Fountain Houses i Danmark - Socialstyrelsen

socialstyrelsen.dk

Fountain Houses i Danmark - Socialstyrelsen

Fountain Houses i DanmarkOle ThomsenNovember 2006


Fountain Houses i DanmarkFountain Houses i DanmarkOle Thomsen


Fountain Houses i Danmark© Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service - Udsatte-enheden ogFountain House Fonden Danmark, 2007Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelseOle ThomsenFountain Houses i DanmarkISBN-13: 978-87-91509-51-3Publikationen kan rekvireres hos Fountain House Fonden ellerStyrelsen for Specialrådgivning og Social Service.Fountain House FondenØsterparken 132630 TåstrupTlf. 4352 8036Fax. 4352 8039Fh-fonden@regnbuehuset.dkwww.fountainhousefonden.dkStyrelsen for Specialrådgivning og Social ServiceÅbenrå 5, 1. sal1124 København KTlf. 6548 4000www.spesoc.dk


Fountain Houses i DanmarkIndholdForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51.1 Historien – kort fortalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51.2 Overordnede mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62. Målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.1 Omfang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.2 Udenfor eller indenfor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103. Internationale retningslinier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113.1 Medlemskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113.2 Indbyrdes relationer og forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133.3 Dagprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143.4 Arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153.5 Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183.6 Klubhusets funktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193.7 Finansiering, ledelse og administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214. Internationalt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234.1 Certificering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244.2 Træning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254.3 Konferencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265. Nationalt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 276. Klubhusmodellen og vejen til at komme sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 297. De danske klubhuse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327.1 Fountain House, København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327.1.1 Klub Fontana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357.1.2 Bogstøtten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367.2 Fontænehuset i Århus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377.3 Kildehuset - Fountain House i Ålborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407.4 Regnbuehuset i Tåstrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437.4.1 Klub Saga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 467.5 Fontænegården ’Enggården’ ved Thisted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477.6 Odsherred Fountain House . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 508. Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 539. De Internationale Retningslinier for Klubhuse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 553


Fountain Houses i DanmarkForordFountain House begyndte i New York i 1948, hvoren lille gruppe mennesker med sindslidelser reageredepå, at fagfolk altid mente at vide, hvad der varbedst for dem. De følte sig kun set som patienter ogklienter, ikke som mennesker med følelser, behovog ideer.De dannede en forening, de kaldte WANA, (We AreNot Alone). Via fonde og private sponsorer lejedede et hus på Manhattan, hvor de mødtes med andrei samme situation. Her kunne foreningens medlemmerselv styre og bestemme, hvad der gav meningog indhold i dagligdagen. Siden har et FountainHouse været et socialt og beskæftigelsesmæssigtrehabiliteringstilbud til mennesker med en psykisklidelse.Navnet ’Fountain House’ er med en vis ydmyghedvalgt efter den lille fontæne, der nu engang stod igården ved huset på Manhattan. Fontæne – eller pålatin ’Fontana’ – betyder brønd, kildevæld, vandkunsteller springvand. Måske er det en tilfældighed,at netop det er blevet det gennemgående symbol forFountain House, men symbolets ynde og kraft eralligevel blevet en identitetsskabende faktor i ensådan grad, at alle klubhuse sørger for at have deresegen fontæne.på begge disse områder. Regeringen fremhævermodellen i: ”Nye veje til arbejde – Hjælp til sindslidendeog andre udsatte grupper” (marts 2006), samti: ”Det fælles ansvar II – Regeringens 2. handlingsprogramfor de svageste grupper” (august 2006).Disse udspil fokuserer bl.a. på sindslidendes behovfor særlig hjælp til at opnå et meningsfyldt liv – oghelst et liv med et arbejde, som kan fremme denenkeltes identitet og livskvalitet.Denne publikation er en beskrivelse af de danskeklubhuses historie, tilbud og aktiviteter. Den harfokus på medlemmer, værdier, metoder og visioner,samt på de enkelte huses konkrete tilbud. Publikationenhenvender sig til samarbejdspartnere ogandre interessenter, herunder offentlige myndigheder,virksomheder og sponsorer.Udgivelsen er initieret af Fountain House FondenDanmark og udarbejdet af Videns- og Formidlingscenterfor Socialt Udsatte. Undertegnede siger takfor opgaven og for stor velvilje, gæstfrihed og engagementhos alle klubhuse, medlemmer og informanter.Endvidere tak til redaktionsgruppen forinspirerende og godt samarbejde.Ole Thomsen, august 2006Der har i de senere år været tiltagende fokus på recoveryog arbejdsmarkedet i tilbud til menneskermed sindslidelser. Fountain House-modellen er enkvalitetscertificeret rehabiliteringsmodel med fokus4


Fountain Houses i Danmark1. IndledningFountain House kom til Danmark i 1986, da huset iKøbenhavn blev stiftet. Det er fortsat det størsteklubhus og har i dag ca. 825 medlemmer. I årenefrem til 1992 blev yderligere fire klubhuse stiftet,mens det sjette og foreløbigt sidste er etableret i2005. Husene er Fountain House, København,Kildehuset - Fountain House i Aalborg, FontæneHuset i Århus, Regnbuehuset i Tåstrup, Enggårdenved Thisted og Odsherred Fountain House i NykøbingSjælland.”Fountain House Fonden Danmark” 1 blev stiftet i1999 med det formål at støtte en fortsat udvikling afmetoder og etablering af huse i Danmark. Fondenmedvirker ligesom ”Det Internationale Center forKlubhusudvikling” (ICCD) til at samle, udvikle ogformidle de erfaringer og kompetencer, der liggerbag husenes metoder. Fondens bestyrelse er byggetop med repræsentation fra Dansk Arbejdsgiverforening,LO, Amtsrådsforeningen, KL og Socialministerietsamt ledere og medlemmer fra hvert af huseneog en fælles repræsentant for husenes støtteforeninger.Formand er p.t. tidligere departementschefi Socialministeriet, Finn Mortensen.Publikationen her tilgodeser et længe næret ønskehos ”Fountain House Fonden Danmark” for at givesamarbejdspartnere, offentlige myndigheder, virksomheder,sponsorer, og interessenter en samletbeskrivelse af de danske klubhuse med hovedvægtenlagt på husenes egne erfaringer, historie, værdier,metoder og fremtidsperspektiver.Publikationen indeholder et kapitel med en gennemgangaf de enkelte huses tilbud, organisering ogaktiviteter. Dette kapitel er bygget op som en kontaktguideog introduktion til de enkelte huse.Beskrivelsen af husenes tilbud udgør endvidere etudgangspunkt for projekt ”Mentorer og vikarer – enholistisk, menneskelig og effektiv løsning på udsattegruppers beskæftigelsesproblem”, et projekt derer udviklet og ansøgt af Fountain House Fonden isamarbejde med klubhusene. Projektet er bevilgetfra Socialministeriets pulje til Vikar- og mentorordningerfor socialt udsatte (maj 2005) og har til formålat beskrive og udvikle brugen af mentor- ogvikarordninger, med henblik på at styrke deltagerneskompetencer samt matchningen mellem medlemmerog arbejdspladser, både i virksomhederneog i de enkelte huse.1.1 Historien – kort fortaltFountain House startede som nævnt i 1948 i USA,hvor udskrevne psykiatriske patienter fandt sammenfor at støtte hinanden i at opnå et fællesskab og ensamfundsmæssig inklusion.I løbet af 1950’erne kom der professionelt uddannedemedarbejdere ind i billedet, hvorefter ren medlemsstyringblev ændret til medlems- og medarbejderstyring.Allerede fra starten har det været organiseretsådan, at medlemmerne havde stor indflydelsepå valget af medarbejdere; en fremgangsmåde, somendnu her i brugerindflydelsens tidsalder er retusædvanlig.5


Fountain Houses i DanmarkDet er gået stærkt med udviklingen af FountainHouses, først i USA, men siden også i Europa, Afrika,Australien og Asien. I dag er der ca. 350 FountainHouses – eller klubhuse, som de kaldes – fordeltover hele verden. Fountain House i New Yorker i dag en selvejende institution i en fireetagersbyejendom på Manhatten. Huset har omkring 1.400medlemmer, hvoraf der kommer knapt 500 dagligt.I perioden 1948 til 1976 var Fountain House i NewYork alene om sin måde at arbejde på. Efter enperiode, hvor det offentlige sundhedsvæsen havdehaft sparsomme resultater med sine serviceydelsertil mennesker med sindslidelser, blev Fountain Housei 1977 bedt om at oprette et nationalt træningscenter.Her skabte man det træningsprogram, der iløbet af de næste ni år resulterede i oprettelsen afover 200 klubhuse.I 1980’erne var der etableret huse over det meste afUSA og i flere andre lande og i 1987 blev ”DetNationale Klubhus Udvidelses Program” etableretfor at sikre, at de klubhuse, der havde gennemgåeten træningsperiode i Fountain House, rent faktiskefterlevede modellen. Programmet skulle bistå klubhusemed teknisk assistance og – på grundlag af demange års praktiske erfaringer med integration afsindslidende på arbejdsmarkedet og i samfundet –udvikle og nedskrive fælles retningslinier for klubhusene.Programmet skulle også medvirke til at findeklubhuse, der var i stand til at varetage træningsopholdog introducere klubhusmodellen på nyelokaliteter. Det skulle udvikle en fælles uddannelse,et certificeringsprogram for klubhuse, hvilket i 1994førte til etableringen af den nuværende internationaleparaplyorganisation ”The International Center forClubhouse Development” 2 .1.2 Overordnede målFountain House Fondens overordnede formål er atstøtte mennesker med psykiske lidelser til at kommesig og opnå en værdig tilværelse i samfundet.Det sker ved at styrke deres selvværd, praktiskekunnen, ansvarlighed og sociale færdigheder gennemet arbejdsorienteret dagprogram og via uddannelseog støtte til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.Et Fountain House er et rehabiliteringscenter. Det erikke en traditionel behandlingsinstitution, men etarbejdssted, hvor ligeværdighed, åbenhed ogomsorg er i højsædet. Modellen tager udgangspunkti, at trivsel og vækst fremmes af, at den enkelteoplever at være ventet, at være ønsket og at værenødvendig.Fountain House modellen – eller klubhusmodellen,som den kaldes i Danmark, anvender en særlig terminologi;man er medlem eller man er medarbejderi et klubhus. At være medlem – i modsætning tilpatient eller klient – understreger, at det er noget,man som borger selv har valgt. Det er frivilligt atkomme i et Fountain House, og når man er der, erman medlem med rettigheder og pligter som ienhver anden forening eller klub.6


Fountain Houses i DanmarkArbejde er en stærk identitetsskabende faktor fordet enkelte menneske; derfor er retten til at arbejdefundamental i et Fountain House. Arbejde er med tilat strukturere vores liv i forhold til tid og rum oggiver mulighed for sociale relationer. Tilknytning tilarbejdslivet giver identitet, selvtillid og værdighed.Modellen fokuserer på de sunde og produktivesider hos den enkelte og dermed på, at menneskermed psykiske problemer er andet og mere endderes sygdom.Husene er derfor organiseret i et arbejdsstruktureretdagprogram, der gennem daglige arbejdsrutineroptræner medlemmets ansvarsfølelse, mødepræcision,koncentration og sociale færdigheder. Det er etgrundlæggende princip at bygge på ligeværdighed,åbenhed og medindflydelse samt brug og udviklingaf medlemmers ressourcer. Medlemmer og medarbejderesamarbejder om den daglige drift af klubhuset,i forhold til fx arbejdsopgaver, valg af styrendeorganer, administration, ansættelser og repræsentativeopgaver.De internationale retningslinier er fælles for alleklubhuse. De udgør et etisk værdigrundlag, som erstyrende for de enkelte huses virksomhed. Debidrager til at motivere medlemmerne til at agereanderledes end i de traditionelle roller som patienteller klient, og de medvirker til at sikre retssikkerhedog minimumskrav for medlemmer i de enkeltehuse på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt.Fælles værdigrundlag, certificering og uddannelsesprogrammertil trods er der plads til individuelle forskellemellem de mange huse. I Danmark giver forskellenesig bl.a. til kende i de objektive forholdomkring vilkår, beliggenhed og drift 3 . Sammen medforskelle i klubhusenes aktiviteter afspejler de ogsånuancer i opfattelse af målgruppe, fordanskning afde internationale retningslinier og husenes beskæftigelsesmæssigeog sociale potentiale. Et overordnetmål for husenes samarbejde er at sikre, at man fårglæde af forskellighederne uden at sætte det fællesværdigrundlag over styr.Der er gennemført en del evalueringer og (forsknings)projektersom led i kvalificeringen af metoderneog dokumentation af resultaterne, primært iUSA og Finland, men også af opstartsperioder ogprojekter i de danske huse 4 De peger generelt på, atFountain House metoderne er prisbillige set i forholdtil andre sammenlignelige initiativer, og at defor medlemmerne fører til forbedret livskvalitet, recovery5 og øget integration på arbejdsmarkedet.1Hjemmeside: www.fountainhousefonden.dk2Hjemmeside: www.iccd.org3Se Kapitel 7, De danske klubhuse.4Se litteraturliste.5Se kapitel 6, ’Klubhusmodellen og vejen til at komme sig’.7


Fountain Houses i Danmark2. MålgruppenDen centrale målgruppe for Fountain Houses ermennesker med langvarige psykiske lidelser. Forskellei husenes aktiviteter afspejler dog, at der er envis variation i visitation og medlemssammensætningmed hensyn til arbejdsevne, udholdenhed, fagligkunnen osv. Uanset medlemmernes forskelligeudgangspunkt og forsørgelsesgrundlag arbejderhusene for at fremme den enkeltes jobmulighederog har mange erfaringer og kontakter til private ogoffentlige virksomheder.Et menneske med en psykisk lidelse kan have mangevanskeligheder at overkomme. At være ramt afen psykisk lidelse er dog ikke i sig selv ensbetydendemed, at man er invalideret eller socialt marginaliseret.En sindslidelse er ikke et intelligenshandicap.Mange kommer sig helt eller delvist og lever etalmindeligt liv, måske endda beriget af de oplevelser,den psykiske lidelse har givet dem.Psykisk sygdom og psykisk skrøbelighed påvirkerikke nødvendigvis arbejdsevnen inden for et givetfelt. Der er mange jobfunktioner, hvor det ikke harbetydning, at man er sindslidende, men hvor detafgørende er, at man har ressourcer inden forarbejdsområdet.Det er givet, at en psykisk lidelse øger den enkeltessårbarhed og ofte medfører at der er perioder af livet,hvor man ikke er i stand til at yde ret meget. Der kanvære perioder, hvor man er plaget af angst ogtvangshandlinger, og hvor man i nogen grad er nødttil at opgive sin selvbestemmelse og har brug forandres hjælp og omsorg for at komme videre i livet.Det er et grundlæggende udgangspunkt i FountainHouse-modellen, at sindslidende har mange udviklingsmuligheder,som kan fremmes gennem arbejdetog medlemskabet i et klubhus. Udvikling forståsikke udelukkende som personlig udvikling, menindeholder både personlige, sociale og arbejdsmæssigeaspekter, der er indbyrdes forbundne, og hvordet centrale netop er denne udvikling eller rehabiliteringi en meningsfuld kontekst.2.1 OmfangCa. hver femte dansker får i løbet af livet så sværepsykiske problemer, at de får behov for psykiatriskbistand i kortere eller længere tid. Det betyder, at8


Fountain Houses i Danmarklangt de fleste enten i familiemæssig eller i arbejdsmæssigsammenhæng kommer i berøring med eneller flere personer med en sindslidelse. I forhold tiludbredelsen af problemerne er kendskabet til sindslidelserimidlertid beskedent, og der er fortsatmegen berøringsangst.Menneskers psykiske problemer og årsagerne tildem er et kompliceret samspil mellem mange faktorer.Psykiske problemer spænder over et bredt spektrumfra lettere eksistentielle kriser til sindslidelser,som påvirker den personlige integration og truerpersonens evne til at deltage aktivt i det almindeligesamfundsliv. Samtidig må det understreges, at forde fleste er den psykiske lidelse ikke et permanentog livsvarigt problem, mange kommer sig helt ellerdelvist.Antallet af personer med en alvorlig psykisk lidelseog behov for en særlig psykosocial indsats skønnesat være 30 - 40.000 hvert år. Det drejer sig om personer,der ud over den psykiske lidelse har betydeligtnedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer,men i øvrigt med vidt forskellige karakteristika.Sindslidelser betegnes i lægelige termer som psykisksygdom, fx skizofreni eller maniodepressiv psykose.Hvad angår antallet af alvorlige og længerevarendepsykiske sygdomme, anslås det, at skizofreni rammer0,5 % af befolkningen, det samme er tilfældetfor manio-depression, mens autisme rammer 0,6 %.Opgjort i procent ser det måske ikke så alvorligt ud,men opgjort i tal er det mange mennesker, der rammesaf alvorlige psykiske lidelser, hvilket illustreresi figuren herunder.• 10 – 12 % af befolkningen skønnes at døje meden psykisk lidelse i varierende grad.• 10 % skønnes at tage en form for psykofarmakapå daglig basis.• Sandsynligheden for at blive ramt af en psykisklidelse i løbet af livet er mere end 50 %. 6Mange med svag tilknytning til arbejdsmarkedet harpsykiske problemer. Beskæftigelsesministerietsundersøgelse fra 2004 ”På kanten af arbejdsmarkedet”viser, at op mod 40 % af de svageste ledige, derhar været mere end fire år på kontanthjælp, er psykiskskrøbelige. 17 % har en diagnosticeret psykisklidelse og 16 % af de forsikrede, svage ledige har enpsykiatrisk diagnose. Det vil sige, at mere end hvertredje blandt de svageste ledige er psykisk skrøbeligeeller har diagnosticerede psykiske lidelser, somhindrer dem i at komme videre. Sindslidelse og psykiskskrøbelighed er med andre ord en udbredtårsag til problemer i forbindelse med integration på9


