg. Argumentet er, at alkoholmisbrugere skal kunne leve et ellers normalt liv,AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 75

hvor behandling ikke skal forbindes med en 2 dags rejse. Det er vigtigt, at man kan deltagei fx aktivering og samtidig smutte et par timer for at deltage i behandling. Skulleaktiveringspersonerne deltage i amtets behandling, ville de skulle bruge en ? dag på det.SamarbejdetSamarbejdet kan bedste fald beskrives som uformelt og kontinuerligt. Den ene konsulenthar sin daglige gang på rådhuset og taler jævnligt med sagsbehandlerne om de enkelteklienter. Dukker der et problem op, tages det op med det samme. Der er som udgangspunkttale om en høj grad af åbenhed mellem alkoholkonsulenterne og sagsbehandlerne.Dog er der også tale om en balancegang, hvor konsulenterne ikke fortæller noget om klienterne,de ikke vil have (men der er naturligvis indberetningspligt ved fx fravær ellermanglende fremmøde). Er der tale om større ting, afholdes et fælles møde mellemNordborghus, sagsbehandleren og klienten.Ansvar og pligterDet formelle ansvar ligger hos kommunen med hensyn til udbetaling af kontanthjælp m.v.Men reelt er det Nordborghus, der overtager ansvaret for kontrol m.v. for de personer, derer i social aktivering. Ansvaret for personer i kommunal aktivering ligger hos aktiveringsprojektet.Hvilke metoder anvendes?MotivationHovedindfaldsvinklen er, at Nordborghus skal være til rådighed, når misbrugeren er motiveret.Dvs. at misbrugeren altid har mulighed for at kontakte en af konsulenterne. I forbindelsemed visitering i kommunen lægges der ligeledes stor vægt på, at misbrugerenkommer i kontakt med Nordborghus så hurtigt som muligt og gerne ved første samtale.Der er opsøgende arbejde forbundet med projektet. Konsulenterne opsøger gerne alkoholikerei forskellige situationer, hvis de fx er droppet ud af behandlingen.Behandling/aktiveringDer anvendes forskellige metoder parallelt. Det vil sige, at der i grupperne gennemføresterapi. Samtidig og i andre tilfælde er der tale om individuel samtale, par- og familiesamtalersamt weekendkurser.Konsulentterne supplerer hinanden i såvel individuelle samtaler, par- og familiesamtalersom i gruppebehandlingen. Dog er det hovedsageligt den ene af konsulenterne, der ertidligere alkoholiker, der har den største del af det opsøgende arbejde.Åbenhed er et nøgleord, dvs. at alle taler åbent om alkoholmisbruget – både i kommunenog (naturligvis) på Nordborghus.76 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Nordborghus deler antabus ud til deltagerne. For voksne deltagere er det et krav, at de eralkoholfrie, men det er ingen betingelse, at de skal være på antabus. For ungegruppen(blandingsmisbrugere) er det ikke et krav, at de er ”clean”.Et væsentligt forhold ved metoden er, at alkoholikeren behandles udfra en helhedsbetragtning.Man tager udgangspunkt i alkoholikerens hele liv: Fritid, familie og arbejde. Erder en af tingene, der ikke fungerer, kan det være anledning til problemer i de øvrige deleaf hverdagslivet. I forbindelse med behandlingen af en alkoholiker er der også tilbud tilevt. familie (pårørendegruppe) samt familiesamtaler med børnene.Der er ikke tale om, at det er et Minnesota-tilbud, men har en af de behandlede alkoholikereværet i Minnesota-behandling, kan man fortsætte med denne behandling.EfterbehandlingMetoden er baseret på, at man følger alkoholikeren, også efter behandlingen er afsluttet.Dette sker dels i form af deltagelse i efterbehandlingsgruppen, men også personlig opfølgningog kontakt i forhold til en evt. arbejdsplads samt deltagelse i Netværksgruppen,hvor alle, der har deltaget eller p.t. deltager i grupper på Nordborg, kan komme sammenmed sine pårørende og børn. I netværksgruppen foregår en masse aktiviteter bl.a. i formaf socialt samvær, samt ”ud af huset-arrangementer”, såsom: Skovture, fisketure,bowling, sportsaktiviteter m.m.Vurdering og resultaterMålgruppen er bred, dvs. alle alkoholmisbrugere uanset køn, alder, beskæftigelsessituation.Der er målrettede tilbud til forskellige målgrupper.