Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede
Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede
Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
18<br />
2.4 Statistisk analyse af bl.a. NOVANA data<br />
Udviklingen i dækningen af klokkelyng over tid samt den statistiske<br />
sammenhæng mellem dækningen af klokkelyng <strong>og</strong> udvalgte <strong>for</strong>klarende<br />
variabler fra NOVANA overvågningspr<strong>og</strong>rammet (Svendsen, et al.,<br />
2005; Bruus, et al., 2010) <strong>og</strong> andre databaser er vist i tabel 2.1. De statistiske<br />
analyser blev <strong>for</strong>etaget ud fra alle moniterede prøvefelter i Danmark,<br />
som er blevet klassificeret (Damgaard, et al., 2008; Nygaard, et al., 2009)<br />
som tilhørende enten naturtypen <strong>våd</strong>e <strong>hede</strong>r (4010), klit<strong>hede</strong>r (2140) eller<br />
klitlavninger (2190).<br />
Tabel 2.1. Sammenholdte variabler i den statistiske analyse. Antallet af data (prøvefelter per år) <strong>for</strong> naturtypen <strong>våd</strong>e <strong>hede</strong>r er<br />
angivet i søjlen: ”n ”.<br />
Variable Metode n Database Reference<br />
Dækning af klokkelyng 16 målinger i 0,25 m 2 pinpoint<br />
ramme<br />
Nitr<strong>og</strong>en deposition (kg<br />
N ha -1 år -1 )<br />
Sammenhængen mellem dækningen af klokkelyng <strong>og</strong> påvirkningsfaktorerne<br />
blev undersøgt ved regressionsanalyser. Udviklingen i dækningen<br />
af klokkelyng fra 2004 til 2009 blev undersøgt i en analyse som både t<strong>og</strong><br />
hensyn til vegetationens rumlige <strong>og</strong> tidslige variation.<br />
Statistikken teknisk beskrevet<br />
1700 Naturdata Fredshavn, et al., 2009<br />
Modelberegnet (DEHM) 1700 DMU-ATMI Ellermann, et al., 2007<br />
pH i jord Opslemmet i 0,01 M CaCl2 413 Naturdata Fredshavn, et al., 2009<br />
Nitr<strong>og</strong>en i løv (pct.) Forbrændt ved 1100 ºC <strong>og</strong><br />
målt i thermisk ledningsevnecelle<br />
Jordtype Klassifikation baseret på<br />
partikelstørrelse<br />
Terrænhældning GIS-analyse udfra højdemodel<br />
Ge<strong>og</strong>rafisk orientering af<br />
terrænhældning<br />
GIS-analyse udfra højdemodel<br />
137 Naturdata Fredshavn, et al., 2009<br />
1473 Jordbundsdata Greve, et al., 2007<br />
1700 Danmarks Højdemodel http://www.kms.dk/Reference<br />
net/dhm/<br />
1700 Danmarks Højdemodel http://www.kms.dk/Reference<br />
net/dhm/<br />
Udviklingen i dækningen af klokkelyng over tid blev analyseret ved<br />
hjælp af en Bayesiansk state-space model, hvor den gennemsnitlige<br />
dækning af klokkelyng på en NOVANA station i et givet år er modelleret<br />
ved hjælp af latente variabler 2 (Clark, 2007; Bruus, et al., 2010). De observerede<br />
pin-point data er koblede til de latente variabler ved hjælp af<br />
en generaliseret binomial <strong>for</strong>deling <strong>for</strong> at korrigere <strong>for</strong> betydningen af<br />
den rumlige korrelation inden<strong>for</strong> pin-point rammen, som opstår <strong>for</strong>di<br />
klokkelyngsplanterne fylder mere end afstanden mellem to målinger i<br />
pin-pointrammen, samt <strong>for</strong>di klokkelyng ofte er klumpet <strong>for</strong>delt<br />
(Damgaard, 2009). To <strong>for</strong>skellige varians modeller blev anvendt; med <strong>og</strong><br />
2<br />
skjulte variabler, der ikke direkte observeres; men som kan udledes af andre variabler, som er observerbare eller direkte<br />
målelige
Change language