Affald og ressourcer - KTC

Affaldog ressourcer– mellem marked, miljøog forsyningssikkerhedTillæg til Teknik og MiljøAffaldet er fuld afressourcer! Læsaktørernes bud på,hvordan sektoren skalindrettes i fremtiden, såressourcerne udnyttesmest effektivitet.Tillæg til Teknik & Miljø / Nr. 04. April 2013

Affaldsområdet – tæt påborgere og virksomhederKTC sætter i dette tillæg til Teknik & Miljø fokus på affaldsområdetog den annoncerede ressourcestrategi. Affaldsområdet har stor betydningfor kommunerne; både økonomisk og miljømæssigt, uanset organiseringenog den juridiske selskabskonstruktion.Affaldsområdet er et område og enopgaveløsning som er meget synligt forborgere og virksomheder. Affaldsstativerne– som der nok bliver flere af i dekommende år - fylder i indkørslerne ogdet bliver bemærket, hvis de ikke blivertømt til tiden. Genbrugspladserne harogså vigtige funktioner for både privateog erhverv. Vejledning og sorteringsfaciliteterhar stor betydning for, hvordan miljøkvalitetenaf det sorterede affald bliverog medarbejderne på genbrugspladserneer vigtige ambassadører for en optimalløsning af affaldsopgaverne.Affaldsområdet er også vigtig for borgeresog virksomheders muligheder forselv at yde en synlig og nyttig indsats formiljø og ressourcer; en helt afgørende ogcentral forudsætning i en strategi, hvor viskal finde fremtidens ressourcer og råstofferi affaldet.På det formelle plan har kommunernesom myndighed ansvaret for, at husholdningsaffaldog erhvervsaffald til forbrændingog deponering bliver håndteret påforsvarlig vis bl.a. gennem affaldsplanerne,som alle kommuner skal udarbejde.Uanset, at kommunerne spiller en heltcentral rolle, så løser private virksomhederogså en stor og altafgørende rolle ihåndtering og behandling af affaldet, ogden rolle bliver formentligt ikke mindre ifremtiden.Det er selvfølgelig også store økonomiskeinteresser i affaldsområdet og det betyder,at der er mange og delte meninger om,hvordan opgaverne løses bedst, billigstog mest effektivt, og hvilken roller kommunerog private virksomheder skal have.Med ovenstående udgangspunkt har vifundet det relevant at skabe plads til, atsynspunkter og holdninger om organisering,ledelse, teknik og miljø på affaldsområdetkan udfoldes i dette tillæg.KTC har inviteret en række organisationermed i et redaktionsudvalg som har væretmed til at tilvejebringe dette nummer.RedaktionsudvalgAnders Christiansen, KLSvend Erik Jepsen, DILisbeth Hagelund Hansen, DTLJacob Simonsen, Dansk AffaldsforeningOle Morten Pedersen, DAKOFAMichael Nørgaard, for Teknik og MiljøAne Marie Clausen, KTCKTC takker redaktionsudvalget for deresmedvirken til at tilvejebringe dette tillæg.Ligeledes tak til konsulent HenningJørgensen som har bidraget med ideer ogsparring til realiseringen.God læselyst!

Indhold April 20138Affaldet sætterny kurs3 Introduktion: Affaldsområdet – tæt på borgere og virksomheder6 Leder: Affald og ressourcer – mellem marked, miljø og forsyningssikkerhed8 Ida Auken: Affaldet sætter ny kurs10 Modernisering af affaldssektoren giver udfordringer12 Affaldssektorens omorganisering åbner mulighed for vækst og innovation i affaldsbranchen14 Kommunernes viden er vigtig i fremtidens affaldssektor16 Nu skal Europa holdes rent17 KTC: Et bud på en fremtidig ressourcesektor18 De nye købmænd20 Slaggematerialer til bygge- og anlægsprojekter21 Batteridreven affaldsindsamling16Nu skal Europaholdes rent22 Stil om til grønt – gå via skraldet24 500.000.000 kilo affald kan sorteres væk26 Svensk succes med sortering af organisk affald28 Husholdningerne – affaldsproducenter med uudnyttet potentiale30 Øget genanvendelse kræver samarbejde34 Forurenet bygningsaffald – Standarder eller kaos?36 Bygge- og anlægsaffald: Store mængder – store muligheder!38 Affaldsekspert: Det danske affaldssystem er på et højt niveau40 Affald er vejen til bæredygtige byer30Øget genanvendelsekræver samarbejde

GRØN VÆKST OG OMSTILLINGI AFFALDSSEKTORENDAKOFA’SÅRSKONFERENCE2013DAKOFA’s årskonference tager i år sit udgangspunkt i de enestående muligheder,der er for den danske miljøbranche generelt og affaldsbranche specifikt.Såvel knowhow som konkrete produkter og serviceydelser er efterspurgte varerpå et globalt marked, hvor miljøhensyn og ressourcetænkning ikke bare er ønskværdigeparametre men også nødvendige indsatsområder, hvis vi skal kunnefastholde troen på en økonomisk vækst samt fastholdelse af ”velfærd med godsamvittighed”.I baghjulet af Erhvervs- og vækstministeriets Vækstplan og MiljøministerietsNationale ressourcestrategi vil vi i fællesskab forsøge at finde vejen hen imodat øge vækstpotentialet i affaldssektoren, så Danmark kan generobre den guleførertrøje i jagten på den grønne omstilling.På DAKOFA’s årskonference deltager erfaringsmæssigt over 200 aktører fra dendanske affaldsbranche, så der er rig mulighed for at medvirke til at tegnesektorens fremtid. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen samtMick Øgendahl har allerede meldt deres aktive medvirken på DAKOFA’sårskonference 2013. Det fortæller da lidt om bredden …Årskonferencen finder sted 26.-27. september 2013,på Hotel Comwell Grand Park i Korsør. Læs mere påDAKOFA’s hjemmeside, www.dakofa.dkDAKOFA er en ikke-politisk, kontingentbaseret medlemsorganisationfor centrale og lokale myndigheder, privateorganisationer, forskningsinstitutioner, kommunale- ogfælleskommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter,affaldsbehandlere, vognmænd, rådgivere og leverandørerinden for affaldsområdet. DAKOFA er således en medlemsorganisationfor alle, der beskæftiger sig med affald.DAKOFA er den eneste forening i Danmark, hvor bådeprivate og offentlige medlemmer kan mødes på neutralgrund og udveksle erfaringer og synspunkter. Desudenformidles nye initiativer, der er på vej, i både Danmark ogEU indenfor affaldsområdet, inklusive renere teknologi,produktorienteret miljøindsats, affaldsforebyggelse ogressourceeffektivitet.

www.teknikogmiljo.dkTillæg - april 2013Teknik & MiljøPapirfabrikken 36A,8600 SilkeborgRedaktionRedaktørLilli Marie NielsenT. 2555 2827lmn@ktc.dkAnsvarshavende redaktørAne Marie Clausenamc@ktc.dkredaktion - dette tillægMichael NørgaardLayoutFiona E. Bruce / fabrik8.dkTrykKLS Grafisk Hus A/SAnnoncerLars MadsenT. 2555 2826lm@ktc.dkredaktionsudvalgAnders Christiansen, KLSvend Erik Jepsen, DILisbeth Hagelund Hansen, DTLJacob Simonsen, Dansk AffaldsforeningOle Morten Pedersen, DAKOFAMichael Nørgaard, for Teknik og MiljøAne Marie Clausen, KTCSynspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens holdning.Affald og ressourcer– mellem marked, miljøog forsyningssikkerhedMiljøminister Ida Auken vil have mere konkurrence på affaldsområdet,så det kan blive billigere at være borger og virksomhedi Danmark. I samme boldgade har de økonomiske vismændvurderet, at mere udlicitering og konkurrenceudsættelse vil kunneeffektivisere affaldssektoren og spare 350 mill. kr. årligt. Ingen kanselvfølgelig være uenig i, at affaldsopgaverne skal løses så billigtog miljøeffektivt som muligt. Et helt centralt mål er, at vi får øgetgenbrug og hevet så mange ressourcer ud af affaldet som muligt.Vi har ikke set ressourcestrategien endnu, men vækstplanen løftersløret for nogle af ambitionerne i en konkurrencedygtig og innovativaffaldssektor. Der skal fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse.En vigtig udfordring er, at vi i dag har en række politikker, der trækker i hver sin retning. Vi haret unikt system, hvor affaldsforbrændingen leverer billig fjernvarme, men vi har også ambitionerom affaldsforebyggelse, mere genbrug og om at hive det organiske husholdningsaffald ud tilbioforgasning. Mange selskaber har investeret i øget forbrændingskapacitet og der er bundetkapital i disse anlæg. Der skal under alle omstændigheder ske en tilpasning af strukturen påområdet, men gribes det forkert an, så kan besparelsespotentialet på 350 mill. kr hurtigt blivemodsvaret af en merudgift med endnu flere nuller bag og den regning hænger borgerne på.Også derfor er det vigtigt, at der tænkes i helheder og skabes sammenhæng i politikkerne, nårder skrues på organiseringen af affaldsområdetSet med kommunale briller har vi selvfølgelig interesse i, at borgere og virksomheder opleveren meget høj grad af forsyningssikkerhed på affaldsområdet og at økonomi og miljøkvalitet ertilfredsstillende.Som myndighed har kommunerne ansvaret for, at husholdningsaffaldet og erhvervsaffald tilforbrænding og deponering bliver håndteret på forsvarlig vis bl.a. gennem affaldsplanerne, somalle kommuner skal udarbejde. Denne funktion synes vi er en vigtig, central og naturlig kommunalopgave.Vi imødeser et udspil til en ressourcestrategi, der betyder, at vi kan få skruet op for ressourceeffektivitet,affaldsforebyggelse og grøn vækst i samarbejde med de private aktører og vidensinstitutionernesamtidigt med, at vi får tilpasset forbrændingssektoren uden, at det hele bliverdyrere for borgere og virksomheder.Torben NøhrTeknik- og Miljødirektør i Køge Kommune og formand for KTCISSN 1902-2654

Stil miljøkrav– det er gratisSkraldebiler sviner og støjerGenerne fra renovationskøretøjer er store og konsekvensernefor vores bymiljøer og skraldemændenes arbejdsmiljøkan ikke ignoreres.Stil et rimeligt krav – sluk motoren under arbejdetMed velafprøvet dansk teknologi er det muligt forpolitikere og andre beslutningstagere at stille krav omvæsentlige reduktioner i brændstofforbrug og støj fra affaldsbiler– uden ekstra omkostninger for borgerne. Manskal blot skrive i de offentlige udbud at lastbilens motorskal være slukket under løfte- og komprimeringsarbejdet.Et tigerspring mod realisering af 2020-mål for transportbranchenFor den tunge trafik i byerne er omstilling til el-drev påarbejdskøretøjer et tigerspring frem.Med drift af køretøjernes arbejdsfunktioner ved hjælp afel i stedet for diesel eller gas opnås op til 50% besparelsepå brændstofforbruget. Lastbilens motor kan slukkes heltden halve arbejdsdag.Alle typer brændstofBatteridrev fungerer fint med alle typer brændstof(diesel, gas, ethanol o.a.). Uanset bilens drivmiddel sparesop til 50% brændstof. For dieseldrevne renovationsbilersvarer det til 20 -30 liter diesel pr. dag pr. køretøj.Næsten ingen støjNår arbejdsfunktionerne bliver el-drevne reduceresstøjen til glæde for borgerne og ikke mindst renovationsmedarbejderne,der udtrykker stor arbejdsglædeved støjreduktionen.Det går stærktEl-drev har så stor kraft at skraldespandene tømmeshurtigere.Energiregnskabet går opMed en intelligent styringsenhed lades Banke’s batteridrevop med certificeret ”grøn” vindmøllestrøm frael-nettet.Hele Europa er medDe danske virksomheder arbejder sammen med Europasstørste og førende producenter af skraldebiler omudrulning af den nye danske teknologi. Således kører derallerede i dag skraldebiler med danske el-drev rundt fleresteder i Danmark og Tyskland samt i Holland og Østrig.Det er gratis at stille krav til miljøet.Biowww.banke.pro

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERAffaldet sætter ny kursFremtiden tilhører de lande, hvor virksomheder, borgere og kommunertilsammen sikrer, at der bliver fremstillet mere og bedre uden at brugeflere ressourcer.Af | Ida Auken, miljøminister”Et af de steder, hvor der erbehov for et paradigmeskift, erpå affaldsområdet. Vi har indtilnu kendt affald som et automatiskresultat af den økonomiskeaktivitet i samfundet. Jo mereøkonomien har rullet, jo mereaffald har vi produceret. ”8

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERForestil dig hvordan dit hjem ville se ud, hvis det blev fyldt med 802kilo affald. Det kan være svært at se for sig, men sådan ville virkelighedense ud, hvis man undlod at gå ud med skraldet i et år. 802 kilosvarer nemlig til, hvad hver enkelt dansker producerer af affald omåret. Men vores affald er en værdifuld ressource, og i en verden hvorressourceknaphed er et af de allerstørste problemer, bliver vi nødt tilat se på vores måde at forbruge på.Pres på økosystemerneVores fælles klode er allerede i dag underlagt et massivt pres. Detglobale befolkningstal forventes at stige med 50 procent frem mod2050, hvilket giver sammenlagt ca. 9 milliarder indbyggere påjorden. Samtidig vil der allerede i 2030 være op mod tre milliarderflere middelklasse forbrugere, hvis efterspørgsel efter produkter oggoder vil lægge yderligere pres på den globale ressourceudnyttelseog økosystemerne. Hvis vi fortsætter som hidtil, vil vi i 2050 havebehov for mere end to planeter for at understøtte vores forbrug.Vi bliver derfor nødt til at gennemføre markante ændringer i voresmåde at forstå og forbruge ressourcer på.Et af de steder, hvor der er behov for et paradigmeskift, er påaffaldsområdet. Vi har indtil nu kendt affald som et automatisk resultataf den økonomiske aktivitet i samfundet. Jo mere økonomienhar rullet, jo mere affald har vi produceret. Men affald er spild af ressourcerog værdier, som fremover i stigende grad, vil blive afgørendefor vores vækst og velfærd.Omstilling frem mod år 2050Der er brug for at sætte en helt ny kurs. Vi skal tænke nyt og anderledes.Fremover skal vi holde meget bedre hus med de materialer,som vores økonomi bygger på. Affaldsforebyggelse og øget genanvendelseer vejen frem, hvis vi skal sikre, at værdifulde ressourcerikke ender på lossepladsen eller går op i røg. Vi har brug for en ressourcestrategi,som tager hånd om denne udvikling.Med ressourcestrategien vil vi frem mod 2050 gennemføre engrundlæggende omstilling fra at have fokus på håndtering af etproblem, affald, til at fokusere på muligheden, ressourcerne. For migat se hviler en succesfuld omstilling særligt på fem principper, dertilsammen skal være med til at sætte retningen for det nødvendigeparadigmeskift:• Ibrugtagning af nye materialer skal begrænses mest muligt – såvi beskytter miljøet og de knappe ressourcer.• Genanvendelsen skal øges, og kvaliteten forbedres – så veltjentikke er udtjent.• Danmark skal forbrænde og deponere mindre affald – så materialespildbliver historie.• Væksten i affaldsmængder skal afkobles fra den økonomiskevækst – så konkurrencen handler om mere for mindre.• Danmark skal sikre teknologiudvikling og arbejdspladser – sådansk konkurrenceevne er dansk ressourceeffektivitet.Globalt marked for miljørigtige produkterMed den samlede strategi vil vi nytænke hele affaldsområdet ogændre den nuværende affaldslovgivning til en ressourcelovgivning.En forbedret ressourceeffektivitet vil ikke alene give en langrække miljømæssige gevinster. Det er også en god forretning. Globaltset forventes markedet for miljørigtige produkter og serviceydelserfordoblet fra 1.370 milliarder dollars årligt til 2.740 milliarderdollars i 2020. Danmark skal være med helt i front af denneudvikling, og en øget ressourceeffektivitet udgør potentielt en del afløsningen på den økonomiske krise.Fremtiden tilhører de lande, hvor virksomheder, borgere ogkommuner tilsammen sikrer, at der bliver fremstillet mere og bedreuden at bruge flere ressourcer. Ressourcestrategien er en del afløsningen, og jeg ser det som et første stort skridt i bevægelsen modmindre forbrænding og mere genanvendelse. Vi skal sammen skabeen samfundsøkonomi med samme velfærd, men med et lavere forbrugaf ressourcer og mindre belastning af miljøet.9