Åbenhed og kontinuitet er nøgleordene for samarbejdet. Samarbejdet mellemNordborghus og kommunen fungerer i kraft af, at konsulenterne er udfarende og opsøgendei forhold til kommunens sagsbehandlere. Nordborghus ses som et kommunalt tilbud,der dog kører på egne præmisser. Der er i kommunen stor tillid til, at Nordborghus udføreret gavnligt stykke arbejde. Alle er enige om, at samarbejdet fungerer gnidningsløst.Det er dog en forudsætning, at Nordborghus på den ene side lever sit eget liv (dvs. atkommunen ikke blander sig unødigt i behandlingen) samtidig med, at der flyder en strømaf information mellem sagsbehandlere og Nordborghus.Resultaterne er dokumenteret i en evalueringsrapport, Nordborghus har udarbejdet. Derer foretaget en registrering af hver eneste person, der har været i behandling gennemårene. Succeskriterierne er først og fremmest, at personen ikke længere misbruger alkohol.Rapporten viser, at 75% af tidligere deltagere er tørlagte.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 77

Case-beskrivelse af Greve KommuneFormål og baggrundKommunenGreve Kommune er beliggende i Roskilde Amt og har ca. 48.000 indbyggere, heraf 68% iden erhvervsaktive alder (17-66 år). To tredjedele af boligmassen er ejerboliger, mens ca.en fjerdedel er almennyttige boliger.Baggrund for fokus på alkoholområdetBaggrunden for kommunens fokus på alkohol og rusmidler er en konstatering af, at enstor del af de sociale budgetter relaterer sig til rusmiddelmisbrug. Såvel kontanthjælp,sygedagpenge som anbringelse af børn og unge har i mange tilfælde sit udspring i ellerer afledt af rusmiddelproblematikker.Lov om kommunal aktivering fra 1994 og senere lov om aktiv socialpolitik fra 1997 satte –i sammenhæng med den forbedrede beskæftigelsesudvikling på arbejdsmarkedet – enudvikling i gang i kommunen, der indebar, at ”restgruppen” blev mere synlig, det vil sigeden gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate.Konkret var det Erhvervsafdelingen i kommunen, der blev opmærksom på, at der varmange kontanthjælpsmodtagere, der hang fast i systemet, og som det ikke lykkedes at fåud på arbejdsmarkedet, selv om kommunen har gode erfaringer med jobskabelse i kraftaf et stort virksomhedsnetværk, som var opbygget over en årrække. De kom tilbage igen,og man kunne konstatere for en dels vedkommende, at de havde et alkoholproblem.Samtidig kunne man konstatere, at amtets tilbud ikke var relevant i forhold til den socialtbelastede gruppe af langvarige misbrugere.Man udviklede derfor et nyt koncept, hvor man koblede behandling med aktivering.Tilrettelæggelsen af kursusforløbet er inspireret af Minnesotamodellens 12-trins programog er koblet til kommunens selvforsørgelsesindsats.Det målrettede aktiveringsprojekt for personer med alkoholmisbrug blev kaldt Føniks.Den primære målsætning for projektet er arbejdsmarkedsplacering og selvforsørgelse.Ædruelighed er ikke målet i sig selv, men en forudsætning for selvforsørgelse.Hans-Henrik Nordly, misbrugskoordinator i kommunen siger:”Det har vist sig at have utrolig mange fordele, at man flytter fokus væk franoget så følelsesladet som misbrug. Vi fokuserer på, at man skal ud på ar-78 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

