Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

Det mangedobler vores indflydelse, og globaliseringenhandler jo også om at få indflydelse på de rammer, globaliseringenskal udvikles efter. Sammen hører vi til blandtde 15 største økonomier i verden. Der kan vi så vælgeat stå hver for sig og vifte med hvert vores flag, eller vikan udnytte det potentiale og det brand Norden alleredehar internationalt, til at forstærke vores muligheder for atsætte fingeraftryk på den globale dagsorden”.Bruge mulighederne bedre”Norden er jo kendt og respekteret i verden. Mangeefterligner vores velfærdsmodel, vores demokratimodel,vores klima og miljødagsorden. Mange er i disseår misundelige over vores flexicurity model ogvores omstillingsparathed, når det drejersig om reformer på et arbejdsmarkedunder pres. Også vores uddannelsessystemmed vægt på innovationog tæt samarbejde mellemteori og praksis er kendt. Jeg ersom Venstres ordfører for folkeskolenenig i initiativet, som handlerom at udvikle tankerne om Ny nordisk Skole på voreshjemlige breddegrader. Jo, vi har faktisk en lang rækkeområder, hvor vi kan byde os til på den globale scene. Oghvis vi skal gøre os forhåbninger om at få indflydelse, ogikke lade de andre bestemme udviklingen, må vi brugede nordiske muligheder bedre. Og det koster ikke penge,men er i høj grad et spørgsmål om politisk vilje.””Hvad så med den indre nordiske dagsorden?”"Problemet med det nordiske samarbejde er, at ingener imod det. Derfor kommer Norden heller ikke ofte imediernes søgelys. I Norden skal vi være enige, for atnoget sker. Og enighed er en dårlig sællert mediemæssigt.For bare få år siden, handlede Nordisk Råds mødernæsten udelukkende om kulturelle spørgsmål. Sikkerheds-,forsvars- og udenrigspolitik var direkte tabu. I daghar disse områder en helt naturlig plads på Nordisk Rådsdagsorden. Vi beskæftiger os nu med hele paletten. Ja,nogen går så vidt at tale om en nordisk union eller sågaren nordisk forbundsstat”.”Det kan selvfølgelig være en meget god vision, men vimå nok erkende, at meget så skal kan ske, inden man nårdertil. Og ærlig talt, så kan vi bruge kræfterne bedre. Nårerhvervslivets repræsentanter synes det vil være en godidé at samordne erhvervslivets vilkår for at give bedremuligheder for, at erhvervslivet kan agere globalt, såmener jeg, de har fat i noget relevant og konkret. Fællesregler og ensartede erhvervsskatter vil alt andet lige styrkeden samlede nordiske konkurrenceevne til gavn foros alle. Lidt mere udsyn i forberedelsen af den nationalelovgivning vil give nye muligheder. Bare en samordningaf implementeringen af EU-lovgivningen kan sikre, at denordiske lande ikke får flere barrierer end højst nødvendigt– for ikke at tale om en bedre nordisk koordinationinden regler og love vedtages”.”Det er nogle af disse områder Nordisk Råd nu også drøfter.Spørgsmålet er så, hvor langt viljen rækker. Mulighederneer der, og vi skal i første omgang række efter de lavthængende frugter, der findes i samarbejdet” svarede endynamisk Karen Ellemann, inden hun hastede videre tilde mange aktiviteter, som præger en Nordisk Råds session.•Valg af ny landsformandVed et møde i Foreningen NORDEN´s landsstyrelse den 15.september gjorde landsformand Arne Nielsen, opmærksompå, at han fratræder som formand i forbindelse mednæste repræsentantskabsmøde den 4. maj 2013, da demål, han havde med at være formand, nu var indfriede.Forretningsudvalget, der også er valgudvalg, har spurgtden forhenværende nordiske samarbejdsminister, folketingsmedlemKaren Ellemann, om hun vil stille op tillandsformandsposten, hvilket hun har givet tilsagn om. •NORDEN NU NR.1 – JANUAR 2013 11