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERModerniseringaf affaldssektorengiver udfordringerRegeringens ressourcestrategi for affaldshåndtering forventes at indeholde øgede krav tilgenanvendelse af affald og forslag til en liberalisering af forbrænding af affald. KLs holdninger, at den videre indsats skal gå på to ben. Det ene ben er en fortsat indsats for at øge genanvendelsenaf vores affald. Det andet ben er et styret forløb, hvorigennem man i en tilpassettakt og med sektoren i hånden kan få tilpasset kapaciteten til forbrænding af affald.Af | kontorchef Eske Groes og konsulent Anders Christiansen, kontoret for teknik og miljø, KLSelv om vi ikke har set ressourcestrategienendnu har regeringen med udspillet:”Danmark i Vækst - plan for vand, bio &miljøløsninger” lanceret en ny italesættelseom modernisering af affaldssektoren underoverskriften ” En konkurrencedygtig oginnovativ affaldssektor – fra affald til ressource”.Regeringen ønsker at gennemføreen modernisering af affaldssektoren, somskal bidrage til en mere effektiv allokeringog behandling af affaldet, for at opnå denbedste og billigste behandling og den mesthensigtsmæssige udnyttelse af forbrændingskapaciteten.Moderniseringen skalbidrage til at skabe bedre rum og incitamenttil udvikling af konkurrencedygtige ogomkostningseffektive ressourceløsninger ognye jobs inden for genanvendelse, herunderadskillelse af affaldsbehandlingen fra myndighedsansvareti kommunerne.Strategien nævner også, at der med ressourcestrategienogså vil være fokus på atoprette et partnerskab mellem kommuner,virksomheder, affaldsbehandlere, designerem.fl., som kan bidrage til at udvikle enkleog lettilgængelige affaldssystemer. Der stårogså, at der vil være fokus på indsamlingsordningeri kommunerne. Der er de senesteudmeldinger vi har.Den kommunale rolleDet er således noget uklart hvilken rollekommunerne skal spille fremadrettet påaffaldsområdet. På den ene side kan detindikere store begrænsninger i at styre affaldsstrømmene,på den anden side givekommunerne nye roller og muligheder.Kommunernes helt konkrete og praktiskemuligheder for at hjælpe med genanvendelseni den nye situation er helt afgørendefor hvilken form for modernisering vikommer til at se. Den danske affaldsmodelog vores måde hvorpå vi har organiseretaffaldshåndteringen har opnået ganske fineresultater sammenlignet med resten af EU.Dermed ikke sagt at vi ikke kan blive bedre,for det kan vi selvfølgelig – spørgsmålet erhvordan vi så skal gøre det bedre? Noglehar den opfattelse at affaldshåndtering børvære en offentlig infrastruktur opgave andre,at den opgave som kommunerne har haftsiden midt firserne med anvisningsret tilerhvervsaffald og pligt til at skaffe behandlingskapacitetskal konkurrenceudsættes,da hvile i sig selv er lig med ineffektivitetog ikke giver tilstrækkeligt med penge tilstatskassen. Miljøstyrelsen har lavet rapporter,der viser et effektiviseringspotentialei forbrændingssektoren på 8–10 %. I 201010

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCER”Kommunernes heltkonkrete og praktiskemuligheder for at hjælpemed genanvendelsen iden nye situation er heltafgørende for hvilkenform for moderniseringvi kommer til at se.”foreslår en tværministeriel arbejdsgruppeat realisere et effektiviseringspotentiale på350-420 mio. kr. pr. år ved at liberalisereforbrændingssektoren. KL er ikke enige istørrelsen af disse potentialer.Billig dansk affaldsløsningHvis vi ser på vores affaldssystem kan detfremhæves, at det sammenlignet med andrelande er billigt; vi har generelt godt styr påaffaldsstrømmene. I Danmark genanvendervi en stor del af de cirka 15 millioner tons affaldvi registrerer, vi har ekspertise i og traditionfor at forbrænde en stor del af voresaffald af og omsætte det til energi – især i etsamspil med el - og fjernvarmeproduktion,mens kun en lille del (ca. 5 %) deponeres. Tilsammenligning havner i gennemsnit ca. 40% af EU’s affaldsmængder på lossepladsen.Det er Miljøministeren og Miljøstyrelsen udstikkerde overordnede rammer for affaldet,mens det er kommunerne der bestemmer,hvordan affaldssystemerne tæt på borgerneindrettes. Der kan således siges meget godtom den måde, vi har håndteret og organiseretaffaldsområdet på i Danmark. Og derforskal vi tænke os godt om, når man nu gernevil modernisere affaldssektoren. Det handlerom at dosere den rigtige medicin mere endbare at stække vores forbrændingsanlæg.Metodefrihed og virkemidler tilkommunerneKL bakker op om øget genanvendelse, hvisdet giver mening. Altså hvis det miljøøkonomisker fordelagtigt. Kommunerne bidragergerne til en målsætning om øget genanvendelse.Hvis det skal lykkes effektivt, såkræver det, at kommunerne får en høj gradaf metodefrihed, og at kommunerne får denødvendige virkemidler til at implementeredet. Der er derfor behov for at klargørekommunernes helt konkrete og praktiskemuligheder for at hjælpe med genanvendelseni den nye situation.Klima- og energiministeren har igangsaten række analyser – som opfølgning på energiforliget.En af analyserne går på, hvordanvi forsyner os med fjernvarme fremover, nårvi udfaser de fossile brændsler. Synspunktetfra KL er: lad os afvente analysens konklusioner,inden vi træffer meget vidtrækkende beslutningeromkring forbrænding af affald, dertrods alt står for 20 pct. af vores fjernvarme.Analysen forventes færdig til sommer.Tilpasning af forbrændingskapacitetskal ske gennem en styret og trinvis omstilling,hvor kommunerne har hånden på roret.Kommunerne skal kunne stå i spidsen foren omlægning af affaldsforbrændingssektoren,der kan foregå i et tempo og en form,der på en gang støtter op om mere genanvendelse,men også forhindrer, at varmeregningernefor forbrugerne pludselig stigervoldsomt, og der mistes store samfundsmæssigeværdier.KL har peget på forhold, der i liberaliseringsperspektivethar betydning for voresforbrændingsanlægs konkurrenceevne iforhold til anlæg i udlandet. Det er især følgendefire forhold:• Udbudsreglerne, som for tiden er til forhandlingi EU• Varmeprisreglerne, da salg af varme stårfor halvdelen af et anlægs indtægter• Affaldsafgiften, da Danmark nu er deteneste land i EU, der har en afgift på forbrændingaf affald• Reglerne for et anlægs prissætning af affald,da et anlæg i dag kun må tage densamme pris for alt affald og dermed ikkevia en marginalpris kan konkurrere omekstra affald.Disse fire regelsæt må indrettes, så danskeanlæg er konkurrencedygtige i forhold tiludlandet. Desuden må der etableres enordning, som sikrer en hensigtsmæssig ogøkonomisk forsvarlig afvikling af urentableforbrændingsanlæg, altså de anlæg, derikke kan klare sig under en ny regulering.Vi foreslår en ordning, hvor man finansiererdette internt i branchen. Det er en løsning,der er kendt fra elbranchen.Som det fremgår af ovenstående tegnerder sig betydelige udfordringer omkringmodernisering med mere genanvendelse,effektivisering, adskillelse af myndighed ogdrift, kapacitetstilpasning af forbrændingsanlæg,og det at betragte affald som enressource.11

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERAffaldssektorensomorganisering åbnermulighed for vækst oginnovation i affaldsbranchenDansk Industri har gennem de seneste 10 år været fortaler for, at organiseringenaf affaldssektoren skal omlægges. En omlægning der skal bringe affaldsområdet fra enfinmasket kommunal styring til en mere markedsbaseret regulering.Af | chefkonsulent Svend-Erik Jepsen, Dansk IndustriEn omlægning af affaldssektoren kan bringeinnovation og udvikling af nye ressourceteknologertil Danmark. DI mener helt overordnet,at de oprindelige regler der blev udvikleti 80’erne og 90’erne, gav mening i dentid og sammenhæng, hvor de blev udviklet.Men udviklingen er løbet fra reguleringen.Fra affald til ressourcerDe gældende regler og organiseringen erudviklet i 80’erne, hvor der var et klart ogentydigt behov for at få skabt behandlingsfacilitetertil affaldet, specielt det brændbareaffald. Alternativet til forbrænding var ikkesom i dag genanvendelse, men deponeringpå lossepladser, som der i øvrigt også varmangel på. Kommunerne løftede derfor pådet tidspunkt en vigtig samfundsmæssig opgave.Men gennem de seneste år er der sketen række ændringer i form af en øget internationaliseringaf affaldsregler og affaldsbehandling.Hovedparten af affaldsreguleringener i dag baseret på EU’s direktiver og forordninger.Samtidig er der i udlandet rivendegang i udvikling af metoder og teknologier tilat udvinde ressourcer fra affaldet. Metoderder bliver mere og mere specialiserede ogavancerede, og det kræver også, at affald flytteslængere og længere inden oparbejdningog ofte over landegrænser. Så der er behovfor at de danske regler også moderniseres,hvis Danmark skal tiltrække de nye metoderog anlæg til ressourceoparbejdning, og ikkeblot være indsamlings og forsorteringsstationforud for eksport til andre EU lande.I dag er der værdi i mange affaldsstrømme,og der er et finmasket regelværkaf direktiver, love og bekendtgørelser, dersikrer at såvel borgere som virksomhederhåndterer affaldet på den mest hensigtsmæssigemåde. Dermed er behovet for denfinmaskede kommunale styring forsvundet.DI har derfor gennem de sidste 10 år vedvarendeargumenteret for, at der er behov for,at reglerne bliver tilpasset den virkelighedvi lever i i dag. Der er behov for, at der bliveradgang til affaldet for de mest innovativeog fremsynede ideer, så vi sikrer, at alle deressourcer det er teknisk, miljømæssigt ogsamfundsøkonomisk fornuftigt at genanvende,bliver genanvendt.Markedsgørelse af det kildesorteredegenanvendelige erhvervsaffaldMed affaldssektorens organisering fase I,blev der gennemført en delvis markedsgørelseaf affaldsområdet, så det kildesorteredegenanvendelige erhvervsaffald blevfritaget for den kommunale anvisningsretog pligt. En vigtig og tiltrængt ændring afde gældende regler, der blandt andet harværet med til at gøre de forskellige aktørersroller tydelig. Det betyder, at ansvar og pligterer entydige:• de centrale myndigheder fastsætter reglernefor, hvordan affald skal håndteres,12

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCER”Alternativet til forbrænding var ikke som idag genanvendelse, men deponering på lossepladser,som der i øvrigt også var mangel på.Kommunerne løftede derfor på det tidspunkt envigtig samfundsmæssig opgave”.• kommunerne fører tilsyn med, at affaldsproducenternefølger disse regler• de affaldsproducerende virksomhederhar ansvar for, at deres kildesorteredegenanvendelige erhvervsaffald afsættestil en godkendt indsamlings- ellergenanvendelsesvirksomhed• de godkendte indsamlere og genanvendelsesvirksomhedersørger for, atressourcerne i affaldet udnyttes bedstmuligt og afsætter ressourcerne tiloparbejdning.Men todelingen af ansvaret for affaldshåndteringenmellem virksomheden ogkommunen er ikke en specielt logisk ellerfunktionsdygtig afgrænsning. Det er oplagt,at der er vid mulighed for en diskussionmed sin tilsynsmyndighed om, hvorvidtdet affald man som industrivirksomhedbesidder, er kildesorteret, genanvendeligterhvervsaffald eller anvisningspligtigt blandetaffald.Reglerne på dette område har nu fungereti et par år, og der er DI bekendt ikkekonstateret problemer med at det markedsgjorteaffald ikke er blevet behandletkorrekt. Vi mener derfor, at det nu er tid tilat få hele affaldsområdet indrettet efter desamme principper.Adskil myndighed og drift– adgang til affaldetEt af de helt store problemer i den nuværenderegulering af det blandede og detforbrændingsegnede affald er, at virksomhederneikke oplever en adskillelse mellemkommunernes myndighedsforpligtelserog kommunernes driftsinteresser. Dentværministerielle arbejdsgruppe vedrørendeorganisering af affaldsforbrændingsområdetkonstaterede i december 2010 at genanvendelseni de kommuner, der ikke ejer ellerer medejer af et affaldsforbrændingsanlæg,er 7 % højere end i de kommuner, der harejerskab i forbrændingsanlæg. Det indikerer,at der er problemer med at adskille myndigheds-og driftsrollen.Hvis vi i Danmark gerne vil være medi blandt de lande, der udvikler de nye teknologierog metoder til bedre udnyttelse afaffaldets ressourcer, og metoder der kan givede eksisterende genanvendelsesmetoder etkvalitetsløft, så er der behov for, at der medRessourceplanen gennemføres en reel adskillelsemellem myndighed og drift.Det handler om, at de nye og innovativemetoder skal have adgang til affaldet. Vi harbrug for, at der opstår en sund konkurrenceom affaldets ressourcer, det giver både denbedste genanven-delse og den laveste pristil glæde for virksomheder og borgere iDanmark.Lige netop i disse år sker der envoldsom udvikling internationalt med etparadigmeskift fra at anse affald som etproblem til at anse affald som en ressourcetil nye produkter. Mange af DI’s medlemmerarbejder med at ind tænke deres produktersaffaldsfase i designfasen, det er det noglekalder cirkulær økonomi.Lige nu står vi overfor et strategisk valgi Danmark, skal vi køre videre i den gamleudslidte Lada, der hoster af sted i nødsporet,eller skal vi udvikle affaldsområdettil at være en velfungerende moderne ogmiljøbevidst hybridbil, der cruiser af sted ioverhalingssporet?I DI håber vi, at Ressourcestrategien ogden kommende Affaldsforebyggelsesstrategigiver en ny retning i reguleringen af affaldsområdet.Det kan være med til at sikre,at affaldsområdet blive kendetegnet vedvækst, innovation og nye arbejdspladser.13

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERKommunernes videner vigtig i fremtidensaffaldssektorFor at sikre en optimal videndeling, innovation og udnyttelse af affald skal kommunerne bådeinddrages aktivt i en grøn omstilling af affaldssektoren og bevare retten til at anvise affald iegne forbrændingsanlæg, siger de to formænd i Dansk Affaldsforening.Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist for Dansk Affaldsforening– Der er nogen, der kalder os pyromaner,fordi de tror, at vi bare vil sætte ild tilalting! Men det prædikat vil vi godt haveos frabedt. For selvom mange af voresmedlemmer ejer et forbrændingsanlæg, brugervi det meste af vores tid på at snakkeom, hvordan vi kan øge genanvendelsenog bedst nyttiggøre det affald, vi samlersammen.Ordene kommer fra den ene af deto formænd i Dansk Affaldsforening MadsJakobsen, der også er næstformand NVRaffaldi/s og formand for arbejdsmarkedsudvalget(V) i Struer Kommune.Dansk Affaldsforening, som omfatter 52kommuner og kommunale affaldsselskaber,er en ny forening, der er opstået ved en fusionmellem affald danmark og RenoSam.Hans medformand, Ove E. Dalsgaard– tidligere borgmester i Ballerup (A) ogbestyrelsesformand for Vestforbrænding,supplerer:– Vi skal ikke glemme, at man får billigvarme og el ud af at brænde det affald,man ikke kan genanvende. Og 20 procentaf landets fjernvarme er jo produceret vedafbrænding af affald. Men vi er helt enigemed miljøministeren i, at vi som kommunerskal blive bedre til at udsortere affaldet oggenbruge det frem for at brænde det.Opløftende møde medmiljøministerenDe to formænd har netop været til mødemed miljøminister Ida Auken, hvor de fremlagdeforeningens holdninger til fremtidensaffaldssektor. Baggrunden for mødet var, atregeringen som led i sin grønne omstillingvil lancere ”en ressourcestrategi med fokuspå en modernisering af affaldssektoren” –som der står i regeringens ’Vækstplan forvand, bio & miljøløsninger’ fra marts 2013.De er begge opløftede af mødet.– Vi var der en hel time, selvom mødetkun var planlagt til at vare en halv time,siger Ove E. Dalsgaard.– Et af formålene med mødet var, at visom kommuner gerne vil bidrage med voresmangeårige erfaringer og know how indenfor affaldshåndtering. Og jeg synes, at vi fikbekræftet, at vi gensidigt har behov for hinanden.Ministeren er klar over, at der ikkeblot er tale om et gearskift, men et skift overi en helt anden vejbane, som hun ikke kanforetage uden at gøre brug af vores erfaringer,siger Mads Jakobsen.Frygt for liberalisering afaffaldssektorenDet største forbehold, Dansk Affaldsforeninghar over for en ny ressourcestrategi, erforventningen om, at ministeren vil efterkommede økonomiske vismænds råd om atliberalisere affaldssektoren, sådan at kommunernefår frataget deres ret til at brændeaffald i egne forbrændingsanlæg. I et oplægtil Det Miljøøkonomiske Råd i februar 2013har vismændene støttet sig til en tværministerielanalyse fra 2010, der konkluderer,at der er 350 millioner kr. årligt at spare vedeffektiviseringer i affaldssektoren.– Vi er enige, når regeringens vækststrategitaler om ”en national indsats forfremme af industriel symbiose mellem virksomheder”.Men vi stiller spørgsmålstegnved vismændenes konklusion om, at man14

