EGU’en, fordi den er for de unge, der vil kombinere EGU med flere <strong>uddannelse</strong>selementersom sprogskole, højskoleophold mv.54. En fleks<strong>uddannelse</strong> rettet mod videregående <strong>uddannelse</strong>Fleks<strong>uddannelse</strong>n skal også kunne anvendes <strong>til</strong> at give unge kompetencer <strong>til</strong> at gennemføre en almindeliggymnasial <strong>uddannelse</strong>, eller give dem en <strong>uddannelse</strong>, der giver de fornødne kvalifikationer<strong>til</strong> at blive optaget på en videregående <strong>uddannelse</strong>. Den enkeltes forløb vil blive individuelt <strong>til</strong>rettelagt,men med det sigte, at den unge ikke skal være alene i læringssituationen. Undervisning foregårpå hold, så der altid er et fast <strong>til</strong>hørsforhold for den unge. Et <strong>uddannelse</strong>sforløb kan eksempelvisvære:• at tage en hf på 3 år eller stx, htx eller hhx på 4 år. Det ekstra år skal være en indslusning <strong>til</strong>et gymnasialt forløb, for unge der ikke har været målrettede mod en gymnasial <strong>uddannelse</strong>men vurderes at have evnerne. I introåret, som foregår i et gymnasialt miljø, forberedes deunge både fagligt i bl.a. dansk, matematik og engelsk og studiemæssigt i fx problemorienteringog skriftligt arbejde, så de rustes <strong>til</strong> både at vælge og gennemføre den rette gymnasiale<strong>uddannelse</strong>. Forløbet vil desuden kvalificere <strong>til</strong> optagelse på en erhvervs<strong>uddannelse</strong>. De ungeskal både have mere træning og længere tid.• at kombinere højskolen og gymnasiet: Mange unge falder fra et <strong>uddannelse</strong>sforløb på grundaf personlige eller sociale problemer. Den unge skal have mulighed for at skifte miljø medde muligheder for ’en ny start,’ det giver. Højskoler får derfor muligheden for at <strong>til</strong>bydegymnasiale fag. Herved kan en elev tage et eller flere enkelte fag på en højskole, der entengiver dem mulighed for fortsætte i gymnasiet eller giver dem et andet <strong>til</strong>bud, der sikrer optagpå en videregående <strong>uddannelse</strong>. Et forløb på en højskole kan give eleverne det fornødne socialesammenhold og tætte voksenrelationer hele døgnet, der kan støtte deres udvikling afsociale kompetencer.25
10. Erhvervs<strong>uddannelse</strong>rne og de gymnasiale <strong>uddannelse</strong>rLangt de fleste unge fortsætter i en gymnasial <strong>uddannelse</strong> eller en erhvervs<strong>uddannelse</strong> efter folkeskolen.Sådan skal det også være i fremtidens obligatoriske <strong>13</strong> års <strong>uddannelse</strong>. Den gymnasiale vejeller erhvervs<strong>uddannelse</strong>svejen er de hovedspor, som skal være attraktive for langt de fleste unge.Alligevel er det ikke lykkedes at hæve andelen af unge, der gennemfører en erhvervs- eller studieforberedende<strong>uddannelse</strong>. Tværtimod er der færre, der gennemfører en ungdoms<strong>uddannelse</strong> i dagend tidligere. Vi skal helt <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> begyndelsen af 1990’erne for at finde færre, der gennemførte enungdoms<strong>uddannelse</strong>.Med en fornyet folkeskole, bedre adgangsveje gennem afklaringsåret for de unge, der har brug fordet, mere effektiv vejledning mv., som foreslås i <strong>anbefalinger</strong>ne, vil langt flere unge starte på denrigtige <strong>uddannelse</strong>svej fra starten og blive fastholdt – frem for at vælge at droppe ud eller skifte<strong>uddannelse</strong> undervejs. Men der er også nogle barrierer i hele opfattelsen af de gymnasiale <strong>uddannelse</strong>rog erhvervs<strong>uddannelse</strong>rne, som er med <strong>til</strong> at fastholde et skævt søgemønster og øge frafaldet.55. Kulturkamp imod det danske <strong>uddannelse</strong>shierarkiI den danske <strong>uddannelse</strong>sverden hersker der et skadeligt <strong>uddannelse</strong>ssnobberi. Jo længere <strong>uddannelse</strong>,jo vigtigere er du. Uddannelsesundersøgelser peger på, at unge i høj grad vurderer ungdoms<strong>uddannelse</strong>rnesom et hierarki – snarere end en palet – af muligheder, hvor de gymnasiale <strong>uddannelse</strong>rligger klart højere på rangstigen end erhvervs<strong>uddannelse</strong>rne. Det er problematisk, fordi det stærkefokus på en gymnasial <strong>uddannelse</strong> har været med <strong>til</strong> at overskygge kvaliteterne ved de øvrige <strong>uddannelse</strong>sveje.Den hierarkiske opfattelse af ungdoms<strong>uddannelse</strong>rne, hvor det almene gymnasium er det mest søgte,har været med <strong>til</strong> at overskygge <strong>alle</strong> kvaliteterne ved de øvrige <strong>uddannelse</strong>sveje og har prægetundervisningens indhold i folkeskolen og i vejledningen for ensidigt. Uddannelsessektoren skalvære langt bedre <strong>til</strong> at lede og vejlede unge der<strong>til</strong>, hvor de vil få det bedste liv. Og forældrene, somstadig hører blandt de rådgivere, som børnene lytter mest <strong>til</strong>, skal informeres om mulighederne ihele viften af <strong>uddannelse</strong>sveje og ikke primært det almene gymnasium56. Respekten <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> erhvervs<strong>uddannelse</strong>rneDet danske erhvervs<strong>uddannelse</strong>ssystem rummer en lang række kvaliteter, som andre lande kiggermisundeligt efter. Det er en anerkendt <strong>uddannelse</strong> på et højt fagligt niveau på lige fod med de øvrigeungdoms<strong>uddannelse</strong>r. Veksel<strong>uddannelse</strong>sprincippet sikrer en klar sammenhæng mellem <strong>uddannelse</strong>og arbejde, og udviklingen af en stærk faglighed og faglig identitet undervejs i <strong>uddannelse</strong>sforløbet.Men samtidig står erhvervs<strong>uddannelse</strong>rne i dag overfor store udfordringer, der ikke mindst kommer<strong>til</strong> udtryk ved store frafaldsproblemer på en del erhvervs<strong>uddannelse</strong>r. Det har betydet, at erhvervs<strong>uddannelse</strong>rnei den samfundsmæssige debat har fået et negativt image. I dag hersker der blandtmange unge en fores<strong>til</strong>ling om, at kan man ikke blive andet, kan man da altid få en erhvervs<strong>uddannelse</strong>.Erhvervs<strong>uddannelse</strong>rne skal i dag modtage <strong>alle</strong> elever, der søger, uanset om de har de fornødne fagligeforudsætninger for i udgangspunktet at kunne gennemføre en erhvervs<strong>uddannelse</strong> eller ej. Erhvervs<strong>uddannelse</strong>rneforventes både at rumme fagligt og socialt svage unge og fagligt dygtige unge,der ønsker at gå erhvervsvejen. Og erhvervs<strong>uddannelse</strong>rne skal således rumme en langt mere differentieretog polariseret elevgruppe end de gymnasiale <strong>uddannelse</strong>r. Det er vigtigt at fastholde breddeni elevgruppen på erhvervs<strong>uddannelse</strong>rne. Men samtidig er det vigtigt at udvikle <strong>uddannelse</strong>s<strong>til</strong>-26