ejdsmarkedet, men man skal være ædru og stabil ædru i en periode, og detvil vi godt hjælpe dem med at blive. Vi giver dem nogle redskaber til at kunneholde sig ædru og stoffri, sådan at de kan komme ud på arbejdsmarkedet ogblive ved med at være dér. En anderledes måde at tænke misbrugsbehandlingpå end i traditionel forstand, hvor man alene har ædruelighed som mål. Og dettænker jeg er den enkle forklaring på, at vi har så flot et effektmål, som vi hari forhold til det her projekt.”Dernæst indgår en målsætning om et bedre hverdagsliv eller øget livskvalitet i kursusforløbet.Det handler om:●●●At rydde op i deltagernes økonomi, at sørge for hjælp til afvikling af gæld, at indgå aftalermed kreditorer mv. – det vil sige at sikre deltagerne en eksistens på et anstændigtniveauAt sikre deltagernes boligsituationen ved fx at have en aftale med boliganvisningen omde deltagere, som er i stabil behandling i en periode, kan placeres på akutlisten, sådanat kommunen belønner kontanthjælpsmodtagere, der gør en særlig indsatsAt lære deltagerne at kommunikere med omverdenen og benytte andre attituder. Dethandler om gennem pædagogiske læringsprocesser at udfylde en opdragende funktion ien forandringsproces, der indebærer tillæring af nye normer. Jf. de få og skarpe reglerfor at være i Føniks fx at møde til tiden.Endvidere gennemføres et kursus for pårørende for at bidrage til at styrke pårørendesforståelse af samspillet med misbruger.MålgruppenI praksis, understreger kommunen i sin rusmiddelpolitik, kan det være svært at opdelemisbrugsproblemer i henholdsvis alkoholproblemer og stofmisbrugsproblemer. Langt defleste misbrugere er blandingsmisbrugere. Den kommunale indsats i forhold til den enkeltemisbruger er stort set den samme uanset, hvilket stof der er hovedkilden til den enkeltesmisbrugsproblem.Kontanthjælpsafdelingen har ca. 900 løbende/aktive sager. Der skelnes mellem tre typeraf sager: Voksensager (over 30 år), ungesager (under 30 år) og integrationssager. På aktiveringsafdelingensidder der 3 rådgivere, som får de nye sager ind. Hvis sagen ikke erafsluttet i løbet af 3 måneder, bliver den visiteret til forvaltningen og fordelt i de treovennævnte grupper.Størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne og en del sygedagpengemodtagere har andreproblemer end ledighed. For en væsentlig del af denne gruppe består ”andre problemer” ien blanding af alkohol, stoffer – og i en del tilfælde også af psykiatriske lidelser, der entenudgør udgangspunktet for eller er en konsekvens af misbruget.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 79

Den primære målgruppe for projekt Føniks er borgere i Greve Kommune, der er:●●På kontanthjælp og har et rusmiddelproblem samt et svagt netværkPå sygedagpenge. Formålet er at forebygge overgangen til kontanthjælp ved at udvidemålgruppen.Borgere på førtidspension er som udgangspunkt ikke en del af målgruppen, men kan i enkeltetilfælde indgå i projektet fx i tilfælde af en børnesag.Der er maksimalt 12 deltagere løbende i Føniks, men den ønskelige gruppe er på 9-10 personer.Projektet har i perioden april 2000 til april 2002 været i kontakt med 239 personer,hvoraf 82 personer har været indskrevne i kursusforløbet.Tilbudet/projektet – beskrivelse af ”modellen”Grevemodellen omfatter to hovedelementer:FøniksFor det første drejer det sig om en målrettet aktiveringsindsats i projekt Føniks i forholdtil kontanthjælpsmodtagere med alkoholmisbrug, jf. ovenfor.Føniks er et aktiveringsprojekt med selvforsørgelse og arbejdsmarkedsdeltagelse sommål, der indeholder væsentlige behandlingsmæssige elementer. Føniks er både et ambulanttilbud med direkte adgang ved visitation og et opfølgningstilbud efter døgnbehandling.Der kan også være tale om døgnbehandlingsforløb i processen, og så vender brugerentilbage til Føniks.Der er tre medarbejdere i projektet:●●En projektleder, som er uddannet socialrådgiverTo projektmedarbejdere, som er uddannede alkologer.Projektlederen for Føniks står for drift, økonomi, visitation, koordinering, samarbejde medinterne og eksterne samarbejdspartnere samt analyse og evaluering. Kommunens misbrugskoordinatorstår for faglig supervision, bidrag til kvalitetsudvikling og kontakt til eksternesamarbejdspartere.Der er som regel opmærksomhed på familier med børn, hvor forældrene drikker for meget,og der kommunikeres på tværs af afdelingerne herom. Den koordinerende funktionligger hos Føniks, når den voksne er dér. I tilfælde af problemer informeres familieafdelingen,som har kompetencen