Fountain Houses i Danmarkarbejdsmarkedet, ligesom det at stå uden forarbejdsmarkedet gennem mange år, kan medvirketil en psykisk skrøbelighed.2.2 Udenfor eller indenforOm en person, der er sindslidende eller psykisk sårbar,også oplever at være socialt udsat eller marginaliseret,afhænger af en række forhold – ikkemindst den hjælp og støtte, som den enkelte tilbydes,og om denne medvirker til at give større selvværd,bedre selvindsigt, udvikling, m.m.At være sindslidende kan medføre en oplevelse afat være socialt ekskluderet eller uden for betydningsfuldesamfundsmæssige sammenhænge. Detøger selvsagt risikoen for social marginalisering,men er ikke en automatisk følgevirkning; især ikke,hvis der er rum for forskellighed. Man kan godtvære indenfor i en social sammenhæng og udenfori en anden. Det afhænger af en række livsaspekter,der ikke isoleret set afkobler den enkelte fra centralesamfundsmæssige funktioner, men som i et samspilkan øge udsatheden. Sådanne livsaspekter erbl.a. personlighed, livsform, uddannelse, arbejde,økonomi, helbred (herunder den psykiske lidelseskarakter og varighed) samt adgangen til – og artenaf – støtte, hjælp og behandling. En sindslidendemed et tæt netværk kan godt opleve sig anderledesog udenfor, samtidig med at vedkommende føler siganerkendt og som medlem af et givet socialt fællesskabsom det, vi finder i Fountain Houses. Her ergraden af deltagelse og den samfundsmæssige funktionog anerkendelse vigtige elementer for oplevelsenaf social inklusion, livskvalitet og recovery.At føle sig indenfor eller udenfor i forhold til forskelligelivsområder er ikke en statisk tilstand. Detændrer sig sædvanligvis i et livsforløb. Der er medandre ord tale om eksklusions-, marginaliseringsellerinklusionsprocesser. I socialt arbejde forsøgerman som regel at bremse eksklusions- og marginaliseringsprocesserog fremme inkluderende processer.I den forbindelse skelnes mellem de frivillige ogde ufrivillige. Hvis en person presses til at deltage ien bestemt aktivitet, kan man næppe tale om inklusion,men måske om normalisering. Målet for inklusioner derfor ikke ensliggørelse; mennesker meden sindslidelse har og vil til stadighed have særligebehov, hvilket anerkendes i klubhusmodellen.6Iflg. Det psykiatriske centralregister og Sundhedsstyrelsen,her iflg. Politiken den 18. december 2005, s. 410


Fountain Houses i Danmark3. Internationale retningslinier”De Internationale Retningslinier for Klubhuse” er etsæt etiske regler for alle klubhuse i verden. Der sættespå den måde en standard for, hvad et klubhus erog skal leve op til. Retningslinierne er en kvalitetssikringog en sikring af medlemmernes rettigheder,og anvendes i forbindelse med certificering ogakkreditering. I forordet beskrives retningsliniernepå denne måde:”De Internationale Retningslinier for Klubhuse, somhele det verdensomspændende klubhusfællesskab erenige i, definerer klubhusenes rehabiliteringsmodel.Principperne, som er udtrykt i disse retningslinier, ergrundlaget for klubhusorganisationens succes med athjælpe mennesker med sindslidelser til at undgåhospitalsindlæggelser og klare sig selv socialt, økonomiskog beskæftigelsesmæssigt. Retningslinierne tjenerogså som en erklæring om rettigheder for medlemmerog etiske regler for medarbejdere, bestyrelser og administratorer.Retningslinierne skal være en garanti for,at et klubhus er et sted, hvor man respekterer medlemmerne,og hvor de tilbydes nye muligheder.”Der er 36 retningslinier, delt op under overskrifterne:• Medlemskab• Indbyrdes relationer/forhold• Fysiske rammer• Den arbejdsstrukturerede dag (dagprogrammet)• Arbejde/uddannelse• Klubhusets funktioner• Finansiering, ledelse og administration.Retningslinierne revideres hvert andet år i et samarbejdemellem klubhusene og det internationale centerfor klubhus udvikling (ICCD). Retningslinierneer naturligt nok præget af de sociale forhold i USA,som er klubhusenes baggrund. Driftsvilkår og denrolle, klubhusene spiller i de enkelte lande, variererdog meget. Der er fx stor forskel på den private driftaf Fountain House i New York og driftsaftalen for etdansk klubhus, der indgår som en del af en regionaleller kommunal vifte af sociale tilbud til menneskermed sindslidelser. Det er derfor nødvendigt –og heldigvis også muligt – med en vis tilpasning afretningslinierne i forhold til de faktuelle vilkår ogmuligheder i de forskellige lande.3.1 MedlemskabEt medlem kan defineres som ”én, der tilhører enbestemt gruppe” og et medlemskab som ”det atvære formelt medlem af en gruppe eller organisation”.Klubhusmodellen anvender bevidst terminologienfor at understrege, at den enkelte tilhører etfællesskab, som man selv har valgt.I de internationale retningslinier er det en pointe, atmedlemskabet af Fountain House er frivilligt oguden tidsbegrænsning. Det pointeres, at det er klubhusetselv, der står for optagelsen af nye medlemmer,og at medlemskabet er åbent for enhver, der hareller har haft en længerevarende sindslidelse udenskelnen til diagnose eller funktionsniveau, dog bortsetfra personer, der udgør en væsentlig trussel modtrygheden og fællesskabet. Alle medlemmer har ligeadgang til alle klubhusets tilbud og har ret til øjeblikkeligtat vende tilbage, uanset længden af et fravær.11


Fountain Houses i DanmarkRetningslinierne er tilpasset de politiske og socialeforhold i Danmark. Det vil fx sige, at det ikke er allehuse, der alene står for optagelsen af nye medlemmer.Det foregår i forskellige former for samarbejdemed hospitals- og socialsektoren, men fortsat meden afgørende indflydelse fra de enkelte huse ogmed frivillighed som bærende princip.Medlemmerne vælger selv den måde, de vil brugehuset på og hvilken medarbejder, de vil arbejdesammen med, og der anvendes ikke aftaler, kontrakter,skemaer eller regler, der tvinger medlemmertil at deltage. Medlemmerne deltager efter eget valgi udarbejdelsen af skrivelser, der afspejler deres deltagelsei klubhuset, og alle sådanne skrivelserunderskrives af både medlem og medarbejder.Endelig sørger klubhuset for en effektiv kontakt tilmedlemmer, der ikke møder, og som måske er vedat isolere sig eller i en periode er indlagt.Retningslinierne omkring medlemskab understreger,at de enkelte medlemmer indgår i et ligeværdigtsamarbejde med andre medlemmer og medarbejdere,og at alle er medansvarlige og nødvendige for atdrive klubhuset. Det medvirker til at skabe en trygramme for en meningsfuld dagligdag, socialt samvær,kompetenceudvikling og erhvervsrettet træning.Uden for Fountain House regi er det relativt sjældent,at mennesker med en sindslidelse søger ind i detalmindelige foreningsliv. Sindslidende kan på ligefod med andre blive medlemmer, men alligevel erder ret få i idrætsforeninger, partiforeninger, kunstforeninger,osv. Det er der flere årsager til. For nogleer den fysiske afstand og tilgængelighed det størsteproblem. For andre er oplevelsen af at føle sigudenfor den største barriere. Det kan reelt også væresvært at blive accepteret på lige fod med andre medlemmer,hvis man fx ser anderledes ud, har en andenadfærd eller taler på en anden måde end de fleste.Som medlem i et Fountain House er der, ud overdeltagelse i dagprogrammet og uanset, hvad medlemmernei øvrigt beskæftiger sig med, tilbud om atkomme i huset efter ønske og deltage i fx fritidstilbudog sociale aktiviteter. Alle klubhuse har et socialtprogram og en række sociale arrangementer, derprimært afvikles aftener og weekends. Højtider ogmærkedage fejres, og man lægger vægt på, at detsker på dagen. De forskellige aktiviteter kan evt.have et kulturelt eller studierelevant indhold, menspænder i øvrigt vidt i indhold – fra motionssvømningtil fester og ferieture. Tilbuddene afhænger af,hvad der er interesse for blandt medlemmerne.Nogle huse har fx fællesspisning hver uge eller hvermåned, og alle huse arrangerer fælles ture og ferier.Medlemskab i et Fountain House varer så længe,medlemmet ønsker det – i princippet er det livsvarigt.Man kan arbejde uden for huset og stadig havetilknytning til klubhuset, hvis man har brug for det.Her er der nogen, der kender én, og her er et stedat vende tilbage til. For de fleste er det vigtigt, at deefter en sygdomsperiode ikke står uden netværk,ligesom det er vigtigt at kunne komme i perioder,hvor man er syg og ikke kan udføre så meget arbej-12


Fountain Houses i Danmarkde. Princippet er, at man gør hvad man kan, og atman altid kan noget, uanset hvordan man har det.3.2 Indbyrdes relationer og forholdDet er et grundlæggende princip i Fountain Housemodellen,at den bygger på ligeværdighed, åbenhedog medindflydelse samt brug af og udvikling afmedlemmers ressourcer. Medlemmer og medarbejderearbejder sammen om den daglige drift af klubhuset.Herunder om at vælge bestyrelse, administrere,ansætte medarbejdere, købe ind, tage imodgæster, stå for kommunikation og formidling m.v.Alle klubhusmøder er derfor åbne for både medlemmerog medarbejdere, og der afholdes ingen formellemøder for medlemmer alene eller medarbejderealene, hvor der tages beslutninger vedrørendehuset, og hvor medlemsforhold er på dagsordenen.Det princip er i højsædet i alle huse, især er der storopmærksomhed på det, man i en brugerorganiseringhar formuleret som ”intet om os, uden os”,nemlig at der ikke må foregå noget principielt, vigtigteller af personlig betydning bag om ryggen påmedlemmerne. Det betyder ikke, at der er medlemmertil stede ved alle møder. Til tider er der dele afadministration og personaleledelse, som medlemmerneikke ønsker at engagere sig i.Klubhusets medarbejderstab er tilstrækkelig til atengagere medlemmerne i klubhusarbejdet, menikke større end at ansvarsområderne kun kan varetagesmed medlemsdeltagelse. Medarbejdernormeringener med andre ord så lav, at det er umuligt formedarbejderne alene at varetage det daglige arbejde.Det giver medlemmerne en afgørende betydning,at huset kun kan eksistere i kraft af deres tilstedeværelseog aktive indsats.Det kalder på engagement og generalistfærdighederhos medarbejdere, at de er inde i alle aspekter afarbejdet i et klubhus, og principper om rotation,mobilitet og omstillingsparathed er derfor udgangspunktfor arbejdet. Funktioner, der kræver en visspecialiseret viden, fx i relation til lovgivning ogarbejdsmarkedsforhold, eller bestemte færdigheder,fx en håndværksmæssig kunnen, varetages dog afmedarbejdere med særlige kompetencer. Men iMedarbejderne har til tider behov for at mødes udenmedlemmer om faglig sparring og personaleudvikling.Her er husene forskellige, men de fleste mener,det er en nødvendig forudsætning for at kunne leveop til de faglige krav.13


Fountain Houses i Danmarkalmindelighed er medarbejdernes funktioner generelle.Alle medarbejdere har ansvar for overgangsarbejde7 , boprogram 8 , aften- og weekendarbejde,feriearrangementer samt arbejdet i enhederne. Medarbejdernehar principielt deres primære arbejdstidog dermed deres arbejdsmæssige fokus i klubhuset.Modellen lægger op til, at det er vigtigt at gørearbejdet sammen, og at der normalt ikke er brug forspecialister på de forskellige områder, men mere erbrug for at medarbejdere og medlemmer kan støtte,råde og vejlede hinanden i at udnytte de ressourcer,de har, men måske har glemt.De åbne fora og procedurer gør det muligt for medlemmerog medarbejdere at have indflydelse og deltageaktivt i beslutningsprocesserne, der sædvanligvisafgøres ved konsensus. Deltagelse i beslutningsprocesserog dagprogram opbygger ansvarlighed ogevner til at indgå i sociale sammenhænge.Ethvert medlem kan træne i et bestemt områdeinden for klubhusets rammer og funktion. Hvis manfx ønsker at komme på arbejdsmarkedet i enbestemt funktion, indgås der aftaler om, at man i enperiode opøver de færdigheder, der kræves for atkunne bestride et sådant job. Det enkelte medlemfår derved mulighed for ikke blot at dygtiggøre sig,men også i at træne kompetencer som at møde tiltiden og om fornødent melde afbud, se præsentabelud og passe sin personlige hygiejne, opøve sin koncentrationsevneog sit mod til at tage initiativer.Medlemmet bliver med andre ord inspireret og støttettil at turde genindtræde i en aktiv tilværelse.3.3 DagprogramAt stræbe efter og udføre erhvervsarbejde er enudviklende og reintegrerende kraft i ethvert menneskesliv. Derfor er den arbejdsstrukturerede dag encentral bestanddel af Fountain House-modellen. Detdaglige arbejde i et klubhus er tilrettelagt med henblikpå at støtte medlemmerne i at genvinde deresselvværd og selvtillid og skabe sig en meningsfuldtilværelse.Som medlem deltager man i de daglige arbejdsopgaveri huset. Grundsynspunktet er, at alle er i besiddelseaf ressourcer, som bringes til anvendelse bådeaf hensyn til huset og til den enkelte. Opmærksomhedenrettes mod det, man kan frem for det, manikke kan. Det er ligegyldigt, om man har en psykiatriskdiagnose, man kan noget alligevel. Ideen er, atskabe optimale betingelser for at den enkelte kanudvikle sig, både arbejdsmæssigt og socialt.Det arbejde, der udføres i et klubhus, bidrager udelukkendetil driften og udviklingen af huset. Derarbejdes ikke for udenforstående personer ellervirksomheder, hvad enten det er mod betaling ellerej. Medlemmer får ikke betaling for deres arbejde ihuset, og der eksisterer ingen interne belønningssystemer.Når man arbejder, gør man ikke kun tingene for sinegen skyld. Man gør også noget, der kan være tilgavn og glæde for andre. Herved får man betydningog identitet, fordi det man foretager sig, rækker udover en selv. Man bliver en del af et større socialtfællesskab, og det har stor betydning for ens selvværd,selvtillid og selvopfattelse.14


Fountain Houses i DanmarkDagligdagen i et klubhus er struktureret som enarbejdsplads. Der er åbent mindst fem dage omugen, og dagprogrammet svarer tidsmæssigt til entypisk arbejdsdag. Arbejdet er organiseret i enheder,som hver især har tilstrækkeligt med medarbejdere,medlemmer og meningsfyldte arbejdsopgaver til atopretholde en hel og engagerende arbejdsdag. Derafholdes enhedsmøder, dels for at udvikle fællesskabsfølelsen,dels for at organisere og planlæggedagens arbejde.Nogle enheder/opgaver går igen i alle huse, fxadministration, information, køkken, rengøring ogvedligeholdelse. Andre opgaver er forskellige ogafhænger af, hvilket klubhus man kommer til. Derkan fx være tale om gartneri, landbrug eller it. Medlemmernevælger selv, hvilke opgaver, de har lystog ressourcer til at varetage. Man behøver ikke athave ressourcerne i forvejen, de udvikles gennemarbejdet.Der er ikke altid en ledig plads i alles ønske-enhed.Hvis et nyt medlem ønsker at blive medlem af fxkontorenheden, og den første ledige plads er i køkkenenheden,får vedkommende mulighed for atarbejde i køkkenet, indtil der bliver plads på kontoret.Et medlem kan komme til at deltage i alle klubhusetsaktiviteter, herunder administration, forskning,indmeldelse, introduktion af nye medlemmer,medlemskontakt, ansættelse, træning og evalueringaf medarbejdere samt PR, formidling og evalueringaf husets aktiviteter.Når et nyt medlem starter i et Fountain House, hjælpermere erfarne medlemmer det nye medlem bådemed at finde sig til rette i huset og med de aktuellearbejdsopgaver. Der er erfaring for, at dagligdagenfungerer bedst, når den enkelte tilhører en bestemtenhed. Det skaber tryghed, når man hjemmefra vedomtrent, hvad dagen vil bringe, hvilke opgaver, manskal arbejde med, og hvem man er i team med.3.4 ArbejdeEt valgslogan fra et opportunistisk indslag i danskpolitik – ”De bevidst arbejdssky elementer” – lød:”Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge”. Detvakte en vis forargelse og en vis jubel, men der kanfaktisk være et helende element i at arbejde.Retten til et arbejde er også indskrevet i Artikel nr.23 i de Forenede Nationers deklaration om menneskerettigheder:”… alle har en ret til arbejde, til fritvalg af ansættelse, til retfærdige og gode arbejdsbetingelserog til beskyttelse mod arbejdsløshed.”Ud fra et arbejdsmæssigt synspunkt kan der væremange årsager til at komme i et Fountain House.Nogle kommer som førtidspensionister, fordi desøger et aktivt liv sammen med andre og måskeogså et skånejob uden for klubhuset. Andre er ledigeog kommer med henblik på at komme i arbejdeeller få en uddannelse. De kan være modtagere afkontanthjælp, sygedagpenge eller understøttelse.Som arbejdsløs kan man få hjælp til afklaring,opkvalificering, virksomhedspraktik og opfølgning iforhold til arbejde eller pension. De, der ikke kanklare en fuld arbejdstid, har mulighed for at kommei fleksjob.15


Fountain Houses i DanmarkMange offentlige og private virksomheder tager etsocialt ansvar ved at engagere sig i arbejdsfastholdelseaf syge og sårbare medarbejdere. Det er bådeudviklende og berigende for organisationen somhelhed. Arbejdspladsen får positive sidegevinster,når der åbnes op for mennesker med anderledesarbejds- og livserfaringer. Gevinsten er ofte mere tilfredsemedarbejdere, et bedre image i omverdenen,større social rummelighed og socialt engagementsom en del af virksomhedskulturen. Det giver tryghedog forøger i mange tilfælde virksomhedensudbytte i mere end en forstand.Klubhuse skaffer ikke arbejde til medlemmerne vedat etablere erhvervsarbejde i husene, særskilte klubhusentreprisereller beskyttede værksteder. Deretableres heller ikke ”overgangsarbejde” i klubhuse,da det netop er en pointe, at klubhuset skal være entræning til det ordinære arbejdsmarked. Klubhusetbistår med andre ord medlemmerne i, at skaffe sigderes eget arbejde eller bevare og bedre vilkårene idet arbejde, de har i forvejen.Overgangsarbejde er et tilbud om afprøvning afegne arbejdsmæssige færdigheder på det privateeller offentlige arbejdsmarked. Det drejer sig omdeltidsarbejde af seks-ni måneders varighed til normalløn, som arbejdsgiveren udbetaler direkte tilmedlemmet. En medarbejder fra klubhuset gennemprøverjobbet på forhånd og laver en arbejdsbeskrivelse.Medarbejderen fungerer som mentor, oplærermedlemmet i jobbet og bliver på arbejdspladsen,indtil medlemmet føler sig sikker. Medarbejderenstøtter medlemmet kontinuerligt efter behov, og i tilfældeaf sygdom tilbyder klubhuset, at et andetmedlem eller en medarbejder træder til som vikar,så arbejdsgiveren altid er garanteret, at arbejdet bliverudført.Ved overgangsarbejde er betingelserne ens for medlemmetog de øvrige ansatte på arbejdspladsen. Dertages ikke specielle hensyn, medlemmet bliverbehandlet ligeværdigt med kollegerne. Medlemmetkan dermed afprøve sig selv under normale arbejdsmarkedsbetingelserog finde ud af sin parathed til atkomme på arbejdsmarkedet.Overgangsarbejde omfatter et bredt spektrum af forskelligejob. Det vigtigste er ofte tilvænning til enalmindelig arbejdspladskultur og social omgangmed kollegaer. Det rigtige "match" mellem medlemog arbejdsplads er derfor afgørende for et vellykketforløb. En god forberedelse af begge parter, hvorder tages udgangspunkt i både medlemmets og den16