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERkan spare 350 mio. kr. ved at liberalisere affaldssektoren,dels fordi udregningerne ikkeholder på grund af for lavt anslåede rentesatser,hvorfor man allerede her kan trække80-90 millioner. kr. fra. Dels fordi de ikkekobler deres beregninger med den sammenhæng,affaldsforbrændingen har medenergisektoren, siger Mads Jakobsen.– Store dele af affaldssektoren er joallerede i dag varetaget af private medkommunerne som ansvarlige. Men at køreaffald væk fra en genbrugsstation er ikkedet samme som at håndtere det affald, derskal bruges til forbrænding. Og da kommunernehar investeret 20 milliarder kr. iforbrændingsanlæg, skal de fortsat have rettil at levere eget affald i egne anlæg for attjene deres investeringer hjem, siger Ove E.Dalsgaard og tilføjer:– Det udelukker ikke, at vi ikke er indstilledepå, at ineffektive forbrændingsanlægskal udfases. Men når et forbrændingsanlægskal udskiftes, vil vi som kommunergerne være med til at sikre, at borgerne fortsatfår leveret varme i deres rør til en godpris. Det behøver ikke nødvendigvis at værevarme fra forbrænding, men kan sagtensstamme fra biomasse eller biogas. Jeg harsvært ved at se, at private aktører vil påtagesig den opgave uden at ville tjene penge.– Liberalisering af affaldssektoren virkerheller ikke som den mest oplagte løsning pået marked, hvor vi kan konstatere, at de privateaktører er på vej ud. For eksempel harbåde DONG og Vattenfall sat deres anlæg tilsalg, supplerer Mads Jakobsen.Går ind for samarbejde med privateBegge understreger, at de ikke er imod, atprivate aktører bliver involveret i udviklingaf affaldsområdet.– Vi går ind for partnerskaber mellemog private og offentlige. Og inden for voresbranche foregår der mange interessanteudviklingsarbejder mellem kommuner ogprivate, hvor man sammen forsøger at blivebedre til at udskille affaldet i fraktioner forbåde at genanvende det og udvikle biogasog næringsstoffer – f.eks. i projekter somAikan/Solum og REnescience.– Bare fordi vi er kommunalt ejede forsyningsselskaber,er det ikke ensbetydendemed, at vi ikke er innovative, indskyderMads Jakobsen.– Men vi vil gerne være med til at prægeomstillingen, netop fordi der i kommunerneer en stor viden og en mangeårig erfaringpå affaldsområdet – som vi også er berømtefor ude i verden, siger Ove E. Dalsgaard, dermedgiver, at kommunerne kan blive endnubedre til at genbruge affaldet:– Vi er enige med Ida Auken i, at den organiske,grønne del af husholdningsaffaldetskal ud af forbrændingen. Lad os få det omdannettil biogas, som kan bruges til tungtransport – for eksempel til skraldebilerne,der ville kunne få fyldt gas på fra særlige fyldestationerpå de store forbrændingsanlæg.Tid nok til omstillingHvis regeringen vil liberalisere affaldssektoren,er det vigtigt, at kommunerne får godtid til at omstille sig, mener de to formænd.– Der har været forlydende om, at enomstilling skulle ske inden for fem-otte år,hvilket er for kort tid. Kommunerne behøvertid nok til at implementere en helt ny kapacitet,der kan klare at tage flere hundredtusindetons bioaffald og anlæg, der kan producerebiogas. Dertil kommer, at der sikkertikke er mange kommuner, der vil investere inye anlæg til en halv eller en hel milliard kr.,hvis det hele skal liberaliseres om kun otteår, siger Ove E. Dalsgaard.Begge håber, at dagens møde medmiljøministeren er det første skridt i enkonstruktiv dialog. Som Mads Jakobsenformulerer det:– Det er vores overbevisning, at kommunernekan sørge for den bedste, billigsteog mest miljørigtig udvikling. Og derforvil vi så frygtelig gerne bidrage med voresekspertise.Dansk AffaldsforeningDansk Affaldsforening er en fusion mellemaffald danmark og RenoSam , der trådte i kraft1. januar 2013 og tæller 52 kommuner og kommunaleaffaldsselskaber. I fusionsåret 2013 harforeningen to formænd:• Ove E. Dalsgaard (A), bestyrelsesformandfor Vestforbrænding, tidligere borgmester iBallerup, medlem af Socialudvalget i BallerupKommune.• Mads Jakobsen (V), næstformand NVRaffaldi/s, formand for arbejdsmarkedsudvalget iStruer KommuneDansk Affaldsforening ønsker bl.a.:• At skabe de bedst mulige rammevilkårfor opgaveløsning på affaldsområdetog sammenhænge mellem affaldshåndtering,energiforsyning og ressourceudnyttelse.• At fremme samarbejde, videnudvekslingog -formidling mellem medlemmerne og beslægtedeorganisationer og foreninger.• At sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcernei affaldet ved at tænke i helheder.• At sikre de kommunale værdier, der erbundet i affaldssektoren.Læs mere: www.danskaffaldsforening.dk15

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERNu skal Europaholdes rentHold Danmark Rent er blandt initiativtagerne til den første”Clean Europe Week” nogensinde i maj 2014Det bliver ikke kun valget til Europa-Parlamentet, der kommer tilat sætte sit mærke på maj 2014. Måneden er nu også udvalgt til atlægge uge til den første ”Clean Europe Week”.Rengøringsugen sætter fokus på indsatsen mod henkastet affaldi hele Europa med aktiviteter, kommunikation og konferencer.EU-institutioner, parlamentarikere, nationale og lokale politikere,virksomheder og interesseorganisationer har meldt sig på banen.Nu inviteres alle danskerne også til at være med.”Havfuglene er ikke kun ramt af plasticaffaldet, men også affiskeline og fiskenet, der enten flyder rundt i havet eller skyller oppå stranden,” fortæller direktør i Hold Danmark Rent, Anne HolmHansen. ”Henkastet affald er en ressource, der kan genbruges, hvisden havner det rigtige sted. Så det giver både glæde og mening atsmide skraldet i skraldespanden i stedet for i naturen.”Kilde: Hold Danmark RentEuropæisk netværkDet er det nyetablerede Clean Europe Network, der står bag CleanEurope Week. Organisationer og statslige institutioner fra heleEuropa deltager, og fra dansk hold er Hold Danmark Rent tovholder.Netværket har, ud over den danske præsentation, deltagere fra Belgien,England, Estland, Tyskland, Finland, Frankrig, Irland, Holland,Nordirland, Skotland, Sverige, Schweiz og Wales.”Henkastet affald gør os kede af det. Så der er god ræson i atarbejde for et renere Danmark og Europa. Derfor deltager vi medglæde i samarbejdet,” siger direktør for Hold Danmark Rent, AnneHolm Hansen. ”Affald respekterer ikke landegrænser, så det givergod mening at samarbejde med landene i regionen.”Plasticaffald generer havfugleAlt henkastet affald påvirker vores humør, men noget affald er decideretfarligt for mennesker og dyr. Et eksempel på dette er plasticaffaldi havet.7. marts offentliggjorde EU-Kommissionen et papir, der redegørfor behovet for at begrænse plasticaffald i naturen. Her var der ogsåsærligt fokus på havområderne.I blandt andet Nordsøen ses der nu også eksempler på havfugle,der tager plasticaffald for mad og derefter akkumulerer plastic’en imaven. Plastic nedbrydes ekstremt langsomt, så fuglene dør simpelthenaf sult, når der ikke er plads til rigtig mad i maven.EUs miljøkommissær Janez Potocnik og Hold DanmarkRents direktør Anne Holm Hansen.16

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCEREt bud på en fremtidigressourcesektorEn selskabsgørelse af forbrændingsanlæggene kan være lige om hjørnet, og det kan giveudfordringer, som kan få panderynkerne frem i kommunerne. Men det giver også mulighed forat se fremad og tænke nyt: lad os pulje mængderne og samarbejde om sorteringsanlæg.Af | Lene Dyrskov Toftgaard, kontorchef for Miljø, Frederiksberg Kommune og formand for KTC-undergruppen om Affald og ressourcerFor kommunerne er det ikke nyt at tageansvar på affaldsområdet. Vi har væretgaranter for de nødvendige samarbejderog investeringer i deponier og forbrændingsanlægi de tider, hvor ingen andre togansvar. Tiden har heldigvis ikke stået stillesiden starten af 1970’erne, hvor mange afselskaberne med fokus på forbrændingblev dannet. Genanvendelsen er vokset påden måde, som det har givet bedst meninglokalt - det vil sige ved flere afhentningsordningerog sorteringsmuligheder på stadigtflere bemandede genbrugspladser.I Erhvervs- og Vækstministeriets ”Danmarki arbejde - Vækstplan for vand, bio ogmiljøløsninger” fra marts 2013, beskriverregeringen, at de vil modernisere affaldsforbrændingssektoren,så myndigheds- ogdriftsherrerollen adskilles. Samtidig vilden kommende ressourcestrategi givetvisindeholde nogle høje mål for genanvendelse.Tilsammen to udfordringer som vi ikommunerne skal have til at spille sammen.Hvis kommunerne reelt skal løfte en ressourcedagsorden,kræver det, at vi i kommunernetænker nyt, også med nye privateparter. Derfor vil jeg slå til lyd for, at vi puljeraffaldsressourcerne og indgår i offentlig-privatpartnerskaber (OPP) om nye anlæg.Tværkommunale ressourcer– bredt samarbejde om afsætningaf ressourcerVi skal undgå suboptimering og i stedetpulje vores mængder og i fællesskab driveudviklingen og dermed modne markedet forressourcerne. Hvis kommunerne hver isærudbyder ressourcerne på hver vores måde,gør vi kun udfordringerne større. Umodnemarkeder er en risiko både for kommunerneog for de private aktører. Derfor foreslår jegen model, hvor kommunerne indgår i partnerskabermed private aktører om at puljemængderne sammen. Ved at holde døreneåbne for mængder fra private indsamlere,hjælper vi i samme moment virksomhedernemed at løfte deres del, og alle ekstramængder er velkomne for at minimereomkostningerne for den enkelte. For medudsigt til nye ordninger for organisk affaldog større genanvendelse af det tørre affalder der behov for at skærpe opmærksomhedenpå, hvordan vi sikrer det nødvendigefundament for afsætning af ressourcerne.Offentlig-privat partnerskab omcentrale sorteringsanlægI kommunerne er vi gode til at indsamlekildesorteret affald, og mange kommunerer i gang med at udvide afhentningsordningernefra husstandene. Men skal vi foralvor rykke på indsamlingen af ressourcer,ville et sorteringsanlæg i OPP-regi væreet godt supplement til kildesorteringen. Ien sådan OPP-model kunne kommunernebidrage med vores viden og erfaringer, ogvi kunne have fokus på at holde ressourcernei kredsløb. Fra private aktører har vibrug for risikovillig kapital, optimering afdrift og mulighed for at realisere udviklingspotentialerne.Det ville give grundlag foren rentabel drift og grøn vækst med bådeFormand for KTCs gruppefor Affald og ressourcer,Lene Dyrskov Toftgaardressourcer og arbejdspladser i Danmark.Kommunerne har en værdifuld indsigt ogløbende interesse i at deltage i udviklingen,så sorteringen ender i en reel materialeudnyttelseaf ressourcerne. Men det kræver, atvi i kommunerne kan favne et paradigmeskifti affaldssektoren og er med fra start,når den fremtidige ressourcesektor blivergrundlagt.17

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERDe nye købmændAktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd.Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, somfindes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning kræver nytænkning,klare rammevilkår og nye partnerskaber, mener DAKOFA.Af | Pauli Andersen for DAKOFADirektør Ole Morten Petersen,DAKOFAVigtige metaller til industriformål, fosfortil afgrøderne og fødevareindustrien, kulstoftil fremstilling af kemikalier og farvestoffer.Det er blot en del af vareudbuddet i en nyindustri, der skal udvinde sine produkter afde dyrebare men knappe ressourcer, som idag i vid udstrækning brændes eller deponeressammen med de kasserede produkter,de er en del af. Knaphed på ressourcer somfosfor, kritiske metaller og ikke fossilt kulstoffår priserne på jomfruelige ressourcer til atstige. Det øger i sig selv incitamentet til atdrive flest mulige ressourcer ud af affaldet.Miljøminister Ida Auken (SF) har sendthvid røg ud af ministeriets skorsten somet klart signal om den fagre ny købmandsforretning,der skal baseres på minedrift idanskernes affald. Hun har fjernet ordet ”affald”fra titlen på det affaldspolitiske udspil,hun er på vej med. Ved at kalde sit initiativfor en National Ressourcestrategi markererhun et paradigmeskift i synet på affald. Forfremtiden skal de offentlige og private aktørervænne sig til at tænke i ressourcer, nårde hører ordet ”affald.”Det overordnede mål med udspillet erat minimere miljøbelastningen fra affaldsamtidig med, at udbuddet af vigtige ressourcerøges.Udspillet, der ventes at være rettet modisær organisk affald, bygge- og anlægsaffald,elektronikaffald og tørre fraktioner som papir,plast og metal, får umiddelbart medspil iDansk Kompetencecenter For Affald, DAKO-FA, der omfatter en lang række offentlige ogprivate aktører på affaldsområdet. Direktør iDAKOFA, Ole Morten Petersen ser udspilletsom et enestående afsæt for, at affaldssektorenkommer til at bidrage til grøn vækst iDanmark”Intentionen bag ressourcestrategien er,at vi skal til at anskue affald som værenderessourcer, og dermed noget, der ikke bareskal væk, men derimod indgå i nye kredsløb.Der er naturligvis fortsat behov for forbrændings-og deponeringsanlæg, men baggrundenfor ressourcestrategien er konstateringenaf, at der på flere områder er knaphedpå de ressourcer, som traditionelt er blevetbenyttet til produktion af alle de materiellegoder, vi i dag betragter som en naturligdel af et velfærdssamfund. Men hvis voresbørn og børnebørn også skal have mulighedfor at opleve en flig af velfærdens goder, erdet nødvendigt, at vi allerede nu kickstarterprocessen,” siger Ole Morten Petersen.Udsigten til, at affaldssektoren i stigendegrad skal bevæge sig ind på markedetfor genanvendelige ressourcer harallerede sat gang i de indledende manøvrer.DAKOFA afholdt sidste år en ”Ressourcecamp”i samarbejde med KommunernesLandsforening og nogle af de tungesteaktører indenfor dansk erhvervsliv, DanskIndustri, Dansk Byggeri samt Landbrug ogFødevarer.Resultatet af sessionen var et omfattendeidekatalog med en vision for 2050 samt18

