Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede

ofte gentaget succession, og i det meste af sin udviklingshistorie har
klithederne været domineret af en større eller mindre sandflugt (Figur
3.1). For klithederne er den periodevise stabilisering af vegetationsdækket
ikke kun et resultat af skiftende tiders anvendelse og den nuværende
eutrofiering, men også relateret til en forøget hyppighed af perioder med
kraftig vind (Clemmensen and Murray, 2006).
Figur 3.1. Luftfotos fra 1954, 1987(Luftfotoarkivet) og 2008 (Danmarks Naturdata) der viser en tiltagende vegetationsdækning af
kysthederne. I perioden 1987 -2008 er der yderligere sket en tilgroning af de helt kystnære klittyper som grå og grøn klit.
Klima
Kystklimaet er kendetegnet ved mindre udsving i temperaturforhold og
mere nedbør. Selv i tørkeår forekommer der ofte perioder med havgus,
der er med til at mindske tørkestress i klithederne. Til gengæld er udviklingen
af det øverste morlag som oftest noget mindre, hvilket kan medføre
en mindre tolerance overfor længerevarende tørke, da morlaget er et
væsentligt vandmagasin.
Atmosfærisk deposition af kvælstof
Generelt er våddepositionen af ammonium den samme på indlands og
klithede, hvorimod tørdepositionen af ammoniak er lavere ved kysten
(Andersen, et al., 2009). Depositionen af nitrat fra havsalte er højest ved
kysten, så den totale deposition af kvælstof er nogenlunde ens på de to
hedetyper. Depositionen af forskellige basekationer fra havsalte (magnesium,
kalium og natriumsalte) er væsentligt højere ved kysten, og modvirker
derfor den forsurende effekt af kvælstofdepositionen.
21