Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede

urter, lav og mos, men også insekter, krybdyr og fugle. Ydermere vil
græsning også reducere udbredelsen af pil, el og birk.
Klokkelyng betragtes almindeligvis som mindre græsningsegnet end
hedelyng (Jensen og Jensen, 1979). I dag anvendes græsningen hovedsagelig
for at kunne reducere græsarten blåtop og forbedre konkurrencevilkårene
for dværgbuskene. Der er imidlertid mange overvejelser, man
skal gøre sig vedrørende græsningspleje – så som hvilke og hvor mange
dyr, sæsontidspunkt for plejen, og hvilke plejekombinationer, der bør
anvendes. En velvoksen hedeflade, der er domineret af blåtop, kan næppe
bringes i gunstig bevaringsstatus alene ved græsning over en kortere
årrække, men vil kræve mere radikale indgreb som brand eller afskrælning
før græsning iværksættes (Härdtle m. fl., 2006). På mange arealer vil
græsning derfor kun have en effekt som vedligeholdelse og vil næppe
kunne stå alene i en indsats for at genskabe klokkelyngbevoksningen på
områder, hvor eksempelvis blåtop er blevet dominerende.
I det gamle hedelandbrug bestod udnyttelsen af lyngheden i en form for
ekstensivt landbrug, hvor lyng og tørv blev udnyttet til mange formål.
Den mangeartede brug af de tørre lyngheder var delvist sat i system, og
på den måde var hederne at sammenligne med meget ekstensive landbrugsarealer,
hvor der sporadisk forekom slåning, tørveskrælning, brand
og afgræsning (Jensen og Jensen, 1979).
Det er i modsætning hertil vanskeligt at forestille sig, at de våde klokkelyngheder
har været brugt til andet end tørveskrælning og græsning, da
deres anvendelse som løvfoder, tagdækning, hegn etc. er væsentligt dårligere
end lyng, i det mindste så længe der har været tale om rene bestande
af klokkelyng, se dog Jensen og Jensen (1979). Forekomst af brand
af naturlige årsager har givetvis været sjældnere på grund af typens forekomst
på fugtigere jordbund, men har formentligt i tørre år kunnet forekomme.
Ifølge (Fritsch and Salisbury, 1915) kan klokkelyng blive dominerende
efter brand først og fremmest via regenerering fra skud og
rodskud endda i højere grad end hos hedelyng. Dette modsiges dog af
andre forfattere, blandt andet Hansen (1964).
4.6 Klimatiske forhold
De ændrede klimatiske forhold, som har taget fart i de sidste 15 – 20 år,
har et så åbenbart sammenfald med den periode, hvor klokkelyng synes
at være gået tilbage i de våde heder, at det er sandsynligt, at der er en
sammenhæng. Denne mulige sammenhæng er dog ikke nærmere undersøgt,
hvorfor de følgende afsnit er baseret på generel viden om de økologiske
præferencer hos klokkelyng og klimaændringernes mulige påvirkning
derigennem.
Våde vintre
Forøget nedbør, særligt i vinterhalvåret, er en af konsekvenserne af klimaændringerne.
Dette kan betyde øget vanddækning af stående vand på
de våde heder med forøget konkurrence fra arter bedre tilpasset den
øgede vanddækning. Det kunne være arter som pors, blåtop og arter af
siv.
25