Status og plejemuligheder for klokkelyngdomineret våd hede

30
rapporterer om en kun midlertidig succes, formentlig fordi den samtidige
vandstandshævning ikke var tilstrækkelig.
Dorland et al. (2003) har ved restaurering af tidligere artsrige våde heder
iagttaget, at de ikke altid har været succesrige. Dette er blandt andet baseret
på egne forsøg. Drivhusforsøg påviste, at frøspiringen faldt i takt
med stigende tilførsel og koncentration af ammonium i tørven. Og når
man målte koncentrationen af ammonium i de tørveskrællede områder,
lå niveauet over værdierne i drivhusforsøget. Derfor konkluderede de, at
den lave spiringsprocent i felten efter alt at dømme skyldtes høje koncentrationer
af ammonium (op til 600µmol kg -1), som er et resultat af afskrælningen
af morlaget, idet denne fjerner de nitrificerende bakterier,
som overvejende findes i de øverste jordlag.
Dorland et al. (2005) er gået videre med denne problemstilling ved at afskrælle
morlaget og forsøge at reducere koncentrationen af ammoniak
gennem tilførsel af kalk. De viste i et forsøg med tilførsel af frø af guldblomme,
at kalkningen fremmer spiring og overlevelse af denne surhedsfølsomme
art med op til en faktor 3, fra 8% uden kalkning til ca.
24%spiring med kalkning. Derimod er afskrælning en tilstrækkelig behandling
for de surheds-tolerante plantearter. Succesen begrænses dog
betydeligt, hvis frø af de sjældnere arter mangler i frøpuljen eller fjernes i
forbindelse med afskrælningen. Som konkrete eksempler på følsomheden
af forskellige arter kan nævnes, at van den Berg et al. (2005) viser, at
ammonium i kombination med lav pH reducerer overlevelse og biomasse
for kattefod og djævelsbid, mens hedelyng, bølget bunke og klokkeensian
ikke påvirkes.