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERmål for 2024 og delmål for 2018 indenfor dehovedindsatsområder Miljøstyrelsen havdeudpeget.Kataloget blev sendt til miljøministeren.Og beskeden fra det bredt sammensatteforum af affalds- og erhvervsfolk var heltoverordnet, at de politiske rammer om denny kurs på affaldsområdet helst allerede i2013 bliver meldt klart ud.Mens visionen fra såvel affaldssektorensom regeringen er kursskiftet fra affaldshåndteringtil ressourceforretning, bliverden konkrete implementering af skiftet enny og stor udfordring for aktørerne. En afde vigtigste udfordringer er spørgsmåletom, hvordan der kan skabes et marked forafsætning af de fraktioner, der kan udsorteresfra affaldet.Ole Morten Petersen, DAKOFA pegerpå, at de offentlige og private aktører påaffaldsområdet i fællesskab bør igangsættenogle partnerskaber eller samarbejder medhenblik på at sikre at både udbuddet ogkvaliteten af ”varerne,” - ressourcerne i affaldet- tilfredsstiller de produktionsbrancher,som har mulighed for at benytte desekundære råvarer ved produktion af nyeprodukter.”Der skal etableres nogle samarbejdermellem sektorerne, så vi får elimineretdet ”missing link”, som eksisterer mellemaffaldsbranchen og produktionssektoren,”siger Ole Morten Petersen.Vejen mod en mere udbredt anvendelseaf de sekundære råvarer fra affaldet bliverallerede i nogen grad banet af markedskræfterne.Flere store virksomheder tænkeri de baner alene af kommercielle årsager.Den svenske møbelproducent, IKEA er eteksempel. IKEA arbejder for at reduceremængden af affald i produktionen. Affald fraén produktionsproces anvendes så vidt muligti fremstillingen af andre produkter. IKEAgenbruger store mængder materialer somf.eks. pap, papir, plast, træ, metal og glas,hvorved man i høj grad undgår at skulle anvendenye ressourcer i produktionen.Men selvom markedet i sig selv vilpresse øget anvendelse af ressourcer fra affaldetigennem, er der ifølge DAKOFA brugfor al den innovation, nye partnerskaber kandrive frem i forsøget på at geare sektoren tilde nye tider.Forskere som seniorforsker i innovationssystemerMads Borup DTU og professorpå Roskilde Universitet, Jacob Torfing erenige om, at de bedste landvindinger skabesi samspil mellem en lang række aktører.”Ofte tænkes der for meget ”in house.”Vi har da selv ideerne, lyder ræsonnementet.Men det holder ikke. Den bedste innovationer den, der er drevet af samarbejde,” sagdeeksempelvis Jacob Torfing på et møde iDAKOFAs tekniske råd for nylig.Direktør i DAKOFA, Ole Morten Petersenpeger af samme grund på partnerskabersom et af DAKOFAs vigtigste fokuspunkteri 2013.”Vi betragter os selv og branchen forat være i en fase, hvor vi står over for noglevigtige valg med henblik på at få sat handlingbag målsætningerne om grøn vækstog nye partnerskaber, så vi kan generobreden globale førertrøje, hvad angår nytænkningog effektivitet i affalds- og ressourcesektoren.Det medfører, at DAKOFA viakonferencer, Teknisk Råd, bestyrelsen ogdiverse andre fora vil forsøge at skabe denødvendige kompetencer og et tilstrækkeligtbeslutningsgrundlag for, at vi kan sikreen udvikling til gavn for såvel miljøet somden økonomiske vækst,” siger Ole MortenPetersen.”Der skal etableresnogle samarbejdermellem sektorerne,så vi får elimineretdet ’missing link’, someksisterer mellemaffaldsbranchen ogproduktionssektoren.”19

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCER - virksomhedsnytSlaggematerialer tilbygge- og anlægsprojektersparer pengeVejret gør det ekstra attraktivt at anvende forbrændingsslagger som fyld- og bundsikringsmateriale.Og så er der store økonomiske besparelser og overskud på miljøkontoen.Materialerne kan ofte leveres gratis på Sjælland og Lolland Falster.Vejret har stor betydning for de fleste anlægsprojekter. Det kan allebygherrer nikke genkendende til. Egenskaberne i de materialer,der anvendes til fyld- og bundsikringsmaterialer, er afgørende for, atkvalitet og tidsplaner kan overholdes.Derfor er forbrændingsslaggeret godt alternativ som fyld- og bundsikringsmateriale.Økonomien er også attraktiv i forhold til jomfruelige materialerog anvender man forbrændingsslagger er der også gevinst på miljøkontoen.Det fortæller miljøchef Jens Arre Nord fra RGS 90 A/S.- Én af de helt store fordele ved forbrændingsslagger er, at dekan udlægges i næste alt slags vejr uden at give de problemer somgrus og jord gør. Vejdirektoratet og entreprenørerne har f.eks. haftstor succes med at anvende forbrændingsslagger ved byggeriet afRute 21, den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Sjællands Odde,fortæller Jens Arre Nord.Materialernes tekniske egenskaber er kun én af de fordele somer ved at anvende forbrændingsslagger. ”Økonomien er yderst attraktivi forhold til at anvende jomfruelige råmaterialer,” fortællerJens Arre Nord.Slaggerne anvendes bl.a. til byggeprojekter, halbyggerier, p-pladser, vejbyggerier og cykelstier. RGS 90 A/S bistår med myndighedskontakttil et projekt og kan levere slaggematerialer udenberegning på Sjælland og Lolland Falster.Miljøet i centrumAnvendes slagger gavner dette miljøet på mange måder. Dels vilman spare de jomfruelige råstoffer som fx grus, dels vil der blivesparet deponeringsplads til slaggerne.Ved anvendelsen af slaggerne skal der søges om myndighedstilladelse,men dette hjælper RGS 90 A/S med. ”Vi sørger selvfølgeligfor, at alle miljøforhold er i orden og at de materialer der leveres erdokumenterede i alle henseender, så kunderne kan være helt tryggeved at anvende slaggerne til deres projekt,” fortæller miljøchef JensArre Nord.Kilde: RGS 90 A/S20

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCER - virksomhedsnytBatteridreven affaldsindsamlingsparer 50 procent på brændstoffetEnergiminister Martin Lidegaard afslørede i januar måned 2012 det nye danske batteridrev tildagrenovationsbiler som siden har kørt test i Danmark, Holland, Tyskland, Østrig og Spanien.Demonstrationsprojekt viser enormt potentiale for ny dansk teknologi.Resultaterne taler for sig selv; støjen halveresog der spares op til 50% af brændstoffet – uansetom det er dieselolie, biodieselolie, ethanol,eller gas, som driver lastbilernes motor. Besparelserneskyldes, at man ved hjælp af det storebatteri anvender grøn strøm til at udføre løfteogkomprimeringsarbejdet i forbindelse medaffaldsindsamlingen.Demonstrationsprojektet, som er støttetaf Region Syddanmark, viser tydeligt, at teknologiener implementeringsparat og desudenformentlig er helt omkostningsneutral for borgerne.Derfor er der ingen hindringer i vejen for,at kommunernes forsyningsselskaber kræverendnu skrappere miljøkrav på området endde gør nu. Sønderborg kommune har alleredeimplementeret den nye teknologi fuldt ud ogSlagelse følger trop per. 1. maj. Dermed findesder gode referencer og grunden er lagt for et nyteksporteventyr. Berlin, Amsterdam og Bremener allerede på kundelisten.Konsortiet bag projektet har virksomhedenBanke Accessory Drives i front og tællervirksomheder som Danfoss, O.J Electronics, ogMeldgaard Miljø, samt SDU og GTS-instittuttetDelta. Banke og Sauer-Danfoss starter nu et nytudviklingsprojekt, som skal vise samme teknologiimplementeret på store byggepladskraner.Kilde: Banke Accesory DriveMartin Lidegaard, Rasmus Banke, adm. dir.Banke Accessory Drives, Thomas Schmitz,adm. dir. Zöller-Kipper GmbH. - verdens størsteproducent af lifte til dagrenovationsbilerog adm. dir. Henrik Meldgaard, MeldgaardMiljø, ved præsentationen af batteridrevettil renovationsbiler.DERFOR SKAL JERN OG METAL GENVINDESSKROT ER EN VÆRDIFULD RÅVAREJordens ressourcer er begrænsede, og skrot er eneftertragtet råvare. Fx er næsten halvdelen af verdensstålproduktion baseret på genvundet jern.GENVINDING SPARER MILJØET FOR CO2Det er mindre energikrævende og forurenende atgenanvende jern og metaller end at fremstille demfra bunden - det gør en forskel og skåner miljøet forunødvendige CO2-udledninger.H.J. Hansen indsamler og genanvender dit gamle jernogmetalskrot - vi sikrer miljørigtig håndtering.Kontakt os i dag eller besøg os på www.hjhansen.dkH.J. Hansen Genvindingsindustri A/SHavnegade 100 D | DK - 5000 Odense CTlf. + 45 63 10 91 00 | info@hjhansen.dk | www.hjhansen.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERStil om til grønt– gå via skraldetDer kan skydes genvej til den grønne omstilling via affaldssektoren. Her har man nemligbåde know-how og erfaring med udviklende partnerskaber, men ”vi savner kendteog understøttende rammebetingelser – og frygter effekten af tvungne udbud”, lyderdet fra direktøren i Dansk Affaldsforening.Af | Vivi Nør Jacobsen, politisk konsulent, Dansk AffaldsforeningMan kan hurtigt få indtryk af, at et ressourceeffektivtog grønt samfund, krævernoget helt nyt og banebrydende fra tidensmediebillede og regeringens reformpakker.Men direktøren i Dansk Affaldsforening,Jacob H. Simonsen, ser knap sort på vejentil fremtiden. Han mener, at affaldsbranchenhar erfaringer og viden, som giver et solidtafsæt for at omstille sig til grønt.- I affaldssektoren har vi know-how ogerfaringer, der kan realisere centrale deleaf regeringens vækststrategi for vand, bioog miljøløsninger. Vi er allerede godt i gangmed at sende det organiske affald ind i dengrønne omstilling med projekter i Kalundborg,på Amager, Måbjerg og flere andresteder. Målet er, at realisere de store potentialer,der ligger i at energi fra forgasning,kan bruges langt mere fleksibelt. Og bioforgasningkan vise sig som et attraktivt alternativog supplement til den forbrænding,som vi kender i dag, siger affaldsdirektøren.De nye teknologier, hvor affaldet bioforgasses,udvikles i partnerskaber mellemkommuner, kommunale affaldsselskaber,private virksomheder og forskningsinstitutioner.Eksempler er REnescience, BioVækstog Maabjerg Energy Concept.Produkterog materialertil genanvendelseRessourcer fraskraldespandenElektricitetFjernvarmeUden input - ingen udviklingJacob H. Simonsen mener, at det er helt afgørende,at kommunerne også fremover kanregne med at borgeres og virksomhedersaffald er deres. At de må bruge affaldet sominput i driften af deres eksisterende energianlægog i udviklingen af nye teknologier.Uden sikkerhed for at man har adgang tilinputtet – affaldet – trues teknologiudviklingenog dermed den grønne omstilling,mener Simonsen.- Det er en reel trussel mod den grønneomstilling, at der politisk tages tilløb tilat tvinge affaldet ud i EU-udbud. Det vilnemlig betyde, at kommunerne nok kan ejeet anlæg, men ikke være sikre på, at de kansende det indsamlede affald ind i anlægget.Dermed er grundlaget og sikkerheden, forat kunne gå med i udviklende samarbejderog satse på grøn nytænkning trukket vækunder kommunerne og de kommunale selskaber,siger Jacob H. Simonsen.22

FRA BIOAFFALD TIL NYE RESSOURCER10 ÅRSSUCCES” De kommunale selskaberog kommunerne erattraktive medspillere iomstillingen, fordi de hargjort sig erfaringerne oghar opbygget know-howgennem mere end fireårtier.”Rammer ja tak, barrierer nej takDirektøren mener, at det er en politiskopgave at sikre rammerne for både driftog udvikling af affaldssektoren, mens haner sikker på, at branchen selv vil drive dengrønne omstilling og opnå resultaterne, nårbare rammerne er på plads.- De kommunale selskaber og kommunerneer attraktive medspillere i omstillingen,fordi de har gjort sig erfaringerne oghar opbygget know-how gennem mere endfire årtier. Det har resulteret i et af Europasmest effektive affaldssystemer, som nu kanomstille sig til grønt til gavn for hele samfundet,siger Jacob H. Simonsen.Han mener, at regering og Folketingskal gå efter effektive rammebetingelser,som understøtter partnerskaberne,som fjerner barrierer og opstiller konkretemålsætninger og retningslinjer, sommedvirker til, at stimulere investeringer ogteknologiudvikling.- Vi skal have lettet overgangen til etmere ressourceeffektivt samfund, som genanvendermere og recirkulerer vigtige materialerog metaller, ved at erfaringer, viden ogknow-how bruges og bygger bro til flere ognye initiativer, siger Jacob H. Simonsen.Lastbiler kan kørepå organisk affaldDet er en myte, at man ikke kan lave biogas og gødningaf husholdningsaffald. Det fungerer. Hos Biovækst i Holbækhar anlægget kørt problemfrit i 10 år.Det er enkelt at omdanne husholdningsaffald til fantastiskeressourcer. Frasorteringen af fremmedlegemer er robust ogeffektiv og det organiske affald køres ind i store modulerog nedbrydes efterfølgende via vanding med affaldssaft frabiogastanken. Næringsstofferne bliver trukket ud af affaldetnår saften pumpes tilbage, så det er ikke affaldet der flyttesi processen, men udelukkende saften. Produkterne erbiogas og næringsrig kompost, der anvendes i landbruget.Der er flere klimafordele ved at omdanneorganisk affald til biogas og kompost:• 10 gange mere biogas pr. kg end gylle• Biogas til tung transport erstatter fossilebrændstoffer og mindsker CO 2udledning• Kompost bringer de uundværlige ressourcerkulstof og fosfor tilbage til jordenBiovækst er et offentligt/privat partnerskab og ejes afI/S Vestforbrænding, Kara/Noveren I/S og Solum A/S.Biovækst behandler ca. 20.000 tons kildesorterethusholdingsaffald om året (med op til 25% fejlsortering)og modtager affald fra 11 Sjællandske kommuner.www.biovaekst.dk

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCER500.000.000 kilo affaldkan sorteres væk270 nulskraldere i Vendsyssel viser en enkel vej til bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldetAf | Stener Glamann, Tankegang.dkSortering derhjemme. Det er stadig kodeordet,hvis vi vil udnytte ressourcerne i affald bedre.Affaldsbranchen gør sig i disse år storeanstrengelser for at udvikle nye teknologierog nye systemer til at samle affaldet ind.Tak for det.NulskraldI Vendsyssel går vi en anden vej. Her gennemfører,AVV, Hjørring Kommune, BrønderslevKommune, Tankegang og Aalborg Universitetfor tiden pilotprojektet Nulskrald.270 borgere i de to kommuner arbejderi fem uger på at proppe så lidt som muligti skraldespanden. Hver uge vejer vi deresskraldespand, og så kan de se resultatet påwww.nulskrald.dk.Deltagerne har fået tilbudt en kompostbeholder,og der er særlige Nulskraldscontainerepå AVVs genbrugspladser til mælkeogjuicekartoner, plastfolie og til alt det, manikke ved, hvor man ellers skal anbringe. Deter op til brugerne selv at afgøre, hvordande vil gribe opgaven an. Nulskrald-teamethjælper med råd og vejledning.25 pct. mindre på en ugeDenne artikel havde deadline efter bare 1uge, og der var det foreløbige resultat 25pct. mindre restaffald. Vi er temmelig sikrepå, at de fleste deltagere kommer op på40-50 pct.Men lad os bare nøjes med de 25 pct.Hvis alle danske husstande gjorde det,skulle vi brænde 500.000 tons affald mindreaf. Det svarer til kapaciteten på 10 mellemstoreforbrændingsanlæg.handler om at indrette sig praktisk derhjemmemed kasser, dåser eller små reolsystemer,så alle typer affald kan sorteres fra.Når først det er sket, tager det ikkeekstra tid at snyde skraldespanden.Og der går meget hurtigt sport i det forNulskrald-familierne.KommunikationDen største indsats i Nulskrald er helt udensammenligning kommunikationen. Vi harmarkedsført Nulskrald heftigt i Vendsysselog Nordjylland, og det har også givet massivmedieomtale.Vi holdt en introduktionsdag i februar,hvor alle interesserede kunne høre om projektet.Der kom omkring 100 og næsten allemeldte sig til på stedet.Vi samlede folk igen lige inden forsøgetgik i gang til en kick-off dag. Her kom derrigtig mange spørgsmål om sortering, ogdagen sluttede med et meget inspirerendeindlæg fra Selina Juul fra bevægelsen StopSpild Af Mad.270 personer – svarende til 105 husstande– deltager i det fem uger lange forsøgNulskrald. Kompostering af det grønne køkkenaffalder en af måderne, man kan snydeskraldespanden på.Mental barriereIndsatsen for den enkelte er begrænset. Denmentale barriere er den største, og den harvi brugt mange kræfter på i Nulskrald. Det24

