Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede

6 Resultater og diskussion
6.1 Borris Hede
På Borris blev dækning og kompakthed af klokkelyng og andre forekommende
arter målt langs to transekter (Figur 6.1), der gik fra tør hede
(4030) næsten uden forekomst af klokkelyng over tør hede (4030) med
sporadisk forekomst af klokkelyng til våd hede med dominans af klokkelyng
(4010) og i det ene transekt ud i hedemose med klokkelyng og eksempelvis
smalbladet kæruld.
På Borris Hede forekommer klokkelyngen kun indenfor et relativt begrænset
område mellem den egentlige tørre hede, domineret af hedelyng
og det blåtopdominerede hedekær. Således tilsyneladende kun hvor der
stadig forekommer en lateral vandbevægelse fra den højereliggende tørre
hede ned mod hedekæret/hedemosen (Figur 6.1). Det er ikke undersøgt,
i hvilken grad de senere års tørke i vækstsæsonen kan have indflydelse
på tilbagegangen for klokkelyng. I samme periode er der sket en
signifikant stigning fra 9 til 16 % af hedelyng, hvilket understøtter hypotesen
om udtørring i vækstsæsonen gennem de seneste år.
Resultater fra NOVANA-overvågningen og enkeltstående undersøgelser
af klokkelyngheder af type 4010 dokumenterer, at situationen med tilbagegang
for klokkelyng i den våde hede på Borris Skydeterræn snarere er
et generelt billede end en undtagelse. Modsat synes de kystnære forekomster
af klokkelyng (type 2140 og 2190) at trives godt. I de sidste 5 år
har der været en national tilbagegang i dækningen af klokkelyng på ca.
10 % (Bruus et al, 2010). Vegetationsudviklingen på Borris er formentlig
ikke meget forskellig fra udviklingen på de andre danske klokkelyngheder.
Kompakthed (antal berøringer/ramme)
60
50
40
30
20
10
Klokkelyng
Hedelyng
0
-30 -20 -10 0 10 20 30 40
Relativ højde (cm)
Hedekær Våd hede Tør hede
Figur. 6.1. Forekomsten af klokkelyng og hedelyng målt som kompakthed som funktion af
terrænhøjden. Højden nul er lagt der hvor klokkelyng har sit optimum på transekterne.
31