stitutionerne har de fornødne rammer, frihedsgrader og ressourcer <strong>til</strong> at udvikle <strong>uddannelse</strong>s<strong>til</strong>bud,der passer <strong>til</strong> meget forskellige unge.Arbejdsgiverne, både offentlige og private, har en forpligtelse <strong>til</strong> at sikre, at <strong>alle</strong> unge under 25 år,de har ansat uden en ungdoms<strong>uddannelse</strong>, har en <strong>uddannelse</strong>splan. Uddannelsesplanen skal sikre, atden unge får en studie- eller erhvervskompetencegivende <strong>uddannelse</strong>, herunder at der er kvalitet iden læreplads eller det job, de har som unge under 25 år.15. Mange veje <strong>til</strong> <strong>13</strong> års <strong>uddannelse</strong> <strong>til</strong> <strong>alle</strong>Der er brug for mange veje <strong>til</strong> mindst <strong>13</strong> års <strong>uddannelse</strong>, hvis <strong>alle</strong> skal gennemføre en erhvervsellerstudiekompetencegivende <strong>uddannelse</strong>.Uddannelsen kan være af forskellig varighed. Langt de fleste kan og vil kunne nå det på <strong>13</strong> år, mensandre skal bruge flere år på at nå i mål.Uddannelsessystemet indrettes, så unge ikke automatisk bliver puttet i de <strong>alle</strong>rede eksisterende <strong>til</strong>bud.I stedet skal <strong>uddannelse</strong>ssystemet udfordre de unge på, hvad de kan, og hvad de har lyst <strong>til</strong> atnå. Tilbuddene skal være differentierede og fleksible. Det skal være muligt at stykke elementersammen, der <strong>til</strong>sammen giver kompetencer svarende <strong>til</strong> en erhvervs- eller studiekompetencegivende<strong>uddannelse</strong>. For nogle er det mest realistiske en ny type <strong>uddannelse</strong>skontrakt, hvor de starter på etjob, men med en klar aftale med både den unge og arbejdsgiveren om, at der gradvis bygges <strong>uddannelse</strong>på.16. Ny formålsparagraf for <strong>13</strong> års <strong>uddannelse</strong>Med ca. 10-20 års mellemrum revideres folkeskolens formålsparagraf. Ændringerne siden1970’erne har båret præg af, at <strong>alle</strong> gode viljer er blevet repræsenteret med forskellige plusord omalt fra liges<strong>til</strong>ling, miljøet, åndsfriheden, det danske, det internationale osv.– uden en egentlig gentænkningaf en fremtidsorienteret og sammenhængende formålsparagraf. Med indførelse af <strong>13</strong> års<strong>uddannelse</strong> skal der gennemføres en bred debat om en ny overordnet formålsparagraf, der favner degrundlæggende formål for en udvidet <strong>uddannelse</strong>spligt. Der skal fortsat være særskilte formålsparagrafferfor de enkelte <strong>uddannelse</strong>sveje. Men bl.a. folkeskolen trænger også <strong>til</strong> en åben debat om enfornyet og forbedret formålsparagraf, der præciserer målene for fremtidens skole.<strong>13</strong>
5. Sådan ser <strong>13</strong> års <strong>uddannelse</strong> udModellen herunder viser, hvordan de forskellige veje <strong>til</strong> <strong>13</strong> års <strong>uddannelse</strong> vil se ud. Under modellenbeskrives de forskellige elementer for at realisere <strong>uddannelse</strong>sløftet <strong>til</strong> <strong>alle</strong>.Eksamensbevis, svendebrev, kompetencebevisGymnasiale <strong>uddannelse</strong>r10. klassecenter, produktionsskole,ungdomsskole, efterskole, VUC,<strong>uddannelse</strong>skontrakt med virksomhedErhvervs<strong>uddannelse</strong>rFleks<strong>uddannelse</strong>nSTU EGUVisitationUU-vejledning/kompetencevurdering på Erhvervs<strong>uddannelse</strong>n10 års grundskole(børnehaveklasse + 1.-9. klasse) + fritidsordningDag<strong>til</strong>budBeskrivelse af modellen:17. Sammenhæng mellem daginstitution, grundskole og fritidsordningDaginstitutionerne spiller en afgørende rolle for at udvikle små børns sociale, motoriske, sprogligemv. kompetencer. Det ligger uden for <strong>Uddannelseskommissionens</strong> kommissorium at forholde sig <strong>til</strong>daginstitutionerne, men det vil være oplagt at udvikle modeller, hvor læringen i daginstitutionerneses i et tæt samspil med folkeskolen, både mht. indhold, ledelse samt lærer- og pædagogkompetencer.Det er veldokumenteret, at daginstitutioner kan bryde negativ social påvirkning fx gennem systematisksprogtræning af børn med anden etnisk baggrund.14