Citater fra FacebookHar lige været en tur ude ved skraldesækken – bare lige for at tjekke den. Den skaltømmes på mandag, så her lørdag plejer den at nærme sig fyldt, og skal måskeliiiige presses lidt sammen, hvis det sidste skal med. DEN ER TOM!!!! Vi kommeraltså her den første uge til at holde os på kun én affaldspose. Det er jo helt vildt!!!Trine RiisborgTillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERFuglene blev snydt i dag. Gamle pølsebrød, burgerboller og flutesrester er lige forvandlettil lækre brødcroutoner. Det er bare at skære alt i små tern og riste dem påpanden i lidt olivenolie. Til sidst tilsættes flagesalt og evt. hvidløg.Ulla Borup GuntofteHer i huset har hvert medlem af husstanden en opgave. Mickey (terrier) klarerrensning af alubakker!!!Ida JerlebrinkIldsjælen Selina Juul fra bevægelsen StopSpild af Mad inspirerede Nulskrald-familiernetil at få fokus på madspild derhjemme.2850 på FacebooksidenKrumtappen i kommunikationen er Facebook-sidenfacebook.com/nulskrald. I skrivendestund synes 2850 godt om den. Detkan man opnå ved annoncering, som vi ogsåhar benyttet os af. Men nu er siden blevetså stor, at brugerne holder den opdateret ogspreder kendskabet via til deres egne venner.Hver dag pibler nye hævede tommelfingreind på Nulskralds facebookside.Den er fyldt med kommentarer, tips ogspørgsmål, og den skal passes hver dag. Tilgengæld giver det pote. Brugerne er megettilfredse med de hurtige og fyldige svar.Mange kommer fra Nulskrald-teamet, menbrugerne kommer også selv med svar, tipsog links til hinanden.Brugerne rykkerNulskrald løber i fem uger, og vi slutterførste fase med en nulskraldsfest for alledeltagerne. Her skal vi have en sjov aftensammen – uden at producere restaffald.Den inviterer vi naturligvis brugerne med tilat planlægge.Brugerne må meget gerne fortsætte oghverken hjemmesiden eller Facebooksidenlukker ned. Men hvordan det skal udbygges– hvordan vi får flere med – det skal vi havebrugernes hjælp til. De kan rykke.Dialog med borgerne præger hele Nulskraldprojektet.Her forklarer ansatte hos AVV, hvadder sker med affaldet, når det afleveres pågenbrugspladsen.Nulskrald hos dig?AVV, Tankegang, Aalborg Universitet og Hjørring ogBrønderslev Kommune tilbyder andre kommuner, affaldsselskaberog myndigheder at være med i Nulskrald.Brug gerne vores erfaringer andre steder i landet – elleri hele landet?Vi synes, affaldsbranchen har brug for at skabe mere begejstring og forståelseude hos fru Jensen, og her kan Nulskrald være en af vejene frem.Til efteråret holder vi en konference om Nulskrald, hvor vi håber, affaldsfolkfra hele landet vil være med til at dele viden, udvikle idéer og udbrede tanken omNulskrald. Også her går vi efter en konference, der ikke producerer restaffald.Vil du være med i planlægningen, så kontakt os allerede nu.NulskraldPilotprojekt i Hjørring og BrønderslevKommune. 270 personer øver sig i femuger på at lave så lidt skrald (restaffald)som muligt. Kommunerne vejerderes skraldesæk før, under og efterforsøget.Idé: Kommunen skal ikke fortælle brugerne,hvordan de skal gøre. Brugerneskal fortælle kommunen og hinanden,hvordan de gerne vil gøre.I forsøgsperioden får brugerne hveruge et spørgeskema fra Aalborg Universitetom deres erfaringer. To holdstuderende følger projektet og laveropgaver om det.Se mere på www.nulskrald.dk og påwww.facebook.com/nulskrald25

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERSvensk succesmed sorteringaf organisk affaldSvenskerne har succes med indsamling og behandling af organisk husholdningsaffald.God information og synliggørelse af de fordele som opnås er vigtige forudsætninger.I Danmark kan vi med fordel trække på de svenske erfaringer, når vi formentligt i dekommende år skal indsamle og behandle det organiske affald.Af | Henning Jørgensen, konsulent, www.affaldskontoret.dkErfaringen med indsamling af organiskhusholdning i Danmark er begrænset, dader her kun er 14 kommuner, som separatindsamler den biologiske del af dagrenovationen.Af disse kommuner er det kun ca. 9kommuner, som bioforgasser den organiskedel af dagrenovationen. Da disse kommunerer små og mellemstore kommuner, ererfaringen fra større bymæssige bebyggelserderfor yderst begrænset. Når kommunernegivetvis inden for de næste 5-6 år skal til atetablere indsamlings- og/ eller behandlingsordningerfor organisk husholdningsaffald, erdet derfor en god ide at se ud over landetsgrænser for at for at hente erfaringer med deordninger for håndtering af organisk dagrenovation,som har fungeret dér i længere tid.Sverige er et af de lande, hvor der kanhentes erfaringer, idet mange svenske kommunerhar indsamlet og bioforgasset detorganiske husholdningsaffald i årtier.Svenske mål er konkreteI forhold til de anlæg, der forventes at skulleetableres i Danmark, er de Svenske anlægdedikeret til udelukkende at behandle organiskaffald fra husholdninger, detailbutikkersamt fra industrien.De danske anlæg er derimod planlagttil både at behandle organisk affald frahusholdninger, detailbutikker og industriensamt ikke mindst gylle fra landbruget.Målet for genanvendelse af madaffald iSverige er meget konkret. Sveriges nye affaldsplansætter nye mål for øget ressourceeffektivitet.Således skal kommunernesenest i år 2018 som minimum indsamle ogbiologisk behandle 50 % af madaffaldet frahusholdninger, butikker, storkøkkener ogrestauranter. Heraf skal mindst 40 % bioforgasses,så energien i affaldet udnyttesFor at nå målet er der derfor en kraftigudbygning i gang i Sverige. Kommuner ogprivate aktører har igangsat udbygningsplanerpå eksisterende anlæg samt planlagtetablering af anlæg i områder med manglendekapacitet. I dag er det kun 10 % afmadaffaldet som bioforgasses og kun 13 %af madaffaldet som komposteres.Folkelig opbakningtil sortering i SverigeFor 20 år tiden etablerede initiativrige danskekommuner behandlingsanlæg for organiskeaffald og ofrede millioner af kroner påanlæg og indsamlingssystemer. Som de flesteer bekendt med, var det ikke en succes.Nogle af anlæggene kom aldrig rigtigt igang, og den folkelige opbakning forsvandt.Det eneste, disse kommuner i dag står tilbagemed er gæld og borgere, som i hvert faldikke vil sortere det organiske affald fra. Detskal dog bemærkes, at der er 9 kommuner,som stadig frasorterer det organiske affaldtil bioforgasning.Men hvordan har svenskerene kunnetfastholde og udbygge deres ordninger? Deter ikke fordi, de er bedre til at lave analyser,der viser, at det miljømæssigt er en fordel atbioforgasse frem for at forbrænde, men mereet udtryk for, at der er en folkelig opbakningtil at sikre, at det organiske affald kommeri kredsløb igen, og måske også, fordi svenskerneindtil for nylig ikke havde tilstrækkeligkapacitet til at brænde dagrenovationenpå anlæg, som kan udnytte energien tilfjernvarme og elektricitetIndflydelse på den øvrigegenanvendelseUden borgernes engagement ville de mangesmarte beholdere, som fylder i borgernesindkørsler, ikke give en øget genanvendelse.Det er en nødvendighed, hvis ordningernefor indsamling af alle de genanvendeligematerialer generelt skal blive en succes, atborgeren kan se en ide med at bruge tid påat sortere affaldet. En svensk undersøgelseviser, at en af måderne at gøre dette på, erat etablere en indsamlingsordning af orga-26

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERFordonsgas er metangas/biogas, der bl.a. kan produceresfra organisk madaffald. I Sverige er det et synligt bevispå, at sortering af madaffald har en praktisk og miljømæssigbetydning. Foto: www.fordonsgas.seFinsortering af affald i Helsingborgnisk affald fra husholdningerne. Undersøgelsenviser, at mængden af genanvendelige,tørre materialer, som hver husstand frasorterer,øges med 2 kg per uge, når der etableresseparat sortering af organisk affald.En forklaring på dette kan være, atnogle husejere med separat indsamling aforganisk affald også har henteordningerfor indsamling af genanvendelige, tørremateriale. Ligeledes kan forklaring være, atkommunen har givet bedre information omsortering, samt, at husstandens engagementunder omlægningen til sortering afmadaffald kan have haft en afsmittendepositiv effekt på kildersorteringen af ogsåde tørre genanvendelige materialer.Hvad koster detPrisen for separat indsamling og behandlingaf det organiske affald er selvfølgelig en vigtigparameter for, om borgerne vil frasorteredette og det er selvfølgelig vanskeligt både,at få borgerene til at sortere affaldet ogsamtidig betale mere for at komme af medderes affald.I Danmark er der kun et spinkelt grundlagfor at vurdere, om gebyret i kommuner,der frasorterer organisk affald, er højere endi kommuner, der ikke frasorterer. Dette skyldes,at der kun er få anlæg, som bioforgasserorganisk affald i Danmark, og disse anlæg erikke er bygget under optimale betingelser. ISverige, hvor der er en årelang erfaring medat bioforgasse organisk affald, er behandlingsgebyretpå biogasanlæggene i bl.a.Malmø og Linköping lavere end gebyret tilforbrænding. Om gebyret er kunstigt fastsatfor at tilskynde til bioforgasning af det organiskeaffald, kan selvfølgelig diskuteres.Hvis samme serviceniveau, som f.eksfortsat ugeafhentning af både det organiskeog affaldet til forbrænding alt husholdningsaffaldønskes opretholdt, vil der væreøgede omkostninger til indsamling af detorganiske affald.Afsætning af gasI Sverige bruges en stor del af den produceredebiogas som drivmidler ikke blot tilrenovationsbiler og busser, men også i privatebiler. Når man kører op ad E6 mellemMalmø og Gøteborg, ses en tæt perlerækkeaf servicestationer som sælger ”fordonsgas”, hvilket primært er biogas, som er opgraderettil naturgaskvalitet.Herved får de lokale borgere syn forsagn –det organiske affald, jeg frasorterer,kan bruges til noget. Og når de kører medbussen, kan de se, at den kører på det affald,de selv har frasorteret.Det er argumenter, der er mere slåendeend alverdens miljøberegninger.Mange faktorerI Sverige er bygget en række forbehandlingsanlægtil behandling af organiskhusholdningsaffald. Der er forsøgt medforskellige teknologier. Der er våde processer,hvor det organiske affald vaskes ud, ogder er tørre processer, hvor det organiskeaffald presses ud. Hvilken af disse teknologier,der er bedst, afhænger af, hvorledesaffaldet indsamles og hvilket biogasanlæg,det forbehandlede organiske affald skalanvendes i.Typer af biogasanlægDet forbehandlede organiske affald kan bl.a.bioforgasses på et dedikeret anlæg, somudelukkende bioforgasser husholdningsaffald,det kan bioforgasses sammen med gyllefra landbruget, eller det kan bioforgassessammen med spildevandsslammet. Hvilkeaf disse typer, der bør anvendes, afhængeraf lokale forhold. Teknologien findes, ogborgerne vil gerne sortere og det er måskeogså økonomisk rentabelt at indsamle organiskhusholdningsaffald til bioforgasning.

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERHusholdningerne– affaldsproducenter med uudnyttet potentialeHvorfor er ressourcestrategien fortsat forsinket? Kan svaret være, atressourceovervejelserne skal tilsidesættes af økonomernes næstenreligiøse tro på prissignalernes ufejlbarlighed og universelle rigtighed?Af | Nils Olsen & Henrik Wejdling, AffaldPlus – og medlemmer af DAKOFAs KommunenetværkAffaldPlus’ ejerkommuner, Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse,Sorø og Vordingborg arbejder p.t. sammen med AffaldPlus på dekommende affaldsplaner.Arbejdet fokuserer først og fremmest påhusholdningsaffaldet. Miljøstyrelsen har ved flere lejligheder udråbthusholdningerne som ’affaldsproducenter med uudnyttet potentiale’og specifikt peget på fokusmaterialerne papir, pap, plast, glas,metal og organisk affald som indsatsområde. Erhvervsaffaldet, hvorder er store potentialer, er – i hvert fald for den genanvendelige del– slet ikke noget kommunerne længere skal bekymre sig om. Hernyttiggøres ressourcerne helt af sig selv......Samarbejde giver udviklingPlanarbejdet har styrket det faglige og organisatoriske samarbejdeog skabt et stærkt netværk samt resulteret i nye måder at tænke oggøre tingene på, herunder udvikling af nye værktøjer. Arbejdet harogså givet fælles erkendelser, bl.a. at der eksisterer tre potentialtyper,som skal holdes ude fra hinanden:• materialepotentialet – nemlig den mængde af givne materialer,der findes i husholdningernes affaldsstrøm. Materialepotentialetafhænger af husstandsformen. Således er der typisk mere i enenfamiliebolig end i en etagebolig.• indsamlingspotentialet – nemlig den andel af materialerne, somdet er realistisk at samle ind fra husholdningerne med dagensteknologi. Indsamlingspotentialet afhænger af materialet ogindsamlingsformen – og dermed også af boligtypen. Det er somudgangspunkt lettere at få en større andel af materialerne lokketud af en enfamiliebolig end af en etagebolig, det er lettere at få fati papir end plast, og man får mest ud af at hente ved husstanden– frem for bringeordninger.• genanvendelsespotentialet – nemlig den andel af de indsamledematerialer, der så rent faktisk kan genanvendes efter sortering.Genanvendelsespotentialet afhænger af såvel materialetypensom den valgte indsamlings- og behandlingsteknologi.P.t. er vi ikke helt sikre på, hvad det er, vi vil blive målt på. Og deter desværre ikke helt ligegyldigt, om de procenter, der opstilles sommål, har det ene, andet eller tredje potentiale som nævner!Indsamlings- og genanvendelsespotentialerMed afsæt i potentialerne opført i Miljøstyrelsens publikation fra2011, ’Idékatalog til øget genanvendelse af dagrenovation - sorteringi to eller flere fraktioner’ og med hele overkroppen nede i de28

