Betænkning om isolationsfængsling i andre europæiske lande - Krim

12Derudover forekommer det både i Danmark og andre lande, at f.eks. to personer,der er fængslede i samme sag, anbringes i to forskellige arresthuse. En sådanforanstaltning tjener samme formål som delvis isolation, og den indgår derfor iomtalen af en række lande. Det skal dog pointeres, at en sådan foranstaltning ikkeer isolation i egentlig forstand og derfor heller ikke er omfattet af isolationsbestemmelseni retsplejelovens § 770 a.Uanset isolation har en varetægtsarrestant daglig kontakt med fængselspersonaletsamt kontakt med forsvarer, fængselspræst m.fl. I enkelte lande indebærerisolation dog, at også kontakt med de sidstnævnte persongrupper afskæres. Hvordette er tilfældet, er det så vidt muligt angivet i fremstillingen.I princippet berører isolation ikke en varetægtsarrestants (eventuelle) ret tilbrevveksling og ret til at modtage besøg. I praksis vil der dog i forbindelse medisolation blive truffet bestemmelse om kontrol med eller udelukkelse af disse formerfor kontakt. For dansk rets vedkommende henvises til retsplejelovens §§771-772.Disse og andre lignende restriktioner, der pålægges varetægtsarrestanter af hensyntil efterforskningen, har nær sammenhæng med isolation og indgår i udvalgetsundersøgelse.Det tilføjes, at udvalget i sin betænkning nr. 975/1983 om isolation af varetægtsarrestanter,side 8-13, nærmere har redegjort for isolationsbegrebet i dansk retsamt de forhold, hvorunder varetægtsfængslede anbringes i Danmark.Der henvises også til oversigten over de danske regler nedenfor i afsnit 4.2. Udvalgets undersøgelse.Udgangspunktet for udvalgets arbejde har været en serie spørgsmål, som udvalgetudarbejdede og sendte dels direkte til de øvrige nordiske landes justitsministerier,dels gennem Udenrigsministeriet og de stedlige danske ambassader tilmyndighederne i en række europæiske lande. Spørgsmålene er gengivet nedenfori afsnit 3.De indkomne svar udgør grundstammen i udvalgets redegørelse, men med undtagelseaf svarene fra de nordiske lande og Tyskland fandt udvalget ikke, at dissesvar kunne stå alene. For det første viste svarene sig at være af ret uensartet detaljeringsgrad.For det andet måtte udvalget konstatere, at de europæiske landes