Betænkning om isolationsfængsling i andre europæiske lande - Krim

451er sig fundamentalt fra dansk lovgivning og praksis.Der kan dog træffes visse med isolation beslægtede foranstaltninger til beskyttelseaf efterforskningen.Når politiet efter anholdelse af en mistænkt foretager afhøring, har den pågældendeikke pligt til at afgive forklaring. Vælger den anholdte imidlertid at udtalesig, kan forklaringen nedfældes enten som spørgsmål og svar eller i form af enegentlig tilståelseserklæring (statement), som den anholdte i begge tilfælde opfordrestil at underskrive, og som fremlægges i retten som bevis. Derudover kanpolitibetjente afhøres som vidner under sagen om udtalelser fremsat af den tiltalte,og betjentene kan ved afhøringen i retten støtte sig til deres notater herom.Al afhøring foregår som udgangspunkt, inden den anholdte sigtes. Efter dettetidspunkt må politiet intet gøre for at opnå yderligere forklaringer, navnlig måmedsigtedes forklaringer eller andre beviser ikke foreholdes vedkommende. Derforetages derfor normalt kun afhøring af en fængslet vedrørende sigtelsen, hvisvedkommende selv fremsætter ønske herom. Der må kun stilles rent opklarendespørgsmål.Ved domsforhandlingen i retten er en tiltalt ikke forpligtet til at udtale sig, og ipraksis undlades det ofte. Hvis en tiltalt vælger at afgive forklaring, sker det tilsidst efter afhøringen af anklagemyndighedens vidner og under vidneansvar. Dettemedfører, at i modsætning til dansk straffeproces, hvor tiltaltes forklaring oftester et væsentligt bevismiddel, er forklaringen ikke af så central betydning underen engelsk straffesag, hvor anklagemyndigheden ikke tilrettelægger bevisførelsenmed udgangspunkt i tiltaltes forklaring i retten.Af isolationslignende foranstaltninger kan nævnes, at såfremt det skønnes hensigtsmæssigtaf hensyn til efterforskningen eller den senere bevisførelse i retten,kan politiet (uformelt) henstille til fængselsvæsenet, at bestemte fanger, typiskmedtiltalte i samme sag, holdes adskilt. Beslutningen herom træffes normalt affængselsvæsenets centralledelse og gennemføres i praksis ved, at de fængsledeanbringes i hver sit fængsel, men i øvrigt under samme vilkår med hensyn tilbrevveksling og besøg som andre fængslede. Denne form for adskillelse benyttesjævnligt.Derudover har såvel undersøgelsesretten (Magistrates' Court) som den dømmenderet (Crown Court) en ulovbestemt og i princippet ubegrænset adgang til at beordreen fængslet helt eller delvist isoleret og herunder afskåret fra samvær med