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERFigur 1: Eksempel på flowdiagram,der viser materialestrømmen fra engennemsnitshusholdning ved ensystemvariant med centralsorteringogså af restaffaldet.vejedata og oplysninger i øvrigt om affaldsstrømme, som kommunernerådede over samt med viden om de konkrete bo-mønstre,har det været muligt at nå frem til de materiale-, indsamlings- oggenanvendelsespotentialer for de seks AffaldPlus-kommuner tilsammen,der fremgår af Tabel 1.I planarbejdet har vi set på idékatalogets forskellige indsamlingsscenarier,og 2 skiller sig p.t. ud som dem, der kræver de færrestforandringer for brugerne (med fortsat bringeordning for glas):• separat indsamling af restaffald, kildesorteret papir og organiskaffald suppleret med kildeopdelt indsamling af de øvrige tørrefraktioner med efterfølgende centralsortering.• en tilsvarende model, men hvor også restaffaldet efterfølgendecentralsortres med henblik på at redde lidt flere af de ellersfejlsorterede materialer ud. Et eksempel på strømme i et sådantscenarie i 2024 er vist i Figur 1.Tabellen viser, at JA, der er store uudnyttede potentialer i husholdningsaffaldet,men at vi tilsyneladende først kan nå genanvendelsesprocenterpå 55 %, hvis vi også centralsorterer på restaffaldet.Og også indsamler og nyttiggør næringsstoffer og energi i detorganiske affald.Tabellen viser samtidig, at vi taler om relativt små mængder afde tørre fraktioner(”emballage”) til centralsortering, som gør det urealistiskat opføre centralsorteringsanlæg alene for disse – med mindreman har det meste af Danmark som opland. Barriererne i formaf manglende adgang for kommunerne til også at kunne modtagekildeopdelt genanvendeligt affald fra erhverv, er derfor en alvorlighindring for udvikling af denne teknologiske løsning.Men måske ligger en stor del af husholdningernes mængder– også genanvendelige ressourcer – i affald, der i dag går pågenbrugspladserne eller til de kommunale storskraldsordninger.AffaldPlus og ejerkommunerne overvejer derfor også at sortere stortog småt brændbart bl.a. fra genbrugspladserne. Også for at kunneleve op til de forventelige krav til at nyttiggøre materialeressourcernei storskraldet.Men vi venter stadig på både Godot og Miljøministerens ressourcestrategi.Og kan let gøre den administrative del af arbejdetfærdigt - når vi kender de nationale mål for de forskelligefokusmaterialer.I den situation er det naturligt at spørge: Hvorfor er ressourcestrategienfortsat forsinket? Kan svaret være, at ressourceovervejelserneskal tilsidesættes af økonomernes næsten religiøse tro påprissignalernes ufejlbarlighed og universelle rigtighed? For sjældnejordarter kan jo ikke være så sjældne endda, siden markedet ikke harfundet det opportunt at substituere eller genanvende dem endnu!Tabel 1: Materialepotentialet for fokusmaterialer i ton pr. år fra alle husholdninger i AffaldPlus-kommunerne i 2011,sammenholdt med det faktisk indsamlede samt med det teoretiske indsamlingspotentiale og genanvendelsespotentialerneved to scenarier hhv. uden og med centralsortering af også restaffaldet. Genanvendelsesprocenterne er angivetsom andelen af genanvendte fokusmaterialer i forhold til den samlede mængde fokusmaterialer og restaffald.29

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERØget genanvendelsekræver samarbejdeDet er globale problemstillinger som pres på klodens natur, miljø, og klima, stigende fødevare-,energi og råvarerpriser, øget forbrug, efterspørgsel efter ressourcer og forsyningssikkerhed, derer med til at sætte fokus på, hvordan vi kan genanvende mere af vores affald som ressourcer.Det er godt med ambitioner om mere genanvendelse i Danmark, men det kræver omtanke ogsamarbejde, hvis det skal gøres endnu bedre end i dag.Af | konsulent Anders Christiansen, Kontoret for teknik og miljø i KL30

Teknik & Miljø / Marts 2013Tema: klima, energi & ressourcerSer vi på udviklingen fra 1994 til 2009 er affaldsmængderne deseneste 15 år steget med 2,8 mio. tons, hvilket svarer til en samletstigning på 25%. Borgernes affaldsmængder er i perioden stegetmed 33%, mens der er markante stigninger med 104% fra byggeriog anlæg og 209% fra servicesektoren, mens affaldsmængden fraindustrien er faldet med 36%.Formålet med regeringens kommende ressourcestrategi eromstilling til grøn økonomi og at den skal understøtte udviklingenaf miljøteknologi og skabe partnerskaber på tværs af sektorerne, ogogså gerne nogle flere jobs og eksportmuligheder.Den øgede genanvendelse skal have fokus på de mest kritiskeog omkostningstunge ressourcer og kvaliteten i genanvendelsenskal sikres, med en øget indsats over for de farlige og sundhedsskadeligestoffer i affaldet. Sådan lyder nogle af de foreløbige meldingerom indholdet i strategien om affald og ressourcer.Fokus på organiseringHovedpointen i denne artikel er at en indsats for mere genanvendelseskal give mening miljømæssigt, økonomisk og samfundsmæssigt.Som nævnt i artiklen: ”Modernisering af affaldssektoren giverudfordringer” andet steds i dette blad, er der behov for at klargørekommunernes helt konkrete og praktiske muligheder for at hjælpemed genanvendelsen fremadrettet i en ny organiseret og moderniseretsektor. Sådan ser verden ud med de kommunale briller. Deter fint at sætte fut i det grønne tog, men det kræver, at der er nogleskinner, toget kan kører på, og at der ikke er for mange overskæringer,hvor toget bremses. Derfor er det afgørende at se på, hvordanvi fremadrettet organiserer os, herunder muligheden for at styreaffalds- og ressourcestrømmene med fokus på hvordan, der skabessammenhæng i værdikæderne og dermed en holdbar finansiering.Det kan ske på mange måder. Noget affald har værdi, mens andeter meget giftigt og omkostningstungt at skille sig af med. Hvisvi ikke tænker os om kan der være risiko for store samfundsmæssigefejlinvesteringer og negative miljømæssige konsekvenser. Der erbehov for klare rammevilkår, der giver de rette muligheder for innovationog samarbejde mellem det offentlige og det private – mensådan er verden ikke indrettet endnu.På hvilke områder skal genanvendelse blive bedre?Det er relevant at stille spørgsmålet; hvor giver det mest mening atøge genanvendelsen for kommunerne? I det følgende gives nogleeksempler på, hvad vi forventer, at ressourcestrategien kommer tilat sætte fokus på i forhold til genanvendelse. Det gælder bygge- oganlægsaffaldet og genanvendelsen af husholdningernes affald.Mere kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldEt oplagt sted at sætte ind er omkring bygge- og anlægsaffald. Ifølge EU-kommissionen står byggesektoren alene for 40–50 % afverdens ressourceforbrug, ligesom det store ressourceforbrug sektorenbidrager med, anses som en væsentlig negativ miljøpåvirkning.I Danmark udgør affald fra byggeri og anlæg ca. 1/3 af densamlede affaldsmængde Miljøstyrelsen registrerer, svarende til ca.5 mio. ton om året. Beton samt jord og sten udgør tilsammen over50% af de opgjorte mængder, mens asfalt tegner sig for ca. 20%af de samlede mængder. Affald fra bygge- og anlægssektoren erkendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. En stor delaf affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes via mobileknuseanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver.Samtidig ved vi, at noget af dette affald indeholder en rækkemiljø- og sundhedsskadelige stoffer som fx pcb og bly for bare atnævne nogle, som i dag ikke udsorteres godt nok. Der er en storudfordring i, at byggematerialer fra nedrivninger fremadrettet ikkemå indeholde skadelige stoffer, men i stedet skal kunne genbrugesfx til nye byggematerialer i stedet for at ende i et hul i jordensom fyld. Her vil bl.a. Miljøstyrelsens udredning om forekomstenaf farlige stoffer i det danske bygge- og anlægsaffald hjælpe på vej.For det er mere end det beskidte dusin fra Stockholmkonventionenom persistente organiske miljøgifte, vi som samfund er oppe imod.Omvendt er der også muligheder i at højne kvaliteten af genanvendelsen,herunder det direkte genbrug af fx mursten, tegl og mangeandre materialer.I forhold til fx PCB, har der over en længere årrække været storusikkerhed om, hvordan vi i Danmark kan håndtere denne udfordring,idet viden på området har været præget af nogen usikkerhedom, hvordan udfordringen skal håndteres. Vi har fået en handlings-31

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERplan med en række initiativer, men ikke en afklaring på hvordanopgaven kan finansieres.Bygge- og anlægsaffald vil være et væsentligt indsatsområde iden kommende strategi. Miljøstyrelsen har på KL´s affaldsnetvæksmøde18. marts 2013 redegjort for de kommende initiativer, herunder,at målsætningerne på området er under revision.Meldingerne fra Miljøstyrelsen går på, at der kommer merefokus på kvaliteten af anvendelse og sikkerhed for, at der ikke skerutilsigtet spredning af forurenende stoffer i miljøet. Vi kan forvente,at der bliver fastsat behandlingskrav for anvendelse af gips. Derarbejdes med LCA og samfundsøkonomisk vurdering af anvendelseaf gamle mursten, og tilsvarende om der er behov for LCA ogsamfundsøkonomisk vurdering af anvendelse af tagpap. Dertil kommeren særskilt udredning af forekomsten af ozonlagsnedbrydendestoffer i fjernvarmerør. Der vil også blive arbejdet med nye reglerom anvendelse af asfalt, optimering af indberetning og anvendelseaf data om forekomst og håndtering af bygge- og anlægsaffaldet,samt med selektiv nedrivning af visse bygninger og anlæg. Særligtsidstnævnte er interessant, hvis vi forstår at udnytte mulighedernei de mange tomme bygninger, der står rundt om i landet – de kanses som ressourcer, der kan genanvendes langt bedre end vi gøri dag. I Danmark står der mere end 10.000 tomme private boliger,25-30 mio. kvadratmeter landbrugsejendomme, der potentielt kanrives ned sammen med et ukendt antal boligkvadratmeter i denalmene boligsektor, samt ubenyttede og tomme bygninger i statenog kommunerne. Bygningerne står funktionstomme mange steder,primært som følge af at befolkningen vandrer fra yderområdernemod de store byer. Der er selvfølgelig mange barrierer, men der erogså nogle muligheder.Grøn nedrivning på landetHvis nogle af disse bygninger kan rives ned på den rigtige måde,vil man på en gang øge kvaliteten og opnå mere egentlig genanvendelse,samtidig med at de farlige stoffer bliver fjernet. Det er endel af baggrunden for, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,Miljøstyrelsen og KL er gået sammen for at udvikle en businesscasefor grøn nedrivning i landdistrikterne. Formålet er at vise de fordele,der er ved at lave en miljøvenlig og ressourcegenererende nedbrydningaf tomme bygninger, samtidig med at det understøtter grønomstilling og fokus på at skabe lokale jobs. Projektet igangsættes iskrivende stund og forventes færdigt i løbet af 2013.Øget genanvendelse af affald fra husholdningerGår vi til borgernes daglige affald kommer indsatsen for meregenanvendelse til at handle om de ordninger kommunerne stillertil rådighed for borgerne. Både kvalitativt og kvantitativt, er der enanselig mængde af materialer i husholdningernes affald, der udgørknap 25% af de samlede affaldsmængder i følge affaldsstatistikken.Med de seneste tal svarer det til, at hver dansker i 2009 producerede624 kg affald. Heraf stammede 301 kg fra dagrenovationen, 112kg var haveaffald og 109 kg var storskrald.De overordnede sigtelinjer i regeringens ”Affaldsstrategi 2009-2012 for behandlingen af affald” er opfyldt for husholdningernesaffald, mens det ikke er tilfældet for industriens og servicesektorensaffald. Den andel af affaldet fra husholdninger vi sendte til forbrændingi 2009 udgør den største andel nemlig 54 %. Haveaffald (grene,blade, græs m.v.) tegner sig for 18 % af affaldet fra husholdningerne,mens jern og metal med 9% er den tredjestørste fraktion af affaldetfra borgerne. Det er altså disse mængder af affald og behandlingenaf det, som ressourcestrategien gerne vil flytte rundt på. I perioden2015- 2020 forventer Miljøstyrelsen en øget udsortering af dendagrenovation, der i dag går til forbrænding. På landsplan forventesdet, at ca. 325.000 tons affald vil kunne gå til genanvendelse fremfor forbrænding i 2020 ifølge affaldsstatikkens fremskrivninger. Herspiller kommunerne planlægning en central rolle.Vi står over for et paradigmeskift hvor vi er ved at omstille voresopfattelse af affald. Det er ikke uden grund, at det tidligere Amagerforbrændinghar skiftet navn til ARC – Amager Ressourcecenter. Devil gerne signalere, at de er en affalds- og energivirksomhed, somarbejder med at udnytte de ressourcer, der er i affald, fremfor nogender blot forbrænder eller bortskaffer affaldet.Ser vi på de traditionelle fraktioner: papir/pap, metal, plast, glasog organisk affald, vil en bedre udnyttelse af ressourcerne i detteaffald kræve en anderledes og bedre sortering end vi har i dag. –det kan ske enten ved kilden eller på centrale sorteringsanlæg. Derer flere muligheder og mange kommuner har igangsat en affaldsplanlægning,hvor der netop er fokus på en øget udsortering, mensandre satser på centrale løsninger af pladsmæssige hensyn.Spørgsmålet er hvad der skal til for at sikre en reel og fornuftigudnyttelse af potentialet for øget genanvendelse hos husholdningerne.Det skal jo give mening – der er ingen idé i at borgerne fxskal betale for at man udsorterer en masse plast, hvis det ikke kanopnå en kvalitet, så det kan afsættes og indgå i nye produkter, hvishovedparten blot sendes til forbrænding efter endt sortering og enlang køretur.De genanvendelige materialer i dagrenovationenUndersøgelser af genanvendelige materialer i dagrenovationen ergennemført i flere kommuner. En husstand genererer i gennemsnit10-12 kg affald om ugen. Splitter man et stort antal skraldeposer ad,viser erfaringen, at affaldet gennemsnitligt består af over 50% organiskaffald, mens der er mere ca. 15% potentielt genanvendeligematerialer i form af papir, pap, plastemballage, glasemballage og32

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERmetal. Derudover er der over 25% andet brændbart, en smule farligtaffald, en smule småt elskrot og lidt ikke brændbart.Der er store forskelle mellem kommunerne med hensyn til sammensætningaf boligmasse og demografi og derfor også på hvordanindsamlingssystemerne er skruet sammen, hvilket også afspejler sigi fordelingen af affaldsmængderne fra husholdningerne. Tilsvarendeer der store forskelle på borgenes affaldsmæssige adfærd. En undersøgelsei Greve kommune viser fx at 60% af mængden af genanvendeligtpapir i dagrenovationen er afleveret af 13% af borgerne iundersøgelsen og tilsvarende at 24% af husstandende smed 91% afglasset i dagrenovationen.I en sammenlignede undersøgelse mellem Greve, Odsherred,Kalundborg og Holbæk viser at Holbæk kommune med et indsamlingssystemmed særskilt papirbeholder og vægtafregning af bioogrestaffald har mindre mængder af genanvendelige materialer idagrenovationen i forhold til landsgennemsnittet. Dette indikerer,at systemet har en positiv afsmittende effekt på den generelle sorteringtil genanvendelse.Genbrugsstationerne viser vejen til mere genanvendelseGenbrugsstationerne i fx Aarhus og København, Frederiksberg,Hvidovre, Tårnby og Dragør og mange andre kommuner kan fremvisemeget fine genanvendelsesprocenter, hvor mere end 80% af detaffald der tilgår genbrugsstationerne genanvendes.Det er jo på den ene side fantastisk flotte resultater, mens derpå den anden side stadig er et uudnyttet potentiale i de resterende20% der ikke genanvendes. Det er her en interessant pointe, at meresortering i rene fraktioner til genanvendelse giver lavere behandlingsomkostninger,da afgifterne til staten spares.Genbrugsstationerne er et af de steder i kommunerne, hvor derer den største borgerkontakt. Danmarks største fælleskommunaleaffaldsselskab Vestforbrænding har fx 4 mio. årlige besøg på de 24genbrugsstationer de driver for medlemskommunerne.Pladserne giver en unik mulighed for at komme i dialog medborgerne: Det kan handle om service, om at udvikle og indrettestationerne til mere genanvendelse. Fx er det vigtigt hvor forskelligecontainere står – containeren til småt brændbart skal ikke være detførste borgeren møder, hvis mere affald skal udsorteres til genanvendelse.Her er skiltning, navigation, vejledning og kommunikationmed brugerne væsentlige elementer.Genbrugsstationerne i kommunerne er ikke ens og det skal deheller ikke være. Dækningsgraden er forskellig: Nogle kommunerhar 6 stationer til 20.000 borgere, mens andre har 1 til 40.000 borgere.Men lokal innovation giver lokale løsninger. Det er de lokalepolitikerne, pladsmedarbejderne, brugerne, kommuner og selskaber,der skal være med til at finde de løsninger der fungerer bedst ogsom lokalt kan være med til at øge genanvendelsen.Kilder:1. European Commission JRC, 2006, Environmental Impact of Products (EIPRO)- Analysis of the environmental impacts related to the final consumption by theEU-25, EUR 22284 EN, Spain, European Commission)2. Miljøstylsens affaldsstatistk 20093. Greve Solrød Forsyning33