Fountain Houses i Danmarkkonkrete arbejdsplads vilkår og behov, er helt nødvendig.De internationale retningslinier lægger vægt på firevilkår for overgangsarbejde:1. Tidsbegrænsning2. At klubhuset har væsentlig indflydelse på, hvemder kan komme i jobbet3. Huset yder støtte til medlemmet, mens arbejdetstår på4. Der betales almindelig løn af arbejdsgiveren.Det er ofte forholdsvis nemt at opfylde de tre førstevilkår, mens de danske arbejdsmarkedsordningerikke altid gør det muligt at efterleve det sidste. Deter ikke alle klubhuse, der har aftaler om overgangsarbejde,da det kan være vanskeligt at oversætte deamerikansk inspirerede retningslinier for overgangarbejdetil dansk lovgivning og danske vilkår. Overgangsarbejdeer derfor genstand for fortolkning ogløbende diskussion inden for klubhusverdenen.Nogle huse har indgået aftale om, at der ydes forrevalideringeller lignende, så arbejdspladsen ikke harreelle lønudgifter. Klubhuset varetager samarbejdetmed de sociale myndigheder. Medlem og klubhusmedarbejderinformerer de relevante myndighederom alle forhold, der vedrører ansættelsen, samtvaretager administration og koordination i forbindelsemed sagsbehandling.Et medlem, der kommer i beskæftigelse via et klubhus,er som regel motiveret, engageret og fleksibel,da det er vedkommendes eget ønske at vende tilbagetil arbejdsmarkedet. Forud for en ansættelse tilrettelæggernogle huse en fortræning, eventuelt isamarbejde med den enkelte arbejdsplads.Den klubhusmedarbejder, der fungerer som mentor,er kontaktperson for både arbejdsplads og medlemog støtter under hele forløbet medlemmet efterbehov. Arbejdspladsen udpeger ligeledes en kontaktperson.De tre parter mødes jævnligt for at evaluere,hvordan det går, og regulere eller ændre forskelligeforhold efter behov. I den første periodekontaktes arbejdspladsen ret ofte, hvorefter hyppighedengradvist reduceres. Al kontakt mellem medarbejderog arbejdsplads sker med medlemmets deltagelseeller accept.muligheder uden for klubhuset, før de er parate tilat vælge, hvad de kan og vil. Løsningen kan være atkomme i praktik på en virksomhed, som klubhusetsamarbejder med i forvejen, eller på en virksomhed,medlemmet selv finder frem til. Virksomhedspraktikgennemføres og aflønnes i henhold til de gældenderegler og aftaler.Ved alle former for midlertidige job, er der løbendekontakt mellem medlem, virksomhed, klubhus ogsociale myndigheder. Medlemmer og medarbejdereinformerer de relevante myndigheder om forhold,der vedrører medlemmets arbejds- og praktikforhold.Klubhuset fungerer som en mentor, der er tilrådighed ved møder i virksomheder m.v., ligesommedlemmerne løbende kan søge støtte og rådgivningi det fællesskab og blandt de mennesker, dekender i Klubhuset.17


Fountain Houses i DanmarkIntegration i et arbejdsfællesskab sker ikke pr. automatik,selvom et medlem midlertidigt eller varigt tilknyttesdet ordinære arbejdsmarked. Det er enudfordring for både ledelse og virksomhedens medarbejdereog kræver en vis rummelighed, fysisk,psykisk og socialt. Rummelighed afhænger dels aftolerance over for og viden om psykisk sårbarhedog dels af en fælles forståelse og klare retningslinierfor den enkeltes ansættelsesvilkår. Det kan derforvære vigtigt at inddrage tillidsrepræsentanter ogsamarbejdsfora, ligesom klubhusmedarbejderenspiller en vigtig rolle for den gensidige tryghed ogsom formidler af viden.Medlemmer i varig beskæftigelse har fortsat adgangtil klubhusets støtte og tilbud, inklusive støtte til at fåoffentlige ydelser, assistance vedrørende anskaffelseaf bolig og assistance til kliniske, retslige, økonomiskeog personlige spørgsmål. De kan også deltage idet sociale program om aftenen og i weekender.3.5 UddannelseFor alle klubhusmedlemmer sker der en gradvis genoptræningsåvel socialt som arbejds- og uddannelsesmæssigt.Ambitions- og funktionsniveauet varierer ogindimellem må man bruge alle kræfter på at undgå,at medlemmernes situation forværres. I nogle tilfældeer målet at dygtiggøre sig inden for huset. Andrevil gerne have hjælp til at finde et bestemt job. Medlemmer,der har lyst til at tage en uddannelse, vil altidfå forskellige former for støtte til at komme videre.Det kan fx være støtte til at deltage i studieforberedendevoksenundervisning uden for klubhuset. Medlemmer,der allerede er i gang med studier elleranden uddannelse, vil blive støttet til at fortsætte.Alle klubhuse tilbyder intern undervisning i almenefag, fx i it, musik, dansk, engelsk, regning, matematikeller i mere praktiske og kreative fag. Undervisningenfinder sted med eksterne lærerkræfter, eller,hvor det er muligt, ved medlemmer eller personale.Nogle tilbyder på tværs af enhederne idræt til allemedlemmer. Nogle tilbyder kurser i ”small talk” ogandre har tilknyttet en lærer fra ”Voksenspecialskolen”som underviser og støtter medlemmerne i atpåbegynde og gennemføre uddannelsesforløb.Fountain House, København, driver en foreningunder lov om folkeoplysning. Med lærere udefragennemfører den året rundt en række fagligt opkvalificerendekurser for medlemmerne. Undervisning ikreative fag er mest henlagt til tidspunkter uden forden arbejdsstrukturerede dag. Tegning/maling ogmusikaktiviteter er en del af det sociale program, derogså kan omfatte åbent-hus-arrangementer, hvormedlemmer mødes til uformelt samvær.På Enggården er underviseren en lærer, der erudstationeret fra ”Voksenspecialskolen”. Dermed erundervisningen en integreret del af medlemmerneshverdag, som tager udgangspunkt i deres dagligevirkelighed. Dette tilbud støtter ofte medlemmer i atpåbegynde og gennemføre uddannelsesforløb.Fountain House i København har et særligt tilbudom støtte til studerende med psykiske vanskeligheder,kaldet Bogstøtten 9 . Bogstøttens målgruppe erikke alene mennesker med en egentlig psykisklidelse, men er i lige så høj grad et forebyggende til-18


ud til mennesker med en psykosocial sårbarhed,der er i risiko for at få en psykiatrisk diagnose.Bogstøttens formål er at støtte studerende til at kommevidere med deres studier og at hjælpe de studerende,der er i fare for at opgive deres uddannelsepga. psykiske vanskeligheder. Det umiddelbare måler, at studierne fastholdes, det langsigtede, at de studerendeundgår længerevarende indlæggelse ogeventuel førtidspensionering.Fountain Houses i DanmarkNår medlemmer har planer om at påbegynde ellergenoptage et studie, er Bogstøtten oplagt. I arbejdetvedligeholder og udvikler man studierelevante færdigheder.Man arbejder med:• ekstern formidling i form af opdatering af hjemmesideog kontakt til samarbejdspartnere• intern formidling via husets blad og opslagstavler• administration af den undervisning der foregår ihuset• sociale og praktiske opgaver• statistikker, rapporter og udviklingsplaner.Man deltager også i enhedsmøder, husmøder, optagelsessamtalerog medlemskontakt og kan deltage idet sociale program der evt. kan have et studierelevantindhold.3.6 Klubhusets funktionerEt væsentligt forhold i klubhusenes muligheder ogfunktion er deres beliggenhed. Ifølge de internationaleretningslinier bør klubhuse være beliggende påen måde, der sikrer let adgang til offentlige transportmidler,både til og fra klubhuset og til overgangsarbejde.Det er en kendt sag, at det kan vække folkelig,administrativ og politisk modstand at ville etablereværesteder, aktivitetstilbud eller boliger til mennesker,der skiller sig ud fra mængden. Når sådannetilbud skal etableres, har de fleste i princippet storforståelse for, at der er et behov – måske bare ikkepå de mest centrale og attraktive adresser.Ofte ender en offentlig høringsfase om placering afet tilbud i en situation, hvor hensynet til forretningsdrivendeog lokalbeboerne vejes op mod hensynettil den befolkningsgruppe, der har behov for et tilbud.Her har de stærke samfundsgrupper genereltde bedste vilkår, hvorimod de svage grupper oftehar sværere ved at råbe beslutningstagerne op. Ierkendelse af, at den optimale fysiske placering af19


Fountain Houses i Danmarket klubhus ikke altid er mulig at opnå, peger deinternationale retningslinier på, at klubhusene måskaffe eller arrangere gode alternativer.Nogle af de danske initiativtagere til placering afklubhuse kan i høj grad tale med om vaskelighederved en ideel placering. De har haft langvarige ogvanskelige forhandlinger for overhovedet at få etsted og har måttet gennemføre omfattende renoveringerog ombygninger for at gøre husene egnet tilformålet. Begrænset adgang til offentlige transportmidlerkan også være et problem, og det har fxklubhuset i Hundborg ved Thisted, Enggården, måttettage konsekvensen af. Enggården ligger langt fraoffentlig transport, og gården har derfor måttetanskaffe en bil, og lader det indgå i dagligdagen athente og bringe medlemmer fra Thisted og Snedsted.En anden præcisering i retningslinierne er, at klubhuseikke må indeholde psykiatriske ambulatorier,dagshospitalsvirksomhed eller terapitilbud. Det kanforekomme lidt bagvendt i forhold til den aktuellediskussion om, at der mangler sammenhæng i tilbuddenetil mennesker med forskellige former forpsykosociale vanskeligheder. Motivationen for atforetage denne præcisering er imidlertid, at sikreklubhusmodellens menneskesyn, medlemsskare ogdagprogram, så en mere behandlingsorienteret tankegangikke kommer til at præge indholdet.Kontakt til offentlige myndigheder kan forekommedet enkelte medlem at være en uoverkommelig barriereat forcere. Medarbejdere og ”med-medlemmer”bistår derfor medlemmerne i forhold til offentlige tilbud,fx med hjælp til at søge bolig eller få medicinsk,psykologisk eller anden behandling. Klubhusetkan ikke løse alle medlemmernes problemer,men støtter dem til at få den relevante og fornødnebehandling og sagsbehandling.I klubhusmodellen har man principielt også etboprogram. Det indebærer, at man prøver at hjælpemedlemmer til en tryg og passende bolig til en rimeligpris. Baggrunden er, at mennesker med psykosocialevanskeligheder er sårbare på boligmarkedet:Dels er de i fare for at miste deres bolig, hvis økonomiensmuldrer en periode, dels er tolerancenoverfor særlige mennesker ofte lille i almene boligområder.Og endelig er det svært at finde en bolig idet hele taget, især en bolig, hvor man er tryg og trives– og som i øvrigt er til at betale.Sociale boformer, som der i lovgivningsmæssig forstandofte vil være tale om, omfatter en række forskelligetyper: Ejerboliger, selvstændige udlejningsboliger,grupper af selvstændige boliger med fællesrum eller en fælles bolig, værelser i en- og flerfamiliehuse(villaer og rækkehuse), skæve boliger ellermere institutionspræget byggeri. Nogle bor alene,andre i kollektiv eller i bofællesskab, andre igen påmere midlertidige vilkår og i døgntilbud. Den støtte,beboerne modtager er mangeartet, fra døgndækningaf personale til mulighed for at tilkalde hjælp,når der indimellem er brug for det.Sociale boformer har et vist sammenfald med deinternationale retningsliniers boprogram. De danske20


Fountain Houses i Danmarkklubhuse samarbejder derfor primært med socialpsykiatrienom medlemmernes boligsituation og støttebehov.De enkelte huse kan kun vanskeligt etablerederes egne boformer, og i Danmark er det udelukkendeEnggården, som direkte rummer boligertil medlemmerne. I samarbejde med socialpsykiatrienkan husene dog, i varierende grad, øve indflydelsepå medlemmernes boligsituation, bl.a. ved atfremhæve en række af intentionerne i boprogrammet:• Medlemmer og medarbejdere er fælles om driftenaf boligerne• Medlemmer bor der efter eget ønske• Medlemmerne vælger lokalitet og bofæller• Boformerne etableres og drives i overensstemmelsemed den øvrige klubhuskultur• Graden af bostøtte svarer til medlemmets skiftendebehov• Medlemmer og medarbejdere holder aktiv kontakttil medlemmet med henblik på at hun/hankan bevare sin bolig, især under indlæggelser.3.7 Finansiering, ledelseog administrationDe fleste danske klubhuse er selvejende institutionereller fonde med egne medlemmer, medarbejdere,bestyrelser og støtteforeninger. De fleste huse eretableret efter Bistandslovens bestemmelser og ersiden fortsat under Servicelovens § 88 om aktivitetsogsamværstilbud.Klubhusene arbejder på at opnå anerkendelse ogstøtte fra offentlige social- og sundhedsmyndighederog skal som minimum være i besiddelse af allefor driften nødvendige bemyndigelser. Klubhusenehar hver især deres eget budget, som er godkendt afbestyrelser eller råd, og som kontrolleres i løbet afet regnskabsår.Bestyrelserne for de enkelte huse er uafhængige, erselvsupplerende og arbejder ulønnet. De er typisksammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedetsparter, den sociale sektor, psykiatrien samt medarbejdereog medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerneer henholdsvis personligt udpegede og repræsentativefor deres respektive organisation og baglande.Den fælles bestræbelse er, at de tilfører klubhusetog bestyrelsen knowhow og indflydelse.Klubhusene tilstræber at have en uafhængig bestyrelseeller, hvis huset er en del af en anden instans, etsærligt råd af centralt placerede personer, der kansørge for støtte til og accept af klubhuset i skattemæssig,juridisk og lovgivningsmæssig henseende samt irelation til brugergrupper og lokalsamfund. De typiskebestyrelsesopgaver er bl.a. budget og regnskab,lønpolitik, årsplaner og strategiske mål for udvikling.Ansvaret for husets drift ligger hos medarbejdere ogmedlemmer og i sidste instans hos den dagligeleder. Det er centralt i ledelsesansvaret at inddragemedarbejdere og medlemmer i alle aspekter afhusets drift. Klubhuset bygger på en demokratiskbeslutningskultur, hvor der i åben dialog træffesbestemmelse om, hvordan dagligdagen organiseresog opgaverne løses. Eksempler på redskaber i denkultur er:21


Fountain Houses i Danmark• Ugentlige fælles husmøder, som afgør alle væsentligespørgsmål vedrørende husets drift og mål.• Planlægningsmøder med repræsentanter fra alleenheder, der træffer de nødvendige beslutningeromkring afvikling af arbejdsugen.• Daglige møder i enhederne, der inden for deresegne rammer beslutter arbejdets organisering ogprioritering.• Nedsatte udvalg og grupper, hvor medlemmer ogmedarbejdere varetager særlige opgaver og forberederbeslutningsforslag, fx i form af budgetudvalg,byggeudvalg, klubhusudvalg, kunstudvalgeller aktivitets- og kulturudvalg.• Ad hoc-udvalg, fx festudvalg, undervisningsudvalg,internationalt udvalg, træningsudvalg, eksterntsamarbejdsudvalg og mange flere.Klubhusene evaluerer løbende deres egen effektivitet.Det gøres på forskellige måder og på mangeniveauer. På medlemsniveau gennemføres udviklingssamtalermellem medlemmer og medarbejdere.Der foretages revision af individuelle mål og reflekteresover, om medlemmet får det fulde udbytte afhuset m.m. Der foregår endvidere løbende målformuleringi de enkelte huse og i de enkelte enheder.Opfyldelse af mål dokumenteres via en række tilformålet udviklede redskaber og afrapporteres ivirksomhedsregnskaber, årsrapporter og indberetningersamt i de særlige klubhusredskaber, som erudviklet i forbindelse med træning og certificering. 10Selvom klubhusene har deres eget interne samarbejdeog deres eget koncept, er det af stor betydning,at de opsøger og opretholder gode forbindelser tilbrugerorganisationer, pårørende og andre organisationerinden for social- og sundhedsområde. Der ermange eksempler i de danske huse på det godesamarbejde og dets betydning, både overordnet ogi mindre målestok.Det faglige miljø i et klubhus stiller store krav tilmedarbejdernes faglige og personlige kompetencer.Relationen mellem medlem og medarbejder er prægetaf ligeværdighed og arbejdsfællesskab. Medarbejderensopgave er at fungere som katalysator formedlemmets evner, mod og lyst til at nyttiggøre sig,ligesom medarbejdergruppen skal være bærere afkontinuitet, overblik og nærvær. Det er en særligsocialfaglig disciplin at være en god klubhusmedarbejder,og udvælgelsen af nye medarbejdere påhvilerbåde medlemmer og medarbejdere. For at tiltrækkedygtige medarbejdere er deres lønningerderfor konkurrencedygtige med lønninger inden fordet socialpsykiatriske arbejdsfelt.Alle danske klubhuse har en støtteforening. Deresformål er at støtte medlemmer i aktiviteter, som derikke er muligheder for i den daglige drift. Det kanvære kurser, uddannelse, rejser, højskoleophold ogsociale arrangementer, ekskursioner m.v. Støtteforeningernehar også til formål at inddrage pårørendeog andre i det sociale liv omkring husene og dermedgive dem en folkelig og politisk legitimitet.Støtteforeningerne er for medlemmer, pårørende,venner af husene og medarbejdere.7Nærmere om overgangsarbejde afsnit 3.48Boprogram beskrives i afsnit 3.6 i afsnittet om Klubhusets funktioner9Se endvidere kapitel 7.1.2, ’Bogstøtten’.10Se beskrivelsen i afsnit 4.1 og 4.2 om handleplaner og selvevalueringi forbindelse med træning og certificering.22


