23 centimeter - Ove Bjørn Petersen

Side 4
larm er kakafonisk med sprog af italienere, portugisere,
spaniere og selvfølgelig franskmænd.
I kraft af jernbanen blev bebyggelsen til et bysamfund i
stedet for en husrække uden for rækkevidde. Forskellen
i sporvidde betød nemlig, at togene måtte gøre ophold
- ikke blot for at omlæsse varerne. De rejsende måtte
tålmodigt vente i byen, til dette var sket. Det gav et boost
for den lille flække Cerbère. Det internationale samfund
gjorde sin entré, og uskylden forsvandt.
Frem mod århundredskiftet udvikler stationen sig til en
egentlig by med skole, butikker, restauranter, og i løbet
af ganske få år har byen det største antal telefonlinier i
hele departementet Pyrénées Orientales. Fiskerbådene på
stranden bliver et sjældent syn; i dag er der kun lystfiskere
og et stort antal lystbåde tilbage.
Togene kører på en særlig viadukt, som leder dem ind i
den 1.064 meter dybe tunnel langs kysten og videre ind
gennem bjergmassivet. Det imponerende bygningsværk
er 550 meter langt, 20 meter højt og i to etager, hver
med 24 buer. Ved konstruktionen kunne man gøre god
brug af de lokale vinbønder med deres livslange erfaring
i ombygning af bjergskråninger til plateauer. Men et er at
få toget til at køre, et andet er at beherske naturen. Thi
de store indgreb i form af nivellering og ændring af vandstand
plus omdirigering af vandløb er ikke uden følger.
Floden Riberal løber da også flere gange ukontrollabelt
gennem byens midte, så derfor må man omlægge den
lille bys hovedgade til en kanal. Gaden forsænkes ganske
enkelt, så vandmasserne uden at genere byens daglige
liv kan bane sig vej ud til havet. Derfor er hovedgaden så
besynderlig og uvenlig, som den er.