til at handle, og afdelingen informerer tilbage.80 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Der lægges vægt på, at Føniks’ aktiviteter forgår i lokalområdet. Misbrugskoordinatorenudtrykker det på følgende måde:”Det er en del af vores overordnede politik, at det skal foregå så tæt på somoverhovedet muligt. De erfaringer, vi har haft med Føniks, er at ved at arbejdemed folk tæt på ambulant, så får du gode resultater ud af det.”Netværksdannelse: For det andet handler det om at skabe netværk dels internt mellemkommunalt ansatte og kommunens afdelinger, dels med eksterne parter med indsigt ialkoholproblematikken. Der er dannet en netværksorganisation.Dette afspejler sig i, at der er etableret et rusmiddelkoordineringsteam og en rusmiddelstyregruppe.Begge grupper ledes af misbrugskoordinatoren fra social- og sundhedsforvaltningen.Rusmiddelkoordineringsteamet står for den interne koordinering og udvikling af indsatseni kommunen. Teamet har bl.a. udarbejdet forslag til en uddannelsesplan og en handleguidefor frontpersonalet på rusmiddelområdet.Rusmiddelstyregruppen varetager opgaven som styregruppe for indsatsen i forhold tilmisbrug af rusmidler. Dens opgave er at formulere forslag til mål, midler og metoder forhele rusmiddelområdet på baggrund af de landspolitiske og kommunalpolitiske rammerog udmeldinger for indsatsen på rusmiddelområdet.Gruppen ledes af social- og sundhedsforvaltningens misbrugskoordinator, og dens medlemmerer administrationschefen i Lænkeambulatorierne, amtets forebyggelseskonsulent,lederen af PPR, koordinatoren for den kriminalitetsforebyggende indsats, pædagogiskadministrativ konsulent fra børne- og kulturforvaltningen, afdelingschefen forarbejdsmarkedsafdelingen samt økonomi- og udviklingskonsulenten fra social- og sundhedsforvaltningen.Den centrale nøgleperson i kommunen i forhold til denne indsats er misbrugskoordinatoren.Kerneområdet i koordinatorstillingen er at:●●●●●●Styrke samarbejdet med de eksterne parterUdarbejde forslag til politikker – lægge strategierneSætte projekter i gangSe hvilke muligheder der erAt være inspirator og igangsætter på overordnet planAt være kontaktperson (”edderkop”) i forhold til kontakter i kommunen og hos deeksterne parter.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 81

Processen i Fønix: Aktiveringskurset består af 3 faser:●●●Visitationsfasen – som omfatter en samtale med projektlederen og en alkolog – derhandler om en vurdering af personens egnethed til at deltage i projektetPrimærfasen, der omfatter et fælles dagligt kursusforløb, herunder ugentlig deltagelse iAA-møde i Ryesgade, København. Derudover er der krav om deltagelse i to yderligereAA-møder om ugen. Der afsluttes med udskrivning til job, uddannelse m.v. med tilbudom deltagelse i ugentlig efterværnsdel. Der er mulighed for kombinerede udslusningsforløb(fx 2 dage på arbejde, 3 dage i Føniks)Efterværnsfasen, der dels omfatter tilbagefaldsforebyggelse dels arbejdsfastholdelse.Den fælles dagligdag består af:●●●Morgenmad og social snak. Det handler om at starte dagen på en god måde (en socialfunktion), men grundlæggende også om at starte dagen med at indtage fast føde (fysiskfunktion). Mange af brugerne spiser ellers ikke morgenmadMorgenmøde, hvor man forholder sig til ”dagens tekst” i en bog, der hedder ”Til dagligeftertanke”. Forskellige brugere forholder sig til ”dagens tekst”Pause●Undervisning eller foredrag relateret til misbrug forestået af de to alkologer (ca. 45●●●●min.) og nogle gange med eksterne foredragsholderePauseGåturMiddagsmadGruppemøde – fælles samtale om følelser ”det der gør ondt”, ”kemisk livshistorie”,fortælle om sig selv.Misbrugskoordinator beskriver det på denne måde:”Den allerførste opgave, de får stukket i hånden, det er faktisk at skrive enkemisk livshistorie, hvor man kort fortæller om sig selv. Hvem er jeg, hvadhedder jeg, har jeg søskende, er jeg gift, har jeg børn, har jeg uddannelse