Betænkning om isolationsfængsling i andre europæiske lande - Krim

29Belgien.1. Anholdelse kan foretages af politiet, hvis vedkommende pågribes på fersk gerning.Uden for disse tilfælde kan politiet kun foretage anholdelse på grundlag afen beslutning truffet af den offentlige anklager (le procureur du Roi) eller en undersøgelsesdommer,og det kan kun ske, hvis der foreligger begrundet mistanke.Anholdelsen kan ikke i nogen af disse tilfælde udstrækkes til mere end 24 timer.Inden udløbet af anholdelsesperioden (dvs. inden 24 timer efter pågribelsen) skalden pågældende fremstilles for en undersøgelsesdommer, der foretager den såkaldte"første afhøring". Den anholdte vil dog forinden være afhørt af politiet.Under undersøgelsesdommerens første afhøring har den anholdte normalt ikkeadgang til advokatbistand. Den over for undersøgelsesdommeren afgivne forklaringfremlægges under den senere domsforhandling og benyttes som bevis undersagen.Undersøgelsesdommeren kan i forbindelse med den første afhøring træffe beslutningom varetægtsfængsling. Denne beslutning, der ikke kan appelleres, gælder 5dage. Inden udløbet af fristen træffer retten (La chambre du conseil) afgørelseom forlængelse af varetægtsfængslingen. Forlængelse sker i givet fald for 1 månedog kan herefter forlænges for 1 måned ad gangen. Afgørelse om forlængelseaf varetægtsfængsling træffes for lukkede døre, men den sigtede har - bortset frai helt særlige tilfælde - krav på at få spørgsmålet behandlet i et åbent retsmøde,hvis vedkommende har været varetægtsfængslet i mere end 6 måneder. Dettegælder dog kun, hvis der højst kan blive tale om en straf på 15 års straffearbejde.2. Varetægtsfængslede har normalt enecelle, men kan anbringes i samme cellesom andre indsatte eller i en sal. Varetægtsfængslede har i almindelighed adgangtil fællesskab med andre indsatte.Medskyldige adskilles normalt fra hinanden, hvis fængslet har kendskab til, at depågældende er sigtede i samme sag, eller hvis undersøgelsesdommeren stillerkrav herom.3. Arrestanter, der ikke har fået endelig dom, har i almindelighed adgang til atføre brevveksling med personer udefra. Breve til og fra arrestanten kan, inden deafsendes eller udleveres, kontrolleres af fængselspersonalet. Kontrollen tjener ipraksis først og fremmest til opretholdelse af orden og sikkerhed, men der kanogså tages hensyn til efterforskningen. Kontrol kan dog ikke foretages af breve