Betænkning om isolationsfængsling i andre europæiske lande - Krim

53I Tyskland gælder der særlige regler om lægetilsyn med fanger, der underkastesstreng isolation og hermed udelukkes fra ophold i det fri.Der er derimod i en række lande regler om lægetilsyn med fanger, der isoleres affængselsledelsen som led i opretholdelsen af orden og sikkerhed i fængslet.5. Anvendelse af isolationsanbringelse.Udvalget har i det store og hele ikke modtaget statistisk materiale om anvendelsenaf isolationsfængsling i de lande, der indgår i undersøgelsen, og der kan derforikke gives nogen præcise oplysninger herom.Det er på den anden side udvalgets indtryk, at isolationsanbringelse i nogle landeuden for Norden formentlig anvendes i en del færre sager og i noget kortere perioder,end det er tilfældet i Danmark.Dette gælder i et vist omfang f.eks. Holland. Belgien og Italien.I England og i Irland forekommer isolationsanbringelse af hensyn til efterforskningeni det store hele ikke.Der er efter udvalgets opfattelse en række årsager til denne forskel.For det første er reglen i grundlovens § 71, stk. 3, om anholdtes fremstilling foren dommer inden 24 timer blandt Europas strengeste.I anholdelsesperioden vil politiet normalt være i stand til at forhindre enhveruønsket kontakt mellem den anholdte og omverdenen, og behovet for isolation iforbindelse med varetægtsfængsling reduceres betydeligt, såfremt en anholdelsesperiodekan udstrækkes til 3-4 døgn.For det andet er der også derudover en række forskelle mellem landenes retssystemer,og disse forskelle har en afgørende betydning for behovet for isolationsfængsling.Der må først og fremmest peges på grundsætningen om bevisumiddelbarhed istraffesager, der er fastslået i retsplejelovens § 747.