osv.Hvor kommer jeg egentlig fra? Hvornår blev stofferne et problem for mig?Hvordan tog jeg disse stoffer? Hvordan brugte jeg disse stoffer? Var detmorgen, middag, aften eller var det kun i weekenderne og ved festlige lejligheder?Har jeg prøvet at holde op før? Hvad motiverer mig til at gøre nogetved det nu?”Den anden opgave handler om at erkende, at man er magtesløs over for stofferne, somstyrer ens eget liv, og den tredje opgave, at man får mere fornuft ind i livet, og at der ernoget, der er større/vigtigere end alkoholen/stofferne.82 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Det skal bemærkes, at der tages individuelle hensyn vedrørende den periode, hvor deltagernebefinder sig i projektet, dels fordi der kan forekomme tilbagefald, dels fordi det erindividuelt, hvor lang tid det tager for en kontanthjælpsmodtager med langvarige misbrugsproblemerat begynde at forholde sig konstruktivt til tilværelsen. Adskillige brugerehar været indskrevne i 4-6 måneder og i et enkelt tilfælde i et år. Hver anden uge foretagerprojektleder og medarbejderne en vurdering af deltagerne.De eksterne oplæg handler bl.a. om aktivering, om drømmetydning, om kroppens reaktionerpå stofferne ved langvarigt misbrug og om forholdet mellem voksne og børn i alkoholiseredefamilier. Formentligt er 80-85% af brugerne selv vokset op i misbrugende hjem.Erfaringen er, at det gavner meget for brugerne at få sat ord på erindringer og følelser.De individuelle elementer ligger således i:●●●Varigheden af forløbetOmfanget af individuelle enesamtalerOpgavernes antal og art/indhold.Det kræves, at brugerne deltager i tre ugentlige møder i AA eller NA inklusive en gangsom led i det fælles program.Organisering af tilbudetSamarbejdsrelationer mellem projektet og andre parterSamarbejde med forvaltningen/arbejdsmarkedsafdelingenHvis rådgiveren mener, at der er tale om misbrug, og at der samtidig er tale om benægtelse,så meddeler de til klienten, at næste gang vil en medarbejder fra Føniks deltage isamtalen. Der er endnu ingen klienter, der har sagt nej. Erfaringen er, at der er en klarvirkning, når medarbejderne fra Føniks er med til samtalen. Det er deres kendskab tilmisbrug og deres spørgeteknikker, der gør forskellen.Rådgiverne er blevet orienteret om, at der er et projekt som Føniks og om betingelsernefor visitation. Rådgiverens opgave er at være den, der koordinerer og samler. Føniks’ opgaveer at stå for det aktiverende forløb. Rådgiveren bliver kontaktet, hvis der er problemermed fremmøde eller lignende og bliver i øvrigt jævnligt orienteret om forløbet. Nårdet bliver arbejdsrelateret, kommer rådgiveren på banen igen fx ved arbejdsprøvning,arbejdsoptræning eller genoptagelse af eget arbejde m.v.I de tilfælde, hvor det drejer sig om en sygedagpengemodtager, kan sygedagpengeperiodenforlænges, når sygedagpengemodtageren er inde i et forløb, som i løbet af en kortereperiode kan genskabe arbejdsdygtigheden. Der er ikke lovgivningsmæssige barrierer for,at forløbet kan strække sig over den tid, der er behov for.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 83

Rådgiveren blander sig ikke i ”behandlingsplanen”. Der stoles på de meldinger, der kommerfra Føniks. Der lægges meget vægt på, at ”man” har et fælles sprog.Det er Føniks, der foretager den faglige professionelle vurdering af, hvad der er behov for,dvs. om vedkommende skal starte med det samme eller i døgnbehandling først.Samarbejdet med Føniks handler også om, at arbejdsmarkedsafdelingen bliver kontaktetog gjort opmærksom på, at en af brugerne er motiveret og klar til døgnbehandling på etdøgnbehandlingssted. Kommunen kan finansiere døgnbehandlingen i de tilfælde, hvorandre finansieringsmuligheder ikke er til stede.Samarbejde med kriminalforsorgenSamarbejdet med Greve Kommune og Føniks er tæt og består for det første af jævnligemøder mellem en socialrådgiver i kriminalforsorgen, misbrugskoordinatoren, andremisbrugsprofessionelle