Uddannelseskommissionens anbefalinger: 13 års uddannelse til alle

stitutionerne har de fornødne rammer, frihedsgrader og ressourcer til at udvikle uddannelsestilbud,der passer til meget forskellige unge.Arbejdsgiverne, både offentlige og private, har en forpligtelse til at sikre, at alle unge under 25 år,de har ansat uden en ungdomsuddannelse, har en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal sikre, atden unge får en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder at der er kvalitet iden læreplads eller det job, de har som unge under 25 år.15. Mange veje til 13 års uddannelse til alleDer er brug for mange veje til mindst 13 års uddannelse, hvis alle skal gennemføre en erhvervsellerstudiekompetencegivende uddannelse.Uddannelsen kan være af forskellig varighed. Langt de fleste kan og vil kunne nå det på 13 år, mensandre skal bruge flere år på at nå i mål.Uddannelsessystemet indrettes, så unge ikke automatisk bliver puttet i de allerede eksisterende tilbud.I stedet skal uddannelsessystemet udfordre de unge på, hvad de kan, og hvad de har lyst til atnå. Tilbuddene skal være differentierede og fleksible. Det skal være muligt at stykke elementersammen, der tilsammen giver kompetencer svarende til en erhvervs- eller studiekompetencegivendeuddannelse. For nogle er det mest realistiske en ny type uddannelseskontrakt, hvor de starter på etjob, men med en klar aftale med både den unge og arbejdsgiveren om, at der gradvis bygges uddannelsepå.16. Ny formålsparagraf for 13 års uddannelseMed ca. 10-20 års mellemrum revideres folkeskolens formålsparagraf. Ændringerne siden1970’erne har båret præg af, at alle gode viljer er blevet repræsenteret med forskellige plusord omalt fra ligestilling, miljøet, åndsfriheden, det danske, det internationale osv.– uden en egentlig gentænkningaf en fremtidsorienteret og sammenhængende formålsparagraf. Med indførelse af 13 årsuddannelse skal der gennemføres en bred debat om en ny overordnet formålsparagraf, der favner degrundlæggende formål for en udvidet uddannelsespligt. Der skal fortsat være særskilte formålsparagrafferfor de enkelte uddannelsesveje. Men bl.a. folkeskolen trænger også til en åben debat om enfornyet og forbedret formålsparagraf, der præciserer målene for fremtidens skole.13