Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede

28
Med disse forbehold skal resultater og konklusioner 28 år efter, at indgrebene
er foretaget, for de nævnte 4 metoder kort præsenteres ud fra
den originale undersøgelses tekst og data.
• Afskrælning. De største ændringer var en væsentlig tilbagegang for
revling og fremgang for gråris. Klokkelyng var på uændret niveau.
• Skrælpløjning. Den eneste væsentlige ændring var en halvering af
skudtæthedsværdien for klokkelyng.
• Afslåning. Tilstanden før afslåningen blev ikke registreret, men der
har været tilbagegang for hedelyng og revling. Klokkelyng har efter
alt at dømme haft fremgang.
• Afbrænding. Fremgang for gråris og mose-bølle, tilbagegang for
klokkelyng, hedelyng og revling.
Afgræsning er den eneste af de senere almindeligt anvendte hedeplejemetoder,
som ikke er undersøgt af Böcher & Jørgensen (1972). I hele det
11 sider lange afsnit om græsning i ”Hedeplejebogen” nævnes klokkelyng-hede
kun en gang, men ikke på en entydig måde. ”En Klokkelyng-
Hede stabiliseres af let græsning, mens den overgår til hedemose ved stærkere
græsning (Kærene, Læsø).” Hvis den nævnte hedemose er det samme som
blåtopdomineret område, er der overensstemmelse med det tidligere
nævnte under den indledende gennemgang af plejemetoder. Der er dog
ikke umiddelbart overensstemmelse med det følgende: ”Kreaturer nedgnaver
Blåtop meget kraftigt. Samtidig kommer der en øget opspiring af Hedelyng
eller Klokkelyng i de Blåtop-dominerede områder (Buttenschøn, u. årstal).”
Kilden har ikke kunnet lokaliseres, ej heller ved henvendelse til forfatteren.
Der er dog to grunde til, at man skal behandle resultaterne herfra
med varsomhed:
1. Læsø er af udelukkende marin oprindelse, og jordbundsforholdene
må således forventes at afvige fra de almindelige klokkelyngheders
hedeslettesand (type 4010).
2. Depositionen af kvælstof på Læsø er kun halvt så stor som i de mest
husdyrtætte områder i Jylland (Ellermann 2007).
Ved enkelte af Skov- og Naturstyrelsens lokale driftsenheder er der indhøstet
spredte erfaringer også med pleje af klokkelyng-dominerede heder.
Fra Blåvandshuk oplyses det, at der er gode erfaringer med afbrænding
af klokkelyng-hede på Lønborg Hede, som er en indlandslokalitet. De
nye planter græsses af kronvildt det første år efter afbrændingen, men
ikke senere (O. Knudsen, mdtl. medd. 24.10.2010). Ved DMU’s besigtigelse
af Lønborg Hede 25.06.2010 iagttoges det, at hvor en slagleklipper
havde kørt gennem en bevoksning af klokkelyng, var der flere nyspirede
planter af hedelyng end af klokkelyng.
Johnsen et al. (2005) beskriver udviklingen i klitheden ved Hulsig efter
en brand i 1996. Ved grænsen for det brændte område kunne man bruge
det ubrændte område som en reference. Efter 7 år var såvel hedelyng
som klokkelyng næsten nået op på deres oprindelige dækningsgrad.
Særlig interesse i denne sammenhæng har data fra en stor, flad klitlavning.
Her kunne dog ikke sammenlignes med en tidligere tilstand. Men