samt sagsbehandlere i kommunen ad hoc i de enkelte sager.Møderne omfatter dels informationsudveksling og orientering, dels samtale om enkelteklienter, hvis der foreligger samtykke.Desuden handler samarbejdet om afvikling af alkolistbehandling af domfældte i Føniks.Dommen baserer sig på, at kriminalforsorgen laver en personundersøgelse før retssagenog vurderer, om der er et misbrug som kræver behandling, og om de er indstillet på atvære i behandling for det.Samarbejde – BehandlingSom udgangspunkt prøver man at benytte amtets døgnbehandlingspladser. Roskilde Amttilbyder behandlingspladser på Blå Kors i Bjæverskov. Men intentionen er at kunne tilbydeen bredspektret tilbudsvifte af både Blå Kors, Lænken, Minnesota-behandlingssteder m.v.,som er kvalitetsmæssigt ligeværdige tilbud. Minnesota-behandling er skåret væk i amtet,men i kraft af en række ”SUM-pladser”, som er finansieret af satspuljen, har kommunenogså kunnet tilbyde sådanne pladser på private behandlingscentre.Lænken er et ambulant tilbud som udgangspunkt. I Greve Kommune er der åbent mandagog torsdag fra kl. 17-20. Roskilde Amt har indgået en entrepriseaftale medLandsforeningen Lænken om, at 32 medarbejdere skal dække hele amtet og de treLænkekontorer i Roskilde, Køge og Greve med en læge, en socialrådgiver og nogle frivilligei de 2x3 timer.Desuden har Projekt Føniks og misbrugskoordinatoren et ad hoc samarbejde med praktiserendelæger vedrørende vanskelige misbrugere. Praktiserende læger henviser misbrugerepå kontanthjælp til Føniks, og de kan også i nogle tilfælde være med til møder sammenmed rådgiverne i forvaltningen i sager vedrørende patienter med misbrugsproblemer,der er på kontanthjælp eller sygedagpenge.84 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Endvidere er der et samarbejde med det private behandlingscenter Tårup – et Minnesotabehandlingssted,der står både for kortere afrusninger og længerevarende behandlingsophold.Hvilke metoder anvendes? – beskrivelse af metoderMange brugere starter forløbet med urealistiske opfattelser af deres eget misbrug og forventningertil resultatet af forløbet. Kurset handler så om en form for realitetsterapi.Afhængighed handler mere om biologi end om noget socialt : ”Det kan ikke klares ved attage sig sammen”, altså ved en viljesakt. Der er heller ikke tale om en moralsk defekteller en dårlig begavelse.Kurset læner sig op af Minnesota-modellens 12-trins program, der definerer sig selv somet åndeligt eller spirituelt program. Det at kunne knytte tætte relationer til andre mennesker,at turde stole på og sige, hvordan man har det. Der er tale om en slags opvågningsproceshos deltagerne.Livshistorieperspektivet for brugerne handler om misbrug:”Det er et af redskaberne i hele den måde at behandle på. Kald det opmærksomhedenpå sig selv, erkendelsen, at få et virkelighedstjek på, ”hvordan harmit liv egentlig været”, fordi en misbrugers liv og selvopfattelse er ofte byggetpå løgn. Man bilder sig ind, at det hele har været på en bestemt måde,men når man sådan for alvor går ind og spørger, hvordan var nu egentlig ditliv, hvad er din livshistorie, prøv at tegne et familietræ, din mor og far, prøv atfinde ud af, hvordan så der ud derhjemme, hvor du boede, prøv at få nogethistorie på dig selv, det giver én den der aha-oplevelse – det var vist egentligikke så sjovt, som jeg går og bilder mig ind og fortæller andre mennesker detvar.””Vi taler også om en kemisk livshistorie, hvor folk i skriftlig form redegør for”hvornår startede jeg med at ryge hash, hvornår startede jeg med benzodizapiner,hvornår startede jeg med at drikke, under hvilke omstændigheder, oghvor ofte drak jeg, hvad var det for stoffer jeg tog”. Du tror det er løgn, mendet kommer faktisk som en kæmpe overraskelse for de misbrugere, hvor alvorligtdet har været, for de har simpelthen fortrængt det og benægtet, detvar sådan. ”Herregud, bare fordi man drikker en lille een en gang imellem,skulle det være noget problem”, kan en person sige, som drikker 20 guldbajereog 12 flasker sprut om dagen.”AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 85