Fountain Houses i Danmark4. Internationalt samarbejdeThe International Center for Clubhouse Development(ICCD) blev dannet i sin nuværende form i 1994, ogdet internationale perspektiv er i dag tæt knyttet tilorganisationen. ICCD har en overordnet opgave ogen række funktioner. Det overordnede formål er atvære koordinerende for det internationale klubhussamfundi alle fælles anliggender, der medvirker tilrehabilitering af mennesker med psykiske lidelser.I 2006 er ICCD blevet udpeget til særligt rådgivendeorgan for FN og tilknyttet FNs økonomiske og socialeråd (ECOSOC). ICCD er den eneste internationaleinteresseorganisation, der har opnået en position,hvor de er i stand til at øve direkte indflydelse påden internationale ”mental health policy”.Det er et strategisk mål for ICCD at opbygge interessebaseredealliancer med stærke internationaleorganisationer, der arbejder for at forbedre livsvilkårenefor mennesker med psykiske lidelser. Positionensom rådgivende organ for FN styrker i væsentliggrad opfyldelsen af dette mål. ICCD har tidligeresamarbejdet med afdelinger i FN, men er nu enegentlig høringspart, der bl.a. deltager i arbejdsgrupperpå området.ICCDs opgaver er at:• fremme udviklingen af klubhuse• koordinere og evaluere den forsatte udvikling afretningslinier, certificeringsprocedure og certificeringskapacitet• sikre de internationale træningssteders kvalitet• yde konsulentbistand til klubhuse, bruger- ogpårørendegrupper samt offentlige myndigheder• fremme, assistere og støtte etablering af nye klubhuse• fungere som videns- og informationscenter, herunderat udgive klubhusoversigt og kvartalsblad• koordinere et internationalt seminar hvert andet år• udvikle, initiere og koordinere forskning, metodeudviklingog dokumentation på alle niveauer.ICCD består af:• En bestyrelse, der er internationalt sammensat ogvælges for to-årige perioder. Formandsposten harindtil for nylig været beklædt af en amerikaner.Formanden for den danske Fountain House Fond,Finn Mortensen, er i 2005, som den første europæer,valgt til formand.• Et rådgivende råd, bestående af 15 medlemmerog 15 medarbejdere fra velfungerende klubhuserundt om i verden. Kildehuset - Fountain Housesdaglige leder, Hanne Juul Pedersen, har væretmedlem siden 1994. Rådets opgave er at rådgivebestyrelsen om faglige emner.• Et fakultet med ca. 80 medlemmer og medarbejdere,hvis opgave er at rådgive, kvalitetssikre ogcertificere arbejdet i klubhusene.• En gruppe, der repræsenterer de ti internationaletræningssteder.• En forskningsgruppe, som koordinerer og samleralt forskningsarbejde.Endelig er der på internationalt niveau registreret en23


Fountain Houses i Danmarkrække nationale sammenslutninger af klubhuse,som er godkendt af ICCD, herunder Fountain HouseFonden Danmark.4.1 CertificeringICCD's fakultet har til opgave at certificere/kvalitetssikreklubhuse. De internationale retningslinier forklubhuse er grundlaget for den dokumentation afklubhusets kvalitet, som foregår gennem certificeringsprocessen.I praksis udpeger ICCD et certificeringsteam, sombestår af en person med medarbejderbaggrund oget medlem. De to må ikke kende hinanden i forvejen,og begge skal have stor indsigt og erfaring iklubhusmodellen. Et dansk klubhus kan fx modtagecertificeringsbesøg af et team fra Beach House, Virginiaog Rainbow Center i Iowa.Inden et certificeringsbesøg har klubhuset lavet enudførlig selvevaluering, hvor alle medlemmer ogmedarbejdere måler deres egen og husets indsats.Det er et arbejde, der involverer hele huset gennemlang tid, ofte op til 1 ⁄2 år. Der gennemgås et stortspørgeskema med ca. 100 spørgsmål, der sammenmed udtalelser fra husets enheder om deres stærkeog svage sider skrives sammen til en rapport. Rapportensendes på engelsk til ICCD, der udpeger deto konsulenter, der får overdraget rapporten.Et certificeringsbesøg strækker sig over tre dage. Certificeringsteametgennemgår husets egen evalueringpå besøgets første dag. De følger hverdagen ogobserverer, hvordan den er struktureret, og hvordanmedlemsindflydelse bliver effektueret m.v. Endviderebesøger fakultetets medlemmer en arbejdspladsog hilser på husets bestyrelse. På tredjedagenslutter besøget med en mundtlig evaluering. Efter ca.1⁄2 år følges besøget op af en skriftlig rapport medanbefalinger til forbedringer samt en skriftlig begrundettilbagemelding på, om huset har opnået certificering.Husene kan blive certificeret for et eller tre år.Certificering af husene skal både ses som en kvalitetssikringog som en måling på, hvorvidt de enkelteklubhuse efterlever de internationale retningslinier.Hvis et hus opfylder retningslinierne og vurderessom eksemplarisk i forhold til klubhusmodellen, bliverdet certificeret for tre år. Hvis klubhuset ikkelever op til alle retningslinierne, kan betinget certificeringgives for tre år, under forudsætning af at vissekrav opfyldes inden for et år. Endelig kan certificeringgives for et år under forudsætning af, at ethus arbejder på at leve op til retningslinierne. Et huskan søge om fornyet bedømmelse, så snart certificeringsteametsanbefalinger er indarbejdet.Hvis et hus ikke opnår certificering, kan afgørelsenindklages for en appelkomite. Komiteen kan genbe-24


Fountain Houses i Danmarkhandle sagen sammen med det certificeringsteam,der har givet afslag, og vurdere, om der er grundlagfor at sende et særlig erfarent konsulentteam for atforetage en ny vurdering.ICCD tilskynder klubhusene til at blive certificeret,men det enkelte klubhus vurderer selv, om det erklar til at blive certificeret. Det kræver, at huset haroverskud, faciliteter til selvevaluering og certificeringsbesøgsamt en god økonomi. En certificeringkræver mange ressourcer, og der skal også betalefor certificeringsteamets ydelser, ophold og rejser.Det er derfor ikke alle danske klubhuse, der harsøgt certificering.ICCD får dækket ca. halvdelen af sine omkostningerved betaling fra klubhusene, så der er behov forfinansiering også fra andre kilder. ICCD er derforhelt afhængig af private, amerikanske donorer. Derarbejdes i disse år på at oprette et europæisk ICCDkontor,men det er vanskeligt rejse økonomiskemidler til etablering og drift.Der finder også et mere uformelt samarbejde stedpå internationalt plan. Det består af gensidigebesøg, faglig erfaringsudveksling og netværksarbejde,men også af egentlig støtte, hvor erfarne klubhuseyder hjælp til udvikling og etablering af nyeklubhuse fx i Østeuropa og Rusland. De ”gamle”klubhuse fungerer som mentorer og erfaringseksperterog kan også hjælpe med fundraising.4.2 TræningMedlemmer og medarbejdere i alle klubhuse tilbydeset tre ugers studie- og træningsophold i et dertilcertificeret klubhus. Der er i alt ti godkendte træningssteder,heraf tre i Europa; de øvrige ligger iUSA, Australien og Sydkorea.Træningsstederne er certificeret af ICCD for tre år.De væsentligste kriterier for at blive træningssted er,at klubhuset er en fuldt udbygget og realiseret versionaf klubhusmodellen, der har tilbundsgåendeviden om og efterlever retningslinierne, samt at deer i stand til at videregive deres viden på et internationaltniveau. Endvidere, at der er et behov i enregion eller et land, der er stort nok til at stedet kangennemføre fire træningsgrupper af tre ugers varighedom året, at stedet vil og kan påtage sig ansvaretog opgaven, har ressourcer til at drive et gæstehusog har kapacitet til at gennemføre træningen.Generelt deltager der altid et medlem og en medarbejderfra det samme hus i et træningsophold. Somregel har både medlem og medarbejder en vis erfaringfra praksis i sit eget klubhus, ligesom godeengelskkundskaber er en fordel. At sende folk påtræning kan betragtes som både efteruddannelse ogsom en krævende social og sproglig træning. Da deter omkostningstungt for det enkelte hus, er det vigtigt,at hele huset kan få glæde af det. Man udarbejderderfor et udkast til en handleplan for sit egethus, som kvalificeres gennem træningen.Under træningsopholdet følger kursisterne de dagligeaktiviteter i klubhuset. De første to uger deltagerde i den samme enhed, og i den tredje uge kan denenkelte vælge frit. Tre eftermiddage om ugen indgår25


Fountain Houses i Danmarkman i en træningsgruppe sammen med medlemmerog medarbejdere fra tre-fire klubhuse rundt om iverden. Undervisningen tager udgangspunkt i deoplevelser, man har ved at deltage i programmet, oger primært relateret til fortolkningen af de internationaleretningslinier.I den tredje uge deltager den daglige leder eller etbestyrelsesmedlem fra de huse, der har sendt deltagerepå træning. Man justerer og finpudser handleplanenfor ens eget klubhus, og ca. 1 ⁄2 år senere følgesder op på handleplanen ved et besøg af enuddannelseskoordinator og et medlem fra træningsstedet.Et træningsophold sluttes af med en seance,hvor de udarbejdede handleplaner bliver præsenteretog diskuteret, og deltagerne får udleveret etdiplom, som attesterer opholdet.For den enkelte er et træningsophold også en træningi sprogfærdighed, i at indgå i nye fællesskaberog i at medvirke til at løse nye opgaver. Det er ofteen stærkt oplevet sidegevinst ved et træningsophold,at der opnås et betydeligt fagligt og personligt internationaltnetværk for både medlemmer og medarbejdere.Der opstår en fortrolighed med både træningssted,træningsgruppe og med hinanden, derbærer fremad.4.3 KonferencerRetningslinierne bliver evalueret og revideret hvertandet år på internationale konferencer, hvortil allemedlemmer og medarbejdere fra verdens ca. 400klubhuse bliver inviteret. Der deltager over 1.000medarbejdere og medlemmer. En konference varertypisk fem dage og består af fælles foredrag kombineretmed diverse workshops. Alle emner drejer sigom livet i – og driften af – klubhuse, og alle husekan stille forslag om, hvad der skal tages op.De år, hvor der ikke arrangeres en international konference,afholdes en række regionale konferencer, fxi Europa, Asien, Vestamerika og Australien, hvor allemedlemmer og medarbejdere er velkomne til at deltage.De danske klubhuse er flittige deltagere ved mangekonferencer og medvirker fx ved at afholde workshops,som regel tilrettelagt af medlemmer og medarbejderei fællesskab. Der lægges ofte et stort arbejdei forberedelserne, da bidragene skal forfattes påengelsk. Også her opbygges og plejes internationalefaglige og personlige netværk for både medlemmerog medarbejdere.Det er udviklende og krævende, især for medlemmer,at være af sted på konference. Der er mangedeltagere, og da man er sammen i mindst fire dage,får den enkelte mange indtryk og bliver udfordretpå sine sociale kompetencer. Det er også en udfordringat være så tæt på dem, man rejser sammenmed, og lære dem bedre at kende.Det er også sin sag, hvis man i forvejen ikke har såmeget selvtillid, at holde oplæg på engelsk for mangemennesker på en international konference, mendeltagerne oplever på den anden side, at de voksermed opgaven ved at deltage og bidrage til konferencerne.26


Fountain Houses i Danmark5. Nationalt samarbejdeEtableringen af nye klubhuse har internationaltværet i vækst de senere år. I Danmark er der I dagseks klubhuse. Husene er Fountain House, København,Kildehuset - Fountain House i Aalborg, FontæneHuset i Århus, Regnbuehuset i Tåstrup, Enggårdenved Thisted og Odsherred, Fountain Housei Nykøbing Sjælland.I 1999 stiftede husene i fællesskab ”Fountain HouseFonden Danmark”, med det formål at udbrede kendskabettil klubhusmodellen og støtte en fortsat udviklingaf metoder og etablering af huse i Danmark. Endvidereiværksætter fonden udviklingsprojekter, derskal styrke det nationale samarbejde samt udvikle ogopbygge klubhusenes kompetencer og metoder.Fountain House Fonden har bl.a. initieret projektersom:• Produktion af filmen ”Et vindue mod verden”,som bl.a. har været vist på DR.Fonden søger løbende fonds- og puljemidler, til fællesog individuelle projekter.Det nationale samarbejde mellem de danske klubhuseer, ud over fællesskabet i Fondens regi og detværgående projekter, centreret om:• et dansk træningsprogram• et årligt landsmøde• fælles højskoleophold• gruppesamarbejde på tværs af husene• studiebesøg i hinandens huse• fælles oversættelser af artikler fra USA• ledermøder, hvor lederne drøfter fælles anliggender• Landsstøtten, som er en sammenslutning af støtteforeningeri de danske huse.• Projekt ”Et rummeligt arbejdsmarked – også forsindslidende” 1 i samarbejde med fire danske klubhuse.• Projekt ”Tilbage til arbejdslivet”, et 3 1 ⁄2 årigt projekt,der blev afsluttet i 2005, og var et fælles projektfor de fem gamle klubhuse.• Projekt ”Faglig metode” 2 , som blev gennemført iet samarbejde mellem to klubhuse.• Etablering af et dansk trænings program.• Oprettelse af hjemmesiden www.fountainhousefonden.dk/• Udvikling af en manual for åbning af nye klubhuse.27


Fountain Houses i DanmarkDet danske træningsprogram består af fire moduleraf en uges varighed. Modulerne er:• Den arbejdsstrukturerede hverdag• Arbejdsmarkedsrelateret arbejde• Ledelse og administration samt nationalt og internationaltarbejde• Tilbud til unge og støtte under uddannelse.Kurserne er internatkurser med max. syv deltagere.Der udarbejdes en handleplan og modtages diplomi lighed med kurserne under ICCD. Alle de danskehuse kan melde sig som træningssted, alt efter ressourcerog kompetence, og kurserne kan tagesenkeltvis.Det danske træningsprogram afvikles i de forskelligedanske klubhuse. Uddannelsen er intern og tilbydesalle medlemmer og medarbejdere. Den foregårdels gennem deltagelse i arbejdet i et andet, certificerethus og dels gennem daglig gennemgang ogdiskussion af retningslinierne. Det er gennemgående,også i det nationale samarbejde, at hverkenmedlemmer eller medarbejdere tager af sted alene –man gør tingene sammen.Fountain House Fonden afholder i samarbejde medde danske klubhuse et to-dages landsmøde en gangårligt. Der er ca. 100 deltagere på landsmødet, somrepræsenterer medlemmer og medarbejdere fra alleklubhuse, bestyrelsen for Fonden, Landsstøtten ogandre med tilknytning til Fountain House. Landsmødeter et forum for udveksling af erfaringer ogideer, projekter fremlægges, aktuelle emner debatteres,og sociale bånd bliver knyttet. Deltagerne harmulighed for at opleve mangfoldighed, forskellighederog et helt særligt fællesskab.De danske klubhuse har også et uformelt samarbejdeog mødes jævnligt for at udveksle synspunkterog give hinanden inspiration. Man er altid velkommentil at besøge et af de andre huse og mange,såvel medlemmer som medarbejdere, benytter sig afdet stående tilbud.Det er ikke kun internt og inden for klubhuseneseget regi, at medarbejdere og medlemmer deltager ikonferencer og temadage. De deltager også i kurserarrangeret af fx uddannelsesinstitutioner, psykiatriskesygehuse, socialpsykiatrien og specialskoler,ligesom medarbejdere i nogle af husene modtagerfast kollegial supervision med deltagelse af eksternsupervisor.Medlemmer og medarbejdere underviser ligeledeseksternt, bl.a. på konferencer, psykiatrisk sygehus,og forskellige uddannelsesinstitutioner: gymnasier,VUC, højskoler, social- og sundhedsuddannelser.Desuden bliver størstedelen af husenes mangebesøgende introduceret til Fountain House-modellenog dagprogrammet.1Se midtvejsevaluering: `4 Fontæner på arbejde. Et rummeligt arbejdsmarked- også for sindslidende´. Thomsen, Ole (2005) Videns- og Formidlingscenterfor Socialt Udsatte.2Se `Rapport fra projekt i to Fountain House klubhuse i Danmark´. ProjektFaglig Metode. Kristiansen, Marianne (2004): Institut for Kommunikation,Fountain House og Kildehuset - Fountain House.28


6. Klubhusmodellen og vejen tilat komme sigDer har i de senere år været tiltagende fokus påbegrebet recovery inden for psykiatrien og særliginden for de sociale tilbud til mennesker med ensindslidelse. I Fountain House-regi er begrebetinteressant, fordi der er mange ligheder i menneskesynog behandlingsopfattelse mellem rehabiliteringstankeni Fountain House 1 modellen ogrecoverytankegangen. 2Fountain Houses i DanmarkRecovery er et engelsk ord for ”at komme sig”.Begrebet tager udgangspunkt i det dokumenteredefaktum, at de fleste mennesker med alvorlige psykiskelidelser i en eller anden grad kommer sig. Mankan også sige, at der sættes fokus på, hvad menneskermed en sindslidende faktisk selv oplever hjælperdem i processen mod at komme sig.Fountain House modellen har gennem mere end 50år beskæftiget sig med metoder og værktøjer til atkomme sig og arbejder ud fra, at vejen bl.a. gårigennem:• retten til et sted at være• retten til meningsfyldt arbejde• retten til meningsfyldte relationer• retten til et sted at vende tilbage til.Recoverytankegangen er, i lighed med grundopfattelseni Fountain House-modellen, en modforestillingtil sindslidelser som uhelbredelige. Forestillingenom den kroniske og irreversible psykiskesygdom lever, efter manges opfattelse, alt for godt,selv i moderne psykiatrisk praksis. Den forestillingmistænkes for, til tider, at ligge til grund for bådeforventninger og behandling, og kan derfor ogsåblive en selvopfyldende profeti. Dette på trods af, atforskning initieret af WHO i 2001 konkluderede, atskizofreni ikke længere kan betragtes som en kronisksygdom, men må ses som en sygdom af periodiskkarakter. 3Psykiatrien og sundhedssystemet har ikke altid debedste rammer og muligheder for at møde densindslidende som menneske og i øjenhøjde. Enupersonlig og instrumentel tilgang har på denanden side set ikke mange helende egenskaber foren sårbar sjæl. Både når det gælder forebyggelse, ognår det gælder rehabilitering, er det derfor af storbetydning at støtte og styrke sociale og arbejdsorienteredetilbud. I klubhusmodellens arbejdsstrukturerededagligdag er deltagelse i meningsfyldte og29