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERForurenet bygningsaffald– Standarder eller kaos?I samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk MiljøAnalyse ApS har NIRAS udarbejdet”Forslag til opdatering af Trin-for-Trin vejledning til renovering og nedrivning af bygninger opførti perioden 1950-1977 med PCB”. Vejledningen er i februar 2013 udgivet af Miljøstyrelsen.Af | Bo Peter Alslev, Projektleder, NIRASI kølvandet på den nye vejledning om PCBaffaldog den nye Affaldsbekendtgørelse(se Databoks) efterspørger vi mere fokus påhåndtering af forurenet bygningsaffald frabygherrer, rådgivere, entreprenører og myndigheder.Præcise og ensartede dokumentationskravsamt ansvarlighed og rettidigomhu i processen er nøgleord for alle aktørerpå området – ikke mindst kommunerne,der ofte både er bygherre og myndighed.PCB i 83 % af affaldetVejledningen bygger blandt andet på en dataindsamling,der viser, at der er fundet PCBi 83 % af 144 undersøgelser af bygningsdelei forbindelse med renoverings- eller nedrivningsprojekter.Det er data som disse, derunderstreger, at man som bygherre altid,før igangsætning af ethvert renoverings- ellernedrivningsprojekt, skal gennemføre enundersøgelse af relevante bygningsdele.Andre miljøfarlige stofferDer har i den seneste tid, med rette, væretmeget fokus på PCB. I dag er der endvidereet solidt erfaringsgrundlag, der dokumenterer,at bygningsmaterialer kan indeholdeandre miljøfarlige stoffer som asbest,tungmetaller, klorparaffiner, kviksølv osv.Bygherrer er i dag lovmæssigt forpligtigettil at sikre, at håndtering af miljøfarlige stofferi bygningsaffald sker i henhold til delsaffaldsmiljølovgivningen, men så sandeligogså arbejdsmiljølovgivningen. Førstnævnteskal sikre grundlaget for så stor engenanvendelse af affaldet som muligt. Atman som affaldsproducent opfylder kraveti Affaldsbekendtgørelsen om screening ogkortlægning af PCB, er ikke tilstrækkeligt.Screening bør omfatte alle miljøfarlige stoffer,som vi ikke er interesserede i at genfindei bygge- og anlægsaffaldet.Nye ”faste” omkostningerBygge- og anlægsaffald kan udmærkethåndteres efter tilsvarende principper somforurenet jord. Området er dog med hensyntil udvikling og fokus parallelforskudt i for-Nedrivning og renovering– trin for trin til den gode procesEn forsvarlig nedrivning/renovering kræver undersøgelseaf mange problemstillinger, der kan redde bygherrenfra forsinkelser og talrige ekstraomkostninger samtøge mulighederne for genanvendelse af bygge- oganlægsaffaldet.Nedrivnings- og renoveringsopgaverbør som minimum omfatte:• Specifikation af nedrivningsmængder• Screening og kortlægning af alle miljøfarlige stoffer• Undersøgelse af mulighederne for størst mulig nyttiggørelseaf bygge- og anlægsaffald og minimumdeponering/bortskaffelse• Detaljeret plan for miljøsanering, selektiv nedrivningog håndtering bygge- og anlægsaffald• Plan for sikkerhed og sundhed• Plan for miljøbeskyttelse• Risikovurdering34Beton fra byggeaffaldknuses til genanvendelse

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERFør renovering udtages prøve afmaling, der herefter testes for PCBog andre miljøfarlige stoffer.Foto: NIRASAffaldsbekendtgørelsenBEK nr. 1309 af 18/12/2012Uddrag fra kapitel 13 i Affaldsbekendtgørelsen,der omhandler særlige regler om privateog professionelle bygherrers identifikationaf PCB i bygninger og anlæg og anmeldelseaf affald.hold til jordforureningsområdet.NIRAS er klar over, at der er flere årsagertil dette, f.eks. forøgede omkostningerog uklare krav til dokumentation, men i dager der ingen bygherrer, der stiller spørgsmålved, at forurenet jord skal håndteres iforbindelse med et bygge- og anlægsprojekt.Bygherrer accepterer, at håndteringaf forurenet jord er en ekstraudgift, dernaturligt skal indregnes i budgetterne for atfå projektet igennem. Fremover bør bygherrerogså henregne udgifter til håndteringaf forurenet bygge- og anlægsaffald vedrenoveringer og nedrivninger.Rettidig omhu giverbygherren fordeleIgangsættes undersøgelsesforløbet rettidigti et projekt, spares i væsentlig gradbåde tid og penge for bygherren, der ogsåsikres mod at få en ubehagelig økonomiskøretæve, hvis problemerne først opdagesefter endt udbud og kontraktskrivning. Etordentligt forarbejde i en planlagt processikrer yderligere, at grundlaget for Arbejdstilsynetsregler for arbejdet med farligestoffer er til stede og dermed kan efterleves.Som det er nu, har lovgivningen vedrørendemiljøforurening stadig mangler på området,da dokumentationskravene ikke er præcisenok. Det er uklart, hvor mange prøverder skal tages af hvilke byggematerialer og ihvilket omfang – og det skaber usikkerhed ihele processen, fra bygherre til entreprenør.Uklare krav forvriderog forvirrer markedetNIRAS har erfaring for, at der er overraskendestor forskel på, hvordan bygge- og anlægsaffaldhåndteres på tværs af Danmark,hvilket i høj grad skyldes myndighedernesforskellighed i krav til dokumentation forhåndtering af affaldet. Der er behov forstørre fokus og viden om affaldshåndteringi forbindelse med nedrivnings- og renoveringsprojekter,så lovgivningen overholdes,og hele idéen med genanvendelse afbygge- og anlægsaffald ikke bliver undergravetaf en mistillid til de genanvendeligematerialers renhed og kvalitet.Mange nedrivninger forudeMange af landets kommuner har en storudfordring i forbindelse med nedrivningenaf udtjente ejendomme. Regeringen har ideres Vækstplan DK fra februar 2013 planlagtat gennemføre en yderligere, markantstyrkelse af indsatsen og afsætte en nypulje til nedrivning og istandsættelse afdårlige boliger på landet. Puljen vil udgøre200 mio. kr. årligt i 2014 og 2015. Endvidereoplyses i samme plan, at Landsbyggefondensrenoveringsramme hæves med 4 mia.kr. i 2013.Konkurrér på pris– men husk kvalitetenDer vil fremover fortsat forekomme mangenedrivninger, hvor der selvfølgelig skalvære konkurrence om prisen, men dette måikke være på bekostning af potentialet forgenanvendelige ressourcer og kvaliteten afdisse.§ 78. Ved følgende byggearbejder skal bygherren,inden arbejdet påbegyndes, foretageen screening af bygningen eller anlægget,eller berørte dele heraf ved renovering, forat afdække, om der kan være anvendt PCBholdigtmateriale.§ 79. Hvis der ikke kan svares nej til samtligespørgsmål i screeningsskemaet for PCB ibilag 11, skal bygherren foretage en kortlægningaf de dele af en bygning eller et anlæg,som kan indeholde PCB.§ 80. Inden byggearbejder omfattet af§ 78, stk. 1, påbegyndes, skal bygherrenindgive en skriftlig anmeldelse tilkommunalbestyrelsen…Stk. 3. En anmeldelse, jf. stk. 1, skal være ioverensstemmelse med §§ 81 og 82.§ 81. En anmeldelse, som vedrører et byggearbejde,der alene er omfattet af screeningsforpligtelsen,jf.§ 78, stk. 1, skal som minimum indeholdefølgende oplysninger:1) Bygherrens navn og adresse.…6) Screeningsskemaet for PCB, jf. bilag 11.7) De forventede affaldsmængder og -typer.8) Den forventede behandling eller anvendelseaf affaldet eller den forventede modtageraf affaldet.§ 82. En anmeldelse, som vedrører et byggearbejde,der er omfattet af kortlægningsforpligtelsen,jf. § 79, skal som minimumindeholde følgende oplysninger:1) Bygherrens navn og adresse.…8) Resultat af analyser af repræsentativematerialeprøver og en beskrivelse af denvisuelle vurdering, der ligger til grund formaterialeprøver.…14) Den forventede behandling eller anvendelseaf affaldet eller den forventede modtageraf affaldet.§ 83. Ved byggearbejder, der ikke er omfattetaf § 78, stk. 1, skal bygherren indgive enskriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsensenest 2 uger før byggearbejdet påbegyndes,hvis renoveringen eller nedrivningen vedrørermere end 10 m2 af en bygning eller et anlæg,eller hvis arbejdet frembringer mere end 1ton affald:1) Bygherrens navn og adresse.2) Dato.3) Bygherrens underskrift.4) Ejendommens adresse ogmatrikelbetegnelse.5) De forventede affaldsmængder og -typer.6) Den forventede behandling eller anvendelseaf affaldet eller den forventede modtageraf affaldet.Kilde: www.retsinfo.dk35

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERBygge- og anlægsaffald:Store mængder– store muligheder!Trækket på de naturlige råstoffer skal reduceres og i stedetskal ressourcerne i affaldet fra bygge- og anlægssektorenudnyttes. Det kræver at alle aktører engagere sig i problemstillingenog samarbejder.Af | fmd. for DAKOFA’s netværk for bygge- og anlægsaffald, Erik K. Lauritzen, NIRAS-DEMEX,og Jette Bjerre Hansen, DAKOFA”36% af det globale ressourceforbrug erophobet i bygninger og anlæg i infrastruktur” sagde Willi Haaz fra Institute of SocialEcology, Wien, på DAKOFA’s årskonference2012, og pegede således på, at byggeri oganlæg lægger beslag på betydelige mængderaf de globale ressourcer. Samtidig stårbranchen for den største affaldsfraktion iDanmark med en årlig produktion i størrelsesordenen5 – 6 mio. tons, hvilket svarer tilca. 1 ton pr. indbygger.RessourcepotentialetDer er et stort behov for at få reducerettrækket på de naturlige råstoffer og i stedetudnytte ressourcerne i affaldet fra byggeoganlægssektoren. Regeringens kommenderessourcestrategi og de regionaleråstofplaner skal samtænkes med ressourcepotentialeti bygge- og anlægsaffaldet. Delovgivningsmæssige rammer samt tekniskespecifikationer for substitution af naturligeråstoffer med nedknuste materialer frabygge- og anlægsaffald foreligger, og detanslås, at omkring 10% af råstofforbrugetkan dækkes ved genanvendelse og nyttiggørelseaf bygge- og anlægsaffaldet. Detteer understøttet ved undersøgelse af ressourcestrømmenei Københavns kommune i1990’erne. Råstofforbruget og produktionenaf bygge- og anlægsaffald har gennem desenere år fulgt konjunkturerne i bygge- oganlægsbranchen.36

Vej med genanvendte materialertil FN byen. Foto: DAKOFATillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERDe farlige stofferhar skabt usikkerhedDen seneste tids problematik omkring indholdaf farlige stoffer i bygge- og anlægsaffaldethar imidlertid påvirket mulighedernefor at genanvende bygge- og anlægsaffaldet.Det er en alvorlig situation, og der erbehov for en betydelig indsats fra en samletbranche for at få styr på og elimineret defarlige stoffer fra affaldet. Vi skal til stadighedhave øje for de farlige stoffer og handlepå viden herom.Hvis vi skal gøre os håb om at bringeressourcer tilbage i materialekredsløbetsom sekundære råvarer, er det nødvendigt,at der er et marked for at kunne afsætte deoparbejdede produkter. Som det ser ud ligenu, synes der ikke at være et incitament forhverken bygherren eller entreprenøren tilat efterspørge materialerne som substitutionfor de naturlige råstoffer- tværtimod. Pået DAKOFA-møde d. 7. marts 2013 blev derblandt andet peget på, at bygherren i sidsteende står med ansvaret for de sekundæreprodukters miljø- og sundhedsmæssigekvalitet. Usikkerhed omkring de farlige stofferog manglende garanti for renheden hargjort det meget lidt attraktivt at anvende desekundære råstoffer.Vejen til et markedfor sekundære råstofferDen fremadrettede indsats skal sikre, at defarlige stoffer og materialer udsorteres ogbortskaffes forsvarligt og, at der opnås enstørst mulig mængde til genanvendelse.Med de kommende initiativer omkringkortlægning og selektiv nedrivning er vipå vej i den rigtige retning. Samtidig erdet nødvendigt, at vi tilvejebringer videnom affaldets miljø- og sundhedsmæssigekvalitet. Der er behov for dokumenteretviden om hvilke materialer, der er egnet tilhhv. genbrug, genanvendelse og nyttiggørelseog under hvilke omstændigheder, detvil kunne foregå. Ligesom vi har tekniskespecifikationer for anvendelsen af de sekundæreråstoffer, er der behov for også athave miljø- og sundhedsmæssige specifikationer,der opstiller kriterier for, hvornår desekundære materialer kan anvendes og tilhvilke formål. Samtidig vil en produktcertificeringsordningeller en anden form for produktmærkningkunne skabe den fornødnetillid til kvaliteten hos aftageren. Der liggeren udfordring i at få alle aktører i værdikædentil at engagere sig i problemstillingen,og der er således et betydeligt behov forinformation, uddannelse og ikke mindstdialog og samtænkning mellem aktørernei værdikæden. Den udfordring har vi tagetop i DAKOFAs nyopstartede netværk forbygge- og anlægsaffald, og vi vil med ildhuog engagement lægge kræfter i arbejdet forpå kommerciel og miljømæssig forsvarligvis at få ressourcerne i kredsløb.Gevinster- Over 90% af byggeoganlægsaffaldet beståraf genanvendelige teglogbetonmaterialer- Ved en logistiskoptimering kan der opnåsbetydelige økonomiskebesparelser ved substitutionaf naturlige råstoffermed genanvendeligematerialer.- Nyttiggørelse af B&Aaffald medfører reduktionaf transport af både råstofferog affald, ogbidrager dermed tilreduktion af CO2.37

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERAffaldsekspert:Det danske affaldssystemer på et højt niveauStatistikkerne viser, at andelen af genanvendelse af affald i Danmark ligger lavere end i flereEU-lande. Men tallene for affaldsbehandling kan ikke direkte sammenlignes, og Danmark haren stor miljøgevinst ved at brænde sit affald, siger lektor på DTU Thomas Astrup.Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist for Dansk Affaldsforening– Selvom Danmark i statistikkerne ligger laveremed hensyn til genanvendelse af affaldend andre lande i EU, mener jeg, at voresmiljømæssige performance på områdetsamlet set er højere. Det siger lektor på DTUMiljø Thomas Astrup og uddyber:– Man kan ikke direkte sammenlignetallene, da de både bliver opgjort forskelligtog ikke tager højde for, hvilken slags affaldvi taler om. Dertil kommer, at man hellerikke opfatter forbrænding som ’genanvendelse’,hvorfor Danmark – der jo omdanner80 procent af sit husholdningsaffaldtil energi ved at brænde det – naturligt vilryge længere ned på listen over genanvendelsesprocenter.Men det er misvisende atsammenligne Danmark med lande, der haren anden tradition for affaldsbehandling, ogsom ellers ville sende deres affald på lossepladsen,hvis ikke de sorterede det i fraktionertil genanvendelse. Men at noget bliverindsamlet til genanvendelse er ikke engaranti for, at det også vil blive genanvendt.Det er netop betegnelsen ’genanvendelse’,Thomas Astrup sætter spørgsmålstegnved.– Når folk bruger ordet ’genanvendelse’,er der reelt tale om ’indsamlet mængde tilgenanvendelse’. For selvom man måske køreraffaldet til en ’Genanvendelsesanstalt’,kan man sagtens risikere, at en stor del afdet alligevel i sidste ende efter yderligeresortering bliver sendt til forbrænding for eksempeli Tyskland eller Kina. Måske enddapå ineffektive affaldsanlæg. For affaldsbehandlingenforegår jo på et frit marked, ogofte er kvaliteten af det udsorterede affaldså lav, at det økonomisk bedst kan betalesig at brænde det.Genbrusplast har ofte en lav kvalitetDet er især plast, der har en lav kvalitet, hvisikke det bliver sorteret i flere fraktioner.– Hvis ikke plast bliver sorteret i typer ogfarver, ender det med at få en dårlig kvalitet,både hvad angår materialeegenskaber og farve,som man højst kan lave granulat ud af, derigen kan blive til hegnspæle eller havemøbler.Det sparer man måske noget træ ved, men detkan ikke erstatte produktion af ny plast, hvorformiljøgevinsten ikke er særlig stor.– Derimod opnår man en større miljøgevinstved fra starten at bruge det dårligeplast sammen med resten af husholdningsaffaldetsom brændsel i et effektivt forbrændingsanlæg,fordi denne forbrænding sparerproduktion af energi et andet sted i kæden.Thomas Astrup understreger, at hansærinde ikke er at tale for forbrænding somden eneste måde at udnytte husholdningsaffaldetpå.– Det er bare vigtigt for mig at påpege,at vi reelt ligger på et højere niveau endmange andre lande, når det handler om atudnytte ressourcerne i vores affald, selvom38