”De lyver i virkeligheden ikke, for det er det sandhedsbillede, de har. Dethandler om at få skubbet alle vrangforestillinger væk og lære brugerne atacceptere deres liv og de konsekvenser, det har haft – et ærligt ståsted for atfå livet til at fungere og tør sige, hvordan det har været til andre mennesker,og man behøver ikke at skamme sig over det, fordi vedkommende har ikkebesluttet sig til at det skulle være sådan. Det er blevet sådan på grund af etafhængighedsproblem, som man ikke har været opmærksom på. Men nu erbrugeren ansvarlig for at gøre noget ved og fastholde situationen.””Man kan sige, at overskriften for langvarigt massivt misbrug er flugt fraansvarligheden over for eget liv. Alkoholikere er kendetegnet ved kontroltab,som sker, når biologien kommer ind over og har at gøre med den måde, detbiologiske signalsystem fungerer på. Sprutten og stofferne tager magten frade andre signalstoffer, der giver følelse af sult, af træthed m.v. ”Vores egetindre belønningssystem”. Sultcentret er sat ud af kraft.”Kendetegnende for projektet er, at der sker en opbygning af tillid:”Det, der er meget anderledes, er, at vi har den tillid til folk – de slipper osikke. Når de er ude på arbejdsmarkedet, bliver de ved med at henvende sig tilos, når der er et eller andet, de har svært ved. Det er ikke et almindeligt projekt.Det er et langtidsforetagende, som folk har behov for i et eller andet omfang.”Alkologerne opnår hurtigt fortroligheden på grund af deres viden og egne erfaringer. Debliver også brugt som bisiddere i forbindelse med møder med rådgivere. Deltagerne harikke den samme tillid til rådgivere, som de kun møder et par gange om året, og som titskifter. Der er tale om mennesker, der er blevet svigtet meget i deres liv, og som genereltikke stoler på andre mennesker – og slet ikke myndighedspersoner.Der er behov for kontaktpersoner i de enkelte afdelinger af kommunen, der opnår enstørre viden og kommer tættere på projektet og kan kommunikere mere direkte med målgruppen.Desuden giver erfaringerne fra projekt Føniks anledning til at overveje indretningen afaktiveringspolitikken i kommunen, som er meget arbejdsmarkedsrettet, hvilket de nuværendeprojektdeltagere ikke er:”Det overordnede mål for en misbruger, en kanonmisbruger, er stadig, at hanskal ud i selvforsørgelse, men der er bare mange delmål på vejen, han skaligennem, og det er jo mange penge, og det er lang vej for en, der har været på86 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

sprøjten eller været alkoholmisbruger i 20 år. Det er jo ikke kun at komme udaf sit alkoholmisbrug, for det kan man jo hurtigt, for så kommer man i tankeom den der kone og de der børn, man ikke har set i 5 år, og man har egentligogså været et dumt svin på nogle arbejdspladser, kunne man huske noget om… en ting er at blive clean, det næste er, hvad har jeg lavet de sidste ti år,mine børn er blevet ti år ældre, jeg har egentlig ikke set dem, jeg kan godtforstå, min mor og far har slået hånden af mig og alt muligt. Det kommer vedsiden af. Man kan jo ikke bare sige, nu drikker duingen bajere mere Bjarne, gå du ud på en arbejdsplads, der er jo mange sideting,som skal bearbejdes.”Pårørendekurset omfatter en introduktion til pårørende om, hvad afhængighed er for atskærpe opmærksomheden på, at det ikke kun er den, der drikker, der har problemet, menat man bliver medmisbruger. Der er dog ikke tale om terapi eller familiearbejde (det erfamilieafdelingens opgave). Det omfatter et 12 ugers forløb, hvor man mødes en gang omugen og starter hver 3. måned. I øvrigt er der et pårørendetilbud i Lænken og AA/NA.Visitation af målgruppen – hvem foretager hvad og hvordan?Den formelle visitation ligger hos projektlederen, om end der kan foregå et forarbejdehos alkologerne. Projektet