Fountain Houses i DanmarkDer findes ingen entydig definition på, hvad recoveryer. Grundlæggende ved vi ikke, hvad der skal til,for at det enkelte menneske kommer sig. Hverenkelt har sit eget udgangspunkt og må gå sin egenvej, men Fountain House-modellen og en recoveryorienteretstrategi er fælles i sin stræben mod atføre det enkelte menneske så langt og helt sommuligt i processen fra patient til person, for nu atparafrasere Alain Topors bog med samme titel.udfordrende arbejdsprocesser en præmis, ligesomdet forhold, at man aldrig arbejder alene. Netop ikraft heraf og i kraft af, at den enkelte bibringes enoplevelse af at være ventet, at være ønsket og atvære nødvendig, optrænes den sociale, den menneskeligeog den faglige kompetence som et skridtmod rehabilitering.At komme sig er ikke et facit, men en kompliceretog individuel proces, der indeholder mange forskelligeelementer. I den proces er der også andre forventningertil den enkelte, end der er i den traditionelleopfattelse af helbredelse. At komme sig er enproces internaliseret i den enkelte og med mangestadier, forandringsmuligheder og forskellige resultater,mens helbredelse i højere grad betragtes somet defineret slutmål eller en tilbagevenden til prædefinerettilstand.Man kan tale om flere former for recovery. Totalrecovery, hvor der ikke er nogle symptomer, ogman lever et liv, som før man blev ramt af en psykisklidelse. Man kan også tale om social recovery ibetydningen at (re)etablere et socialt funktionsniveau,hvor man økonomisk og boligmæssigt er uafhængigog hvor ens sociale liv er så godt som upåvirket,mens man stadig godt kan have psykiskevanskeligheder. Hvis vi i den forbindelse ser nærmerepå rehabiliteringsbegrebet, som det anvendesi Fountain House, defineres det som ”at blive i standtil at genindtræde i en samfundsmæssig funktion”.Nogle af de faktorer, der anses for afgørende i denenkeltes recovery-forløb, er meget enslydende medopfattelsen i Fountain House-modellen. Det drejersig bl.a. om, at der skal være en mening med livsforløbetfor den enkelte, at den enkelte skal støttesi og tillægges ansvaret for det vedkommende selvkan klare, selv kan beslutte og selv kan mestre.Sociale relationer til personer, der har givet næringtil håb, sat tanker i gang og har været anerkendende,styrkes og understøttes. De materielle vilkår –bolig, økonomi m.m. – skal være i orden.30


Fountain Houses i DanmarkAt arbejde recoveryorienteret er ikke et behandlingskoncept,men et fokus på den enkeltes krav ogbehov i en individuel proces imod at komme sig. Atarbejde med rehabilitering er derimod en helhedsorienteretog sammenhængende indsats der ydes afaktører rundt om den enkelte. : ”Recovery er denenkelte brugers egen gennemlevede proces, mensrehabilitering refererer til de værktøjer og støtteforanstaltningersom de professionelle stiller til rådighed”.4Fountain House-modellen og recoverytankegangen 5har med andre ord begge fokus på ”salutogenesen”,dvs. de faktorer, der fremmer helbredelse, i modsætningtil ”patogenesen”, der har fokus på det syge.Hvis mennesker med alvorlige psykiske problemerkan komme sig - hvad er det så der hjælper demmed at få det bedre? Hvad er psykiatriens og detsociale systems rolle i processen? Hvilken hjælp fårman fra venner og pårørende i dette arbejde? Hvadkan personen selv bidrage med? Og her kan det sidstespørgsmål passende være: Hvad kan FountainHouse bidrage med?gennemlevet en genskabelse, renæssance og genfødsel,og den nye virkelighed blev skabt og genfundet.Jeg har fået en alternativ ny virkelighed at leve i, etliv i kærligheden. Selv om den gamle virkelighed erder i glimt, er forløsningen, at der kan vælges. Enslags nytænkning i positiv retning. Livsvilkårene erset i et andet perspektiv og belyst fra en anden vinkel.En omvurdering af alle værdier. At forholde sigtil virkeligheden er i virkeligheden sandheden ogægtheden i livet”. 61Se fx: Peckhoff, J. (1992): ”Patienthood to Personhood”.2Se fx Topor, Alain (2005): ”Fra patient til person: hvad hjælper menneskermed alvorlige psykiske problemer”.3Iflg. Mogensen, Jens David Kofoed (2006): ”Rehabilitering gør brugerentil dirigent”.4Patricia Degan, her Iflg. Mogensen, Jens David Kofoed (2006)5Læs mere på www.recovery-orientering.dk og www.socialpsykiatri.dk6Jespersen, Per (2003): `Den tabte virkelighed og den genfundne virkelighed´,i `Enggården 10 år, Jubilæumsskrift 1993 – 2003.Nogle af svarene på det sidste spørgsmål står forhåbentligat læse i denne publikation. Det må derforvære på sin plads at lade et medlem få ordet og giveliv til en oplevet recovery og rehabilitering:”Den genfundne virkelighed var en forvandling ogændring af tankebaner, verdensopfattelse, sindet oglivssyn. En udvikling fra at se på sig selv med foragtog til at se en ny sammenhæng og anskue sig selvmed kærligheden på sit liv. Det er som om, jeg har31


Fountain Houses i Danmark7. De danske klubhuseDette kapitel indeholder en gennemgang af deenkelte klubhuses tilbud, organisering og aktiviteter.Kapitlet er bygget op som en kontaktguide og enintroduktion til de enkelte huse.Klubhusene gennemgås i den rækkefølge de eroprettet:1. Fountain House, København2. Fontæne Huset i Århus3. Kildehuset - Fountain House i Aalborg4. Regnbuehuset i Tåstrup5. Enggården ved Thisted6. Odsherred Fountain House7.1 Fountain House, KøbenhavnAdresse: Teglværksgade 22, 2100 København Ø.Åbningstid: mandag-torsdag: kl. 8.30-16,fredag: kl. 8.30-15Daglig leder: Asger SøndergaardTelefon: 39 16 09 10. Fax: 39 16 09 29E-mail: fh@fountain-house.dkwww.fountain-house.dkOrganisation, økonomi & historieFountain House, København er det ældste og størsteaf de danske klubhuse. Det ligger i en ældreindustriejendom på Østerbro. Klubhuset blev stiftetog åbnede i 1986, bl.a. ved hjælp af midler fra SygekassernesHelsefond. I 1987 opnåede man tre årsfinansiering fra EU’s Socialfond, hvorefter huset fikdriftsaftale med Københavns Kommune.Huset drives af ”Den selvejende Fond FountainHouse”, en selvejende fond med en uafhængig ogselvsupplerende bestyrelse. Bestyrelsen består afledere fra erhvervslivet og fra social- og sundhedssektoren,formanden for husets støtteforening, dendaglige leder, en medarbejder, to medlemmer og enmedlemssuppleant.I 1994 udvidede klubhuset aktiviteterne med Bogstøttenog i 1995 med Klub Fontana. I 1997 købtefonden ejendommen, hvor huset siden har haftadresse. Der er i dag ca. 825 medlemmer, herafknap 200 aktive. Der er 50 pladser på et dagcenter,fortrinsvis for førtidspensionister, 50 i Bogstøtten,hvis medlemmer er i gang med uddannelse, 50 iKlub Fontana for unge under 25 år samt 45 pladsertil forrevalidering.Fountain House har et årligt driftbudget i omegnenaf 11 mio. kr. og samarbejder især med Københavns32


Fountain Houses i DanmarkKommune, hvor man har aftaler om drift på flereområder og har kontrakt vedrørende en række redskaberi henhold til aktivloven 1 . Endvidere samarbejdesmed en række virksomheder i København.Medlemmer og medarbejdereFountain House, København er for borgere mellem18-60 år. Hovedparten af medlemmerne modtagerførtidspension, sygedagpenge eller kontanthjælp.Medlemmerne har meget forskellig baggrund; noglehar ingen uddannelse, andre er akademikere - noglehar lang erhvervserfaring, andre ingen.Fælles for de fleste er, at de lever et liv med en psykisklidelse eller med svære psykiske problemer, ogat deres primære problem ikke er misbrug. En delaf målgruppen kan dog defineres mere bredt sommennesker med psykosociale problemer eller ”kontanthjælpsmodtageremed andre problemer endledighed”, som de benævnes i enkeltkøbsaftaler omforrevalidering og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.Medarbejderstaben er på 20 personer. De ansattehar akademisk, håndværksmæssig, pædagogisk ellersocial- og sundhedsfaglig baggrund. De fleste hartillige gennemgået det internationale træningsprograminden for klubhusmodellen.KendetegnTilbuddene i Fountain House har det udgangspunkt,at psykisk sygdom ikke skal medføre socialisolation og permanent fravær fra arbejde og uddannelse.Ved en længerevarende og kombineret socialog arbejdsmæssig indsats kan virkningerne reduceresog måske overvindes.Fountain House, København er senest blevet certificeretaf Det Internationale Center for Klubhusudviklingi 2001 for deres udøvelse af klubhusmodellenssærlige metodik. Her fik huset tre års godkendelsefor ”best practices”.Arbejdsmiljøet er præget af stor fleksibilitet og dynamik.Den traditionelle medarbejderrolle er nedbrudt,og medarbejdere og medlemmer er ligeværdigesåvel i udførelsen af arbejdet som i husetsbeslutningsprocesser. I alle forhold er medlemmerneønskede og nødvendige for udførelsen afarbejdsopgaverne. De positive forventninger medføreret socialt og personligt løft.I den udadrettede virksomhed, som Fountain Houseprioriterer højt, er medlemmer og personale ogsåinddraget på lige fod. Det gælder både undervisning,kontakt til den øvrige socialpsykiatri og i vidtomfang i forhandlinger med kommunale myndighederog andre samarbejdspartnere.Redskaber og metoderVed den første samtale med et potentielt nyt medlemundersøges det, om han/hun opfylder kriteriernefor medlemskab. Der fortælles bl.a. om husetshistorie, de internationale retningslinier, enhederne,husets dagligdag, muligheder og tilbud, herunderom praktik- og jobmuligheder.33


Fountain Houses i DanmarkNår en person er blevet medlem, får vedkommendeen kontaktperson, typisk en medarbejder i denenhed, de vælger at være tilknyttet. Der lægges optil individuel brug af huset og både kortsigtede oglangsigtede mål aftales og skrives ned.Kontaktpersonen støtter bl.a. medlemmet i forbindelsemed kontakten til kommunale myndigheder,deltagelse i møder og løbende samtaler. Når kontaktpersonenikke selv kan hjælpe, støttes medlemmeti at komme videre. Hver tredje måned gennemføresudviklingssamtaler mellem medlem og kontaktperson,hvor der revideres mål osv. Der kan evt.inddrages et andet medlem i samtalen.De medlemmer, der arbejder uden for huset, inviteresen gang om måneden til middag, hvor alle fortæller,hvordan det går på arbejdet – både fagligt ogsocialt. Klubhuset bistår til stadighed medlemmernei at skaffe sig, bevare og få bedre vilkår i eget arbejde.Medlemmer, der har varigt arbejde, har stadigadgang til klubhusets støtte og tilbud.Enheder og aktiviteterFountain House er først og fremmes et arbejdsfællesskab.Det vægtes, at huset virker rart og trygt oghar en fast arbejds- og mødestruktur. Arbejdsdagener dagligt fra kl. 8.30-16, fredag til kl. 15. Dagenveksler mellem arbejde i forskellige enheder, møderog pauser. Alt arbejde er frivilligt, og medlemmervælger selv, hvilke opgaver de vil og kan påtage sig.Alle enheder har dog ansvarsområder, som medarbejdereog medlemmer i fællesskab sørger for at fåløst.Medlemmerne kan vælge at arbejde i køkkenetuden at kunne lave mad, og i kontorenheden udenkendskab til computere. Oplæring finder stille ogroligt sted i alle enheder. Overalt er der mulighedfor at træne samarbejde med andre, ligesom der eropgaver man kan løse i fred og ro.Der er fire enheder, der hver især varetager en rækkefaste opgaver:• Køkken/kantine: Planlægning, indkøb, rengøring,produktion og servering.• Kontor/administration: Kontorarbejde, dokumentation,regnskab, kassebetjening m.m.• Jobenheden: Samarbejde med myndigheder ogvirksomheder om overgangsarbejde, revalidering,praktik og jobformidling.• Public Service: Formidling samt vedligeholdelseog forbedring af hus og have.Endvidere er der særlige opgaver i forbindelse meddrift af Klub Fontana og Bogstøtten.Fountain House gennemfører løbende en række fagligtopkvalificerende kurser for medlemmerne, ligesomder uden for dagprogrammet er undervisning ikreative fag, sociale arrangementer samt udflugterog fester. Omkring de sociale aktiviteter opstår dertil stadighed private netværk, hvilket er af storbetydning for medlemmernes livskvalitet og trivsel.Støtteforeningen for Fountain House yder økonomiskstøtte til aktiviteter, der ikke finansieres påanden måde, og arbejder for at fremme forståelsenfor og kendskabet til klubhusmodellen.34


7.1.1 Klub FontanaAdresse: Teglværksgade 22, 2100 København Ø.Åbningstid: mandag-torsdag kl. 8.30-16,fredag kl. 8.30-15Telefon: 39 16 09 16. Fax: 39 16 09 19E-mail: kf@fountain-house.dkwww.fountain-house.dkKlub Fontana, er et særligt ungdomsforum som indenfor Fountain Houses rammer tilbyder en arbejdsstrukturerethverdag. Målgruppen er unge under 25år med psykiske vanskeligheder, hvorved tilbuddeter særligt inden for klubhusmodellen. Projektet hardog inspireret til andre særlige tiltag og tilbud målrettetunge, såvel internationalt som på dansk grund.I lighed med det øvrige Fountain House vægtesbåde tryghed og en fast arbejds- og mødestruktur.Arbejdsdagen er dagligt fra kl. 8.30-16, fredag til kl.15, og veksler mellem arbejde i enhederne, møderog pauser.Fountain Houses i DanmarkAlle enheder har velbeskrevne arbejdsprocedurer,så et medlem altid kan blive tilbudt en meningsfuldarbejdsopgave. Arbejdsområderne er:• Cafedrift i Fountain House: Salg af kaffe, te, frugtog slik, servicering af interne møder m.m.• Formidlingsarbejde og varetagelse af klubbensbogføring.• Sociale aktiviteter og ture/ferierejser.Medlemmerne bestemmer selv, hvor tit og hvor længede vil være i huset. For at sikre en stabil medlemskontakttilstræber man dog, at der foreligger enaftale for fremmøde. Medlemmer i forrevalidering erforpligtet til at indgå en sådan aftale.Alle medlemmer deltager i enhedens planlægningsmøderog via dem i husets ugentlige planlægningsmødesamt i diverse arbejdsgrupper og udvalg.I Klub Fontana tilbyder kontaktpersonen, ud overde samme ydelser som i Fountain house, også hjemmebesøgog hospitalsbesøg, ligesom der I væsentligtomfang udføres opsøgende arbejde.35


Fountain Houses i Danmark7.1.2 BogstøttenAdresse: Teglværksgade 22, 2100 København Ø.Åbningstid: mandag, tirsdag og torsdag: 8.30-16,onsdag 8.30-18, fredag 8.30-15Telefon: 39 16 09 70. Fax: 39 16 09 29E-mail: bg@fountain-house.dkwww.fountain-house.dkBogstøtten er et forebyggende tilbud til studerendemed psykiske vanskeligheder. Tilbuddet startede i1995 som et sideprojekt til Fountain House, København,men er nu en fast del af husets struktur. Målgruppener uddannelsessøgende med bopæl iKøbenhavn, der har psykiske problemer af ikkeakutkarakter. Tilbuddet gælder ikke alene studerende,der har en psykisk sygdom, men i lige så højgrad studerende, der er i risiko for at få en sådan.Bogstøttebrugerne er medlemmer af Fountain Houseog har adgang til alle husets tilbud, herunderBogstøttens arbejdsgruppe.Bogstøttens aktiviteter administreres af tre medarbejderesammen med et antal medlemmer. De haralle erfaring med uddannelsessystemet. Gruppenfungerer som en særlig enhed, der skaber og vedligeholderrammerne for de studerende og for dem,der arbejder i enheden. De sørger for den dagligedrift, struktur og administration. Enheden adskillersig fra de øvrige ved, at de fleste medlemmer, derkommer, har deres studium som deres primærebeskæftigelse. Ud over det daglige arbejdsfællesskabanvendes Medlems Udviklings Samtaler (MUS)til at give mål og mening for medlemmer af arbejdsgruppen.Bogstøttens umiddelbare formål er at undgå, at studerendemed psykiske vanskeligheder ophører medderes uddannelse. Et langsigtet mål er at hindre længerevarendeindlæggelse og eventuel førtidspensionering.Bogstøtten er et ”uddannelsestiltag”, der sigterpå at støtte den enkelte i sit studie eller evt. atnå frem til en beslutning om at ændre et hidtidigtuddannelses- eller erhvervsønske. Formålet er dog ilige så høj grad at bakke op om de studerendesalmindelige velfærd bl.a. ved at bidrage til, at deopbygger et socialt netværk både i og uden for Bogstøtten.En vigtig del af tilbuddet er vejledningssamtaler,når en studerende er kørt fast i et problem –med studiet i særdeleshed eller livet i almindelighed,sædvanligvis en blanding.Af de ca. 100 studerende medlemmer af Bogstøttenkommer mellem 22 og 24 dagligt. De er i gang medmange forskellige studier: ca. 65 % følger undervisningpå universitetsniveau, 22 % læser på mellemlangeuddannelser, 4 % tager kortere uddannelserog 9 % forbereder sig til en uddannelse. Der kommerårligt mellem 140-150 nye henvendelser.Bogstøtten tilbyder i korte træk:• Undervisning i skriveproces, studieteknik m.m.• Jobprocesgruppe/netværksgruppe med tilknyttetvejleder• Læserum og computeradgang• Individuel pædagogisk vejledning og rådgivning(meget bred vifte af kontakt)• Lektiehjælp samt socialt forum med uforpligtendesamvær36


Fountain Houses i DanmarkOrganisation, økonomi & historieFontæne Huset er oprettet i 1990 som et arbejds- ogudviklingscenter ved Psykiatrien i Århus Amt. Husetligger i et fredeligt villakvarter i Viby J. Det har tilhuse i bygninger, der tidligere har været anvendt tilerhverv, men i dag fremstår smukke og funktionelle.Huset drives efter § 88 i Lov om Social Service.Det er et socialpsykiatrisk dagtilbud og er en afdelingunder Socialpsykiatri Region Syd i Århus Amt.Fontæne Huset overgår til at være et kommunalt tilbudunder Århus Kommune, når den kommunalestrukturreform træder i kraft 1. januar 2007.Fontæne Huset optager medlemmer fra hele ÅrhusAmt, flest fra Århus Kommune og primært fra ÅrhusSyd. Normeringen er 30 fuldtidspladser, der benyttesaf op til 45 personer. For tiden bruges stedet af28 medlemmer på fuld tid og 5 på deltid. Ud overdisse 33 aktive medlemmer har huset 150 passivemedlemmer. Det daglige fremmøde er på 20-25medlemmer.7.2 Fontænehuset i ÅrhusAdresse: Kirketoften 6, 8260 Viby J.Åbningstid: Mandag og torsdag: kl. 8-15.30.Tirsdag og onsdag: kl. 8-16.Fredag: kl. 8-14Åbent hus: Sidste torsdag i hver måned kl. 14-15.30,tilmelding mandagen før.Daglig leder: Ole RøgeTelefon: 86 11 50 77. Fax: 86 11 54 70E-mail: fontaenehuset@fa.aarhus.dkwww.fontaenehuset.dkMedlemmer og medarbejdereFontæne Huset er et tilbud til voksne mennesker,der lever et liv med psykiske lidelser. Det er et tilbudtil mennesker, der gerne vil have en arbejdsstruktureretdag og indgå i et fællesskab.Som medlem kan man, ud over at deltage i denalmindelige arbejdsdag, tage del i det sociale program.Det består i fejring af højtider samt forskelligearrangementer ud af huset ca. en gang om måneden,fx biograf- og teaterture.Fontæne Husets personale består af en daglig lederog fem medarbejdere, heraf to pædagoger, to ergoterapeuter,en tømrer/sygehjælper og en social- ogsundhedsassistent. Alle medarbejdere har gennemgåetdet internationale træningsprogram.KendetegnI Fontæne Huset struktureres hverdagen, så alle har37