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERReelt ligger vi på et højere niveau endmange andre lande, når det handler om atudnytte ressourcerne i vores affald, lyderbudskabet fra Thomas Astrupvi bliver kritiseret for ikke at genanvendenok af vores husholdningsaffald.Miljøgevinst som rette målestokHan medgiver, at Danmark kan opnå enendnu bedre affaldshåndtering.– Den samlede procent for genanvendelseaf alt affald i Danmark er høj, menbyggeaffald vejer tungt i statistikken. Vi kangodt udnytte en større del af vores husholdningsaffaldved at sortere det mere i fraktionerallerede ude ved forbrugeren i kategorier,der opdeler affaldet i ’energi’, ’materialer’og ’næringsstoffer’. Men som førnævnt skal vikun sortere den type plast, der kan genanvendestil produktion af kvalitetsplast, og somdermed kan erstatte produktionen af ny plast.Han mener dog, at forventningerne tilyderligere genanvendelse generelt er ”urealistiskhøje”.– Kernen i det hele er, at hvis det indsamledeaffald til genanvendelse ikke erstatterproduktionen af nyt materiale, er derikke en miljøgevinst, hvorfor det er bedre atudnytte det til energiproduktion.Genanvendelse i Danmark ifølge Affaldsstatistik, 2009(den p.t. nyeste opgørelse fra Miljøstyrelsen).Baseret på ISAG indberetninger. Procentandelene giver ikke 100 % tilsammen, fordikategorierne for særlig behandling og oplagret affald ikke er medtaget.Genanvendelse af ”Municipal waste” ifølge EUROSTAT.Data for 2009 og 2010 (nyeste tilgængelige data).Genanvendelse er opdelt på ”materiale genanvendelse” og ”anden genanvendelse”, hvor”anden genanvendelse” inkluderer biologisk behandling (kompostering, biogasbehandlingog til dels MBT behandling) af organisk dagrenovation og haveaffald. Forskellen mellemaffaldsstatistikken og EUROSTAT tallene (2009 data) skyldes hovedsageligt indregning af”husholdningslignende affald fra erhverv” ved indberetning til EUROSTAT. ”Anden genanvendelse”i Danmark skyldes hovedsageligt kompostering af haveaffald. Grunden til faldeti Danmarks materialegenanvendelse fra 2009 til 2010 skyldes hovedsageligt ændringerne iforhold til genanvendeligt erhvervsaffald.39

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERAffald er vejen tilbæredygtige byerKun ved at sammentænke løsninger og arbejde efter det fælles mål omat skabe bæredygtige byer kan vi løfte den store udfordring, som verdensstorbyer står overfor, og som vores egen hovedstad møder i årene frem.Af | Mogens Lønborg, bestyrelsesformand i ARC& Ulla Röttger, direktør i ARCStorbyerne bliver større og større, og i taktmed at indbyggertallene stiger, stiger ogsåforventningerne til de grønne løsninger. Københavnvokser i dag med mere end 15.000borgere om året, og forventningen er, at densamlede integrerede Øresundsregion i 2050vil huse ikke mindre end 4,5 mio. mennesker.Samtidig vil Københavns Kommune alleredei 2025 være CO 2-neutral. Skal vi sikrebåde vækst og bæredygtige løsninger i hovedstadenfremover, kræver det integreredeog smarte løsninger på storbyens udfordringer.En af de smarte løsninger i fremtidensbæredygtige byer er, at vi udnytter affaldetsom en ressource. Og at det sker centralt istorbyen, fordi affaldet skabes af byen, ogde ressourcer, affaldet indeholder, kan givestilbage til byen som grøn strøm, fjernvarmeog sorterede materialer, der kan blive tilnye produkter. 4. marts tog hovedstadenet vigtigt skridt i den bæredygtige retning.For netop den dag blev første spadestik tilfremtidens energianlæg, Amager Bakke, baseretpå affald fra hovedstadens boliger ogvirksomheder taget.Det første spadestik har ikke kun betydningfor, at hovedstadens affald de næste30-40 år vil blive miljøvenligt behandlet oggive mere grøn, fordi vi får 25 % mere energiud af hver eneste affaldspose i forhold til idag. Det har også betydning for, hvordanvi ser ressourcerne i det affald, vi kasterbort, som en del af løsningen i fremtidensbæredygtige byer – både vores egne ogstorbyerne i verden omkring os. Det vil irigtig mange år være bedst for miljøet atenergiudnytte det affald, der ikke kan genbruges.Derfor skal vi blive endnu bedre tilat udnytte affaldet som energiressource itopmoderne energianlæg, samtidig med atvi sikrer værdifulde ressourcer ved at genbrugemere og fortsætter den mangeårigedanske indsats for at eliminere affaldet påvores lossepladser.Affaldet spiller en nøglerolle i fremtidensbæredygtige byer. Og dansketeknologier og show cases har potentialetil at være springbræt for grøn vækst. ForDanmark har en masse at tilbyde verdeninden for miljøteknologi baseret på affald.I Esbjerg bygger virksomheden Vølund demest avancerede og miljøvenlige affald-tilenergi-ovnepå verdensplan, og de danskerådgivende ingeniørhuse og virksomhederinden for fjernvarme, kraftværker, affaldsbehandling,miljøanlæg og specialbehandlingaf affald er globale spillere i verdenseliteninden for deres felt – for blot at nævne nogleaf de danske styrkepositioner. Behovet forgrønne affaldsløsninger er stort, fordi pressetpå storbyernes ressourcer tilsvarende erenormt. Særligt i de hurtigt voksende økonomieri Asien, Afrika og Sydamerika, hvorbjergene af affald vokser og vokser, lederman i disse år med lys og lygte efter løsningerpå affaldsproblemerne. Storbyområdersom Tokyo, New York, Delhi, Sao Paolo,Shanghai og Mexico City har for længstrundet 20.000.000 indbyggere, og i 2050 ervi på verdensplan 9,5 milliarder mennesker,der skal deles om stadig færre ressourcer.Alene i EU ender hvert år mere end 90million ton affald på lossepladser frem for atblive genbrugt eller lavet til grøn strøm ellerfjernvarme – og på verdensplan er tendensenendnu tydeligere.Bæredygtighed hele vejen rundtDanmark står stærkt inden for miljøteknologierog behandlingsmetoder, menpå dagens globale marked skal vi kunnelevere på endnu flere fronter for at kommei betragtning til at levere de nye, grønneløsninger. Morgendagens bæredygtige løs-40

Amager Bakke er Københavns nye affaldsbehandlingscenter.Her bliver hovedstadensaffald omdannet til grøn energi. AmagerBakke opføres af det kommunalt ejede selskabARC (tidl. Amagerforbrænding), ejet afkommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre,København og Tårnby. Amager Bakkeer det hidtil mest miljøvenlige og klimabeskyttendeanlæg på verdensplan og vil bliveiklædt den karakteristiske skibakke, tegnetaf arkitekten Bjarke Ingels. Amager Bakketages i brug i 2017.Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERninger handler nemlig ikke kun om smarteteknologier og metoder. Det handler ogsåom, hvordan den enkelte løsning indgår idet samlede integrerede bæredygtige samfund,hvor både livskvalitet plus miljømæssige,økonomiske og sociale vilkår i disse åri højere og højere grad bliver betragtet somuadskillelige størrelser.Kombinerer vi i Danmark vores viden ogerfaring med grønne miljøteknologier mederfaringerne og visionerne i vores måde atleve sammen på i storbyer og vores syn påarkitektur og velfærd, har vi et helt uniktgrønt mindset at præsentere. En repræsentantfor det er Amager Bakke. Der blev valgtet energianlæg iklædt et rekreativt område– herunder en skibakke. Vi indrømmer, atder blev stille i lokalet, da vi modtog buddetpå en skibakke i arkitektkonkurrencen.Stilheden var udtryk for lige dele undren oglige dele begejstring, og vi blev tvunget tilat spørge hinanden: Hvorfor nu en skibakke– midt i København? Men heldigvis valgtevi rigtigt. Valget var nemlig erkendelsen af,at bæredygtighed i fremtidens storbyer ikkeudelukkende handler om energi og miljø,men også handler om livskvalitet og pladstil alle os, der bor i og bruger byen.Vi kunne have valgt at gå en anden vej– vi kunne i dag have taget første spadestiktil et traditionelt forbrændingsanlæg, hvorman håndterer affald. Faktisk var det påtale, at anlægget skulle graves ned i jordenog afskærmes fra omverdenen. Men vi ergået den stik modsatte vej. For vi ønsker, atAmager Bakke skal tydeliggøre vores mission,om at vi er og vil være en integreretdel af byen – på flere niveauer. Og voreshåb er, at Amager Bakke vil danne trend,når første spadestik til andre lignende projekter– både nationalt og internationalt – ifremtiden skal tages.Affaldet er en del af løsningenAffald er først og fremmest en helt centralkilde for varme. I Norden har vi brug forfjernvarme til at varme boliger op i byområderne,og vi har med opbygningen af etaf verdens største, integrerede fjernevarmesystemersikret, at vi udnytter bådeelektriciteten og varmen fra vores kraftvarmeværker.Og hver gang denne el og varmekommer fra affald, undgår vi at skulle fyremed fossile brændsler som kul, olie og gasfra energisystemet. Morgendagens grønneintelligente energisystem baserer sig på, atmange teknologier skal arbejde sammen.Vindmøller skal levere størstedelen af voresstrøm, og her passer affald glimrende ind ifremtidens grønne energimiks, hvor kapaciteteni de danske anlæg kan udnyttes dedage, hvor vinden ikke blæser.Det er blot nogle af grundene til, at affalder en helt central del af vores energisystem iårene frem. Og jo bedre vi bliver til at udnytteressourcerne i affaldet og sammentænkevores løsninger med forudsætningen forbæredygtig udvikling af vores storbyer, jo flereog bedre løsninger har Danmark at tilbyde ikampen mod verdens voksende affaldsbjerge.Og tænk hvis andre lod sig inspirere afAmager Bakke. Tænk hvis EU – med sinemillioner ton deponeret affald – gjorde, somvi gør. Tænk hvis kineserne og resten afverden så mod København, når de skullebygge lignende anlæg. Hvor mange millionerton udledt CO 2ville så være sparet påverdensplan? Vi står med en unik showcaseinden for dansk affaldsteknologi og med enfantastisk mulighed for at påvirke miljø ogklima i den helt rigtige retning.Og det er derfor, vi mener, at affald er enaf de helt centrale veje til fremtidens bæredygtigebyer.41

Tillæg til Teknik & Miljø / April 2013AFFALD OG RESSOURCERHjælp til virksomheder, der vil tjenepenge på at være grønneMiljøministeren og erhvervs- og vækstministeren lancerer et nyt hjælpeværktøj, der kanskabe grønne forretningsmuligheder hos små virksomheder i hele landet.Hvordan man gør miljø til en del af sin forretning, kan erhvervsdrivendenu få hjælp til at svare på, når de henvendersig til et af de fem regionale Væksthuse, der vejleder små ognystartede virksomheder rundt om i Danmark.Miljøministeriet har i samarbejde med Erhvervs- ogVækstministeriet udviklet et nyt værktøj kaldet ’Væksthjulettil Grøn Forretning’, som fremover kan hjælpe virksomhedertil at skabe vækst ved at satse på grønne forretningsmuligheder.For eksempel kan de få hjælp til at finde vej til denrelevante miljømærkning af lige netop deres produkt, til at fåideer til, hvordan de kan gøre deres forretningsmodel meregrøn, eller helt konkret til, hvordan de på én gang sparerpenge og gavner miljøet ved at gøre IT-driften grøn.- Det er vigtigt, at virksomhederne fra starten får denfornødne hjælp til at drive grøn forretning. Jo før de kommeri gang med miljøindsatsen, jo bedre vil de være rustet tilfremtiden, hvor vi kommer til at konkurrere på at være bedstog hurtigst til den grønne omstilling. Ressourceeffektivitet ogoptimal udnyttelse af ressourcerne og mere genanvendelsebliver et endnu mere afgørende konkurrenceparameter, enddet er i dag, siger miljøminister Ida Auken.www.mim.dkBioforgasning af organiskhusholdningsaffaldMere affald i gaderneSnaskede pizzabakker, klistret pølsepapir ogsammenkrøllede cigaretpakker udgør et stadigstørre problem i det offentlige rum.Det kunne Politiken berette i marts på grundlag af en rundspørgeavisen havde foretaget blandt landets 98 kommuner. Ifølge undersøgelsenoplever kun 2 af de 44 kommuner, som har svaret, atder er sket et faldt i mængden af henkastet affald sammenlignetmed for 5 år siden.Rundspørgen viser ifølge Politiken, at der blandt de 44 kommunerikke bruges flere penge på at samle affald nu end for 2år siden – den årlige udgift til at holde det offentlige rum i de 44kommuner rent er i alt cirka 350 millioner kroner.www.pol.dkOrganisk husholdningsaffald kan bioforgassesog køres ud på markerne. Økonomisk kosterdet mellem 365 og 725 kroner pr. ton, hvilketer billigere eller på højde med prisen for atbrænde et ton affald.Det er konklusionen i en ny rapport fra Niras bestilt og betalt afDansk Affaldsforening.Konklusionerne, som baserer sig på analyser af en rækkeanlæg og indsamlingsordninger i Norden, rokker dermed vedresultaterne fra en knap ti år gammel og meget citeret undersøgelsefra Aarhus, der slog fast, at det ikke kan betale sig atkildesortere organisk affald fra husholdningerne.Rapporten, der hedder ’Kortlægning af indsamlings- ogforbehandlingsmetoder for organisk affald’, skal diskuteres pået fælles møde i Dakofa (Dansk Komité for Affald) og Dansk Affaldsforeningtirsdag den 23. april 2013 i Middelfart.www.ing.dk42

KTC og EnviNafortsætter successen– og samler igen hele dendanske natur- og miljøsektortil en storslået konferencemed hvem?– medarbejdere ikommuner, stat, regioner,interesse organisationerog de privatevirksomheder29.-30. maj 2013Sidste chance – forhørom mulighedernewww.naturogmiljo2013.dkNyborg Strand29.-30. maj 2013

mød leverandører og rådgivereinden for affaldssektorenÅben for tilmelding pådanskaffaldsforening.dkDansk affalDsforenings konference & årsmøDe 2013den 21. - 23. maj aaRHUS - OddeROplevHans engellLars B. GoldschmidtHenrik dahlClaus TorpaRoS Kunstmuseumog meget mereAffald er ressourcerDansk Affaldsforening er den nyebranche organisation på affalds området.Vi arbejder for at sikre en øget genanvendelseog en intelligent udnyttelse afenergien i affald. Til gavn for klima, miljøog samfunds økonomi. Vi søger indflydelsegennem dialog og samarbejde for at styrkebetingelserne for og resultaterne af en effektivaffaldssektor, på vegne af kommunerog kommunale affaldsselskaber i danmark.Affald er ressourcerDAF_annonce_190x240_260313b_TILTRYK.indd 1 26/03/13 16.41