tager forsamtale og vurderer personen om behov for døgnophold.Visiteringen sker efter et behovskriterium. Forudsætningen er frivillighed, men i enkeltetilfælde har man fra kommunens side truet med sanktioner, hvis ikke den pågældendedeltog i Føniks. Oplevelsen var så, at folk sagde tak, fordi de blev presset, ellersvar de aldrig kommet i gang. ”Moderat fysisk pres” anvendes således i enkelte tilfælde,men helst ikke, fordi deltagerne skal være motiverede for at gennemgå kurset.Henvisninger kommer fra kommunal rådgiver, egen læge, virksomheder samt egen henvendelse.Potentielle brugere kan afvises, hvis de er for benægtende. Det er ligeledes et krav underforløbet, at brugeren ringer og melder sig syg, ellers melder han sig selv ud. Man tager iførste omgang en snak med brugeren om, at man skal komme hver dag og skal ringe, hvisman ikke kommer. Brugerne skal vise motivation, erkendelse af problemet, være ædru,skal stå op til tiden og passe tilbudet eller ringe, hvis man er syg. I første omgang en snakeventuelt en advarsel.Udskrivning og efterbehandlingVed udskrivning fra projektet udarbejdes der en handleplan. Princippet er, at brugerenikke udsluses til ingenting eller til et andet aktiveringsprojekt, men til noget andet i formaf job, kursusforløb, uddannelse m.v.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 87

Efterbehandling består af et frivilligt tilbud hver mandag om at indgå i en samtalegruppe.Målet er at forebygge tilbagefald og hjælpe med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet,fordi det ikke er nemt at komme tilbage til en arbejdspladskultur. Brugerne bliverbedt om at vægte tilbagefaldsforebyggelsen fx i form af skriftlige opgaver jf.Minnesota-modellens 12 trin med fokus på beskrivelse og analyse af bestemte situationer,hvor personen faldt i eller frygtede at gøre det. Der er særlig fokus på de faresignaler,der tyder på, at man kan falde i igen.Desuden er der mulighed for enesamtaler. Princippet er, at det skal være et trygt og rartsted at komme, som har en social funktion i forhold til muligheden for at forblive ædru. Deter også vigtigt i forhold til, at brugerne henvender sig, hvis de er faldet i efter udslusning.Spørgsmålet er, hvorfor de har valgt at begynde at drikke igen. Der skal spørges ”på enkærlig måde uden løftede pegefingre”, at tage tilbagefaldet op og søge at vende det til etled i erkendelsesprocessen.88 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL

Videnscenter om AlkoholOm CentretMan kan henvende sig til centret og få oplysning vedrørende faglige emner ogspørgsmål på alkoholområdet. Centret har et bibliotek, bestående af fagbøger,artikler og tidsskrifter. Biblioteket har en faguddannet bibliotekar. Centret erinteresseret i at få kontakt med personer og institutioner, der udgiver alkoholfagligtmateriale (specialer, ph.d-afhandlinger, statistik, rapporter, undersøgelserm.m). Endvidere deltager centret i en række arbejdsgrupper som sagkyndig.Centret foretager selv en række afdækninger og undersøgelser på alkoholområdet.Den seneste af disse er nærværende kortlægning af kommuners aktiveringaf personer med alkoholproblemer.Centret ønsker at indgå i et nært samarbejde med frivillige, offentlige og privateinstitutioner.Videnscentret bliver pr. 1. juli 2003 integreret i en nyt Videns- og Formidlingscenterfor Socialt Udsatte.CENTRETS BESTYRELSEFaber, Alice, bestyrelsesformand, socialchef, Greve KommuneAndersen, Eigil, fuldmægtig, SocialministerietClement, Thomas, kontorchef, SundhedsministerietDamgaard Jensen, Johan, næstformand, generalsekretær,Alkoholselskabernes LandsforbundJensen, Hans Jørgen, OverførstergårdenOlsen, Jørgen, specialkonsulent, Boligselskabernes LandsforeningPetersen, Anders Just, arbejdsmiljøkonsulent, Dansk ArbejdsgiverforeningGath, Nina, fuldmægtig, Københavns KommuneReugboe, Heinz, amtssocialdirektør, Roskilde AmtSchøning, Majbritt, konsulent, Landsorganisationen i Danmark