Fountain Houses i Danmarkmulighed for en arbejdsorienteret dag og for at væremed til at træffe beslutninger. Man har et fællesansvar for hverdagen og for husets drift, og det er etoverordnet ønske, at enhver kan se nødvendighedenaf at møde op og bidrage hertil.Medbestemmelse og indflydelse vægtes højt, ogarbejdet i huset foregår i et samspil mellem medarbejdereog medlemmer. Man gør noget sammenmed – frem for at gøre noget for - medlemmerne.Der arbejdes for, at alle medlemmer oplever, atderes livssituation forbedres, og at enhver føler sigrespekteret, ventet og anerkendt. Der sigtes efter, atmedlemmerne får et rigere socialt liv, der både haren kvalitet her og nu og kan medvirke til at forebyggepsykiatriske indlæggelser.Det tilstræbes, at medlemmerne får et arbejde, derer passende i forhold til den enkeltes situation ogønsker. Det kan være i form af fx skånejob, fleksjob,uddannelse eller varigt arbejde.devisen om, at to par øjne og ører ser og hører bedreend ét. Ved førstegangsbesøget informeres bådeom det daglige arbejde i enhederne og klubhusmodellen.Besøget varetages så vidt muligt af et medlemog en medarbejder i fællesskab, da spørgsmålfra kommende medlemmer ofte bedst kan besvaresaf én, der selv er medlem.Er man interesseret i at blive medlem, udleveres etansøgningsskema, hvor vedkommende beskriversin situation, hvad man vil arbejde med i FontæneHuset, hvilke behov man har for støtte, og hvilkedrømme man har om fremtiden, fx i forhold tilarbejdsmarkedet og medlemskabet. Skemaets indholddrøftes ved en ny samtale, og hvis medarbejderener i tvivl om, hvorvidt ansøgeren er inden formålgruppen, afholdes en tredje samtale, hvor tvivlendeles med ansøgeren.Det er også en vision for Fontæne Huset at udvidenormering og medlemstal ved at yde en optimal ogtidssvarende socialpsykiatrisk indsats via ajourførtviden, respekt, dialog og ansvar i forhold til klubhusmodellen,de internationale retningslinier og deanvendte metoder.Redskaber og metoderEn visitation til Fontæne Huset går ofte via åbenthus, hvor der vises rundt og fortælles om stedet. Såaftales et egentligt førstegangsbesøg, hvor det kommendemedlem kan tage en nærtstående med ud fra38


Fountain Houses i DanmarkNår en ansøger har opnået medlemskab, holdermedlemmet og en medarbejder fra enheden statussamtalerto gange om året. Samtalen drejer sig om,hvordan det går, og hvad der skal arbejdes med idet næste halve år. Hvert år refereres statussamtalernetil medlemmets sagsbehandler.I Fontæne Huset varetager udvalg og arbejdsgrupperbeslutninger og opgaver omkring husets drift.Beslutninger træffes på det ugentlige husmøde. Vedstore beslutninger præsenteres emnet først på ethusmøde, hvorefter det bringes til debat på enhedsmøder.Herefter træffes den endelige beslutning pået senere husmøde. De ugentlige husmøder er detprimære beslutningsorgan, hvor medlemmer ogmedarbejdere deltager på lige fod. Derudover kander nedsættes ad hoc-grupper efter behov.Enheder og aktiviteterFontæne Huset er først og fremmest et arbejdsfællesskab,hvor et medlem selv vælger sin arbejdstid.Man kan udføre meningsfyldt arbejde alt efterønsker og ressourcer.For de medlemmer, der har et ønske om at vendetilbage til arbejdsmarkedet, hjælper og støtter enhederne/jobgruppen.Fontæne Huset har en fast ugentlig rytme med dagligtarbejde i enhederne. Medlemmer og medarbejdereer fast tilknyttet en ud af tre enheder:• Pedelenheden, som ombygger, istandsætter ogvedligeholder huset og passer haven.• Kontorenheden, som udfører administrativt kontorarbejdeog bladproduktion.• Køkkenenheden, som driver kantine og café udfra ernæringsrigtige principperFor at give ro til enhedsarbejdet om formiddagenforegår besøg og udvalgsarbejde primært i eftermiddagstimerne.Jobgruppen hjælper medlemmer på arbejdsmarkedetog har ansvar for samarbejdet med arbejdspladserne.Gruppen finder nye job, både overgangsarbejde,skånejob, fleksjob, uddannelse og praktikpladser.Der afholdes to typer arrangementer, enmånedlig middag for medlemmer, der er på arbejdsmarkedet,og et årligt arbejdsgivertræf. Jobgruppenintroducerer endvidere nye medlemmer og motivererhusets medlemmer til at komme ud på arbejdsmarkedet.Fontæne Huset tilbyder p.t. undervisning i it, ligesomder er mulighed for at tilbyde anden relevantundervisning. Flere medlemmer modtager undervisningpå Amtsskolen og på Lilleskole for Voksne.Der arrangeres desuden miniferie, deltagelse i konferencerog forskellige former for træning og noglegange ture til udlandet og højskoleophold.Huset har en støtteforening, Fontæne Husets Venner,der varetager husets interesser, skaber fritidsoplevelserog støtter økonomisk ved rejser o.l.39


Fountain Houses i DanmarkKildehuset - Fountain House er en selvejende institutionmed egen bestyrelse. I bestyrelsen sidderrepræsentanter fra Socialudvalget og Ældre- ogHandicapforvaltningen i Aalborg Kommune, arbejdsmarkedetsparter og Kildehuset - Fountain HousesStøtteforening. Huset er repræsenteret ved 2 medlemmer,en medarbejder og daglig leder.7.3 Kildehuset - Fountain House i ÅlborgAdresse: Anders Mørchsvej 1, 9400 NørresundbyÅbningstid: Mandag-fredag: kl. 8.00-15.30Det sociale program: Onsdag kl. 15.30-19.30. Søndagkl. 11.00-15.00Daglig leder: Hanne Juul PedersenTelefon: 99 31 60 00. Fax: 98 19 21 53E-mail: kildehuset@aalborg.dkwww.kildehuset-fountainhouse.dkOrganisation, økonomi og historieDet socialpsykiatriske dagtilbud Kildehuset - FountainHouse åbnede 1992 på initiativ af fire kvinderfra Aalborg Psykiatriske Sygehus. Kildehuset - FountainHouse ligger i en tidligere fabriksbygning iLindholm i Nørresundby. Huset, som er på 700 kvadratmeter,fremstår i dag gennemgribende renoveretog velindrettet. Det er medlemmer og medarbejdere,der har stået for både istandsættelse og indretningi et ligeværdigt samarbejde.Når den nye kommunalreform træder i kraft pr. 1.januar 2007, overgår Kildehuset - Fountain House tilAalborg Kommune. Kildehuset - Fountain House fårdermed driftsoverenskomst med kommunen jævnfør§ 88 i Serviceloven. Ud over de daglige driftsmidlersøger og modtager Kildehuset - Fountain Housefondsmidler til særlige projekter.Medlemmer og medarbejdereDer er ansat fem medarbejdere fordelt på 4.4 stilling.Hertil kommer en medarbejder, der er ansat 20timer i et fleksjob, samt en projektmedarbejder i eni en to-årig ansættelse. Medarbejderne har alle entenen håndværksmæssig eller en social- og sundhedsfagligbaggrund.Kildehuset - Fountain House er normeret til 20 fuldtidspladserog 20 deltidspladser. Pr. 1. juni 2006 erder 195 medlemmer. Heraf benytter 65 medlemmerhuset i dagligdagen med et gennemsnitligt fremmødepå 22 medlemmer. De resterende bruger i perioderandre tilbud, er i arbejde eller under uddannelse.I 2005 fik 59 medlemmer erhvervs- eller uddannelseserfaring,heraf var syv i overgangsarbejde.Kildehuset - Fountain Houses målgruppe er menne-40


Fountain Houses i Danmarksker i alderen 18-60 år med langvarige sindslidelser.Det er frivilligt at komme i Kildehuset - FountainHouse. Der er ingen ekstern visitation. Den enkeltekan selv aftale et introduktionsbesøg, hvor man fåren rundvisning af et medlem. Efterfølgende fortællermedlemmet og en medarbejder om husets tilbudog hverdag. Ansøgeren fortæller om sig selv, så detsikres, at vedkommende tilhører målgruppen. Iintroduktionsperioden, der varer ca. en måned,arbejder ansøgeren en uge i hver af husets tre enheder.Herved får ansøgeren et bedre grundlag for atafgøre, om han eller hun ønsker at blive medlem.Ved en efterfølgende indmeldelsessamtale udvekslesyderligere oplysninger, og medlemmets rettighederog pligter gennemgås. Der udleveres medlemskort.Medlemskab er gratis og uden tidsbegrænsning.KendetegnKildehuset - Fountain House er et rehabiliteringscenter,hvor medlemmer og medarbejdere driverhuset i et ligeværdigt samarbejde. Dagligdagen erstruktureret, så mennesker med langvarige sindslidelserfår støtte til at komme videre i tilværelsen.Ligeværdighed, åbenhed og omsorg er i højsædet,og dagligdagen er præget af en åben atmosfæremed stor rummelighed og gensidig omsorg.ved at få etableret sociale kontakter. Ethvert menneskebesidder ressourcer til gavn for sig selv og andreog et mål er, at medlemmerne bliver i stand til atklare en uddannelse eller et arbejde, hvis vedkommendeselv ønsker det. Derfor er hverdagen tilrettelagtmed en struktur, så man træner basale evner ogkompetencer som ansvarlighed, præcision, koncentrationog initiativ foruden forskellige praktiske færdigheder.Medlemmerne arbejder ulønnet.Kildehuset - Fountain House garanterer medlemmerne,at de til enhver tid har ret til et sted at kommeog vende tilbage til, et meningsfuldt arbejde ogsociale relationer. Medlemmerne skal føle sig ventede,ønskede og nødvendige, for uden dem kanhuset ikke fungere.Livet i Kildehuset - Fountain House bygger på fællesskab,og mange danner varige venskaber ogmødes uden for arbejdstid. Det understøttes også afde sociale aktiviteter i Kildehuset - Fountain House.Kildehuset - Fountain House har til formål at sættemedlemmerne i stand til at skabe sig en meningsfuldtilværelse og dermed forebygge indlæggelse.Det gøres gennem uddelegering af ansvar, gradvisgenoptræning af hverdagsrutiner i et trygt miljø og41


Fountain Houses i DanmarkDet er frivilligt at komme, og man vælger selvarbejdsenhed og de opgaver, man ønsker at udføre.Man støttes til at opsætte og nå realistiske mål. Derføres ikke journaler, men alle medlemmer deltager iudviklingssamtaler. Beslutninger omkring husettræffes i fællesskab på et ugentligt møde.Enheder og aktiviteterKildehuset - Fountain House er et arbejdssted, hvormedlemmer og medarbejdere samarbejder ligeværdigtom husets daglige drift. Man arbejder ofte sammento og to, hvor en mere erfaren oplærer, støtterog hjælper en mindre erfaren. Der er fokus på denenkeltes ressourcer, hvorved begrænsninger træderi baggrunden.Huset er organiseret i tre arbejdsenheder:• Køkken, hvor arbejdet består i indkøb, madlavning,bagning, regnskab m.v.• Kontor, hvor arbejdet består telefonomstilling,tekstbehandling, bogholderi, statistik, forskning,oversættelsesopgaver og bladvirksomhed• Indretning, hvor arbejdet består i renovering ogvedligeholdelse såvel indendørs som udendørs.Der tilbydes undervisning i dansk, engelsk, it ogsamfundsfag.Ethvert medlem i Kildehuset - Fountain House harret til at få et overgangsarbejde, hvor man kanafprøve sig selv på det offentlige eller privatearbejdsmarked på ordinære vilkår. Det er Kildehuset- Fountain House, der er ansvarlig for jobbets udførelse.Ved fravær tilbyder Kildehuset - FountainHouse at sende et andet medlem eller en medarbejder,så arbejdsgiveren altid er garanteret, at arbejdetbliver udført. En medarbejder laver arbejdsbeskrivelse,oplærer medlemmet på arbejdspladsen ogstøtter medlemmet under arbejdet i fornødentomfang. Det drejer sig om deltidsjob af en varighedpå ca. seks-tolv måneder. Derefter overgår jobbet tilet nyt medlem. Kildehuset - Fountain House støtterendvidere medlemmer i forhold til uddannelse,fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister.Kildehuset - Fountain House arbejder efter De InternationaleRetningslinier. The International Centerfor Clubhouse Development (ICCD) har i 2004 certificeretKildehuset - Fountain House for tre år. Kildehuset- Fountain House er internationalt orienteret– medlemmer og medarbejdere deltager så vidtmuligt i international træning/efteruddannelse oghar præsenteret adskillige workshops på internationalekonferencer. Kildehuset - Fountain Housesleder har i tolv år været medlem af The AdvisoryCouncil i ICCD – et fagligt råd, der rådgiver bestyrelsenfor ICCD. Rådet består af medlemmer ogmedarbejdere fra de mest velfungerende klubhuse iverden.Kildehuset - Fountain Houses Støtteforening blevetableret i 1990. Der er fjorten personer i bestyrelsen,som består af medlemmer, medarbejdere samtpårørende og venner af Kildehuset - Fountain House.Alle arbejder frivilligt og ulønnet, og foreningensmidler bruges udelukkende til gavn og fornøjelsefor husets medlemmer.42


Fountain Houses i DanmarkRegnbuehuset drives som en selvejende fond meden bestyrelse. Bestyrelsen har det overordnedeansvar for husets drift og er bredt sammensat, afamtsrådspolitikere, en psykiatrisk overlæge fraKøbenhavns Amtssygehus i Glostrup, en lokalhåndværksmester, formanden for støtteforeningen,to medlemmer og en medarbejderrepræsentant, dendaglige leder, samt bestyrelsesformanden, der er tidligeresocialdirektør i Københavns Kommune.7.4 Regnbuehuset i TåstrupAdresse: Østerparken 13, 2630 TåstrupÅbningstid: Mandag-fredag: kl. 8.30 og 16Daglig leder: Kim Mørk GiedoTelefon: 43 52 80 36. Fax: 43 52 80 39E-mail: kontor@regnbuehuset.dkwww.regnbuehuset.dkOrganisation, økonomi & historieRegnbuehuset er stiftet i 1992. Det ligger i en storsmuk patriciervilla med en dejlig have i Tåstrup. Udover Regnbuehuset rummer villaen også FountainHouse Fonden Danmarks Sekretariat.Huset fungerer som en selvstændig organisationuden driftoverenskomst. Medlemmerne kommerhovedsageligt fra de københavnske omegnskommunerpå vestegnen, men som selvstændig enhedmodtager huset sine medlemmer alle steder fra,hvor det er praktisk og økonomisk muligt.Huset har ca. 200 medlemmer, heraf ca. 45 aktive.Der er et dagligt fremmøde på ca. 20 medlemmer.Huset har i alt ca. 50 pladser fordelt på selve Regnbuehusetog Klub Saga, som er et tilbud til ungemellem 18 og 25 år.Medlemmer og medarbejdereTilbuddene i Regnbuehuset er for mennesker medpsykiske lidelser og henvender sig både til mennesker,der gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet, og tilmennesker, der ønsker en aktiv tilværelse uden forarbejdsmarkedet. Der er desuden mulighed for atindgå i et revalideringsforløb efter aftale med derespektive kommunale myndigheder.Der er i øjeblikket fem medarbejdere i Regnbuehuset,heraf en i Klub Saga.KendetegnRegnbuehuset er et socialt, kulturelt og ikke mindstarbejdsmæssigt fællesskab, der åbner op for at menneskermed psykiske lidelser får mulighed for atbruge deres potentiale. Huset satser på at understøttealles talenter og muligheder for en aktiv og selv-43


Fountain Houses i Danmarkstændig tilværelse, frem for et liv på passiv forsørgelsemed fokus på egne problemer.Regnbuehusets vigtigste formål er, at den enkelte fårlov at arbejde så meget og så længe han/hun kanoverkomme, primært af hensyn til identitetsfølelse,selvagtelse og følelsen af at have et godt socialt liv.Huset har også fokus på den samfundsmæssige nytteværdi,der ligger i at stimulere og fremme medlemmernesarbejdsevne. Mange sindslidende haruudnyttede arbejdsmæssige ressourcer, der kan aktiveresi et anerkendende, udviklende og støttendemiljø.Hverdagen i Regnbuehuset er hovedsagligt opbyggetom en arbejdsstruktureret dag. Det enkelte medlemunderstøttes i at følge en plan om at møde stabiltigennem tre måneder. Her kan medlemmet få enfornemmelse af, hvordan det er at møde på job hverdag. I en sådan periode er der jævnlige drøftelsermed medlemmet, om hans/hendes arbejds- oguddannelsesmæssige fremtid.Regnbuehuset er/har været deltager i en rækkearbejdsmarkedsrelaterede projekter: Herunder ”Etrummeligt arbejdsmarked – også for sindslidende”,”Projekt Arbejdsmarked” og ”Tilbage til Arbejdslivet”.P.t. Søger Regnbuehuset om deltagelse i et projektom mentor- og vikarordninger.Via deltagelse i projekterne etableres kontakt til ogsamspil med såvel offentlige som private virksomheder.Her udvikles modeller for, hvordan en arbejdsmarkedsrettetindsat mest hensigtsmæssigt kan gennemføresmed et positivt resultat, ligesom derudvikles metoder, der kan sikre en optimal kontaktmellem medlemmer, klubhus og virksomheder.Redskaber og metoderMedlemskab opnås ved at borgeren retter direktehenvendelse til Regnbuehuset. Henvendelse kanske i almindelighed, i forbindelse med udskrivningfra psykiatrisk afdeling eller efter aftale med sagsbehandler.Efter en indledende samtale følges arbejdet i huset ito dage. Ansøgeren får dermed forudsætninger forat kunne tage stilling til, om det er noget for vedkommende,inden der rettes henvendelse om betalingstilsagni kommunen.Medlemmer og medarbejdere indgår i et ligeværdigtsamarbejde, og medlemmerne er repræsenteret ialle beslutningsorganer. Beslutninger vedrørendehverdagen i Regnbuehuset træffes på det ugentligehusmøde. Væsentlige spørgsmål bliver ofte forberedtaf små ad hoc-grupper, som præsenterer punktetpå husmøde, hvorefter medlemmer og medarbejderei fællesskab træffer en konsensus-beslutning.Der afholdes desuden et ugentligt planlægningsmøde.Regnbuehuset har i perioder medlemmer i arbejde –såvel skånejob, arbejdsprøvning og ordinært arbejde.Huset holder i disse perioder kontakt med bådearbejdsgiver og medlem og fungerer som en slagskonsulenter.44


Fountain Houses i DanmarkEnheder og aktiviteterAlle fremmødte medlemmer deltager i de dagligearbejdsopgaver og er fast tilknyttet en enhed eftereget valg. Dagligdagen er arbejdsorienteret og strukturereti et fast skema, der veksler mellem arbejde,møder og pauser. Regnbuehuset er opdelt i fireenheder:• Kontor/administration, hvor man passer telefon,reception, post, databaser m.v.• Køkken, hvor opgaverne er planlægning, indkøb,madlavning og servering• Hus og have, hvor man tager sig af rengøring,vedligeholdelse og forbedringer af huset og passerkøkkenhaven.• Formidling, hvor man varetager undervisningsamt information til virksomheder og myndighederm.v.Rejser forekommer som en del af det nationale oginternationale samarbejde samt som ferierejser oghøjskoleophold. Desuden deltager medlemmer ogmedarbejdere i europæiske såvel som internationaleklubhuskonferencer samt i træningsophold i indogudland af op til tre ugers varighed.Regnbuehusets støtteforening blev stiftet i 1997.Den har ca. 60 medlemmer og består af interesserede,pårørende, samarbejdspartnere og venner afhuset. Bestyrelsen vælges på en årlig generalforsamlingog konstituerer sig selv. Støtteforeningen har tilformål at rejse økonomisk støtte, primært til socialeaktiviteter og nyanskaffelser, samt at udbrede kendskabettil klubhusmodellen.Regnbuehuset tilbyder på tværs af enhederne idrætsom et tilbud til alle medlemmer og råder over etveludstyret motionslokale. Der er mulighed forboldspil, styrketræning, gå- og cykelture m.m. ogdesuden undervisning i sund kost. Der tilbydes endvidereundervisning og uddannelse i it, musik ogengelsk med lærerkræfter fra aftenskolerne eller vedmedlemmer eller personale.Huset har fast afsat tid til sociale arrangementer onsdagemellem kl. 14.30 og 20 i direkte forlængelse afdet ugentlige husmøde. Endvidere er der socialearrangementer hver anden søndag mellem kl. 10 og15, ofte med ture ud af huset, fx bowling, museumsbesøgeller skovture.45


7.4.1 Klub SagaAdresse: Østerparken 13, 2630 TåstrupÅbningstid: Mandag og torsdag aftenTelefon: 43 52 80 36. Fax: 43 52 80 39E-mail: klubsaga@regnbuehuset.dkwww.regnbuehuset.dkKlub Saga er et tilbud til unge med psykiske problemermellem 18 og 25 år. De unge kan være medlemmeraf Regnbuehuset, men behøver det ikke.Klubben har åbent to aftener om ugen, hvor manmødes til madlavning og aktiviteter. Klub Sagafinansieres p.t. af en projektbevilling. Medlemmernefår en kontaktperson, der bl.a. sørger for besøg ogkontakt ved en eventuel indlæggelse.Fountain Houses i DanmarkFormålet med at komme i Klub Saga er at mødeandre unge. At hjælpe hinanden, blive bedre til atvære sammen med andre og have det sjovt og hyggeligtmed nogen på sin egen alder. Medlemmernestøttes til bedre at kunne klare og håndtere de kravog forventninger, de møder fra det omgivende samfund.Klubben er en tryg ramme, hvor medlemmernekan:• Skabe sociale relationer og indgå venskaber• Dyrke deres interesser og de aktiviteter, de brænderfor• Få erfaringer, der styrker deres selvværd• Få støtte til at nå deres personlige mål• Få støtte til afklaring af deres fremtid, hvad angårvalg af uddannelse, læreplads etc.Samværet modvirker den ensomhed, der ofte rammermennesker med psykiske problemer. Ved atbryde isolationen er der mulighed for at bekæmpeden angst og usikkerhed, der kan gøre arbejde,uddannelse og fritid forvirrende og svære at holdeud. Medlemmer af Klub Saga kan via samværet fåmod til at agere i forhold til andre mennesker og atafprøve andre arbejds- uddannelses- og fritidstilbudpå egen hånd.Medlemmerne har ansvar for hinanden og for atudvælge og gennemføre aktiviteter sammen medprojektmedarbejderne. Aktiviteterne kan fx væremusik, sport, ture, fælles madlavning og spisning.Regnbuehuset har et idrætsprojekt, der går på tværsaf enhederne, og som er et tilbud til alle medlemmerbåde i Regnbuehuset og Klub Saga.46


Fountain Houses i DanmarkBygningerne ejes af Thy Fonden, hvis bestyrelseogså er bestyrelse for Enggården. Bestyrelsen beståraf repræsentanter fra amt, kommune, erhvervsliv ogpsykiatri. Tidligere overlæge fra Psykiatrisk Hospitali Risskov, Johannes Nielsen, er formand for bestyrelsen.Thy Fonden opstod, da bestyrelsesformanden overdrogsin gård til en fond med det specifikke formålat skabe et sted for sindslidende efter Fountain House-modellen.7.5 Fontænegården ”Enggården”ved ThistedAdresse: Enggårdsvej 2, Hundborg, 7700 ThistedÅbningstid: Mandag-fredag: kl. 8-16.Daglig leder: Edel KrogsgaardTelefon: 97 93 72 55. Fax: 97 93 75 73E-mail: edelkrogsgaard@hotmail.comwww.enggarden.dkOrganisation, økonomi & historieEnggården er stiftet i 1993. Det er et atypisk klubhus,der ligger ude på landet, i en dejlig, istandsatlandbrugsejendom med dyrehold og gartneri. Enggårdener selvejende. Huset har driftsoverenskomstmed Thisted Kommune, hvilket fortsætter efter, dennye kommunalreform træder i kraft pr. 1. januar2007. Gården er normeret til 22 fuldtidspladser ogrummer samtidig to bofællesskaber med hver firepladser.Medlemmer og medarbejdereFontænegården Enggården tilbyder borgere med ensindslidelse som har bopæl i Thisted, Hanstholm,Sydthy og Morsø Kommuner at komme i dagtilbud/dagaktiviteterpå Enggården. De to bofællesskaberer åbne for alle, der har en sindslidelse, dvs.også personer fra andre kommuner.Enggården har pt. 38 aktive dagmedlemmer, da manikke har lyst til og endnu ikke har fundet det nødvendigtat lave venteliste. I medlemstallet er medregnetmedlemmer, der kommer minimum en gangugentligt. I snit kommer der hver dag mellem 65-70% af medlemmerne. Det giver et godt dagligt fremmødeog styrker dynamikken på stedet.Medarbejderstaben er sammensat af folk med forskelligerhvervsbaggrund, så gården kan fungereoptimalt både menneskeligt og praktisk. Der er i altotte medarbejdere, heraf er toenhalv stilling primærttilknyttet bofællesskaberne. Fem er på fuld tid, en erpå 32 timer og to er på halv tid.47


Fountain Houses i DanmarkKendetegnEnggårdens idegrundlag bygger på klubhusmodellen;en model baseret på menneskelig ligeværd.Ideen med Enggården er, at den enkelte igennemdeltagelse i fællesskabet, praktisk arbejde og kreativudfoldelse kan genfinde sine ressourcer og talenter.Enggården er ikke er et behandlingssted, og derfokuseres hverken på sygdomme eller diagnoser.Der lægges i stedet vægt på rehabilitering; at denenkelte kan få tro på sig selv og på andre og væremed til at bygge en fremtid op, der indeholder mereglæde og livskvalitet.Dagligdagen er arbejdsorienteret og struktureret i etfast skema mellem kl. 8 og 16, hvor der veksles mellemarbejde, møder og pauser. Da Enggården liggerlangt væk fra offentlig transport, indgår det i dagligdagenat hente og bringe medlemmer i Thisted ogSnedsted.Der afholdes medlemsudviklingssamtaler med detenkelte medlem to gange om året. Samtalen foregårmed den daglige leder og en medarbejder fra denarbejdsenhed, medlemmet er tilknyttet. Medudgangspunkt i den enkeltes livssituation gives støttetil, at medlemmet kan nå sine personlige mål,ligesom drømme, håb og visioner formuleres og fårnæring.Enggården har en jobrådgivning med det formål atstøtte medlemmerne i at prøve sig selv af i en formfor arbejde. Enggården ser det ikke som sin opgaveat gøre medlemmerne klar til arbejdsmarkedet – denenkelte må selv bliver parat. Enggården sår frøene –”håber, de spirer – og glæder sig til at se en blomstermarki fuldt flor”.Redskaber og metoderEnggården har nedsat en række udvalg, der beskæftigersig med både lokale, overordnede, interne ogeksterne spørgsmål. Der afholdes et ugentligt gårdmøde,hvor alle beslutninger om driften og fællesskabetdiskuteres og vedtages.Der er nedsat et arbejdsmarkedsudvalg, som mødesen gang ugentligt. Udvalget består af tre medlemmerog tre medarbejdere, som fokuserer på detenkelte medlems behov inden for det arbejdsmæssigeområde. Arbejdsmarkedsudvalget arbejder på atinspirere den enkelte til at overveje og eventuelttage det store skridt at prøve sig selv af i en ny rolleog en ny arbejdssituation.Via jobrådgivningen kan den enkelte få en indledendesamtale med et medlem og en medarbejderfra arbejdsmarkedsudvalget, hvorefter man sammenvurderer, hvilke muligheder der er, og hvordanhuset bedst kan støtte. Derefter tilbydes et træningsforløbpå Enggården, hvor den enkelte kan prøvesig selv af i en arbejdsenhed.Arbejdsmarkedsudvalget er basisgruppe for de medlemmer,der kommer fra jobrådgivningen. Gruppenvurderer i samarbejde med den enkelte, omhan/hun har den stabilitet og de arbejdsressourcer,der er nødvendige, og om vedkommende i det heletaget er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet.48


Fountain Houses i DanmarkNår forløbet er overstået, prøver arbejdsmarkedsgruppenat skaffe ”et ønskejob” til medlemmet.Enggården samarbejder især med lokale virksomheder,og der aftales som regel en ulønnet praktikperiodepå tre måneder, hvorefter det aftales med arbejdsgiverog medlem, hvilken type job det fremover skalvære: et job på almindelige vilkår, et overgangsarbejde,en arbejdspraktik, et skånejob eller et fleksjob.Alle former for arbejde har lige stor værdi, blot medlemmetsynes, at det er det rigtige for ham/hende.Enggården har tilknyttet en lærer fra Voksenspecialskolen,som underviser og støtter medlemmer i atpåbegynde og gennemføre uddannelsesforløb. Derbliver hver dag undervist i almene fag, it, musik,sang og foto/video. Som et led i undervisningenfremstilles en Enggårdsavis, der udkommer mindstto gange årligt. Alle medlemmer er tilknyttet undervisningen,og alle modtager en eller anden form forundervisning – alt efter behov og lyst.Når medlemmer kommer i uddannelse, opfordresde til at komme på Enggården i det omfang, det kanpasses ind i studierne. Enggården har et ønske ompå længere sigt at kunne etablere en støtteform i stilmed Bogstøtten i København.• Køkkengruppen, hvor opgaverne er planlægning,indkøb (gården er delvis selvforsynende), rengøring,produktion af alsidig økologisk mad og servering• Kontorgruppen, der tager sig af administration,post, dokumentation, PR-virksomhed, oversættelseog forefaldende kontorarbejde• Udegruppen, som er opdelt i fire undergrupper:Dyreholdet, Gartneriet, Pedelfunktionen og Bygnings-og værkstedsfunktionen.Enggården har en række sociale arrangementer, primærtaftener og weekends. De spænder fra udflugterover motionssvømning til lørdagsbal. Noglearrangementer er for beboere og medarbejdere ibofællesskaberne, en del kan dagmedlemmernekoble sig på, og en månedlig ”socialaften” er ogsåer for passive medlemmer.Enggården har en støtteforening for medlemmer,pårørende og medarbejdere. Den støtter arrangementerud over den daglige drift, som fx foredrag,fællesbesøg og fælles ture, og inddrager også pårørendei det sociale liv omkring gården.Enheder og aktiviteterDagligdagen består af meningsfyldt arbejde afmeget forskellig art. Enggårdens enheder består af:49


Fountain Houses i DanmarkOdsherred Fountain House er i foråret 2006 flyttetind i deres ”nye” hus. Huset ligger i Annebergparken,som er en del af byens tidligere psykiatriskehospital, og har en ideel beliggenhed.Finansiering af huskøbet og istandsættelsen til formåletsker via OK-Fondens mellemkomst. OK-Fondenarbejder almennyttigt og ikke profitorienteret,primært inden for områderne ombygning og administrationaf almene plejeboliger samt omsorg ogpleje af ældre og handicappede.7.6 Odsherred Fountain HouseAdresse: Annebergparken 56,4500 Nykøbing SjællandÅbningstid: Mandag og onsdag: kl. 8-15:30.Tirsdag og torsdag: kl. 8-16.Fredag: kl. 8-14.Daglig leder: Henrik Lykke PedersenTelefon: 59 93 05 02. Fax: 59 93 05 20E-mail: post@fountainhouse-odsherred.dkwww.fountainhouse-odsherred.dkOrganisation, økonomi & historieOdsherred Fountain House blev stiftet i 2005 og liggeri Nykøbing Sjælland. Huset er en selvejendeinstitution med en uafhængig bestyrelse. Huset erstiftet i et samarbejde mellem Odsherred-kommunerneDragsholm, Trundholm og Nykøbing-Rørvig,det lokale Jobcenter ”Formidlingshuset” samt socialpsykiatrieni Odsherred.Medlemmer og medarbejdereOdsherred Fountain House er et dagtilbud, der rettersig mod voksne personer mellem 18 og 60 år,der enten har eller har haft en længerevarende psykisksygdom eller har alvorlige psykiske vanskeligheder.Huset søger at opnå bindende aftaler med deomliggende kommuner, da der bl.a. i socialpsykiatriener et stort antal potentielle medlemmer.Odsherred Fountain House er startet med at optagemedlemmer (især unge mellem 18 og 25 år) medpsykosociale problemer ud over ledighed. Det er enbred målgruppe, som det er vanskeligt at finde tilstrækkeligtmed tilbud til. Håbet er, at medlemmernevil have gavn af at omgås hinanden og få udbytteaf deres rettigheder i huset, som bl.a. vil give demmulighed for kompetenceudvikling og – efter aftale– praktikperioder i en virksomhed. Huset regnermed at få ca. 27 medlemmer i løbet 2006, heraf ca.15 i Ungegruppen.Medarbejderstaben består på nuværende tidspunkt50


Fountain Houses i Danmarkaf daglig leder, en fast medarbejder, en medarbejderi fleksjob, en erhvervspraktikant ansat i et halvt år,en virksomhedspraktikant ansat i et år samt en studerende,der arbejder et par gange om ugen. Herudoverhar huset tilknyttet eksterne samarbejdspartneretil løsning af fagspecifikke samt ad hoc-opgaver.KendetegnOdsherred Fountain House er et arbejdsfællesskab,der ser det som sin grundlæggende opgave at tilrettelæggehverdagen med udgangspunkt i de internationaleretningslinier for klubhuse efter FountainHouse-modellen, så medlemmerne får mulighed forat opnå eller genvinde selvværd, selvtillid og enmeningsfuld tilværelse.Medarbejdernormeringen er lav, og husets driftvaretages og gennemføres gennem aktiv medlemsdeltagelse.Dette lader sig kun gøre gennem ligeværdigemenneskelige relationer mellem medarbejdereog medlemmer, hvilket er grundlæggende forsamarbejdet i et klubhus.Selv om et medlem kun er aktiv i en midlertidigperiode, så gælder der et tilbud om livslangt medlemskabaf Odsherred Fountain House. Dvs. at mankan bruge huset og deltage i de forskellige aktiviteter,selv om man er i arbejde eller benytter andre tilbud.Redskaber og metoderOdsherred Fountain House er blevet etableret i forbindelsemed projektet ”Et rummeligt arbejdsmarked– også for sindslidende”. Huset har et tæt samarbejdemed mange eksterne aktører, herunder”Formidlingshuset” og Odsherreds Erhvervsråd.Huset har derfor et bredt netværk, når det gælderundervisning, uddannelse, afklaring af medlemmernesressourcer i forhold til arbejdsmarkedet og virksomhedspraktik.Odsherred Fountain House arbejder dels på atopbygge en arbejdsstruktureret hverdag og dels påat facilitere husets arbejdsmarkedsorienterede aktiviteter.Det er hensigten at etablere yderligere samarbejdsaftalerom visitation og praktikpladser. DerOdsherred Fountain House er ikke bare en arbejdsplads,men er også en mellemstation for de medlemmer,der ønsker et midlertidigt ståsted. Det er etfællesskab og en mulighed for at få et netværk, hvoren afklaring og vejledning kan finde sted med henblikpå at finde sig til rette på det ordinære arbejdsmarkedeller i uddannelsessystemet.51


Fountain Houses i Danmarkstræbes også efter at udbygge kontakten til egnensvirksomheder og dermed skabe øgede mulighederfor integration på arbejdsmarkedet.Huset opdyrker desuden generel viden om og træninginden for Fountain House-konceptet via besøgog deltagelse i aktiviteter i de ”gamle” klubhuse.Enheder og aktiviteterI Odsherred Fountain House løser medlemmernealle opgaver på lige fod med medarbejderne. Denfælles løsning af de daglige gøremål medfører, atalle føler ejerskab til huset og har lyst til at tageansvar. Medlemmer deltager i alle relevante møder,og fælles beslutninger træffes på det ugentlige husmøde.Man kan endvidere deltage i en rækkeudvalg om fx budget og arbejdsmiljø.Odsherred Fountain House er et dagtilbud og etarbejdsfællesskab, hvor medlemmer og projektdeltagerekan vælge mellem at arbejde i forskelligeselvstyrende teams:• Kontor-teamet, hvor der arbejdes med opgaverinden for reception, telefonpasning, kontoropgaver,nyhedsbreve, kassevaretagelse, referatskrivning,aktivitetsplanlægning, pc-kurser, modtagelseaf gæster og intro-forløb• Køkken-teamet; her kan der arbejdes i køkkenetmed bæredygtige madvarer• Hus & have-teamet, der står for vedligeholdelseindendørs og udendørs• Jobfontænen, der arbejder med kursusvirksomhed,uddannelsesplanlægning, dokumentation oginterne og eksterne forløb til afklaring af medlemmernesressourcer og ønsker i forhold til arbejdsmarkedetNår et medlem føler, at tiden og overskuddet er tilstede, tilbydes ekstern praktik. Et tilbud, hvor manafprøver sine kræfter i en virksomhed i en periodefra få uger op til seks-tolv måneder. Inden da kanmedlemmet deltage i et arbejdsmarkedsforløb ihuset. Den første fase af forløbet har et personligtfokus, mens den anden fase drejer sig mere specifiktom arbejdslivet. Medlemmet og virksomhedenfår støtte og vejledning gennem hele forløbet.Ungegruppen er et dagtilbud til unge mellem 16 og25 år, der har det psykisk dårligt. Her tilbydes enhverdag på de unges præmisser med udgangspunkti fællesskabet, suppleret med foredrag, udflugter,diskussioner, multimediearbejde, besøg og happenings.Gruppen står for en genbrugsbutik i kælderensamt for husets café. I samarbejde med medarbejderneafklares den enkelte i forhold til ønsker,muligheder og barrierer, der er bestemmende for,hvad den enkelte kan, vil og gør.Der er stor interesse for klubhuset i lokalområdet;mange er interesseret i at påtage sig frivilligt socialtarbejde, og der er endda en lokal håndværker, derhar stillet sit værksted til rådighed.Herudover har Odsherred Fountain House en støtteforening,der ud over at være initiativtager tilsociale aktiviteter for husets medlemmer, er med tilat øge kendskabet til huset og dets arbejdsgrundlag.52


Fountain Houses i Danmark8. LitteraturBeard, John H., Rudyard N. Propst and Thomas J.Malamud (1982): ”The Fountain House Model ofPsychiatric Rehabilitation”, in Psychosocial RehabilitationJournal, Boston, University, January 1982.Elbæk, Ole, Hanne Ramsbøl og Serap Erkan (2004):Elementer til en aktivitets- og beskæftigelsesplan,Rådet for Socialt Udsatte, juni 2004.Elmelund, Jens, Berit Bagge, Lis Hillgaard og HanneJuul, Hanne (1995). Kildehuset - Fountain House,”Fountain House i Aalborg”, Kildehuset - FountainHouse Aalborg.Enggården 10 år, Jubilæumsskrift 1993 – 2003 (2003)Enggårdens Virksomhedsplan (og diverse oplysningsmateriale)(2005)Indtryk af Enggården – En samling af indtryk fra forskelligemedlemmer af Enggården (2005)Juul, H. et al. (1995). ”Kildehuset - Fountain HousePapers. Growing a Clubhouse: the Beginnings ofKildehuset - Fountain House”. In: Clubhouse Papers:Selected papers from the Seventh InternationalSeminar on the Clubhouse Model, Worcester, Massachusetts,1993, 75-83.Kildehuset - Fountain House – Fountain House Aalborg.Jubilæumsskrift 10 år, eget tryk 2002.Kildehuset - Fountain House – Fountainhouse i Aalborg,Årsopgørelse 2004Kristiansen, Marianne (2004): Rapport fra projekt ito Fountain House klubhuse i Danmark. ProjektFaglig Metode. Institut for Kommunikation, FountainHouse og Kildehuset - Fountain House 2004Madsen Allan (2003): Klub Fontana - En evaluering.,Fountain House, København 2003.Madsen Allan (2003): Arbejde på lige vilkår - en evaluering,Fountain House, København 2002.Madsen Allan (2002): Klub Fontana - en evaluering,Fountain House, København 2002.Madsen Allan (1996): Livet er ikke for amatører, Borgen,København 1996.Madsen A., Horst C. (1994): ”Fountain House inCopenhagen. A presentation of a social rehabilitationprogramme for persons with longterm mentaldisorders”, in: Nordic Journal of Psychiatry Vol 48,No 4, s. 6. 1994.Madsen A., Horst C. (1993): “Fountain House Revisited”.In:Social Kritik 24, s.15. 1993Madsen A., Horst C. (1992): Fountain House København- evaluering af et projekt, Eget Forlag, København1992.Mogensen, Jens David Kofoed (2006): ”Rehabiliteringgør brugeren til dirigent”, i Socialpsykiatri, nr.3, juni 200653


Fountain Houses i DanmarkPeckhoff, J. (1992). Patienthood to Personhood.Psychosocial Rehabilitation Journal, 16, 5-7.ns DavidKofoedPrelapse (1998): The magazine focusing on preventionof relapse in schzophrenia, nr. 2 1998På kanten af arbejdsmarkedet (2004): Undersøgelsefra Beskæftigelsesministeriet.Socialpædagogen 10. februar 2006 - nr. 3: Recovery:Med udsigt til at komme sig (temanummer).Thomsen, Ole (2005): 4 Fontæner på arbejde. Etrummeligt arbejdsmarked - også for sindslidende.Midtvejsevaluering, Videns- og Formidlingscenterfor Socialt Udsatte, 2005.Korst, Stine (2000): Sarte Sjæle – En fim om ungemed psykiske problemer, Venus Film, 2000, Distribution:DBC medier og Venus Film.Internationalt:Der findes en omfattende Referenceliste påhttp://www.iccd.org/library.asp, som er linket tilICCD Clubhouse Library: Referencelisten opdateresjævnligt og er interaktitiv. Man kan henvende sigvedrørende spørgsmål om "clubhouse research orthe articles". Eller kontakte Colleen McKay, ProgramDirector, Program for Clubhouse Research, Universityof Massachusetts Medical School, 55 LakeAvenue North, Worcester, MA 01655(508) 856-8471email: colleen.mckay@umassmed.eduTopor, Alain (2005): Fra patient til person: hvadhjælper mennesker med alvorlige psykiske problemer?,Akademisk forlag, 2005.Vorspan, Roberta (1988): ”Activities of Daily Livingin a Clubhouse: You Can´t Vacuum in A Vacuum”,in: Psychosocial Rehabilitation Journal, Boston, University,October 1988.Film:Dalhoff, Anja (2005): Fountain House - Et vinduemod verden, Danish Doc Production, dec. 2004.Sendt på DR2, fredag, uge 14, 2005.54


Fountain Houses i Danmark9. De Internationale Retningslinierfor KlubhuseDe Internationale Retningslinier for Klubhuse, somhele det verdensomspændende klubhusfæl-lesskaber enige om, definerer klubhusenes rehabiliteringsmodel.Principperne, som er udtrykt i disse standarder, ergrundlaget for klubhusfællesskabets succes med athjælpe mennesker med sindslidelser til at undgåhospitalsindlæggelser og til at klare sig selv socialt,økonomisk og beskæftigelsesmæssigt.Retningslinierne tjener også som en erklæring omrettigheder for medlemmer og etiske regler for medarbejdere,bestyrelser og administratorer. Retningslinierneskal være en garanti for, at et klubhus er etsted, hvor man respekterer medlemmerne, og hvorde tilbydes nye muligheder.Retningslinierne er grundlaget for dokumentationenaf klubhusets kvalitet, som foregår gen-nem DetInternationale Center for Klubhusudvikling (ICCD)'scertificeringsproces.Hvert andet år gennemgår det verdensomspændendeklubhusfællesskab disse retningslinier og ændrerdem om nødvendigt. Denne proces koordineres afICCD Standards Review Committee, som består afmedlemmer og medarbejdere fra ICCD-certificeredeklubhuse over hele verden.MEDLEMSKAB1. Medlemskabet er frivilligt og uden tidsbegrænsning.2. Klubhuset står selv for optagelsen af nye medlemmer.Medlemskabet er åbent for enhver, derhar eller har haft en længerevarende sindslidelse.Undtaget er personer, der udgør en væ-sentligtrussel mod den generelle tryghed i klubhuset.3. Medlemmerne vælger selv den måde, de vil brugehuset på og hvilken medarbejder, de vil ar-bejdesammen med. Der er ingen aftaler, kontrakter,skemaer eller regler, som er udarbejdet med henblikpå at tvinge medlemmerne til at deltage.4. Alle medlemmer har lige adgang til alle klubhusetstilbud uden skelen til diagnose eller funktionsniveau.5. Medlemmerne deltager efter eget valg i udarbejdelsenaf alle skrivelser, der afspejler deres deltagelsei klubhuset. Alle sådanne skrivelser skalunderskrives af både medlem og medarbejder.6. Medlemmerne har ret til øjeblikkeligt at vendetilbage til klubhuset, uanset længden af deresfravær, medmindre deres tilbagevenden udgøren trussel mod klubhusfællesskabet.7. Klubhuset sørger for en effektiv medlemskontakttil medlemmer, der ikke møder, der er vedat isolere sig eller er blevet indlagt.55


Fountain Houses i DanmarkINDBYRDES RELATIONER/FORHOLD8. Alle klubhusmøder er åbne for både medlemmerog medarbejdere. Der afholdes ingen formellemøder for medlemmer alene eller medarbejderealene, hvor der tages beslutninger vedrørendehuset, og hvor der drøftes medlemsforhold.9. Klubhusets medarbejderstab er tilstrækkelig til atengagere medlemmerne i klubhusarbejdet, menikke større end at ansvarsområderne kun kanvaretages med medlemsdeltagelse.10. Medarbejdernes funktioner er generelle, ikkespecialiserede. Alle medarbejdere har ansvar forovergangsarbejde, boprogram, aften- og weekendarbejde,feriearrangementer samt arbejdet ienhederne. Medarbejderne deler ikke deresarbejdstid mellem klubhuset og andre storearbejds-opgaver.11. Ansvaret for husets drift ligger hos medarbejdereog medlemmer og i sidste instans hos dag-ligleder. Det centrale i dette ansvar er at inddragemedarbejdere og medlemmer i alle aspekter afklubhusets drift.FYSISKE RAMMER12. Klubhuset er en selvstændig organisation medeget navn, postadresse og telefonnummer mv.13. Klubhuset har egne lokaler. Lokalerne er adskiltfra distriktspsykiatriske centre og institu-tioner idet hele taget og kan kun benyttes af klubhuset.Klubhuset indrettes, så det er velegnet til at rummedet arbejdsstrukturerede dagprogram. Samtidigskal det være attraktivt, passende i størrelseog indgyde en fornemmelse af respekt og værdighed.14. Alle klubhusets lokaler er tilgængelige for medlemmerog medarbejdere. Der er ingen loka-lerkun for medlemmer eller medarbejdere.DEN ARBEJDSSTRUKTUREREDE DAG(DAGPROGRAMMET)15. Dagprogrammet inddrager medlemmer og medarbejderesammen i klubhusets drift. Klubhu-setfokuserer på medlemmernes stærke sider, evnerog færdigheder. Den arbejdsstrukturerede dagmå ikke indeholde psykiatriske ambulatorier,dagshospitalsvirksomhed eller terapitilbud i selveklubhuset.16. Alt arbejde, der udføres i klubhuset er udelukkendearbejde frembragt til driften og udviklingenaf klubhuset. Intet arbejde for udenforståendepersoner eller virksomheder, hvad enten deter mod betaling eller ej, er accepteret arbejde iklubhuset. Medlemmerne får ikke betaling forderes arbejde i klubhuset, og der eksistereringen kunstige belønningssystemer.17. Klubhuset har åbent mindst fem dage om ugen.Dagprogrammet svarer tidsmæssigt til en typiskarbejdsdag.18. Klubhuset er organiseret i en eller flere arbejdsenheder,som hver især har en tilstrækkelig med-56


Fountain Houses i Danmarkarbejderstab, antal medlemmer samt meningsfyldtearbejdsopgaver til at opretholde en hel ogengagerende arbejdsdag. Der afholdes enhedsmødermed henblik på at udvikle såvel fællesskabsfølelsesom at organisere og planlæggedagens arbejde.19. Alt arbejde i klubhuset er tilrettelagt med henblikpå at hjælpe medlemmerne til at genvin-deselvværd, selvtillid og en meningsfuld tilværelse.Arbejdet er ikke tænkt som specifik job-træning.20. Medlemmerne har mulighed for at deltage i alleklubhusets aktiviteter inklusiv administra-tion,forskning, indmeldelse og introduktion af nyemedlemmer, medlemskontakt, ansættelse, træningog evaluering af medarbejdere samt PR,formidling og evaluering af husets effektivitet.ARBEJDE21. Klubhuset gør det muligt for medlemmerne atvende tilbage til normal beskæftigelse gen-nemovergangsarbejde, beskyttet arbejde og varigbeskæftigelse. Derfor skaffer klubhuset ikkearbejde til medlemmerne ved at etablereerhvervsarbejde i klubhuset, særskilte klubhusentrepri-seruden for klubhuset eller beskyttedeværksteder.Overgangsarbejde22. Klubhuset tilbyder overgangsarbejde, som givermedlemmerne mulighed for – som en medlemsrettighed– at arbejde i overgangsarbejde påarbejdsmarkedet. Et særligt kendetegn ved etovergangsarbejde er, at klubhuset garanterervikardækning af alle job ved et medlems fravær.Desuden gælder følgende grundlæggende kriterierfor overgangsarbejde:a) Ønsket om at komme i arbejde er denvæsentligste faktor til at afgøre mulighedenfor at komme i overgangsarbejde.b) Nye muligheder for at komme i overgangsarbejdeskal være til stede, uanset om tidligereovergangsjob er lykkedes eller ej.c) Medlemmerne arbejder på selve arbejdspladsen.d) Medlemmerne aflønnes direkte af arbejdsgiverenmed den på arbejdsmarkedet gældendelønsats, mindst mindstelønnen.e) Overgangsarbejde omfatter et bredt spektrumaf forskelligartede jobmuligheder.f) Overgangsarbejde er deltidsarbejde og tidsbegrænset.Normalt 15-20 timer om ugen iseks-ni måneder. 1g) Udvælgelse til og træning af medlemmer iovergangsarbejde er klubhusets ansvar, ikkearbejdsgiverens.h) Medlemmer og medarbejdere informererrelevante myndigheder om forhold, der vedrø-rermedlemmets OA-arbejde.57


Fountain Houses i Danmarki) Overgangsarbejde varetages af medlemmerog medarbejdere, ikke af særlige OA-specialister.j) Der findes ikke overgangsarbejde i selveklubhuset. Overgangsarbejde i en organisation,som klubhuset er en del af, skal imødekommealle ovenstående kriterier.Varigt arbejde23. Klubhuset bistår medlemmerne i at skaffe sig,bevare og bedre vilkårene i deres eget arbejde.24. Medlemmer, der har varigt arbejde, har fortsatadgang til klubhusets støtte og tilbud, inklu-sivestøtte til at få offentlige ydelser, assistance vedrørendeanskaffelse af bolig og assistance til kliniske,retslige, økonomiske og personligespørgsmål, såvel som ret til at deltage i det socialeprogram om aftenen og i weekender.UDDANNELSE25. Klubhuset bistår medlemmerne i at nå deresuddannelses- og erhvervsrettede mål ved athjælpe dem med at drage fordel af de mulighederinden for voksenundervisning, der findes isamfundet uden for klubhuset. Hvis klubhusetogså tilbyder et internt undervisningsprogramgør man i væsentlig grad brug af medlemmernesundervisnings- og vejledningsfærdigheder.KLUBHUSETS FUNKTIONER26. Klubhuset er beliggende således, at der er sikretlet adgang til offentlige transportmidler bå-de tilog fra klubhuset og til overgangsarbejde. Hvisadgangen til transportmidler er begrænset, skaffereller arrangerer klubhuset gode alternativer.27. Medlemmer og medarbejdere bistår medlemmernei alt, som vedrører offentlig støtte og offentligetilbud. Opgaver af denne karakter er endel af arbejdsenhedernes opgaver og indbefatterhjælp til at søge bolig, god medicinsk og psykologiskbehandling samt behandling for eventuellemisbrugsproblemer. 228. Klubhuset er forpligtet til at hjælpe alle medlemmernetil at få betryggende og passende bo-ligforholdtil en rimelig pris. Klubhuset har adgangtil bofaciliteter, der opfylder disse kriterier, oghvis dette ikke er muligt, etablerer klubhuset siteget boligprogram.Følgende forhold gør sig gældende for klubhusetsboligprogrammer:a) Medlemmer og medarbejdere er fælles omdriften af boligprogrammet.b) Medlemmerne bor i klubhusets boligprogramefter eget ønske.c) Medlemmerne vælger lokaliteten og deresbofæller.d) Boligpolitikken og fremgangsmåder udviklespå en måde, som er i overensstemmelse medden øvrige klubhuskultur.58


Fountain Houses i Danmarke) Graden af støtte øges og formindskes svarendetil medlemmernes skiftende behov.f) Medlemmer og medarbejdere holder aktivmedlemskontakt for at medlemmet kan bevareboligen, især under indlæggelser.29. Klubhuset sørger for objektivt og løbende atevaluere sin egen effektivitet.30. Daglig leder, medarbejdere, medlemmer ogandre relevante personer deltager i et tre ugerstræningsprogram på et autoriseret træningscenter.31. Klubhuset har et fritidsorienteret socialt programpå aftener og i weekender. Højtider fejres på selvedagen.FINANSIERING, LEDELSE OG ADMINISTRATION32. Klubhuset har en uafhængig bestyrelse eller –hvis det er en del af en anden instans – et særligtrådgivende råd, som udgøres af personer,der er centralt placerede, og som kan sørge forstøtte til og accept af klubhuset i skattemæssig,juridisk og lovgivningsmæssig henseende, samt irelation til brugergrupper og lokalmiljøet.33. Klubhuset udvikler og opretholder sit eget budget,som er godkendt af bestyrelsen eller detrådgivende råd ved regnskabsårets begyndelse,og som rutinemæssigt kontrolleres i løbet afregnskabsåret.34. Medarbejdernes lønninger er konkurrencedygtigemed lønninger inden for det socialpsykia-triskearbejdsfelt.35. Klubhuset støttes og anerkendes af social- ogsundhedsmyndighederne og har alle de be-myndigelsersom er nødvendige for driften. Klubhusetopsøger og opretholder gode forbindelsermed familie/pårørende, brugerorganisationer ogandre organisationer inden for social- og sundhedsområdet.36. Klubhuset har åbne fora og procedurer, som gørdet muligt for medlemmer og medarbejdere atdeltage aktivt i beslutningstagning, vanligvis vedkonsensus, vedrørende ledelse, klubhuspoli-tikog den fremtidige linie og udvikling af klubhuset.Revideret oktober 2004. The International Centre forClubhouse Development Fountain House, Inc. 425West 47th Street New York, New York 10036 USAOversat af Kildehuset - Fountain House i samarbejdemed de danske klubhuse januar 2005.1Da arbejdstiden i Danmark er kortere end i USA, er deltidsjob almindeligvistilsvarende kortere.2Da det danske socialvæsen er opbygget med sagsbehandlere til alleborgere fortolkes denne retningslinie som, at klubhuset har ansvar forat hjælpe medlemmerne til den fornødne behandling og sagsbehandling– ikke udføre den.59


60Fountain Houses i Danmark

More magazines by this user
Similar magazines